KAPITEL 14. Beskæring - træformning         

Index

14.1. Formål

14.2. Generelle virkninger af beskæring

14.2.1. Bortskæring af organer

14.2.2. Øget sink-aktivitet

14.2.3. Reduceret frugtsætning og blomsterknopdannelse, øget blad/frugt-forhold

14.2.4. Ændrede lysforhold i træet

14.2.5. Skudvækst

14.2.6. Bladtilvækst

14.2.7. Stamme- og rodtilvækst

14.2.8. Frugttilvækst

14.2.9. Hvor kraftigt skal der beskæres?

14.3. Beskæringstidspunkt

14.3.1. Sommerbeskæring (augustbeskæring).

14.4. Selektive beskæringsindgreb

14.4.1. Tilbageskæring af skud (grene)

14.4.2. Afskæring af hele skud eller grene

14.4.3. Sporebeskæring

14.4.4. Beskæring i relation til skud- eller grentype og til position i træet

14.4.5. Virkning på lysforholdene i træet

14.4.6. Regulering af forholdet mellem blomsterknopper og vegetative knopper

14.5. Træformnings- og beskæringssystemer

14.5.1. Espaliersystemer

14.5.2. Kronetræer

14.5.2.1. Tilbageskæring af det 1-årige træ

14.5.2.2. Tilbageskæring af sideskud (ved plantning)

14.5.2.3. Bortskæring af sideskud hos helt unge træer (fx ved plantning)

14.5.2.4. Beskæring i unge træer

14.5.2.5. Beskæring i ældre træer

14.5.3. Spindel

14.5.3.1. Tiltrækning af spindeltræer

14.5.3.2. Beskæring i ældre spindeltræer

14.5.3.3. Forskellige spindelformer

14.5.4. Andre træformeringssystemer - mulig maskinel høst

14.6. Beskæringsarbejdet

14.7. Beskæring og skadevoldere

14.8. Andre arter end æble

14.8.1. Pære

14.8.2. Blomme

14.8.3. Surkisebær

14.8.4. Sødkirsebær

14.8.5. Solbær og andre Ribes

14.8.6. Jordbær

14.9. Litteratur

Foruden podning og brug af grundstamme er beskæring nok den ældste disciplin inden for frugtdyrkning, og mange metoder og systemer har været udviklet i tidens løb, især inden for æble. Gennemgangen af beskæringens principper og metoder i det følgende sker derfor især med æble som baggrund.

14.1. Formål

Beskæring og træformning tjener især følgende formål:

• at påvirke vækst, bæring og frugtudvikling. Et vigtigt mål er ofte at øge frugtstørrelsen
• at tilgodese pladsmæssige hensyn, man skal kunne færdes med maskiner etc. Derfor kan det være nødvendigt at regulere træbredden
• at tilgodese arbejdsmæssige hensyn, bl.a. at lette og effektivisere plukningen enten den sker manuelt eller maskinelt. Især ved manuel plukning er det vigtigt at begrænse træhøjen og undgå for tætte træer. Større frugter øger også effektiviteten ved håndplukning
• at hæmme eller forebygge sygdomsangreb eller andre skader. Det kan ske dels ved at afskære angrebet materiale, dels ved at gøre træerne mere åbne, så de indre dele tørrer hurtigere efter regn (mindre svampeinfektion) og bliver lettere gennemtrængelige for sprøjtemidler

Beskæring og træformning i relation til vækst, bæring og frugtudvikling vil blive behandlet i følgende afsnit:

• "Generelle" virkninger af beskæring (beskæringsgrad), dvs. virkningerne af afskæring af ved i almindelighed. Herved forstås også de mere kvantitativt betonede virkninger af beskæring
• Beskæringstidspunkt
• Selektivt betonede beskæringsindgreb
• Træformnings-beskæringssystemer, hvor det forannævnte søges sat sammen til helheder

14.2. Generelle virkninger af beskæring

Nedenfor omtales nogle virkningsveje, hvorigennem beskæring kan tænkes at påvirke vækst og frugtudvikling. Bilag 14-1 viser, hvorvidt der er tale om en forøgende (+) eller reducerende (-) virkning af beskæringen på forskellige vækst- og frugtudviklingsparametre.

Bilag 14-1. Virkning af beskæring på vækst og frugtudvikling.

