Giertrudbech under Tviis Closter   - Lauralyst        

var sandsynligvis ladegård under Tvis Kloster  (Wikepedia).  (En ladegård er en avlsgård tilknyttet en hovedgård eller kongsgård. Ladegården var udelukkende opført til landbrugsbedriften, hvor hovedgården selv kunne have både repræsentative og evt. militære formål (Wikipedia)).      Mindesten

Hjerm-Ginding Herredsfoged, Realregister, Hjerm-Ginding. 1846 Tvis I B78A-SP176 - 1954,
Opslag 7 Hovedgaarden Tvis Kloster Matr. 1a, Niels Christensen Bjerre, Adkomst 1881 til hans enke Ane Kirstine, hun var FT 1880 på Ringkøbing, Hammerum, Tvis, en Gaard - Tviskloster, med bl.a.  søn Kristen Bjerre, 16. 1893 skøde fra hende til Kristen Bjerre på 1a. Ses Ringkøbing, Hammerum, Tvis, Tviskloster, 1a, 16, FT-1901: gaardejer Kristen Bjerre f. 1869. Næste ejer 1941
 (FT Tvis 1834 og 1840 ses Herman Gudichsen, f. 1808, som ejer af Tviis Kloster Hovedparcel. Hans navn er påført matr. 1a på matrikelkort Tviskloster Hgd, Tvis, 1827-1864).  

Opslag 9 – 68 mange ejendomme under Tvia Kloster.   Se ejerlav

Opslag 71.  Hovedgaarden Lauralyst.. Hartkorn 8.6.0.2 1/4.  Adkomster fra 1870.  Se kort nederst.
Skøde i 1870 fra Ed. Blume til Søren Peter Smith, se FT 1860 og 1880 nedenfor, fra 1883 udstykkede Smirh mange matrikler.
 

..........................................................
 
Mads Andersen f. ca. 1655 var fæster der fra 1694, efterfulgtes af sønnen Anders Madsen f. ca. 1706, derpå af dennes søn Jens Andersen f. ca. 1743, ses vedd FT 1787 og 1801. Død 1804. Jens' søn Anders Jensen Bech f. 1789 var der nogle år efter sit bryllup i 1825, nok som forpagter, men forlod gården ca. 1831.  Der er usikkerhed om Mads Andersens herkomst.
1751 var Jens Hvass til Tvis Closter fadder for barn i Gertrudsbech.    

Gården blev overtaget af Hans Henrich Bay, der omdøbte gården til Lauralyst efter sin kones navn:

Ringkøbing, Hammerum, Tvis, Lauralyst, en Gaard, 9, FT-1834, C4250

Hans Henrich Bay døde i 1841, kun knap 36 år gammel, hans gravmæle er stadig på Tvis Kloster Kirkegaard.

Hans kone havde endnu gården ved FT Tvis 1850.

Ringkøbing, Hammerum, Tvis, Lauraslyst, Parcelgaard af Tviiskloster hovedgaard, Gaard, 20, FT-1850, B8267

Ved 1855 og 1860 Edvard/Eduard Bluhme på gården:

Ringkøbing, Hammerum, Tvis, Tviis, Lauralyst hovedgaard, 111.1, FT-1860, C9808

(Ved FT 1880 var de i Lauralyst Skovhus med en logerende og en medhjælper, 1886 skøde på matr. 1b fra P. S. Smith til E. Blüme, opslag 284).
 

Ifølge Hjerm-Ginding Herredsfoged, Realregister, Hjerm-Ginding. 1846 Tvis I B78A-SP176 - 1954, opslag 71. Lauralyst.. Adkomster fra 1870. Hartkorn 8.6.0.2 1/4.
Skøde i 1870 fra Ed. Blume til Søren Peter Smith: 

Ringkøbing, Hammerum, Tvis, Tvis, Lauralyst, 68, FT-1880, C0925

Fra 1883 udstykkede S. P. Smith flere matrikler. Se matrikelkort nederst.

Ved 1901 var Lauralyst stadig en større gård med 8 tjenestefolk, gaardejer Anders Christensen.

....................................................................
Kort.

Måleborsblade 1842-1899. Lauralyst ses i Tvis By. Under en km mod øst lå stedet Tvislund med flere gårde og huse.  Se større kort  Lauralyst lå knap 4 km S-SSØ for Tviskloster og Tvis Kirke. Tviskloster er nu Grydholtvej 3. Kirken findes ikke i dag, var nær nuværende Tvis Møllevej 6, der nu er Tvis Mølle.

 

I dag er positionen i et bebygget område i Tvis By, hvor der er en gade med navnet Lauralyst, gården på gamle kort lå omkring nuværende Lauralyst nr. 32-48  (nu matr. 1sg). De udstykkede matrikelnumrene er 1 efterfulgt af forskellige bogstaver. De røde matrikelkort på kortet er de nuværende.

Giertrudsbech lå ca 4 km SSØ for det tidligere Tvis kloster, der blev grundlagt 1162, den har på et tidspunkt bestået af 200 bøndergårde. Der har også været kirke, i dag er der af kloster og kirke kun noget af kirkegården bevaret. Det er nær ved Tvis Mølle, der ligger ved Tvis Å og Storeåen.

 Herunder ses gården på matrikelskort Lauralyst Hgd., 1818-1864, med navnet Bai påført.     Se ejerlav

Gården er udstykket på det seneste kort: