KAPITEL 13. Lys. Plantesystemer        

Index

13.1. Lysets betydning for forskellige processer

13.2. Lysabsorption og lysfordeling

13.3. Løvstruktur

13.3.1. Rækkeorientering

13.3.2. Rektangularitet

13.3.3. Træhøjde og rækkeafstand

13.3.4. Træform

13.4. Træantal pr. hektar

13.4.1. Vækst og udbytte

13.4.2. Frugtkvalitet

13.5. Bedsystemer (virkninger på træantal/ha og løvstruktur)

13.6. Økonomi

13.7. Andre kulturer

13.8. Litteratur

 

Planter kan anbringes på mange måder. Ikke blot kan rækkeafstand og planteafstand i rækken varieres, men der kan også være tale om bedplantning og andre særlige systemer. Med hensyn til typisk række- og planteafstand i forskellige kulturer henvises til anden litteratur.

Især inden for æble er der inden for de seneste årtier sket en rivende udvikling fra store afstande til små afstande (fra ca. 100 træer pr. ha til 2.000-3.000 træer eller flere pr. ha i Holland). Dette er kun muliggjort ved, at der samtidig er kommet stadig svagere grundstammer, så at grundstammens vækstregulerende rolle kan udnyttes (se forrige kapitel). Flere træer pr. ha betyder også mindre træer, hvilket bl.a. giver bedre plukkeeffektivitet. Plantesystemsproblematikken hænger derfor nøje sammen med beskæring og træformning, som behandles i det følgende kapitel.

Planteantallet pr. ha øges først og fremmest for hurtigt at få et stort hektarudbytte. Det sker især gennem en virkning på den totale lysabsorption, ligesom lysabsorption og lysfordeling som helhed er hovedelementer i problematikken vedrørende plantesystemer. Derfor gennemgås først nogle relevante forhold vedrørende lys, inden virkningerne af forskellige plantesystemer på vækst, udbytte og frugtudvikling vurderes. Udnyttelse og konkurrence om jordfaktorer kan naturligvis også spille en rolle for visse sammenhænge. Gennemgangen er først og fremmest baseret på resultater fra æble, hvor problematikken er bedst undersøgt.

13.1. Lysets betydning for forskellige processer

Lys er en afgørende forudsætning for planteproduktion. Som for andre planter stiger fotosyntesehastigheden med stigende lysintensitet, indtil et "mætningsområde" nås (bilag 13-1). Bemærk, at dette mætningsområde nås ved noget højere lysintensiteter for et helt træ end for et enkelt blad. Kun på de klareste sommerdage (1.000 W/m²) fås lysmætning for et helt træ. Forløbet afhænger naturligvis af træets størrelse og struktur.

 

Bilag 13-1. Relativ fotosyntesehastighed som funktion af lysintensitet for a) et enkelt æbleblad, b) en samling blade og c) et helt æbletræ. Efter Lakso & Seeley (1978).

De maksimale fotosyntesehastigheder hos æbletræer ligger på 15-20 mg CO2 dm-2 hr-1. I særligt gunstige tilfælde nås værdier på 35-40 (Avery 1977). Vurderet ud fra nettoassimilationshastigheder over længere perioder under danske vækstforhold fås gennemsnitsværdier for juli-september på 7-10 mg CO2 dm-2 hr-1. På sæsonbasis er der fundet en produktion på indtil 10 g tørstof/dm² bladareal ved optimal vand- og næringsstofforsyning. Med 15.000 m² blade pr. ha, 60% udnyttelse af tørstoffet i frugtproduktion og 15% tørstof i frugten giver det ca. 60 t frugt/ha. Det kan formentlig opfattes som et udtryk for maksimal produktion under danske forhold, hvis der også skal stilles krav til frugtstørrelse mv.

Lys har ikke blot betydning for totalproduktionen af tørstof, men også for forløbet af forskellige processer. Dette fremgår af de foregående kapitler, og skyggeforsøg udført af Jackson, East Malling viser det samme (bilag 13-2):

Bilag 13-2. Virkning af lys på vækst og frugtudvikling i æbletræer, % af fuld dagslys. Efter forskellige skyggeforsøg udført af Jackson (1975).

% af fuld dagslys:

100

80-70

55-40

40-30

25-20

10

Total forøgelse, rel.

100

97

27

--

12

--

Fotosyntesehastigh., rel.