14.2.1. Bortskæring af organer

Jo kraftigere der beskæres, jo mere der fjernes, desto kraftigere reduceres organantallet for følgende vækstsæson. Det gælder næsten altid for frugtantallet, og for det meste også for antallet af andre organer i toppen.

14.2.2. Øget sink-aktivitet

Beskæring ledsages normalt af en vækstaktiverende virkning. Ved beskæring ved svagt vækstniveau, og ved kraftig beskæring i det hele taget, kan denne virkning være så kraftig, at også skudantal og bladantal øges ved beskæringen.

Denne vækstaktiverende virkning har næsten altid til følge, at størrelsen af de enkelte organer forøges efter en beskæring. Det ses først på længden af de enkelte skud, men det er nok også ofte den væsentligste årsag til, at frugtstørrelsen øges efter en beskæring.

Mansa skrev i 1843 i sin "Have-Katechismus", 15. kapitel, paragraf 4: "Da den Saft og Kraft, som de afskårne Grene, ifald de vare blevne siddende, vilde have draget fra Roden, nu uddeler sig til de Grene, som Træet beholder, saa faae de Grene, som bærer Frugterne, naturligvis denne Saft, og erholde derved mere Trivelse og Frugten bedre Smag og Anseelse."

Det er stort set det samme, som vi i dag kunne kalde en forøgelse i toppens sink-aktivitet (væksthastighed) forårsaget af reduktion i top/rod-forhold ud fra følgende betragtning: Roden forsyner toppen med stoffer, som fremmer toppens vækst. Reduceres topandelen, vil de resterende dele kunne få en bedre forsyning med disse stoffer fra roden, svarende til en større koncentration i topdelene og en større vækstfremmende virkning. Abbott's illustration (bilag 14-2) viser betydningen af top/rod-forhold for vækstaktiviteten og vækstens varighed i de enkelte skud. Forsyning af roden med næringsrig (kvælstofrig) jord tyder ligeledes på, at forholdet mellem topmængde og rodaktivitet spiller en rolle for vækstaktiviteten i de enkelte skud.

Bilag 14-2. Virkning af tilbageskæring (a og b) og særlig kvælstofrig jord (b og d) på skudvækstintensitet i æble. Efter Abbott (1977).

Undertiden finder man da også øgede kvælstofprocenter i topdelene efter en beskæring. Men det kan også være vækststofforholdene, som bliver påvirket. Grochowska et al. (bilag 14-3) fandt således en højere koncentration af cytokininer i topdelene i det tidlige forår efter beskæring. Det menes, at cytokininer kommer fra rødderne. Den øgede koncentration i toppen efter beskæring fremmer den meristematiske aktivitet i knopperne og dermed den tidlige vækst. Dette fører til, at også produktion af auxin og gibberellin fremmes (bilag 14-3), og disse vækststoffer fremmer strækningsvæksten.

Bilag 14-3. Virkning af kraftig vinterbeskæring på vækststofindholdet i stamme + grene af æble den følgende vækstsæson. Efter Grochowska et al. (1984).

14.2.3. Reduceret frugtsætning og blomsterknopdannelse, øget blad/frugt-forhold

Den kraftigere skudvækstaktivitet efter beskæring kan medføre, at frugtsætningen reduceres, og på længere sigt også at blomsterknopdannelsen bliver ringere ud fra den almindelige negative sammenhæng med skudvækstintensitet. Dette kan så også virke med til, at frugtantallet går ned efter en beskæring; hos unge træer forhaler beskæring bæringen.

Blad/frugt-forholdet vil derved øges, og den relative forøgelse af årsskuddenes længde og dermed bladmængden på årsskud vil virke i samme retning. Det øgede blad/frugt-forhold vil også være med til at øge frugtstørrelsen og påvirke kvaliteten.

14.2.4. Ændrede lysforhold i træet

Bortskæringen (se afsnit 14.2.1) vil øge lysgennemtrængningen, men den relative forøgelse af skud- og bladvækst i de tilbageværende dele (afsnit 14.2.2) kan efterhånden virke i modsat retning. I takt med lysforholdene påvirkes bladenes source-aktivitet og dermed frugtstørrelse og frugtudvikling, og en særlig stor virkning fås som bekendt på udviklingen af rød dækfarve. Ud fra det nævnte kan beskæring, afhængigt af påvirkningen på lysforholdene i træet, virke både positivt og negativt på disse forhold.

