Vald. Andersen: Jens Christensen Halkjær. En degneskæbne i dokumenter. - Fra Viborg Amt 1981, s. 101-119

Uddrag:

Jens Christensen Halkjær var fra 1788 degn ved Højbjerg-Elsborg sogne og skoleholder i Højbjerg. Der var gennem en længere årrække tvistigheder mellem Halkjær og præsten Berg, provsten Worsøe, biskoppen Birch var også inddraget. Halkjær blev også uven med Christen Bach, der var kirkepatron (kirkeejer) ved Højbjerg kirke. Bach var i 1804 med til at anklage Halkjær for embedsforsømmelse, omvendt anklagede Halkjær Bach som kirkeejer for ikke at vedligeholde kirken ordentlig. Halkjær blev på et tidspunkt suspenderet fra sit embede, en suspension, han dog ikke ville efterkomme, han blev ved at indfinde sig i kirkerne for at udføre degneopgaver, til trods for at der var konstitueret en anden degn. Ved Christen Bachs begravelse ved Elsborg kirke i 1813 indfandt Halkjær sig også, selv om der var to andre degne, der ved ligfølgets ankomst begyndte at synge den anviste salme. Samtidigt istemte Halkjær en anden salme med en anden melodi, de pårørende kunnne ikke stoppe ham. Også ved jordpåkastelsen sang han, først da en fra ligfølget slog salmebogen fra ham, så den faldt ned i graven, blev der en pause, så præsten kunne forrette jordpåkastelsen. - Sagen med Halkjær gik gennem flere instanser og endte først, da Højesteret i 1818 stadfæstede en dom om hans fratrædelse, han måtte sættes ud af degneboligen af rettens folk.