Poul Hansen:  *Cur. vitae  *Kompendium   -- Anton Pedersen:  *Omtale  *Forelæsninger  *Pomologi   --  



 

 FRUGT OG BÆR. FYSIOLOGI OG DYRKNING

af

Poul Hansen 

 

 

Professor Poul Hansen i klonarkivet på KVL:s Pometum, Taastrup

 

Copyright © 1995 Poul Hansen,

Institut for Jordbrugsvidenskab,

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole   

 

 

FORORD

Nærværende materiale er en sammenskrivning, revision og komplettering af kompendium og noter, som siden 1981 er anvendt ved det mere basale frugtavlskursus på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I første del findes kapitlerne 1-16, senere følger kapitlerne 17-26. Materialet omfatter en gennemgang den specielle fysiologi ordnet som komponenter og determinanter, som har indflydelse på frugtudbytte og frugtkvalitet. Dette betragtes som et grundlag for den videre beskrivelse af dyrkningsteknikkens forskellige elementer, idet dyrkningstekniske indgreb i mange tilfælde består i at påvirke fysiologiske faktorer. Der er lagt særlig vægt på dyrkningstekniske elementer, som er specielle for frugt (afsnittet vækstregulering, i særlig grad beskæring, grundstamme etc.). Forståelsen af flere afsnit vil lettes af et generelt kendskab til plantefysiologi, ligesom afsnittene vedrørende jord og klima tager udgangspunkt i almindelig viden vedrørende jord, kulturteknik, planteernæring, klima etc. I afsnittet "Skadevoldere" er der kun draget nogle specielle forhold frem vedrørende virkninger, forebyggelse og bekæmpelse, mens der for de mange skadevolderes biologi mv. må henvises til anden litteratur. Der afsluttes med nogle betragtninger vedrørende genetisk variation og sortsudvikling. Med hensyn til egentlige dyrkningsvejledninger, dyrkningssystemer m.v. vedrørende de enkelte kulturer henvises til anden litteratur.

Æble er den mest dyrkede frugtart i det tempererede område, og der er lavet mange undersøgelser på æble. Materialet bygger derfor i et stort omfang på æble, men i videst muligt omfang er der også draget paralleller til andre frugtarter og -typer, især surkirsebær, solbær og jordbær, som også har en vis dyrkningsmæssig betydning. En del af de mere basale, fysiologiske og dyrkningstekniske sammenhænge har også gyldighed for andre frugtarter, herunder subtropiske og tropiske, selv om der naturligvis kan være betydelige gradsforskelle.

Materialet støttes i stor udstrækning af resultater i form af tabeller og figurer, her kaldet bilag. For ikke at gøre den tekniske fremstillingsproces for dyr, optræder tabeller og figurer samlet på selvstændige sider. Som baggrundsmateriale er der i videst muligt omfang anvendt danske undersøgelser, dernæst resultater fra nordiske eller andre nordeuropæiske forhold. Derudover er der anvendt international litteratur i det omfang, som det har været nødvendigt med hensyn til at gøre fremstillingen så komplet som muligt. Henvisninger til supplerende litteratur er anbragt efter hvert kapitel, rækkefølgen svarer til rækkefølgen af emnerne i kapitlet.

Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til assistent Alice Thomsen, som har stået for den tekniske fremstilling, samt til Charlotte Bredahl og Alice Thomsen ved revisionen i 1995.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, januar 1991

Poul Hansen

nyredigeret forår 1995.

 

CD-ROM-versionen 

Genom tillmötesgående av professor Poul Hansen har tillåtelse erhållits att infoga hans kompendium FRUGT OG BÆR. FYSIOLOGI OG DYRKNING i databasen MDBFB på CD-ROM. I denna version har manus överförts till html-format för att läsas med hjälp av Netscape eller Explorer. Figurer och tabeller har därvid lagts in löpande i texten och med länkar till hänvisning av kapitel och avsnitt .

