TILBAGE

SÆRTRYK AF GARTNERT1DENDE NR. 22 1940

Danske valnøddesorter

AF A. PEDERSEN

I Sommeren 1937 udsendte undertegnede gennem Fagbladene en Opfordring til Ejere af gode Valnøddetræer om at sende mig en Prøve Nødder af sådanne træer til Undersøgelse. Jeg havde den Glæde, at Opfordringen resulterede i, at jeg modtog 36 Prøver. I det dårlige Valnøddeår 1938 lå Undersøgelsen nærmest helt stille, hvorefter jeg i 1939 påny henvendte mig til Valnøddedyrkerne med Anmodning om at få Nødder tilsendt af både allerede undersøgte og ikke undersøgte Træer. Resultatet blev, at jeg modtog 32 nye Prøver. Den samlede Undersøgelse, hvis første Afdeling afsluttes med Afgivelse af denne Oversigt, har således omfattet ialt 118 Prøver, deraf fra Sjælland 59, fra Lolland-Falster 8, fra Bornholm 3, fra Fyn 28 og fra Jylland 20.

Undersøgelsens Formål var at forsøge fremskaffet en Oversigt over det hos os forekommende Materiale af Valnødder og om muligt at finde værdifulde Former til Dyrkning her i Landet.

Som bekendt har vi hidtil ofret Valnøddedyrkningen ringe Opmærksomhed, hvilket også illustreres ved den Kendsgerning, at vore Planteskoler så godt som ikke har udbudt Navne-sorter af Valnød, men solgt Frøplanter i Blanding. Heller ikke de forekommende udenlandske Valnøddesorter har været i Handelen her i Landet. — Man har vel ikke ment, at det havde nogen Interesse for os, eller man har ikke turdet gå i Gang med den noget besværlige Podning af Valnød. Da man må regne med at få en. ny Sort, hver Gang man tiltrækker en Frøplante af Valnød, er det klart, at de her i Landet plantede Valnøddetræer må bære meget forskelligartede Frugter. Dette viste sig da også ved Undersøgelsen, thi ikke to Prøver af Nødder var ganske ens. Undersøgelsen har altså omfattet 118 Valnøddesorter. Navnesorter af Valnød har man længe haft, især i Frankrig, hvor man almindeligt poder Valnød. Disse udenlandske Sorters Værdi er næsten ukendt under vore Forhold, for selv om vi har nogle af dem, er det som helt unge Træer eller som ældre Træer, der oftest er uden Navn og ikke under Kontrol.

Skal der oparbejdes en hjemlig Valnøddedyrkning, må vi dyrke bestemte Sorter, da der ellers ikke kan fremskaffes en Handelsvare af Nødder. Om vi bør dyrke udenlandske eller danske Sorter forbliver indtil videre et ubesvaret Spørgsmål. Men meget taler dog for, at vi først og fremmest skal interessere os for gode hjemlige Sorter, hvis sådanne findes. Naturligvis må disse prøvedyrkes sammen med de kendte udenlandske Sorter, for at man kan finde det for vore Forhold bedst egnede Materiale.

Efter Verdenskrigen har der i flere Lande været en stigende Interesse for Valnøddedyrkning. Undersøgelser svarende til den her omtalte har således været foretaget i England og Tyskland.

De indsendte Nødder blev ved Landbohøjskolens Havebrugsafdeling gjort til Genstand for en indgående Undersøgelse, der især omfattede de nedenfor omtalte Forhold.