Den samlede organmængde pr. træ vil normalt falde med stigende beskæring på grund af, at virkningen via 14.2.1 evt. 14.2.3 vil være kraftigere end virkningen via 14.2.2. Dette gælder næsten altid for frugtmængden (udbyttet). Virkningen af en beskæring på skudantal, skudlængde, bladantal og bladstørrelse kan dog undertiden være så kraftig, at den samlede skudlængde og det samlede bladareal stiger efter en beskæring.

I det følgende vises nogle eksempler på de postulerede virkninger.

14.2.5. Skudvækst

Den almindeligste virkning af beskæring er, at skudantallet pr. træ går ned, den gennemsnitlige skudlængde øges, og at den samlede skudlængde reduceres (bilag 14-4).

Bilag 14-4. Virkning af beskæring på skudtilvæksten i æble. Efter Christensen (1965a).

Dette fører til, at træstørrelsen reduceres i takt med beskæringsgraden (bilag 14-5).

Bilag 14-5. Virkning af beskæring på træstørrelsen (m). Efter Christensen (1965a).

Ved kraftig beskæring kan vækstintensiteten i de enkelte skud øges så meget, at det opvejer nedgangen i skudantal pr. træ, så den samlede skudmængde pr. træ øges (bilag 14-6).

Bilag 14-6. Virkning af kraftig beskæring på tilvæksten hos unge 'Graasten'. Ca. 40% af grenmassen fjernet ved beskæring 10. maj (Hansen 1987).

Det samme kan undertiden ses ved beskæring af unge træer, hvor vækstniveauet i forvejen er ringe (bilag 14-7), fx på grund af ødelæggelse af rødder og dårlig rodetablering efter plantning, så at top/rod-forholdet er øget ved plantningen. Beskæringen modvirker dette, så at skudvækstintensiteten fremmes. Det betyder dog ikke, at man i alle tilfælde skal skære tilbage i forbindelse med plantningen (se senere).

Bilag 14-7. Virkning af kraftig tilbageskæring af vækstsvage, 1-årige æbletræer. Efter Mika et al. (1977).

Den øgede sink-aktivitet i topdelene efter beskæring kan også medføre, at substratniveauet, her udtrykt som stivelse, reduceres (bilag 14-7), sådan som det tidligere er sandsynliggjort ved virkninger via sink-aktivitet (bilag 6-5).

14.2.6. Bladtilvækst

Det almindelige vil være, at bladarealet pr. træ reduceres ved en beskæring, især først på sæsonen (bilag 14-8). Den relative forøgelse i skudvækstintensitet og dermed bladantal efter beskæringen samt en eventuel forøgelse i den gennemsnitlige bladstørrelse kan føre til, at den relative forskel i bladareal mellem beskårne og ubeskårne træer reduceres i vækstsæsonens løb, eventuelt næsten udlignes (bilag 14-6).

Bilag 14-8. Virkning af beskæring på løvudviklingen hos æble. Efter Lakso (1984).

I mere ekstreme tilfælde kan beskårne træer have en så kraftig forøgelse af bladstørrelsen, at det opvejer det mindre bladantal pr. træ, så at det samlede bladareal er størst ved beskæring (bilag 14-9). Det sker nok især, når kraftig beskæring som her sammenlignes med træer, som igennem en årrække har været ubeskårne, og som derfor har et ringe vækstniveau.

Bilag 14-9. Virkning af kraftig beskæring på bladtilvæksten hos ældre træer (Christensen 1956).

14.2.7. Stamme- og rodtilvækst

Da beskæring oftest reducerer det samlede bladareal pr. træ, og da stamme- og rodtilvækst også afhænger af assimilattilførsel, vil tilvæksten i disse oftest reduceres efter en beskæring.

Det modsatte kan dog undertiden også ske; nok især hvis beskæring kraftigt øger blad/frugt-forholdet, så at der bliver flere assimilater til rådighed til vækst i andre organer.

14.2.8. Frugttilvækst

Frugtantal og -udbytte. Det almindeligste vil være, at beskæringen reducerer frugtantallet relativt mere, end frugtstørrelsen øges, så at træudbyttet går ned (bilagene 14-6, 14-10).

Bilag 14-10. Virkning af beskæring på frugtudbyttet hos to grundstammer. Beskæringsgraden stiger stort set med rækkefølgen. Gennemsnit af fire sorter (Christensen 1965).