Alnarp 2000-04-20

Ingevald Fernqvist

 

INDEX. INDHOLDSFORTEGNELSE

I. FRUGTUDBYTTE OG -KVALITET. KOMPONENTER OG DETERMINANTER

1. Knopper og knopudvikling

2. Blomsterknopdannelse, blomsterudvikling og blomstring

3. Bestøvning og befrugtning

4. Frugtsætning

5. Vækst, vækstkorrelationer, assimilationsætning

6. Frugtvækst og frugtkvalitet

7. Frugtudvikling og frugtmodning

8. Vitaminer, aromastoffer og farvestoffer

9. Post harvest-fysiologi og frugtopbevaring

II. VÆKSTREGULERING

10. Plantekvalitet og planteetablering

11. Rod og rodtilvækst

12. Grundstammer, mellemstammer, podehøjde, forenelighed

13. Lys. Plantesystemer

14. Beskæring - træformning

15. Andre vækstregulerende metoder

16. Kemiske vækstregulatorer

III. JORD OG JORDFAKTORER

17. Jordtræthed

18. Jordbehandling, dækkultur, jorddækning, ukrudtsbekæmpelse

19. Næringsstoffer - gødskning

20. Vand - afvanding - vanding

IV. VIRKNINGER AF VEJR OG KLIMA

21. Virkninger af klima i global sammenhæng

22. Klima og vejr i Danmark

23. Læ og læplantning

24. Frost og frostbeskyttelse. Andre vejrbetingede skader

V. SKADEVOLDERE - BEKÆMPELSE OG FOREBYGGELSE

25. Virkninger, bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme og skadedyr

VI. GENETISK VARIATION MELLEM OG INDEN FOR FRUGTARTERNE

26. Genetisk variation, sortsudvikling og sortsvurdering

 

INDHOLDSFORTEGNELSE AF KAPITEL

I. FRUGTUDBYTTE OG -KVALITET. KOMPONENTER OG DETERMINANTER (phI.htm))

KAPITEL 1. Knopper og knopudvikling (phkap1.htm)

1.1. Plantestørrelse og struktur

1.2. Længdetilvækst og skudtypefordeling

1.2.1. Sæsonforløb

1.2.2. Indvirkende faktorer

1.3. Knopdannelse

1.4. Knopbrydning inden for samme vækstsæson

1.5. Knophvile

1.5.1. Indgang i hvile

1.5.2. Hvileperioden, dens baggrund og varighed

1.5.3. Hvilens fysiologiske proces

1.5.4. Er hvilen absolut, eller kan den afbrydes?

1.5.5. Dyrkning af temperede frugtarter under tropisk-subtropiske forhold

1.6. Ungdomsperioden

1.7. Litteratur

KAPITEL 2. Blomsterknopdannelse, blomsterudvikling og blomstring (phkap2.htm)

2.1. Blomsterknopdannelse hos æble (kernefrugt)

2.1.1. Teorier og mekanismer

2.1.2. Virkninger på blomsterknopdannelse

2.2. Blomsterknopdannelse hos stenfrugt

2.3. Blomsterknopdannelse hos Ribes

2.4. Blomsterknopdannelse hos Rubus

2.5. Blomsterknopdannelse hos jordbær

2.5.1. Kortdagstyper (engangsbærende, June bearers)

2.5.2. Andre jordbærtyper (flergangsbærende)

2.6. Blomsterudvikling

2.6.1. Differentiering af blomsterdele

2.6.2. Blomsterudvikling hos æble og kirsebær

2.6.3. Blomsterudvikling hos jordbær

2.7. Blomstring

2.8. Litteratur

KAPITEL 3. Bestøvning og befrugtning (phkap3.htm)

3.1. Fremmedbestøvning

3.1.1. Pollenmængde og -kvalitet

3.1.2. Pollenoverførsel

3.1.3. Afstand til og relativ andel af bestøversorter

3.2. Selvbestøvning (selvfertile sorter)

3.2.1. Vindbestøvning

3.2.2. Insektbestøvning

3.2.3. Frugtstørrelse (frugtkvalitet)

3.3. Hvor god skal bestøvningen (pollenoverførslen) være?

3.3.1. Storfrugtede arter (æble, pære, blomme)

3.3.2. Småfrugtede arter

3.3.3. Arter med flere støvveje/frøanlæg pr. blomst (jordbær, Rubus, Ribes)

3.4. Befrugtning

3.5. Litteratur

KAPITEL 4. Frugtsætning (phkap4.htm)