Nøddernes Størrelse konstateredes ved Måling af Længde og Bredde. Variationen er her meget stor, idet den mindste Nød som Gennemsnitsmål havde 2,7 cm for Længde og 2,7 cm for Bredde, medens de tilsvarende Tal for den største Nød var 5,5 cm og 4,5 cm. Der kan opstilles tre Hovedtyper: l) Kæmpevalnødder, 2) Middelstore Valnødder af den almindelige Handelstype og 3) Små Valnødder. Der er naturligvis en jævn Overgang mellem Typerne. En Sorts Værdi kan ikke måles alene efter Størrelsen, men alt andet lige er en stor Nød naturligvis at foretrække. De værdifuldeste Sorter findes dog i Gruppe II. Kæmpevalnødder er imponerende at se på og fordelagtige som Handelsvare i begrænset Udstrækning og er derfor også fordelagtige at dyrke, hvis Frugtudbyttet er af en antagelig Størrelse. De små Valnødder er ikke gode til Handelsbrug, men ellers ofte værdifulde. Om de skal dyrkes, afhænger af, om de under mindre gunstige Forhold viser sig mere leldyrkelige end Sorter med større Nødder.

Nøddernes Kærneprocent er bestemt ved Vejning af hele Nødden og dernæst af Kærnen. Da Nøddernes Vandindhold her spiller afgørende ind, kan det volde Vanskelighed at få Tal frem, som helt modsvarer hinanden. Mellem de udvalgte Sorter varierer Kærneprocenten fra 20 til 52. Kæmpevalnødderne har den laveste Kærneprocent, så lav, at Nøddernes Brugsværdi er ret problematisk; det er her Skallen og Vandindholdet, der giver den store Vægt. En virkelig god Nød skal være helt udfyldt af en veludviklet og tung Kærne. '

Skaltykkelsen er målt. En tynd Skal, der er let at knække, er en Fordel, men Skallen kan dog være så tynd, at den for let brister.

Nøddens Lukning er en vigtig Egenskab. Er Lukningen i Spidsen af Nødden for dårlig, er Kærnen udsat for at mugne og få Afsmag, hvis Nødden behandles med Kemikalier. Dårlig Lukning vil formentlig også kunne medføre Indskrumpning af Kærnen. ,

Nøddens Form har Betydning for Handelsværdien. Der er rent skønhedsmæssigt stor Forskel på Nødderne.

Nøddens Farve er også en Faktor af handelsmæssig Betydning. En lys Skal er en Fordel.

Sortsnavn...........


Meteor


Odin


Millinge


Majbølle


Lilleø


Nøddens længde


5,5 cm

5,1 cm

4,8 cm

4,1 cm

4,ø1 cm

Nøddens Bredde ........


4,5 cm

4,4 cm

4,0 cm

3,6 cm

3,1 cm

Kærneprocenten


20


25


30


30


50


Skaltykkelsen ...........

3—7 mm


4—5 mm


3—4 mm


2—3 mm


l mm


Lukningen


middelgod


meget god


fin


god


nogenlunde

Nøddens Form ..........


varierende, rundagtig, hjerte- til valseformet


oval til langagtigt afrundet, ender i en kort Spids


uregelmæssigt sammentrykt langoval


uregelmæssigt fladtrykt til firkantet, afrundede Kanter


æg- til valseformet, bredest mod Basis


Nøddens farve


brunlig


brun


mørkebrun


lysebrun


lysebrun


Overfladen ..............


stærkt furet, grubet


noget furet, grubet


meget furet


ret jævn


meget jævn


Kærnefarven


gulbrun


grøngul


lys


lys


ret mørk, blank


Kærnens form


nogenlunde jævn


regelmæssig


nogenlunde jævn


meget

regelmæssig og jævn

regelmæssig


Smagen.................


temmelig god


ret god


god


god, ikke bitter selv i frisk Tilstand


god


Særlige Bemærkninger .


meget vanskelig at rense til-fredsstillende




tilbøjelig til at skrumpe noget




enkelte dårlige Kærner





Sortsnavn...........


Solbjerg


Klostervalnød


Grøndal


Thoreby


Vaalse


Allinge


Søborg


Nøddens længde

3,7 cm


3,7 cm


4,0 cm


3,5 cm


3,6 cm


3,1 cm


3,1 cm


NøddensBredde.......

3.2 cm


3,4 cm


3,2 cm


3,0 cm


3,1 cm


2,8 cm


2,6 cm


Kærneprocenten

36


34


52


48


47


41


50

Skaltykkelsen....