Især i yngre træer kan den øgede skudvækstintensitet efter beskæring reducere blomsterknopdannelsen (bilag 14-11), så at bæringen forhales. En sådan virkning vil derfor også være kraftigere ved fx en kraftig grundstamme (M 16) end ved en svag grundstamme (M 9), så at en beskæring reducerer udbyttet relativt mest ved en kraftig grundstamme (bilag 14-10).

Bilag 14-11. Virkning af beskæring 1968 og 1969 på blomstermængde og frugtsætning 1969 (Hansen & Christensen 1980).

Ved flere års sammenligning af ubeskårne og beskårne træer kan forøgelsen i frugtstørrelsen ved beskæring være så betydelig, at den næsten opvejer nedgangen i frugtantallet, så at frugtudbyttet pr. træ kun falder lidt (bilag 14-12). Den relative forøgelse af vækstintensiteten efter beskæring får naturligvis også efterhånden en vis kompenserende virkning, især hvis ubeskårne træer ellers "stagnerer" i væksten.

Bilag 14-12. Virkning af beskæring i gennemsnit af årene 1968-75 (Hansen & Christensen 1980).

Frugtstørrelse. De større frugter efter en beskæring kan som nævnt skyldes tre forhold (sammenlign bilag 6-6):

Den øgede sink-aktivitet (afsnit 14.2.2) er den først virkende og måske den kraftigst virkende faktor. Frugtstørrelsen stiger nemlig efter beskæring, også hvis der sammenlignes ved givne frugt/blad-forhold i relativt små træer, hvor lysforholdene næppe kan være meget påvirkede af beskæringen (bilag 14-13). Som figuren viser, virker en beskæring kraftigst på frugtstørrelsen ved lave frugt/blad-forhold (lavt udbytteniveau), hvilket svarer til virkningen af en ændret sink-aktivitet (afsnit 6.8., bilag 6-13).

Bilag 14-13. Virkning af kraftig beskæring på frugtudviklingen hos unge 'Graasten' (sammenlign med bilag 14-6) (Hansen 1980).

Frugt/blad-forholdet (afsnit 14.2.3) reduceres (blad/frugt-forholdet øges) på grund af den relative forøgelse i bladarealet (bilag 14-6) og evt. senere reduceret blomsterknopdannelse. Dette kan også være med til at øge den gennemsnitlige frugtstørrelse.

Hvor lysforholdene bedres (afsnit 14.2.4), især i større træer, fås også herigennem en bedret frugtstørrelse. Et vigtigt formål med spindelformen er at få godt med lys ind i træet.

Indre kvalitet. Den indre kvalitet, kendetegnet ved især tørstof- og sukkerindhold, vil påvirkes i takt med virkningerne af mekanismerne 14.2.2-14.2.4 nævnt ovenfor, sådan som det er omtalt under "Frugtvækst" (bilag 6-6). Øget sink-aktivitet på grund af nedsat top/rod-forhold giver et lavere tørstofindhold i frugten (bilag 14-13). Dette passer også med, at beskæring kan være med til at mindske opbevaringsevnen og forøge angrebet af lagersygdomme (bilag 14-14).

Bilag 14-14. Virkning af beskæring og kvælstoftilførsel på lagersygdomme (pct. frugter angrebet) hos 'Roger's McIntosh' (Hansen & Christensen 1980).

Øget blad/frugt-forhold (afsnit 14.2.3) og bedrede lysforhold (afsnit 14.2.4) efter beskæring vil virke positivt ind på den indre kvalitet og kan derfor i nogle tilfælde modvirke, evt. ophæve, den negative effekt nævnt ovenfor.

Farvedækning. Lys er, som omtalt, den mest betydende faktor for udviklingen af rød farve på æbler. Beskæringen kan påvirke lysforholdene i træet i to retninger, dels positivt, ved at en gren- og skududtynding giver mere lys ind i træet, dels negativt, ved at skud- og bladtilvæksten øges på de tilbageværende dele, så at det lokalt kan medføre mere skygge. Beskæringsgrad og -måde influerer derfor på, om den samlede virkning bliver positiv eller negativ (bilag 14-15), ved en grenudtynding (fornyelses- og Oeschbergbeskæring) fås bedre lys i træet og farven bedres, mens en sporebeskæring, som giver lokal skud- og bladtilvækst og dermed skygge virker modsat. Den relative virkning vil også afhænge af træets vækstkraft og åbenhed (bilag 14-16).

Bilag 14-15. Virkning af beskæring på rød farvedannelse (10 = max.) (Christensen 1985).