100

85

39

--

25

--

Bladtykkelse

100

80

56

--

33

--

Total forøgelse, g

34

--

--

14

--

3

% i blade

20

--

--

28

--

44

% i øvrig top

61

--

--

62

--

49

% i rod

19

--

--

10

--

7

Antal blomsterknop./træ

159

--

--

96

69

33

Frugtsætning, %

73

--

66

58

30

--

Frugtstørrelse, g

178

--

163

162

157

--

Frugtstørrelse, % frugter > 130 g

53

51

22

--

--

--

Farve, % frugter > 1/4 rødt

68

45

5

--

--

--

Centerråd, %

--

26

56

--

--

--

Priksyge, %

15

--

8

6

--

--

 

Ved tiltagende skygge går ikke blot nettoproduktionen ned, men vækstfordelingen ændres, blad/rod-forholdet stiger med tiltagende skygge, træerne bliver "toptunge". Blomsterknopdannelse, frugtsætning, frugtvækst og især rød farvedannelse går ned med tiltagende skygge. Kun priksygeangreb bliver mindre ved tiltagende skygge, fordi den bl.a. er knyttet til kraftig frugtvækst. Bemærk, at de viste lysniveauer i procent af fuldt dagslys vil være det, som når ned på træerne (der kan være mindre inde i træerne, selv om det nok er små træer, som er anvendt i forsøgene).

13.2. Lysabsorption og lysfordeling

Da vi med planteafstande, plantesystemer og træform påvirker lysabsorptionen og lysfordelingen, må formålet ifølge det ovennævnte være:

Vi skal altså søge at arrangere løvet på den mest hensigtsmæssige måde, og her spiller LAI = LøvArealIndex og løvstrukturen en rolle (LAI = 1 svarer til 10.000 m² samlet bladareal (ensidigt målt) pr. ha).

Palmer, East Malling har lavet nogle beregninger ud fra en computer-model for at belyse nogle grundlæggende forhold vedrørende disse ting.

Lysabsorptionen stiger med LAI, og ved uendeligt store LAI (= helt tætte træer - træerne kan opfattes som sorte blokke) vil man nå en teoretisk maksimumværdi (= Fmax), som udtrykker plantagens lysabsorptionspotentiale som funktion af andre forhold end LAI (bilag 13-3).

 

Bilag 13-3. Lysabsorption som funktion af bladarealindeks. 2 m høje triangulære trærækker med basistværsnit på 1,5 m og med rækkeafstand henholdsvis 2, 3 og 4 m. Efter Palmer (1980).

Ved små LAI (< 1) er LAI selv hovedansvarlig for lysabsorptionen; dette vil være tilfældet hos unge plantninger under tilvækst. Ved højere LAI (ved givne LAI-værdier) vil lysabsorptionen fx være større ved lille end ved stor rækkeafstand, svarende til, at løvet ved den lille rækkeafstand er "fladet" mere ud over arealet. Lysabsorptionen stiger altså med stigende LAI, ligesom den bliver større, jo mere jævn og udbredt en løvstruktur man kan etablere.

 

Lysfordelingen i træerne er vist i to plantagetyper ved LAI 2 og 3 i bilag 13-4. Lysindtrængen i træerne er naturligvis bedst ved LAI 2, hvor 73-91% af trækronen modtager lys svarende til mindst 30% af fuldt dagslys mod 45-61% ved LAI 3. Værdierne er højest, for lysabsorption såvel som for lysindtrængen, ved "full-field", da den relativt mindre rækkeafstand gør, at bladmassen ved et givet LAI bliver "fladet" mere ud over jordarealet. Dvs. indtrængen af lys i træet såvel som total lysabsorption fremmes af en jævn og udbredt løvstruktur, mens indtrængen af lys i træet mindskes med stigende LAI; her modsat virkningen på total lysabsorption.

Bilag 13-4. Lysfordeling (pct. af kronevolumen, som modtager henholdsvis > 50%, > 30% og > 20% af fuldt lys) samt lysabsorption (pct.) ved to rækkeafstande (3 og 2 m) og to bladarealindekser. Efter Palmer (1980).

 

Dette vil igen sige, at man med hensyn til LAI bør søge at finde det kompromis, hvor lysabsorptionen er så stor som mulig, men under hensyn til, at hovedparten af træets krone skal modtage en vis minimal lysintensitet (fx at 90% af træets krone skal modtage lys svarende til > 30% af fuldt dagslys). Palmer har beregnet, at såvel LAI som tilladelig lysabsorption ud fra forudsætninger om en vis minimal lysindtrængen afhænger af systemets Fmax (bilag 13-5). Dette svarer ved et almindeligt spindelsystem med Fmax 78 til LAI ca. 1,5 og total lysabsorption på ca. 50%. Ved det "fladere" og mere effektive "full-field"-system med Fmax 93 vil man kunne tillade LAI i nærheden af 2 og en total lysabsorption på ca. 65%; det vil igen sige en større frugtproduktion med de samme kvalitetskrav til frugten.