2—3 mm


2 mm


1—2 mm


ca. 2 mm


1—1,5 mm


2—3 mm


1 mm


Lukningen.....

fin


fin


ikke helt god


middelgod


dårlig


god


god


NøddensForm ..........


rundagtig valseformet


afrundet firkantet


symmetrisk, oval til valse-formet


oval til valseformet


regelmæssig rundagtig Valseform


symmetrisk regelmæssigt rundagtig


ægformet til hjerteformet


NøddensFarve

smukt lysebrun


mørkebrun


lysebrun


lysebrun


lysebrun


lysebrun


lysebrun


Overfladen ..............


ikke meget furet


svagt furet


noget grubet, kraftig Søm


regelmæssig uden Gruber


næsten glat, svag Søm


svagt grubet


furet, svag Søm


Kærnefarven

lys


gulligbrun


grøngul


brungul


lysebrun


lysebrun


gul


KærnensForm

nogenlunde

jævn


lidt knudret


regelmæssig, skrumper noget


jævn


regelmæssig


regelmæssig


jævn og regelmæssig


Smagen.................


god


særdeles god, sød


særdeles god Huden ikke bitter


god


ret god


god


i frisk Tilstand bitter,

senere god Smag


Særlige Bemærkninger . .




















I. Kæmpevalnødder (Juglans regia maxima).

1. Meteor. Indsendt af Vig Planteskole, Vig. Modertræet står hos Enkefru O. Friis, »Skovvænget« ved Holbæk. Denne Sort, der har langagtige, brede Nødder, er den mest storfrugtede af alle de undersøgte. Den er imidlertid meget dårligt fyldt samt meget tykskallet og svampet indvendig, hvorfor den er vanskelig at tørre. Skallen er uskøn og meget ujævn, hvorfor den er besværlig at rense. Når Sorten er medtaget her, er det på Grund af Nøddens imponerende Størrelse, og fordi Vig Planteskole udbyder podede Træer af Sorten under Navnet Meteor.

2. Odin. Modertræet findes hos Murer J. Poulsen, Ejbygade 27 i Odense. Det står på en Gårdsplads og er ca. 32 år. Det angives, at Træet er podet, og formodentlig er det så af en allerede navngivet udenlandsk Sort. Navnet Odin gælder derfor kun indtil videre. Nødden, der er temmelig firkantet og med but Spids, er af passende Størrelse, smuk Form og Farve, den er i det hele taget af et ædelt Udseende. Kærneprocenten er ikke høj. . Lukningen er god. Er en god Handelsvare.

3. Millinge. Modertræet står hos Tømrermester H. C. Rasmussen i Millinge ved Fåborg, det er ca. 100 år gammelt. Nødden er kort og tyk, den er lidt mindre end Odin og knap så køn af Ydre, men bedre fyldt. Odin og Millinge ligner hinanden meget, og medmindre de adskiller sig afgørende i Dyrkningsværdi, kan vi nøjes med den ene af dem.

II. Middelstore.

4. Majbølle. Modertræet står hos Gårdejer Hans Brandt, Majbølle ved Guldborg på Lolland. Det er ca. 30 år gammelt og har en Højde af 6 m og en Diameter af 5 m. Nødden er stor og rundagtig, nærmende sig i Størrelse til Millinge. Kærneprocenten er ikke høj, men Nødden er af tiltalende Ydre og har en smuk Kærne af god Kvalitet.

5. Li11eø. Modertræet står hos Enkefru L. Nielsen, Lilleø, Korsør. Om dets Historie er oplyst følgende: Skibskaptajn Kruse, som i sin Tid ejede Ejendommen, plantede for ca. 85 år siden to Valnøddetræer i Haven. Om disses Oprindelse foreligger intet nærmere, men der er den Mulighed, at det drejer sig om podede Træer, bragt hjem fra Frankrig. Nøddernes Godhed har længe været kendt, og »Lilleø« blev i 1932 sat i Handelen af Mathiesens Planteskole i Korsør, der fik Nødder af de to Træer til Udsæd.