Bilag 14-16. Virkning af beskæring på farvedannelse ved forskellige vækstniveauer. 'Roger's McIntosh' (Hansen & Christensen 1980).

Træformning og selektive beskæringsindgreb er særligt egnede til at bedre lysforholdene ved en given beskæringsgrad (afsnit 14.4).

Udbyttet af kvalitetsfrugt. Som vist, vil udbyttet som regel falde efter en beskæring, selv om det kan være i varierende grad. Det kan dog tolereres, hvis den positive virkning på frugtstørrelsen samtidig betyder, at der fås et højere udbytte af frugt i kvalitetsklassen, som betales med en højere pris pr. kg. Bilag 14-17 antyder dog, at beskæring afhængigt af forskellige forhold kan give positive såvel som negative virkninger også på udbyttet af frugt i forskellige kvalitetsklasser.

Bilag 14-17. Eksempler på beskæringens virkninger på udbyttet i forskellige kvalitetsklasser. t/ha, gns. 1972-75, behandlingerne påbegyndt 1968 (Hansen & Christensen 1980).

14.2.9. Hvor kraftigt skal der beskæres?

Da beskæring, som vist i bilag 14-17, kan give forskellige virkninger, kan det være svært at besvare dette spørgsmål. Med beskæringen skal man dog bl.a. søge at tilgodese følgende:

Totaludbyttet må ikke falde for kraftigt. Det vil især ske, hvis blomsterknopdannelsen hæmmes eller forhales ved beskæring (afsnit 14.2.3) under forhold, hvor den i forvejen er lille, dvs. især hvis skudvæksten i forvejen er kraftig. Det vil også sige, at unge træer i kraftig vækst og med ringe blomstring principielt skal beskæres mindst muligt. Det samme gælder større træer i kraftig vækst og med ringe blomstring, selv om det medfører, at træerne efterhånden bliver relativt tætte. Men en beskæring vil ofte yderligere stimulere skudvæksten og yderligere forhale blomsterknopdannelsen. Beskæring bør derfor i princippet udsættes til træerne er kommet i bæring. Ved meget kraftig beskæring selv i ældre træer kan man også komme ud for, at den vækstaktiverende virkning bliver så stor, at blomsterknopdannelsen hindres de følgende år.

Udbyttet af kvalitetsfrugt skal øges eller fastholdes. Frugterne bliver mindre med stigende træalder og aftagende vækstintensitet. Når der er tegn på, at frugtstørrelsen og dermed sorteringsudfaldet for en given sort begynder at falde, skal beskæringsgraden øges. Hvis det sker løbende og i moderat omfang, undgås det lettest, at totaludbyttet samtidig falder for meget. Hvis frugterne først er blevet for små, vil en kraftig beskæring kunne forøge frugtstørrelsen relativt meget, men samtidig falder totaludbyttet for meget.

Lys i træet er vigtig for at sikre god farveudvikling og modvirke negative virkninger af beskæringen på den indre frugtkvalitet (bilag 14-1). Gode lysforhold sikres bedst via selektive beskæringsindgreb og træformning (afsnit 14.4).

Vurdering ved hjælp af knopundersøgelser. Få blomsterknopper kan være et tegn på relativ kraftig vækstintensitet og derfor ringe beskæringsbehov. Mange blomsterknopper kan derimod være tegn på aftagende vækstintensitet, så at der er grund til at fremme frugtstørrelsen ved at beskære. Samtidig reducerer beskæringen også frugtantallet (selv om bladantallet også falder i et vist omfang).

I Holland forsøger man med en metode, hvor der før beskæringen udtages en knopprøve på 50-100 grene. Knopperne skæres igennem, og i mikroskop undersøges det, om de indeholder blomsteranlæg. Hvis mere end 60% af knopperne indeholder blomsteranlæg, beskæres "normalt", mens beskæringen skal være svagere ved lavere procenttal.

I forbindelse med egentlig vekselbæring (hvert andet-årsbæring) tyder forsøg, i modsætning til det ovennævnte, på, at beskæring især bør ske vinteren efter en kraftig bæring, dvs. forud for "hvileåret", hvor blomsterknopdannelsen bliver stor. Beskæringen kan så ved at fremme vækstintensiteten reducere denne, så at bærerytmen udjævnes (Christensen 1970). Det kan være et middel i ældre havetræer, hvor vekselbæring er hovedproblemet, især hvis der ingen frugtudtynding sker. Under sådanne forhold kan det måske ligefrem opfattes som gavnligt, hvis der brækker en gren i forbindelse med meget kraftig bæring.