 

Bilag 13-5. Lysabsorption (pct.) og LAI som funktion af beplantningens maksimale lysabsorption (ved uendelig stor tæthed), forudsat at 90% af træets krone modtager mindst 30% af fuldt dagslys. a = spindel; b = fuld mark. Efter Palmer (1980).

Nyere undersøgelser tyder dog på, at hektarudbyttet ved en gunstig plantefordeling kan øges med LAI til LAI ca. 3, og med lysabsorption til ca. 80% med en tilfredsstillende frugtstørrelse, selv om lysniveauet i træernes nedre dele bliver dårligere (Palmer et al 1992).

 

13.3 Løvstruktur

Ud fra det foregående kan vi konkludere, at løvstrukturen påvirker både lysabsorption og lysfordeling, og at bl.a. et fladt og udbredt løvdække er fordelagtigt. Løvstrukturen påvirkes bl.a. af følgende forhold:

13.3.1. Rækkeorientering

Teoretisk skulle træer i N-S-gående rækker få en bedre lysfordeling end træer gående i Ø-V. I et såkaldt multivariabelt plantefordelingsmønster har J. Vittrup Christensen da også fundet i gennemsnit 17% større udbytte i N-S- end i Ø-V-gående rækker (bilag 13-6). Fordelen ved N-S-gående rækker skyldes iflg. Palmer (1989) især forholdende omkring midsommer, som vejer tungest til i det samlede regnskab, idet Ø-V-gående rækker i virkeligheden har den bedste lysabsorption og lysfordeling ved jævndøgn for højere breddegrader (>50o nordlig bredde), men ikke ved fx 30° bredde.

Bilag 13-6. Virkning af rækkeorientering på det samlede frugtudbytte (kg/træ) efter 8 år (Christensen 1979).

Spartan:

James Grieve:

Gns.

M 9

M 26

M 9

M 26

Nord-syd

116

114

114

125

117

Øst-vest

113

95

101

93

100

 

13.2.3. Rektangularitet

I samme forsøg (J. Vittrup) kunne der udledes virkninger vedrørende rektangulariteten i plantesystemet svarende til forholdet mellem række- og planteafstand. Jo mere rektanglet nærmer sig kvadratformen, desto højere bliver udbyttet (bilag 13-7). I praksis stiller hensynet til transport, især traktortransport mellem rækkerne, sig i vejen for at nærme sig helt til kvadratformen. Det nærmeste kommer man i full-field-systemet, hvor der kun er gå-gange mellem træerne.

Bilag 13-7. Virkning af rektangularitet på det samlede æbleudbytte efter 8 år (Christensen 1979).

Antal træer pr. ha

Planteafstand (relative værdier)

Rækkeafstand (relative værdier)

kg/træ

1.560:

1

6,3

105

1

3,7

118

1

2,2

125

1

1,3

137

1.200:

1

4,8

137

1

2,9

136

1

1,7

143

1

1

156

 

13.3.3. Træhøjde og rækkeafstand

Hvis trærækken er høj i forhold til rækkeafstanden, bliver lysforholdene dårlige i træets underste dele, med dårlig frugtudvikling til følge. Derfor bør der være et vist forhold mellem træhøjde og rækkeafstand. F. Winter i Sydtyskland har opstillet følgende formel: Træhøjde (m) = ½ rækkeafstand (m) +1. Det vil fx sige, at 3 m rækkeafstand, som er den mindst mulige afstand for traktortransport, vil tillade en træhøjde på 2,5 m. 5 m rækkeafstand, som bruges ved kronetræer, vil tillade en træhøjde på 3,5 m. Forsøg tyder på, at træhøjder lavere end de anførte giver lavere udbytte, især nogle år efter etableringen, uden at frugtkvaliteten bedres. Især ved meget lave træer, fx 1,5 m højde ved 3 m rækkeafstand, fås der lavere udbytte og dårligere farvet frugt. Det skyldes nok, at træerne søger at etablere et uændret LAI, små træer bliver derfor tætte med en dårlig lysfordeling. Dog gælder af hensyn til plukkeeffektivitet, at træerne ikke bør være højere end 2-2,5 m.

13.3.4. Træform

Træformen påvirker bl.a. lysfordelingen i træet; i et kegleformet træ er lysfordelingen bedre end i hæklignende træer eller i kugleformede træer (kronetræ). Dette er bl.a. baggrunden for, at anvende spindeltræer (se nærmere under afsnit 14.5.3).

