KAPITEL 11. Rod og rodtilvækst
Index
11.1. Rodsystem, roddybde og - udbredelse
11.2. Sæsonmæssigt vækstforløb
11.3. Faktorer, som påvirker rodvækst
11.3.1. Jordfaktorer
11.3.2. Konkurrence mellem planter
11.3.3. Bearbejdning af jorden
11.3.4. Træfaktorer
Rodens formål er forankring, vand- og næringsstofoptagelse. Roden spiller en rolle i flere sammenhænge i de følgende kapitler, bl.a. i det følgende kapitel om grundstammer. Som baggrund følger her en kort oversigt over vigtige forhold vedrørende rod og rodtilvækst.
11.1. Rodsystem, roddybde og - udbredelse
Frugttræerne har en rodstok, hvorfra tykke rødder forgrener sig og danner rodkronen eller rodstativet, som ligger relativt horisontalt i jorden. Herfra kommer de mindre rødder. Ofte findes en stor del af rødderne i 50-60 cm dybde. Der kan være "sænkere", som under gunstige forhold går flere meter ned i jorden. Ofte er det grundvandstanden, som bestemmer roddybden.
Frugtbuske har et mere øverligt liggende rodnet, ofte med en stor del af rodmassen i de øverste 20-30 cm, men dog også med rødder, som går længere ned (bilag 11-1). Jordbær har hovedparten af rødderne i de allerøverste jordlag.
Rodtætheden er størst lige under planterne, men rødder kan, afhængigt af forholdene, findes i en afstand fra rækken af indtil to til tre gange rækkebredden.
Bilag 11-1. Eksempler på rodfordeling i solbær og hindbær (to jordtyper) iflg. svenske undersøgelser (Sakshaug & Ingvarsson 1986; Bjurman & Ingvarsson 1986).
11.2. Sæsonmæssigt vækstforløb
Mængdemæssigt sker den største rodtilvækst sensommer/efterår. Det synes at gælde alle frugtarter (bilagene 5-8, 5-9). En vis rodtilvækst kan dog også forekomme om foråret (bilag 11-2). Normalt etablerer planter en vis funktionel balance mellem rod (rodlængde) og top (bladareal) (homeostatis). Forstyrres denne balance, søger planten ved dens vækst at korrigere for denne forstyrrelse. Derfor vil rodtilvæksten styrkes efter plantning, fordi der ved omplantningen er ødelagt rødder. Fjernes skud (og dermed blade) i vækstsæsonen, reduceres rodudviklingen kraftigt, ligesom ødelæggelse af rødder kan hæmme udviklingen i toppen (afsnit 15.2.). Afhængigt af forbruget i de overjordiske organer, oplagringskapacitet i roden og ydre faktorer sker der også periodevis senescence og henfald af rødder.
Bilag 11-2. Eksempel på sæsonmæssig rodtilvækst hos æbletræ i 4 år. Længde af nye rødder målt i rodkammer. Vandrette linjer angiver perioden, hvor skuddenes længdetilvækst skete. Efter Atkinson & Wilson (1980).
11.3. Faktorer, som påvirker rodvækst
11.3.1.Jordfaktorer
Temperatur. Minimum for vækst ligger på 5-6°C, opt. 18-25°, max. 30-33°C. Letale temperaturer afhænger af rodalder mv. Tilvæksten i toppen påvirkes også af rodtemperaturen. Rodåndingen stiger lineært med temperaturen (5-30oC), niveauet om vinteren er under 15% af sommerniveauet. Rodåndingen er højst om eftermiddagen og lavest tidlig morgen.
Struktur, tekstur, dvs. jordtype, påvirker rodudbredelsen, fx via mekanisk modstand (kompakt jord, traktose, al-lignende lag etc.). Der kan også være virkninger via ilt- og vandindhold.
Indhold af forskellige stoffer. O2 er nødvendig for ånding, der falder med aftagende O2-indhold, især under 2% O2. Grundvandstand, og derigennem afvanding, påvirker derfor rodudbredelsen, og grundvandstanden bestemmer ofte roddybden (bilag 11-3).
Bilag 11-3. Virkning af afvandingsdybden (90-210 cm) på rodfordeling hos æbletræer. Efter Hansen (1974).