Det ovennævnte kan også sammenfattes i at hvis det er det generelle vækstkraftniveau, som skal påvirkes, skal der beskæres kraftigst, når der er mange blomsterknopper, medens der især skal beskæres når der er få blomsterknopper, hvis hensigten er at udjævne en vekselbæringsrytme.

14.3. Beskæringstidspunkt

Beskæringstidspunktet kan være fastlagt for at modvirke virkningen af skadevoldere. Stenfrugttræer bør fx ikke beskæres efterår eller tidlig vinter, hvor der i særlig grad kan være risiko for smitte med bakteriekræft. Beskårne træer er mere udsat for vinterfrostskader end ikke-beskårne træer. Derfor bør beskæringen af især unge træer og følsomme sorter udsættes til om foråret.

Arter som vin og valnød bløder ved beskæring senvinter og forår, derfor bør beskæringen af disse arter udføres senest i januar.

Med hensyn til vækstmæssige virkninger af beskæring er der ingen større forskelle på beskæringstidspunkter fra november til april (bilag 14-18). Beskæres der efter løvspring, fås der tiltagende reduktion i skudlængde og træstørrelse, idet ressourcer, som ellers kunne være anvendt i tilvæksten, går til spilde. En særlig stor reduktion i træstørrelse kan fås ved at udsætte beskæring til tidlig sommer, men det kan i særlig kraftig grad gå ud over blomsterknopdannelsen på grund af, at allerede dannede knopper bryder igen (afsnit 2.1.2.)

Bilag 14-18. Samlet årsskudstilvækst efter tilbageskæring af 1-årige træer på forskellige tidspunkter forudgående vinter eller forår (Christensen & Hansen 1969).

14.3.1. Sommerbeskæring (augustbeskæring)

Hvis beskæring udsættes til ca. 1. august eller senere, undgås det, at beskæring udløser ny knopvækst (allerede dannede knopper bryder igen, se afsnit 1.4). Formålet med en sådan sommerbeskæring vil normalt først og fremmest være at bedre lysindtrængen i træet og dermed fremme farvedannelsen. Derudover kan sommerbeskæring undertiden virke mindre vækstfremmende (den kommende sæson), end hvis samme beskæring udføres den følgende vinter.

Bilag 14-19. Virkning af sommerbeskæring i forhold til en efterfølgende, tilsvarende vinterbeskæring (+ = positiv; - = negativ).

Bilag 14-19 viser de virkningsmekanismer og virkninger, som er sandsynlige i forbindelse med sommerbeskæring. Ved sommerbeskæring fjernes en del blade, som kunne have leveret assimilater til træet resten af sæsonen (bilag 5-2). Det lavere assimilatniveau kan betyde, at tilvæksten i træet reduceres sammenlignet med ubeskårne træer. Virkningen kan være særlig kraftig på grene, stamme og rod, som vokser relativt sent på sæsonen, især hvis der er få frugter på træet (bilag 14-20).

Bilag 14-20. Virkning af sommerbeskæring på tilvækst og frugtudvikling hos svagt- og kraftigtbærende æbletræer. Topdele uden frugter, svarende til 25-30% af grenmassen, fjernet den 30. juli (Hansen 1989).

Dette kan også betyde, at der sker en mindre oplagring i disse organer, så at den vækstfremmende virkning, som sker næste forår, vil blive mindre, end hvis de tilsvarende organer først blev fjernet om vinteren. Blomsterknopdannelse og blomsterkvalitet synes ikke at påvirkes i nogen entydig retning, måske bl.a. fordi beskæringen sker relativt sent i forhold til blomsterinitieringstidspunktet. Det lavere blad/frugt-forhold efter beskæring medfører, at frugtstørrelsen ofte reduceres efter en sommerbeskæring, og endnu oftere ses en reduktion af tørstof, sukker og evt. syre (bilag 14-20). I disse tilfælde er altså virkningen via assimilatniveauet den dominerende (sammenlign bilag 6-6).

Lys er særlig vigtig for udvikling af rød dækfarve, og herigennem kan sommerbeskæring få en positiv virkning på farveudviklingen (bilag 14-21). Dette er oftest hovedmotiveringen for at sommerbeskære især i sorter, hvor farveudviklingen let bliver kritisk. Ved en selektiv beskæring, hvor især de mest skyggende skud og blade fjernes (dvs. især årsskud fra samme sommer), kan der bedst fås en virkning på farvedannelsen, uden at de negative virkninger på frugtudviklingen bliver så kraftige.