13.4 Træantal pr. hektar

13.4.1. Vækst og udbytte

Dette er en særdeles vigtig faktor, som især påvirker LAI i unge plantninger og dermed udbyttet i disse. Jo flere træer, desto hurtigere nås det optimale LAI på 1,5-3. Til gengæld som vist, endnu højere LAI en for dårlig lysindtrængen i træerne.

Ud fra resultater fra det forannævnte multivariable plantefordelingsmønster kan udledes nogle principielle virkninger af træantal/ha. Andet år efter plantningen er der endnu kun begrænsede virkninger på træernes vækst (træstørrelsen), men med tiltagende træalder aftager træstørrelsen med stigende træantal med stigende styrke ("konkurrencen" om lys og om stoffer fra jorden skærpes (bilag 13-8).

Bilag 13-8. Virkning af træantal/ha på træernes størrelse (udtrykt ved stammetværsnit). Logaritmisk skala. Efter Christensen (1979).

Hos 'James Grieve', en meget frugtbar sort, som allerede bærer andet år, er der meget hurtigt parallellitet mellem træstørrelse og træudbytte, så at træudbyttet falder med træantallet/ha, og det med stigende styrke med årene (bilag 13-9).

 

 

Bilag 13-9. Udbytte pr. træ og pr. ha som funktion af træantal/ha ved to æblesorter. Logaritmisk skala. Efter Christensen (1979).

Hos 'Spartan', som senere kommer i bæring, viser det samme forhold sig, men med en vis forsinkelse. Her ser vi desuden i de første år optimumskurver, det andet år bærer træerne kun ved flere tusinde træ/ha, tredje år er træudbyttet størst ved 2.000-3.000 træer/ha, fjerde år omkring 1.000 træer/ha og femte år ved endnu lavere værdi. Dette skyldes nok først og fremmest den væksthæmmende virkning, som opstår med tiltagende planteantal/ha, og at frugtbarheden, først og fremmest blomsterknopdannelsen, derved øges. En sådan virkning vil især være tydelig under forhold eller hos sorter med relativt kraftig vækst.

Det stigende træantal/ha har i sig selv større virkning på udbyttet/ha (bilag 13-9) end det faldende træudbytte, især naturligvis i de første år, hvor virkningerne på træudbyttet er små, og hvor sammenhængen mellem udbytte/ha og træantal/ha er næsten lineær. Dette er først og fremmest en virkning via LAI. Efterhånden som årene går, nærmer hektarudbytterne for de små træantal/ha sig til udbytterne for de store, og måske kan der ved store træantal/ha efterhånden blive tale om en negativ virkning (se 'Spartan').

Det sidste svarer ikke til resultaterne af et hollandsk system med fire enkeltrækkesystemer under praktisk realisable dyrkningsforhold (Wertheim 1985). Udbyttet/ha stiger også her kraftigt med træantallet/ha og relativt mest i de første bæreår. Men endnu efter niende bæreår er der en tydelig forskel i niveauerne ved de fire systemer (bilag 13-10). Måske skyldes dette dog i større eller mindre grad de samtidige forskelle i rektangularitet. Udbyttet ved system 2 med 4.545 træer/ha er ikke større end udbyttet hos system 3 med kun 4.000 træer/ha, men træerne nærmer sig i det sidste tilfælde mere til det kvadratiske plantesystem.

 

Bilag 13-10. Accumuleret hektarudbytte som funktion af træantal/ha og træfordeling. 'Golden Delicious'. Efter Wertheim (1985).

Sammenhængen mellem træantal og udbytte pr. hektar undersøges til stadighed. I Holland bruges ofte mindst 3.000 træer pr. ha., og der kan måske være udbyttemæssige fordele ved 6.000-8.000 træer/ha. Brugen af endnu større træantal, såkaldte superspindelplantninger, diskuteres også. I en dansk undersøgelse med 'Discovery' var 3.333 træer/ha bedre end det halve træantal. I en norsk undersøgelse med 'Graasten' konkluderedes det, at ca. 2.000 træer/ha var optimalt. Det er sandsynligt, at det optimale træantal falder med nordligere beliggenhed på grund af faldende udbytteeffektivitet. Det biologiske optimum behøver ikke altid at falde sammen med det økonomiske optimum (afsnit 13.6.).