4.1. Fertilitet - sterilitet

4.2. Blomsterkvalitet

4.2.1. Hunlig sterilitet

4.2.2. Blomsterkvalitet i øvrigt (EPP)

4.2.3. Kirsebær

4.3. Junifald

4.3.1. Æble

4.3.2. Kirsebær

4.3.3. Ribes

4.4. Frø- og frugtudvikling. Parthenocarpi. Vækststoffer

4.5. Oversigt

4.6. Litteratur

KAPITEL 5. Vækst, vækstkorrelationer, assimilationsætning (phkap5.htm)

5.1. Oplagsnæring (æble)

5.2. Assimilatfordeling i vækstsæsonen (æble)

5.3. Tilvækstforløb i forskellige organer

5.4. Vækstkorrelationer

5.4.1. Æble

5.4.2. Solbær

5.5. Respirationstab

5.6. Intensiteter i assimilatomsætningen

5.7. Litteratur

KAPITEL 6. Frugtvækst og frugtkvalitet (phkap6.htm)

6.1. Genetisk variation

6.2. Frugtvækst og -udvikling på basis af source-sink-relationer

6.2.1. Frugt/blad-forhold (blad/frugt-forhold)

6.2.2. Source-aktivitet

6.2.3. Sink-aktivitet

6.2.4. Relativ sink-styrke i andre organer

6.3. Blad/frugt-forhold eller frugt/blad-forhold hos æble

6.4. Source-aktivitet (bladaktivitet). Æble

6.5. Sink-aktivitet, æble

6.6. Vekselvirkning mellem source-sink-faktorer (æble)

6.7. Blomsterkvalitet, fysiologisk kvalitet af unge frugter

6.8. Frugtstørrelsesvariation inden for et træ (æble)

6.9. Frugtvækst og -kvalitet hos blommer

6.10. Frugtvækst og frugtkvalitet hos kirsebær

6.11. Frugtvækst og frugtkvalitet hos solbær (Ribes)

6.12. Frugtvækst og frugtkvalitet hos jordbær

6.12.1. Blomsterkvalitet (antal æganlæg pr. blomst)

6.12.2. Forholdet achener/æganlæg

6.12.3. Bærvækst, bærsvulmning pr. achene

6.12.4. Bærkvalitet

6.13. Litteratur

KAPITEL 7. Frugtudvikling og frugtmodning (phkap7.htm)

7.1. Størrelsestilvækst, celledeling og cellestrækning

7.2. Kemiske og fysiske ændringer

7.3. Forskellige faktorers virkninger på frugtudvikling og modning

7.3.1. Temperatur

7.3.2. Kemiske vækstregulatorer

7.4. Modnings-, kvalitets- og høstkriterier i æbler og pærer

7.5. Frugthøst

7.6. Litteratur

KAPITEL 8. Vitaminer, aromastoffer og farvestoffer (phkap8.htm)

8.1. Vitamin C

8.2. Aromastoffer

8.2.1. Komponenter og udvikling

8.2.2. Andre faktorers virkning på aromadannelse

8.3. Farvestoffer

8.3.1. Grønne farvestoffer

8.3.2. Gule farvestoffer

8.3.3. Røde farvestoffer

8.3.4. Faktorers indvirkning på farveudvikling

8.4. Litteratur

KAPITEL 9. Post harvest-fysiologi og frugtopbevaring (phkap9.htm)

