Poul Hansen:  *Cur. vitae  *Kompendium  -- Anton Pedersen:  *Omtale  *Forelæsninger  *Pomologi   --  


 

Professor Anton Pedersen        

Den 28 mars 1978 døde professor Anton Pedersen efter få dages sygdom 91 år gammel. Han havde dog opholdt sig et halvt års tid på Fredriksberg Hospital på grund af skrøbelig fysik.

Anton Pedersen fødtes i Volling Sogn i Salling den 19. februar 1887. Han var nr. fire af seks børn, hans far var husmand og vejmand. Begge hans forældre var ifølge A.P.´s erindringer velbegave mennesker, begge stærke personligheder, faderen meget ordknap. Anton sad øverst i skolen, men kom ud at tjene allerede som 10-årig, først som hyrdedreng, siden som karl. Han havde tidligt intresse for blomster og haver, medens husdyr intresserede ham mindre og som 16-årig kom han i gartnerlære i planteskoler i Salling, sidst hos den dyktige planteskolemand Lavrs Lavrsen i Jebjerg, hvis planteskole under sønnen Sven Lavrsens ledelse stadig er blandt Danmarks førende. Hans læretid her satte sit præg på ham for resten af livet, måske også fordi Salling Højskole var nabo till planteskolen. Han blev vegetar og tilhænger af J.P. Müllers sundhedssystem, ligesom han blev intresseret i georgismen. Efter højskoleophold tog han arbejde hos Timm & Co. i Elmshorn, og gik derefter på Beder Havebrugsskole i to vintre, hvorefter han blev havebrugsstuderende på K.V.L. i 1911. Startkapitalen til studiet havde han tjent ved arbejde i tyske planteskoler, bl.a. L. Späth i Berlin.

I 1913 dimitteredes han med en meget høj karakter. I nogle år derefter var han lærer på Beder Havebrugsskole og havde desuden forskellige hverv. Han blev sekretær for en landsomfattende frugtsortsundersøgelse, hvorved hans interesse for frugtavl blev vakt, ligesom han derved lagde grunden till sit eminente sortskendskab. Anton Pedersen havde et skarpt øje for detaljer og dertil en fabelagtig god hukommelse, hvilket efterhånden gjorde ham til sin tids førende pomolog, og måske den sidste. Dette udmøntede han siden i det fortrinlige store to-binds værk om "Danmarks Frugtsorter" (1942-55), som nyder international anerkendelse.

I 1918 blev han Alm. Dansk Gartnerforenings første og meget initiativrige konsulent, hvilket han var i fire år. I denne periode var han bl.a. med til at starte Fællesudvalget for prøvedyrkning af køkkenurter. I 1922 rejste han til Amerika på Landbohøjskolens store rejselegat, 4.000 kr., hvilket var tilstrækkeligt til at han kunne gennemrejse kontinentet på kryds och tværs og opholde sig derovre i et halvt år.

I 1923 blev han ved professor Alfred Bruuns død dennes efterfølger, først som docent og derefter i 1926 som professor. Lærerstaben bestod foruden af professor G.A. Becker også af de to externe lektorer Georg Georgsen og Frode Sørensen. Forholdene var dengang yderst beskedne, rådighedsbeløbet var kun 100 kr., og hver lærer underviste i adskillige fag, Anton Pedersen således i alm. havebrugslære, frugtavl, dyrkning af køkkenurter og planteskoledrift.

Anton Pedersen var en dynamisk arbejdskraft, han intresserede sig meget for gartnerierhvervet og for haveselskabernes arbejde, og dette medførte naturligvis, at han efterhånden fik sæde i utallige udvalg og bestyrelser, og han sad ikke blot til pynt; mange initiativer blev taget på hans foranledning, og adskillige af de udvalg, som nu er grundfæstede institutioner indenfor havebrugsområdet, har han været fadder til. Han tog også initiativet til dannelse av Havebrugets Forskningsfond i 1944.

Som lærer ved højskolen var Anton Pedersen uhyre grundig og meget vidende. Det var ikke de store oratoriske udsving, der prægede hans forelæsninger, og de mange timer med samme lærer kunne måske forekomme enkelte elever noget ensformige. Hans forelæsningsstil var ordknap og præget af bestemte vendinger, men man var aldrig i tvivl om, at det var en stor personlighed, man havde som lærer, og han var yderst respekteret.

Anton Pedersen forblev ungkarl hele sit liv, men til trods herfor, eller måske på grund deraf, intresserede han sig levende for andre mennesker og især for sine studerende og sin familie. Han blev med årene en meget indflydelserig mand, og det er mange studerende og unge kandidater han på den ene eller anden måde har hjulpet igang. Som nævnt, var A.P. vegetar, han var også afholdsman og ikke-ryger; men sin personlig asketiske livsholdning forlangte han ikke gennemført af andre, skønt han måske håbede hans eksempel kunne smitte, han var meget tolerant i sin indstilling til andre. Han kunne vistnok huske alle sine studerende helt op i sin høje alder, og holdt forbindelse vedlige med mange af dem. At hans gamle elever også huskede ham, viste sig ved en reception, det blev holdt for ham på hans 90 års fødselsdag, hvor over hundrede mødte op for at gratulere.

Anton Pedersen var også meget respekteret af sine lærerkolleger på højskolen, og hans ord havde altid megen vægt i de kollegiale organer. Han var efor for højskolens haver, og han samlede gennem årene et stort antal frugtsorter, der i 1956 blev plantet på højskolens areal i Tåstrup; denne samling, "Pometet", er vel nok den største i sin art i Nordeuropa. Efter sin afsked med højskolen i 1957 fulgte han Pometets udvikling med levende interesse.

Udover sin undervisning og sit organisationsarbejde fik Anton Pedersen tid til megen litterær aktivitet. Han skrev utallige beretninger og artikler i havebrugets fagpresse og adskillige bøger. Han var redaktør for 4. og 5. udgave af "Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon", og dette kæmpeverk i 3 bind vil bevare hans navn længe indenfor havebruget. Også hans "Danmarks Frugtsorter" er en overordentlig prestation.

Sin skrivelyst bevarede han til det sidste. Han udsendte på eget forlag en række interessante småskrifter, fortrinsvis af havebrugshistorisk karakter, den sidste om Johannes Tholle kom for et par måneder siden. Desuden skrev han en meget omfattende og interessant "Slægtsbog og Erindringer" i fire dele. I anledning af havebrugsstudiets 100 års jubilæum i 1963 forfattede han "Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Havebrugsafdeling og Højskolens Haver gennem 100 År", som højskolen udsendte i 1964, 146 sider.

Anton Pedersen blev sin tids centrale skikkelse indenfor havebrugets verden, og han var æresmedlem af en lang række danske og nordiske havebrugsorganisationer og blev fortjent fejret ved sine store mærkedage, hvilket givetvis glædede ham.

Hans gamle studerende, og vide kredse derudover, vil mindes ham med ærbødighed, respekt og taknemmelighed.

Sven Dalbro

Ugeskr. f. Agron., Hort., Forst. og Lic. 1978, nr. 17

 

 TILBAGE