13.4.2. Frugtkvalitet

I ovennævnte hollandske forsøg blev også virkningerne på frugtkvaliteten undersøgt. Bortset fra ekstremt tørre år var der ingen større virkninger på frugtstørrelse (bilag 13-11), og der var ingen større forskelle med hensyn til farveudvikling, sukker-, syreindhold og smag. System 2 tenderede dog i nogle tilfælde til at være lidt dårligere end de øvrige, ligesom det var tilfældet med hektarudbyttet.

Bilag 13-11. Frugtstørrelse som funktion af træantal og træfordeling. 'Golden Delicious'. Sammenlign med bilag 13-10. Efter Wertheim (1985).

Disse små forskelle på frugtudvikling skyldes nok, at man har søgt at behandle det enkelte system "optimalt" med hensyn til beskæring og træformning, så lysfordelingen i træerne i de fire systemer er blevet næsten ens. I et dansk forsøg aftog frugtstørrelsen, men ikke farvedannelsen, med stigende træantal/ha (bilag 13-12).

 

Bilag 13-12. Træantal pr. ha og frugtstørrelse; gennemsnit 1971-75 for træer plantet i 1968. Træerne beskåret (Christensen 1976).

Antal træer pr. ha:

500

1.000

2.000

4.000

LSD

gram pr. frugt:

Spartan

122

110

100

92

6

Lobo

158

153

146

143

7

% frugt > 60 mm:

Spartan

89

80

70

62

6

Lobo

100

99

99

99

i.s.

% frugt > 75* eller 50%** farve:

Spartan*

89

91

90

90

i.s.

Lobo**

81

78

78

77

i.s.

 

Måske har konkurrencen om jordfaktorer (virkning via sink-aktivitet, bilag 6-6) været udslaggivende her. I et polsk forsøg, hvor virkningerne af "tæthed" ved de større træantal/ha måske i højere grad har fået lov at slå igennem, var frugterne ved de store træantal/ha mere grønne, med mindre rød farve ('McIntosh'), mindre faste, med mindre opløseligt tørstof, lavere Ca-indhold og dårligere opbevaringsevne. Den ringere opbevaring viste sig ved tiltagende blødhed, vægttab, rynkning og sygdomsangreb, men stigende fald i opløseligt tørstof og syre under lagringen, jo tættere plantningen havde været. Nogle af resultaterne er vist (bilag 13-13). Resultaterne passer i det væsentlige med virkningen af en nedsat source-aktivitet på grund af ringere lysindtrængen (bilag 6-6).

Bilag 13-13. Virkning af træantal/ha på frugtudvikling hos 'McIntosh' (Amen et al. 1983).

Træantal/ ha

Gul grundfarve

Rød dækfarve,%

Opløs. tørstof %

Fasthed (lb)

740

4,2

58

11,9

16,2

1.905

4,0

36

11,5

15,7

3.500*

3,2

21

10,9

15,2

* Bedsystem med 5 rækker.

Senere hollandske forsøg har vist varierende resultater. I et forsøg med 'Elstar' faldt andelen af velfarvede frugter nederst i træerne fra ca. 80 til 60%, når træantallet steg fra 2.000 til 4.000 træer/ha. Øverst i træerne var der kun små forskelle. Tørstofindholdet faldt fra 17,6 til 16,9%. I et andet forsøg med 'Fiesta' steg andelen af mindre velfarvede og af dårligt farvede frugter med træantallet pr. hektar, men op til 6.000 træer/ha var der stadig det højeste hektarudbytte af velfarvede frugter.

Det kan konkluderes, at også i tætplantninger er beskæring og træformning et særdeles vigtigt punkt, dersom frugtkvaliteten i videst muligt omfang skal opretholdes, efterhånden som træerne bliver ældre.

13.5. Bedsystemer (virkninger på træantal/ha og løvstruktur)

Man kan i særlig grad øge træantallet/ha ved at plante dobbeltrækker eller tre-rækkesystemer. Dette har været gjort og gøres stadig en del i praksis, især tre-rækkesystemer (Noord-Holland). Bedsystemer med fx seks rækker og med køregange mellem bedene prøves også. Det ideelle ud fra de foregående afsnit burde være det såkaldte "full-field"-system, hvor man nærmer sig det kvadratiske plantesystem mest muligt, idet der kun er gå-gange mellem træerne. Hollandske forsøg (bilag 13-14) tyder da også på, at dette system ville være det bedste, men også at enkelt-rækkesystemer, når man vurderer i relation til træantallet/ha, er bedre end bedsystemer, især tre-rækkesystemer, hvor man "klemmer" det hele mere sammen. Forskellen bliver dog mindre, når træerne bliver ældre. De inderste rækker har lavere udbytte end yderrækkerne (bilag 13-15), og hos røde sorter kan farveudviklingen blive et stort problem. "Full-field"-systemet kræver udvikling af særlig teknik i forbindelse med plukning (transport), sprøjtning mv. Dette arbejdes der også med i Holland.