9.1. Klimakteriet

9.2. Ethylen

9.3. Klimakterium og ethylenudvikling i forskellige arter

9.4. Vand

9.5. Glinsende eller "fedtede" æbler

9.6. Æble- og pæreopbevaring, lagertyper

9.7. Svampesygdomme under lagringen

9.8. Fysiologiske lagersygdomme i æbler

9.8.1. Symptomer

9.8.2. Årsager

9.8.3. Vejrforholdenes betydning

9.8.4. Vækst og frugtudvikling

9.8.5. Dyrkningsforhold

9.8.6. Plukketidspunkt

9.8.7. Lagringsforhold

9.8.8. Hvordan undgås eller modvirkes lagersygdomme?

9.9. Opbevaring af andre frugtarter

9.10. Litteratur

II. VÆKSTREGULERING (phII.htm)

KAPITEL 10. Plantekvalitet og planteetablering (phkap10.htm)

10.1. Sundhedsstatus

10.2. Plantekvalitet i øvrigt (plantestørrelse)

10.2.1. Elementer af plantekvalitet

10.2.2. Metoder til at fremme sideskudsdannelsen

10.2.3. Værdien af god plantekvalitet, kvalitetsklasser

10.3. Planteetableringsbetingelser og sammenhænge med plantekvalitet

10.4. Litteratur

KAPITEL 11. Rod og rodtilvækst (phkap11.htm)

11.1. Rodsystem, roddybde og - udbredelse

11.2. Sæsonmæssigt vækstforløb

11.3. Faktorer, som påvirker rodvækst

11.3.1. Jordfaktorer

11.3.2. Konkurrence mellem planter

11.3.3. Bearbejdning af jorden

11.3.4. Træfaktorer

11.4. Rodstyrke

11.5. Litteratur

KAPITEL 12. Grundstammer, mellemstammer, podehøjde, forenelighed (phkap12.htm)

12.1. Grundstammens vækstregulerende rolle

12.2. Grundstammens virkninger på bæring og frugtkvalitet

12.2.1. Udbyttet pr. træ som funktion af træets vækst og størrelse

12.2.2. Grundstammens virkning på træets frugtbarhed

12.2.3. Frugtstørrelse

12.2.4. Frugtkvalitet

12.2.5. Udbytte pr. ha

12.3. Grundstammen og træets forankring i jorden

12.4. Grundstammer, resistens (modstandsdygtighed) og andre egenskaber ved frugtarter

12.4.1. Æble

12.4.2. Pære

12.4.3. Prunus

12.5. Podehøjde - mellemstamme

12.6. Uforenelighed (incompatibilitet)

12.6.1. Symptomer og omfang

12.6.2. Årsager til uforenelighed

12.6.3. Forebyggelse og bekæmpelse

12.7. Litteratur

KAPITEL 13. Lys. Plantesystemer (phkap13.htm)

13.1. Lysets betydning for forskellige processer

13.2. Lysabsorption og lysfordeling

13.3. Løvstruktur

13.3.1. Rækkeorientering

13.3.2. Rektangularitet

13.3.3. Træhøjde og rækkeafstand

13.3.4. Træform

13.4. Træantal pr. hektar

13.4.1. Vækst og udbytte

13.4.2. Frugtkvalitet

13.5. Bedsystemer (virkninger på træantal/ha og løvstruktur)

13.6. Økonomi

13.7. Andre kulturer

13.8. Litteratur

KAPITEL 14. Beskæring - træformning (phkap14.htm)