Den her beskrevne Sort er det ene af de to Træer hos Enkefru Nielsen. Nødderne minder om den franske Sort Franquette, men er måske lidt mindre. Lilleø har meget smukke, langagtige, glatskallede Nødder af lidt under Middelstørrelse (Juglans regia oblonga-Typen). Kærneprocenten er meget høj. Det er afgjort den smukkeste af de modtagne Prøver og den, der formentlig vil egne sig bedst til Handelsbrug. Nødden er tyndskallet (det andet Træ i Haven har mere tykskallede Nødder), og Lukningen er ikke rigtig god, hvorfor Holdbarheden ikke er helt tilfredsstillende. Det er vel nærmest en Efter-årssort.

6. Solbjerg. Modertræet står hos Gårdejer Mads Hansen, Solbjerggård i Millinge på Fyn. Det er ca. 90 år. Som Billedet viser, står Træet på Gårdspladsen, det er ca. 9 m højt og har en Diameter af ca. 17 m. Det bærer gennemsnitlig 75 kg Nødder om året. Træet skal være plantet af en svensk Officer, der var indkvarteret på Gården under Treårskrigen. Nødden hører til den rundagtige Type (Juglans regia rotunda) og har som mange andre af denne Type en temmelig ujævn Skal. Kærneprocenten er ret tilfredsstillende, og Kærnen er lys og god.

7. Klostervalnød. Om Moder­træet meddeler Havearkitekt P. Wad følgende: »Det står, hvor Haven til den Hempelske Gård i Odense har ligget. Denne gamle Købmandsgård var bygget over Ruinerne af Set. Knuds Kloster. Klostrets Rester er bevaret i den nuværende Klosterbygnings nederste Bygningsdele. Træets Alder kan vel anslås til ca. 75 år. Terrænændringer har skadet Træet, som nu kun vokser lidt. Planteskoleejer Asger M. Jensen, Holmstrup, har i nogle år udsået Nødder af dette Træ og solgt Planterne under Navn af Klostervalnød. Nødderne ligner meget Solbjerg, og begge er af Type som den franske Sort Mayette.

8. Grøndal. Modertræet står hos Arbejdsmand Anton Petersen, Val-nøddevej 15, Grøndalsvænge i København, det er plantet omkring 1923 og bar første Gang Nødder i 1935. Ligner meget Klostervalnød, men er mere tyndskallet og lukker ikke så godt. Kærneprocenten er meget stor; i så Henseende overgås den ikke af nogen anden af de udvalgte Sorter. Kvaliteten er god.9.

9. Thoreby. Modertræet står hos Gårdejer E. Lindquist, Iglekærgård, Thoreby på Lolland, det er ca. 65 år gammelt. Nødderne er ret små, hørende til en Mellemtype mellem Grupperne II og III. De er glatte og pæne, og Kærneprocenten er høj. God Sort til Handelsbrug og kommer måske i denne Henseende næst efter Lilleø, selv om Nødderne er noget små.

10. Vaalse. Modertræet står hos Gårdejer Vilh. Boesen, Vaalse på Falster. Ligner meget Thoreby, de lo må i Fremtiden prøves sammen. Og-så her er Kærneprocenten høj. Tyndskallet.

III. Småfrugtede.

11. Allinge. Modertræet står ved Allinge Sygehus på Bornholm. Nødderne er indsendt af Fru Karen Miljkobits Koefoed. Nødden er næsten rund, glatskallet og af meget tiltalende Ydre, selv om den er lille. Skallen passende tyk og Kærneprocenten god. Er måske for lille til Handelsbrug, men velegnet til Privathaver, hvis Sorten ellers er i Besiddelse af gode Dyrkningsegenskaber.

12. Søborg. Modertræet står i Haven ved Ejendommen Nr. 19 i Runebergs Allé i Søborg ved København, det er ca. 70 år. Nødderne er af samme Størrelsesorden som Allinge, men er lidt længere og tilspidsede. Disse to Sorter af Fertilis-Typen (Juglans regia præpaturiens) må prøves sammen.

 

TILBAGE