 

 

 

Bilag 13-14. Samlet hektarudbytte (1979-84) ved forskellige træantal, bedsystemer og beskæringssystemer. Efter Wertheim & Wagenmakers (1984).

 

 

 

 

Bilag 13-15. Relativt udbytte i trærækkerne i 3-rækkers og 6-rækkers bedsystemer. Efter Wertheim (1984).

 

I Danmark, hvor lysintensiteten vil være lidt lavere end i Holland, falder en eventuel berettigelse for bedplantninger endnu mere.

Ved etablering af V- eller Y-formede systemer opnås, at træerne stadig står som en række, mens løvet bredes ud, dermed kan lysabsorption og lysudnyttelse bedre. Ifølge flere undersøgelser skulle det være et effektivt system i forhold til træantallet (Robinson & Lakso 1991). Se også afsnit 14.5.4.

"Meadow orchard" er et system, som har været forsøgt på Long Ashton i England. Træerne plantes meget tæt. Det er baseret på en to-årsrytme, hvor træerne (stammen) vokser frem det første år. Der behandles med vækstregulerende stoffer, så at der dannes blomsterknopper. Systemet bærer frugt andet år, og i forbindelse med frugthøst skæres det hele tilbage. Systemet er ikke blevet udbredt i praksis.

 13.6. Økonomi

Dette er et særdeles vigtigt punkt i forbindelse med tætplantning, idet man får hurtigere bæring, men også en stor planteudgift, som skal betales. Derfor er det svært at vurdere, hvilket plantesystem der er økonomisk mest optimalt. Investeringskalkuler kan her være en hjælp. Planteudgiften vurderes her i relation til tilbagediskonterede værdier af de indtægter og udgifter, som kommer i kulturens forløb. Indtægterne er bestemt af en udbytteprofil og en frugtprisudvikling. Disse er det særligt svært at vurdere, og det kan derfor være en fordel at foretage beregninger ved flere niveauer. Følgende forhold fremmer generelt fordelagtigheden ved tætplantning fremfor større planteafstande: Højt udbytteniveau (tidlig bæring), høj frugtpris, lav træpris, lav rente, høj jordleje (bilag 13-16). Flere punkter peger i retning af, at træantallet/ha bør være lavere i Danmark end i Holland. Vi må dog nok huske på, at tætplantning hører sammen med træformning og beskæring, idet det ved tætplantning med spindeltræer skulle være lettere at opretholde også en god frugtkvalitet end ved større afstande med kronetræer. Ligeledes er plantekvalitet og gode etableringsbetingelser (kap. 10) vigtige, når der ofres store beløb på planteetableringen i øvrigt.

Bilag 13-16. Dækningsbidrag som funktion af træantal/ha ved gunstige (I) og mindre gunstige betingelser for tætplantning (se tekst). Efter Langer (1984).

I Holland viser undersøgelser i praktiske bedrifter at de økonomiske resultater stiger med stigende plantetæthed op til 4.000 træer/ha. Måske kan økonomien pr. arealenhed bedres yderligere i superintensive systemer på 8.000-12.000 træer/ha, men systemet er meget følsomt for ændringer i forudsætningerne. I Danmark har 'Discovery' ved 3.333 træer/ha givet et bedre dækningsbidrag end ved 1.666 træer/ha.

Økonomiske vurderinger foretages normalt på arealenhedsbasis. Da etablering af intensive plantninger kræer store investeringer pr. træ, kunne det være relevant i stedet at vurdere økonomisk pr. træ, især hvis politiske og andre tiltag peger hen mod ønsker om en mindre effektiv jordudnyttelse.

13.7. Andre kulturer

Andre frugttræarter i tætplantning forudsætter blandt andre ting, at sort, grundstamme og vækstforhold i øvrigt er sådan, at træstørrelsen kan begrænses, og at bæringen kan begynde tidligt. Blandt andet derfor, men også på grund af eventuelle mindre krav til visse kvalitetsfaktorer (fx til farveudvikling hos pære), anden høstteknik mv., er der i øjeblikket mindre berettigelse i tætplantning for pære, blomme og kirsebær end for æble. Svage grundstammer er i flere tilfælde "the missing link", ligesom nedbøjning af grene (afsnit 15.4.) her ikke altid virker så godt som i æble. Ved plantning af pærer på svage grundstammer, fx kvæde C, kan planteantallet pr. ha øges. Der må tages hensyn til at pærer ofte kommer senere i bæring end æbler.