14.1. Formål

14.2. Generelle virkninger af beskæring

14.2.1. Bortskæring af organer

14.2.2. Øget sink-aktivitet

14.2.3. Reduceret frugtsætning og blomsterknopdannelse, øget blad/frugt-forhold

14.2.4. Ændrede lysforhold i træet

14.2.5. Skudvækst

14.2.6. Bladtilvækst

14.2.7. Stamme- og rodtilvækst

14.2.8. Frugttilvækst

14.2.9. Hvor kraftigt skal der beskæres?

14.3. Beskæringstidspunkt

14.3.1. Sommerbeskæring (augustbeskæring).

14.4. Selektive beskæringsindgreb

14.4.1. Tilbageskæring af skud (grene)

14.4.2. Afskæring af hele skud eller grene

14.4.3. Sporebeskæring

14.4.4. Beskæring i relation til skud- eller grentype og til position i træet

14.4.5. Virkning på lysforholdene i træet

14.4.6. Regulering af forholdet mellem blomsterknopper og vegetative knopper

14.5. Træformnings- og beskæringssystemer

14.5.1. Espaliersystemer

14.5.2. Kronetræer

14.5.2.1. Tilbageskæring af det 1-årige træ

14.5.2.2. Tilbageskæring af sideskud (ved plantning)

14.5.2.3. Bortskæring af sideskud hos helt unge træer (fx ved plantning)

14.5.2.4. Beskæring i unge træer

14.5.2.5. Beskæring i ældre træer

14.5.3. Spindel

14.5.3.1. Tiltrækning af spindeltræer

14.5.3.2. Beskæring i ældre spindeltræer

14.5.3.3. Forskellige spindelformer

14.5.4. Andre træformeringssystemer - mulig maskinel høst

14.6. Beskæringsarbejdet

14.7. Beskæring og skadevoldere

14.8. Andre arter end æble

14.8.1. Pære

14.8.2. Blomme

14.8.3. Surkisebær

14.8.4. Sødkirsebær

14.8.5. Solbær og andre Ribes

14.8.6. Jordbær

14.9. Litteratur

KAPITEL 15. Andre vækstregulerende metoder (phkap15.htm)

15.1. Sporetyper eller kompakttyper

15.2. Rodbeskæring - rodudvikling

15.3. Arring og ringning

15.4. Nedbøjning af skud og grene

15.5. Frugtudtynding

15.6. Litteratur

KAPITEL 16. Kemiske vækstregulatorer (phkap16.htm)

16.1. Auxiner

16.2. Gibberelliner

16.3 Cytokininer

16.4. Ethylen

16.5. SADH

16.6. CCC

16.7. Paclobutrazol

16.8. Begrænsninger i brugen af kemiske vækstregulatorer

16.8.1. Sommersideskudsdannelse

16.8.2. Frugtsætning

16.8.3. Frugtudtynding

16.8.4. Frugtløsning

16.8.5. Frugtfarve

16.8.6. Væksthæmning

16.9. Litteratur

III. JORD OG JORDFAKTORER (phIII.htm)

KAPITEL 17. Jordtræthed (phkap17.htm)

17.1. Årsager

17.2. Forebyggelse og bekæmpelse af jordtræthed

17.2.1. Vekseldrift (sædskifte)

17.2.2. Kraftigere grundstamme

17.2.3. Etablering af gode tilvækstbetingelser

17.2.4. Jorddesinfektion

17.3. Metoder til vurdering af jordtræthed

17.4. Litteratur

KAPITEL 18. Jordbehandling, dækkultur, jorddækning, ukrudtsbekæmpelse (phkap18.htm)

18.1. Jordbehandling før plantning

18.2. Jordbehandlings- og dækkulturmetoder

18.3. Færdsel og pasning

18.4. Arbejds- og udgiftsbesparelser

18.5. Rodmængde og rodfordeling

18.5.1. Ødelæggelse af rødder

18.5.2. Konkurrence fra dækkultur

18.5.3. Konservering af vand

18.6. Fysisk og biologisk påvirkning af jorden

18.7. Kaliumforsyning

18.7.1. Virkning via rodfordeling

18.7.2. Ekstraktion

18.7.3. Tilførsel

18.7.4. Frigørelse

18.8 Kvælstofforsyning

18.8.1. Konkurrence

18.8.2. Øget mineraliseringshastighed

18.9. Konservering af kvælstof

18.10. Jordfugtighed og vandforsyning

18.10.1. Konkurrence

18.10.2. Reduceret fordampning

18.11. Temperatur

18.11.1. Isoleringsvirkning

18.11.2. Varmeakkumulering

18.12. Vækst, udbytte og frugtudvikling

18.13. Sundhed og miljø. Alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder

18.14. Vurdering af de enkelte jordkultiveringsmetoder

18.14.1. Græs

18.14.2. Græsbaner

18.14.3. Mellemkultur

18.14.4. Renholdt + dækkultur

18.14.5. Barkultur

18.14.6. Alternative metoder, især i planterækken

18.15. Herbicider

18.15.1. Herbicidtyper

18.15.2. Herbicidanvendelse

18.15.3. Udselekterede ukrudtsarter ved herbicidanvendelse

18.16. Litteratur

KAPITEL 19. Næringsstoffer - gødskning (phkap19.htm)

