Udskiftning

 

Historie – Elsborg.

Nhttp://www.viborglanddistrikter.dk/Hovedmenu/Bjerringbro-omr%C3%A5de/Landsbyerne/Elsborg.aspxavnet Elsborg kommer af – mandsnavnet ” Elef ” + ” Borg ” ( bjerg )

Man hører om Elsborg i 1363 hvor den havde navnet Ælsburgh .Der har været mange stavemåder op gennem tiden af navnet – en er ” Elsboreg ”

Der kan sjældent siges noget sikkert om landsbyens alder, men det er dog sikkert, at landsbyen fandtes før at kirken blev bygget i den første halvdel af det 13. århundrede.Kirken har et romansk kor og skib – samt tårn fra 1500 tallet. Tårnet er hvidkalket, og

resten er rød blank mur.

 

Ved udskiftningen var der 11 gårde i byen, som ejedes af godset Palstrup eller godset Aunsbjerg. Udskiftningen skete i 1793 og var en stjerneudskiftning.

Nord for Elsborg ligger gravhøjen ” Egehøj ” - og i området er 26 høje sløjfet eller ødelagt.

Der kendes ingen helligkilder i sognet.

 

http://www.viborg.dk/db/diverse.nsf/pdf/borgerplan_elsborg/$File/borgerplan_elsborg.pdf


http://www.aaa.dk/aaa/index/serviceomraader/nm/nm-regionplan/nm-khr-2005/nm-khr-2005-landboreformerne.htm



De første tilløb til udskiftning fandt sted i 1764-65, men udskiftningen tog først for alvor fart i 1790 erne. Til gengæld gik det hurtigt, da den først kom i gang, og udskiftningen af landets omkring 5000 ejerlav var stort set gennemført omkring 1810.

Tanken bag udskiftningen var enkel. Hver gård i landsbyen skulle så vidt muligt have sin jord samlet på ét sted, eller i det mindste fordelt på så få stykker jord som muligt. Jordfordelingen blev holdt inden for det enkelte ejerlavs jorder, og ved samlingen af jorden skulle der ikke ske ændringer i esjendomsstørrelsen målt i jordværdi (hartkorn). I mindre landsbyer, hvor landsbyen lå centralt placeret på landsbyjorden, og hvor jorden havde en ensartet kvalitet, kunne man lave en stjerneudskiftning. Det betød, at gårdene blev liggende i landsbyen, og at hver gård fik tildelt et langt kileformet markstykke. Set oppe fra strålede markerne i en stjerneformation ud fra landsbyen. Stjerneudskiftningen var populær hos bønderne, fordi den betød, at man kunne bevare det tætte landsbyfællesskab og den tryghed, det gav, og at ens jord lå i tilknytning til gården.

Den anden dominerende udskiftningsform var blokudskiftningen, der blev taget i brug, hvor landsbyjorden var uregelmæssig, jordens kvalitet svingende, eller hvor landsbyen var uhensigtsmæssigt placeret for en stjerneudskiftning. I praksis blev mange udskiftninger en kombination af stjerneudskiftning og blokudskiftning med tilhørende udflytning.

En del steder fik husmændene lidt jord tildelt, ofte på ejerlavets marginale jorder, hvor små husmandsbebyggelser skød op med navne som typisk endte på -huse eller -have.



http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Science/Landboreform.htm


Udflytning. På grund af den store arbejdsbyrde for de bønder, der skulle flytte ud, blev det pålagt de andre bønder at køre gødning ud på udflyttergårdenes marker i de første par år. Alle bønderne i landsbyen var forpligtet til at bistå ved udflytningen. Udflytningen af gårdens bygninger kom i flere tilfælde først istand nogle år efter udskiftningen. Andre gange blev de flyttet umiddelbart efter udskiftningen. Foruden hjælp fra de andre bønder måtte udf lytteren have assistance fra f orskellige landhåndværkere. Det drejede sig om en tømrer (til bindingsværket), en murer (til skorsten og bageovn), og en tækkemand (til taget). Bonden stod selv for at lægge syldsten (husets fundament) og grave ler til vægge og gulve.

Ved selve udflytningen blev bygningerne skilt ad. Det brugbare tømmer fra bindingsværket og tagkonstruktionen blev derefter kørt ud på den nye jordlod, hvor bygningerne blev genopført. Det var hovedsageligt mændene, der stod for genopbygningen, bortset fra klining af væggene, som blev udført af kvinderne. Udflytningen foregik etapevis, idet man tog en længe ad gangen.

------