Ved Karen Margrethe Jensen og Kristen Hansens Bryllup.  Fredag den 2. marts 1917.

Mel: Ak, kæreste Hr. Guldsmed.

Hr. Kristen gik og vanked'

i Gaard og Stald omkring

paa Ørredgaard, hans Tanker

de tog et lille Sving

til Køkkenet, hvor Grete,

hun kogte Risengrød.

Han klø'de sig bag Øret

og mumled' „Hun er sød;

i Dag, i Dag skal det være!"

Hun ringed' saa med Klokken,

og han var straks parat;

han kom saa langsomt sjokken

med. hele Staben bag.

De Grøden konsumered'

og andet, mere til;

men Grete spekulered':

„Hvad mere mon han vil,

han staar jo ene tilbage.'

Først strøg han sig om Muffen

med Bagen af sin Haand

og satte Mad til Hunden

og bandt saa hendes Baand.

Han stod ved hende ene

og tørred' af hvert Fad,

til de var ganske rene,

og sagte saa han kvad;

det lød saa blidt og saa kærligt:

„Gretelil, hvis du vil,

slaa saa til,

Gretelil,

saa holder vi vort Bryllup før April!

Hvordan hun gav ham Svaret,

vi næsten tænke kan,

derfor har jeg det sparet;

han blev da hendes Mand.

Om lidt vi tømmer Skaal for dem

med Ønsket om, alt godt

maa finde Vej til deres Hjem

i baade stort og smaat.

Hurra! for Kristen og Grete!

Til Slut skal een vi nævne,

det ej vi glemme maa.

Hun gør alt, hvad hun evned',

hun er en Mor som faa.

„Ja, naar Farvel du nu har sagt

til Børn og Ørredgaard,

du skal ej savne Pleje

i dine sidste Aar,

det lover dig dine Døtre."

Regovs.      (Svoger læst bagfra. Måske Margrethes søster Jennys mand lærer Peder Christiansen)