19.1. Næringsstofoptagelse, -forbrug og behov

19.1.1. Oplagsnæring

19.1.2. Næringsstofoptagelse i relation til årstid

19.1.3. Næringsstofbehov i relation til vækstfordeling og frugtart

19.2. Virkninger af de enkelte næringsstoffer på udbytte og kvalitetskomponenter

19.2.1. Kvælstof

19.2.2. Fosfor

19.2.3. Kalium

19.2.4. Calcium

19.2.5. Magnesium

19.2.6. Bor og andre mikronæringsstoffer

19.3. Metoder til vurdering af næringsstofbehov

19.3.1. Mangelsymptomer

19.3.2. Jordanalyser

19.3.3. Bladanalyser

19.3.4. Gødskningsplanlægning ved hjælp af edb-model

19.3.5. Frugtanalyser, calcium og holdbarhed

19.3.6. Frugtanalyser, sammenhænge mellem mineralstofindhold og frugtkvalitet

19.4. Gødningstilførsel (gødskning)

19.5. Litteratur

KAPITEL 20. Vand - afvanding - vanding (phkap20.htm)

20.1. Overmål af vand

20.1.1. Drændybde

20.1.2. Oversvømmelse, vandskade

20.1.3. Vand- og luftindhold som funktion af jordtype

20.2. Funktion og virkninger af vand

20.2.1. Vandpotentiale, stomata, transpiration og fotosyntese

20.2.2. Vandpotentiale og turgortryk

20.2.3. Skudvækst og afledede virkninger

20.2.4. Frugtsætning (frugtfald)

20.2.5. Frugtvækst og - udvikling

20.3. Vandforbrug og vandingsbehov

20.3.1. Vandforbruget

20.3.1.1. Klimafaktorer

20.3.1.2. Løvdække

20.3.1.3. Vækstintensitet

20.3.2. Vandreserver

20.3.2.1. Jordtype

20.3.2.2. Roddybde og rodudbredelse

20.3.3. Virkning af vanding i forskellige frugtarter

20.4. Metoder til vurdering af vandingsbehov

20.5. Vandtilførsel (vanding)

20.6. Litteratur

IV. VIRKNINGER AF VEJR OG KLIMA (phIV.htm)

KAPITEL 21. Virkninger af klima i global sammenhæng (phkap21.htm)

21.1. Lys

21.2. Temperatur

21.2.1. Vækstsæsonens længde

21.2.2. Frugtvæksthastighed

21.2.3. Nattefrostrisiko

21.3. Vand

21.4. Konsekvenser for Danmark i global sammenhæng

21.4.1. Frugtkvalitet

21.5. Litteratur

KAPITEL 22. Klima og vejr i Danmark (phkap22.htm)

22.1. Klimaforskelle i Danmark

22.2. Årsvariationer i vejrliget i Danmark

22.2.1. Vegetativ vækst (skudvækst)

22.2.2. Blomsterknopdannelse, bestøvning, frugtsætning

22.2.3. Frugtvækst og -udvikling

22.2.4. Lagersygdomme og holdbarhedsevne

22.3. Litteratur

KAPITEL 23. Læ og læplantning (phkap23.htm)

23.1. Virkninger af læ

23.2. Ulemper ved læ

23.3. Læplantning

23.4. Litteratur

KAPITEL 24. Frost og frostbeskyttelse. Andre vejrbetingede skader (phkap24.htm)