Buskfrugt kommer hurtig i bæring, og relativ tætplantning vil her være en fordel, også da buske er betydelig billigere end træer. Rækkeafstanden vil også her bestemmes først og fremmest af teknikken (traktorkørsel). Planteafstanden for Ribes vil typisk være 0,4-1 m. Ændres planteafstanden (planteantallet) i området nær de nævnte værdier, vil det tidlige hektarudbytte også ændres næsten parallelt med planteantallet pr. ha, men virkningen vil aftage betydelig hurtigere end for æble (sammenlign med bilag 13-9). For eksempelvis solbær er virkningen af forskellig rækkeafstand næsten væk efter 3-4 år (Daugaard & Vang-Petersen 1982). Virkningen af forskellig planteafstand i rækken må formodes at forsvinde endnu hurtigere. Ved ændring af planteafstanden fra 22 cm til 1 m steg buskudbyttet i de fire første bæreår tydeligt, hektarudbyttet faldt, men dog kun med ca. 25%. Bærstørrelsen steg også lidt. Det økonomiske resultat var stort set det samme ved planteafstande mellem 30 og 100 cm. (Vang-Petersen 1989). Ved meget tæt plantning (< 50 cm afstand) vil hektarudbyttet selv det første bæreår ikke stige yderligere, fordi den større tilvækst modvirkes af ringere blomsterknopdannelse, frugtsætning og frugtudvikling på grund af dårlig lysindtrængen (bilag 4-13).

I Sverige undersøges i solbær et hvert-andet-års høst system efter de samme principper som før omtalte meadow orchard system (afsnit 13.5.). For nogle sorters vedkommende opbås der højere gennemsnitsudbytter. Metoden kræver en speciel høstteknik (Olander 1993). Hvert-andet-års høst systemet praktiseres også i rækkekulturer af hindbær. Det ene år er der kun vegetative skud, det næste år kun bærende skud, idet de nye skud ødelægges. Da der ikke er konkurrence mellem 1- og 2-årsskud, kan der være flere bærende skud i bæreåret og dermed et højt udbytte, som ofte kompenserer for det manglende udbytte i det andet år.

Jordbær afviger først og fremmest fra træ- og buskfrugt ved deres ringe plantehøjde. Ligesom hos æble (bilag 13-1) afhænger stofproduktionen hos jordbær af lys og fotosynteseproduktion (bilag 13-17).

Bilag 13-17. Fotosyntesehastighed hos jordbær som funktion af lysintensitet. Efter Ferree & Stang (1988).

Ligeledes reducerer direkte skygning af planterne i forskellige perioder under blomster- og frugtudvikling det følgende bærantal og frugtudbytte (bilag 13-18, se dog også afsnit 6.12.3.). På grund af den ringe plantehøjde er det dog et spørgsmål, hvor meget lysindtrængenen i planterne reduceres ved stigende plantetæthed.

 

Bilag 13-18. Virkning af skygning (60%) på forskellige udviklingstrin på bærudbyttet hos jordbær. Efter Ferree & Stang (1988).

Alligevel reduceres tilvækst, blomster- og frugtantal pr. plante første år efter sommerplantning med stigende plantetæthed (bilag 13-19) på lignende vis som hos æble (bilag 13-9). Konkurrence om jordfaktorer spiller da også en større rolle ved aftagende planteafstand end virkninger på belysningen af bladene. Bærstørrelse samt koncentration af totalt og opløseligt tørstof kan øges med stigende planteafstand i året efter sommerplantning. Bærstørrelsen går dog også i nogle tilfælde ned med stigende planteafstand, nok på grund af det stigende blomsterantal og den negative sammenhæng mellem blomsterantal pr. plante og bærstørrelse (afsnit 6.12.1).

Bilag 13-19. Virkning af planteantal på vækst og udbytte (t/ha ved 1 m rækkeafstand) hos jordbær. 'Dania'. Pometet.

 

Udbyttet pr. arealenhed stiger også med stigende planteantal; virkningen er kraftigst, når årsagen er forskellig rækkeafstand (bilag 13-20). På grund af ringe plantepris, hurtig bæring og relativt "små" planter vil det være forsvarligt at vælge et stort planteantal pr. ha hos jordbær. Det højere hektarudbytte ved en lille planteafstand hos jordbær er stort set forsvundet det andet bæreår; dette gælder også i stort omfang fordelen ved en lille rækkeafstand (bilag 13-20).

 

 

Bilag 13-20. Virkning af rækkeafstand på bærudbyttet hos jordbær (Henriksen 1960).