Vandindholdet, og derved vanding, indvirker også. I relativt tør jord er der relativt mere rodvækst (større rod/top-forhold) end i fugtigere eller vandet jord. Egentlig tørke standser rodtilvækst. Næringsstofmangel, især mangel på N, øger også den relative rodvækst (øger rod/top-forhold). Ved under-optimal vand- eller næringsstofforsyning bruges altså en relativt større del af træets ressourcer til rodvækst.
11.3.2. Konkurrence mellem planter
Planteafstand spiller ind; jo tættere plantning, des mindre rodudbredelse fra det enkelte træ (bilag 11-4). Dækafgrøde giver også konkurrence og kan påvirke rodfordelingen (bilag 11-5).
Bilag 11-4. Eksempel på rodfordeling af æbletræ ved stor og lille planteafstand. Efter Atkinson & Wilson (1980).
Bilag 11-5. Virkning af dækafgrøde på rodfordeling i 30 cm dybde hos æbletræer. Punkterne angiver rodtætheden. Efter Atkinson & White (1980).
11.3.3 Bearbejdning af jorden
Denne vil kunne påvirke rodfordelingen, især ved at der ødelægges øverligt liggende rødder. Det kan bl.a. få betydning for næringsstofoptagelsen (se afsnittene 18.5.1,18.7.1).
11.3.4. Træfaktorer
Bæring. Kraftig bæring formindsker rodtilvækst hos fx æbletræer (bilag 5-9), samtidigt er rodåndingen mindsket.
Grundstammer. Forskellige typer giver forskellig rodtilvækst (se afsnit 12.1).
Beskæring. Oftest reduceres rodvæksten ved beskæring (se afsnit 14.2.7).
Ringning. Rodtilvæksten mindskes kraftigt ved ringning og lignende behandlinger (se kap. 15).
Rodbeskæring og rodudvikling. Virkningerne omtales i kap. 15.
I lighed med source- og sink-styrke kan man måske tale om "rodstyrke", hvorved forstås rodens kapacitet med hensyn til at optage og syntetisere stoffer, som eksporteres til toppen, og som er nødvendige for dennes vækst. Rodstyrken kunne da være et "produkt" af den effektive rodmængde og af rodaktiviteten, hvor det sidste vil være et udtryk for rodens optagelses- og syntesehastighed pr. rodenhed.
En høj aktivitet i rødderne kan opnås ved at sikre en løbende tilførsel af vand og næringsstoffer, især hvis rodtilvæksten samtidig hæmmes via fx svag grundstamme og stor bæring. En stor procentdel af træets ressourcer udnyttes da i frugtproduktion.
En stor økologisk konkurrenceevne (robusthed) indebærer, at rodaktiviteten i al fald periodevis vil være ringe. Rodmængden må da være stor (fx via kraftig grundstamme) for at sikre rodstyrken. Udnyttelsen af træets ressourcer til frugtproduktion bliver ringere.
Waisel, Y., A. Eskel & Kafkafi 1991. Plant roots. The hidden half. New York, Basel, Hong Kong.
Olsen, B. & O. Vang-Petersen 1982. Frugttræers rodsystem. Frugtavleren 11:417-421.
Sakshaug, K. & A. Ingvarsson 1986. Bevattningsförsök i svarta vinbär. Sveriges Lantbruksuniversitet, Institutionen för trädgårdsvetenskap, rapport 44.
Bjurman, B. & A. Ingvarsson 1984. Bevattningsforsök i hallon. Sveriges Lantbruksuniversitet. Institutionen för trädgårdsvetenskap, rapport 31.
Atkinson, D. & S.A. Wilson 1980. The growth and distribution of fruit tree roots: Some consequences for nutrient uptake. I: D. Atkinson et al. (ed.). Mineral nutrition of fruit trees. London, pp. 137-150.
Abod, S.A. & A.D. Webster 1989. Root and shoot growth of newly-transplanted apple trees as affected by rootstock cultivar, defoliation and time after transplanting. J.Hort.Sci. 64:655-666.
Ebert, G. 1991-92. Die wurzelatmung von Apfelbäumen. Erw.Obstbau 33:227-230, 34:165-168.
Atkinson, D. & G.C. White 1980. Some effects of orchard soil management on the mineral nutrition of apple trees. I: D. Atkinson et al. (ed.). Mineral nutrition of fruit trees. London, pp. 241-254.
Hansen, P. 1974. Afvandingsdybde til æbletræer. Tidsskr. Planteavl 78:46-52.