24.1. Vinterfrostskader

24.1.1. Baggrund, virkning og symptomer

24.1.2. Modforanstaltninger

24.2. Nattefrostskader

24.2.1. Symptomer

24.2.2. Baggrund og virkning

24.2.2.1. Blomstringstid og følsomhed

24.2.2.2. Udstråling

24.2.2.3. Ledning

24.2.2.4. Strømning

24.2.2.5. Luftfugtighed

24.2.2.6. Kystnærhed og geografi

24.2.3. Modforanstaltninger

24.3. Andre vejrskader

24.4. Skrub (rust)

24.4.1. Faktorer som påvirker skrubdannelse

24.5. Revner på frugten

24.5.1. Årsager til revnedannelse

24.5.2. Indvirkende faktorer

24.5.3. Forebyggelse

24.5.4. Andre arter

24.6. Litteratur

V. SKADEVOLDERE - BEKÆMPELSE OG FOREBYGGELSE (phV.htm)

KAPITEL 25. Virkninger, bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme og skadedyr (phkap25.htm)

25.1. Virkninger af sygdomme og skadedyr

25.1.1. Blade

25.1.2. Vækst, knopudvikling

25.1.3. Frugter

25.1.4. Planten

25.2. Kemisk bekæmpelse

25.2.1. Positive virkninger på frugter og andre dele

25.2.2. Negative virkninger på frugter og andre dele

25.2.3. Risici for mennesker

25.2.4. Miljøpåvirkninger

25.2.5. Kemiske bekæmpelsesmidler

25.2.6. Sprøjteteknik, kemikalieudnyttelse

25.3. Andre forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder (oversigt)

25.3.1. Fysiske metoder

25.3.2. Biologiske metoder

25.3.3. Biotekniske metoder, manipulation mod skadedyr

25.3.4. Kulturteknik

25.3.5. Integreret beskyttelse (bekæmpelse)

25.4. Resistensforædling

25.5. Fremavl

25.6. Særlige skadevoldere

25.7. Litteratur

VI. GENETISK VARIATION MELLEM OG INDEN FOR FRUGTARTERNE (phkap26.htm)

KAPITEL 26. Genetisk variation, sortsudvikling og sortsvurdering (phkap26.htm)

26.1. Slægter og arter

26.2. Definition af sort

26.3. Historisk sortsudvikling i Danmark (æbler)

26.4. Sortsbeskrivelser

26.4.1. Pomologier

26.4.2. UPOV

26.4.3. Genbanker. International Board for Plant Genetic Resources (IBPGR)

26.5. Sortsvurdering, kvalitetskomponenter

26.5.1. Dyrkningskvalitet (dyrkningsegenskaber)

26.5.1.1. Vækst

26.5.1.2. Udbytte og frugtbarhed

26.5.1.3. Tolerance over for vejrpåvirkninger

26.5.1.4. Resistens (modstandsdygtighed) mod sygdomme og skadedyr

26.5.2. Høstkvalitet

26.5.2.1. Modnings- og høsttid

26.5.2.1. Høstegenskaber

26.5.3. Lagerkvalitet

26.5.4. Handelskvalitet

26.5.5. Salgskvalitet

26.5.6. Konsumkvalitet

26.5.6.1. Ydre egenskaber (synlige egenskaber)

26.5.6.2. Indre kvalitet

26.5.6.3. Andre kriterier

26.5.6.4. Vurderingsmetoder ved sortsundersøgelser

26.6. Vigtige kriterier og præferencer samt metoder ved sortsvurdering

26.6.1. Æble

26.6.2. Pære

26.6.3. Blommer

26.6.4. Sødkirsebær

26.6.5. Surkirsebær

26.6.6. Ribes

26.6.7. Rubus

26.6.8. Jordbær

26.7. Artsoversigter samt oversigt over sortsudvikling i Danmark

26.7.1 Æble

26.7.2. Pære

26.7.3. Blomme

26.7.4. Sødkirsebær

26.7.5. Surkirsebær

26.7.6. Solbær

26.7.7. Ribs

26.7.8. Stikkelsbær

26.7.9. Hindbær

26.7.10. Brombær og andre Rubus

26.7.11. Jordbær

26.8. Litteratur