Række-afstand/cm

Planteantal/ ha relativt

Udbytte 1. år:

Udbytte 2. år:

t/ha

relativt

t/ha

relativt

70 : 35 : 35

1

9,1

1

12,0

1

70 : 70

0,67

6,9

0,76

11,3

0,94

 

13.8. Litteratur

Lakso, A.N. & E.J. Seeley. 1978. Environmentally induced responses of apple tree photosynthesis. Hort. Science 13:646-650.

Avery, D.J. 1977. Maximum photosynthetic rate. A case study. New Phytol. 78:55-63.

Jackson, J.E. 1975. Effects of light intensity on growth, cropping and fruit quality. I: H.C. Pereira (ed.). Climate and the orchard. Effects of climatic factors on fruit tree growth and cropping in south-eastern England. A monograph by the staff of the East Malling Research Station. Research review No. 5, Commonwealth Bureau of Horticulture and Plantation Crops, East Malling, Maidstone, Kent. Slough, pp. 17-24.

Palmer, J.W. 1980. Computed effects of spacing on light interception and distribution within hedgerow trees in relation to productivity. Acta Hort. 114:81-88.

Palmer, J.W. D.J. Avery & S.J. Wertheim. 1992. Effect of apple tree spacing and summer pruning on leaf area distribution and light interception. Scient.Hort. 52:303-312.

Christensen, J.V. 1979. Effects of density, rectangularity and row orientation on apple trees, measured in a multivariated experimental design. Scient. Hort. 10:155-165.

Palmer, J.W. 1989. The effects of row orientation, tree height, time of year and latitude on light interception and distribution in model apple hedgerow canopies. J.Hort.Sci. 64:137-145.

Hansen, P., H.C. Jacobsen & J.V. Christensen. 1993. Row distance and tree heights in apple trees. Acta.Agric.Scand., Sect.B.Plant and Soil Sciene 43:181-184.

Amen, K.I.A., A. Mika & M. Piatkowski. 1983. Fruit quality and storage ability of two apple cultivars as affected by rootstocks, planting systems, irrigation and growth retardants. Fruit Science Reports 10:161-187.

Wertheim, S.J. 1985. Productivity and fruit quality of apple in single-row and full-field planting systems. Scient. Hort. 26:191-208.

Christensen, J.V. 1976. Forsøg med planteafstande og dobbeltrækker til æbletræer. Tidsskr. Planteavl 80:603-619.

Wagenmakers, P.S. 1988. Effect of planting system, tree shape, and additional summer pruning on growth, production and flowering of apple trees at high plant denseties. J.Hort.Sci. 63:383-392.

Wertheim, S.J. 1984. Teelttechnische aspecten van het plantsysteem. Fruitteelt 74, 21:630-632.

Robinson, T.L. & A.N. Lakso. 1991. Basis of yield and production effeciency in apple orchard systems. J.Amer.Soc.Hort. 116:188-194.

Langer, V. 1984. Plantningssystemer til æble (F. Winter). Frugtavleren 13:11-15.

 Goedegebure, J. 1993. Economic aspects of super-intensive apple orchards. Acta.Hort. 349:285-293.

 Callesen, O. 1994. Økonomisk vurdering af grundstamme og planteafstand til 'Discovery'. Frugt og Bær 23:139-142.

Wagenmakers, P.S. 1987. Intensivering bij peer. Hoe verder? Fruitteelt 77, 1:17-19.

 Daugaard, H. & O. Vang-Petersen. 1982. Faktorer af betydning ved etablering af buskfrugtplantager. I. Ribes. En litteraturoversigt. Statens Planteavlsforsøg. Beretning S 1580, 25 pp.

Nes, A. 1979. The effect of plant spacing on yield components of black currants. Acta Agric. Scand. 29:263-272.

Olander, S.A. 1993. High density cultural system for black currents (Ribes nigrum L.). Acta Hort. 352:71-77.

Ferree, D.C. & E.J. Stang. 1988. Seasonal plant shading, growth, and fruiting in 'Earliglow' strawberry. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 113:322-327.

Brandstveit, T. 1979. Verknad av plantavstand og nitrogengjødsling på avling og avlingskomponentar hjå to jordbærsortar. Forskn. og forsøg i landbruket 30:55-67.

Henriksen, A. 1960. Kulturforsøg og gødningsforsøg med jordbær. Tidsskr. Planteavl 63:856-883.

Vang-Petersen, O. 1989. Afstandsforsøg med solbær. Tidsskr. Planteavl 93:261-265.

 TIL ØVRIGE KAPITLER