Bilag 14-21. Virkning af beskæringstidspunkt på farvedannelsen på æble (Lemmens 1982).

Man kunne også tænke sig, at sommerbeskæringen kunne ske endnu senere, hvorved virkningen på assimilatreduktionen ville blive forholdsvis mindre. Noget tyder dog på, at også virkningen på farvedannelsen bliver mindre, hvis sommerbeskæringen først foretages i september (bilag 14-22). Det bedste kompromis synes derfor at være sommerbeskæring i august.

Bilag 14-22. Virkning af beskæringstidspunkt på farvedannelse og frugtstørrelse hos 'Jonagold'. England (Williams 1984).

En anden grund til at sommerbeskære kan som nævnt være at opnå en mindre skudvækst næste år i forhold til en følgende vinterbeskæring. I kronetræer med moderat bæring og god vækst kan det eventuelt være en idé at fjerne især oprette skud og mindre grene som et supplement til den følgende vinterbeskæring. I træer med tæt og kraftig vækst og med ringe bæring kan det være en idé midlertidigt helt at erstatte vinterbeskæringen med en sommerbeskæring, så at der foretages en egentlig grenudtynding i august. (Link 1993).

TIL ØVRIGE KAPITLER

14.4. Selektive beskæringsindgreb

I afsnit 14.2 er omtalt de mere kvantitative virkninger af beskæring, som er knyttet til selve beskæringsgraden (afskåret vedmængde i relation til træets størrelse). Men virkningerne afhænger også af, hvordan, hvad og hvor der skæres. De enkelte beskærings-/træformningssystemer er netop baseret på mere eller mindre selektive beskæringsindgreb i relation til træets alder og udvikling. Nogle af disse beskærings-/træformningssystemer gennemgås senere, men forinden nævnes nogle af de forskellige elementer.

14.4.1. Tilbageskæring af skud (grene)

Ved afskæringen ophæves den apikale dominans, som kommer fra skudenden. Der bliver forstærket skudvækstaktivitet på de tilbageblevne dele. Knopper, som måske ellers ikke ville bryde, bryder, eller allerede eksisterende sideskud får en forstærket vækst. Væksten vil, alt andet lige, blive kraftigst nærmest beskæringsstedet (bilag 14-23).

Bilag 14-23. Virkning af tilbageskæring contra udtynding af hele skud og grene. En tredjedel til halvdelen af skud- og grenmassen fjernet ved behandlingerne forår 1985. 3-årige 'Cox's Orange'. Pometet.

Tilbageskæring bruges især ved tilbageskæring af stammen hos et-årstræer for at fremme sideskudsdannelsen i bestemte områder. Eventuelt beskæres sideskuddene i forbindelse med plantningen, hvis der er særlig grund til at stimulere skudvækstintensiteten. I andre tilfælde bør der normalt kun skæres tilbage, hvis vækstniveauet er meget ringe. 

14.4.2. Afskæring af hele skud eller grene

Ved at fjerne hele skud- eller grenpartier fås en mere jævnt fordelt vækstforøgelse i den resterende del, end hvis der er tale om flere, mindre indgreb (bilag 14-23). Søger man at undgå genvækst fra beskæringssåret, skæres der et "rent" snit. Skærer man ind til stammen, og ønsker man et nyt skud det pågældende sted, kan det være en fordel at skære tilbage til en trekantet stab, hvor den brede del vender nedad. Der er da en chance for at få skud ud fra sovende øjne på stabbens underside, for således at undgå for oprette skud. På en cirkulær stab vil det være de øvre knopper, som bryder, og der fås meget oprette skud.

14.4.3. Sporebeskæring

Sporebeskæring er en tilbageskæring af årsskud med det formål at fremme blomsterknopdannelsen og udvikle sporer. Tilbageskæring af årsskud fremmer som nævnt vækstintensiteten. Derfor forekommer det umiddelbart selvmodsigende, at den skulle kunne fremme blomsterknopdannelsen. Virkningen skal nok forstås på den måde, at tilbageskæringen stimulerer alle de tilbageværende knopper på skuddet vækstmæssigt (bilag 14-24).

Bilag 14-24. Princippet i sporebeskæring.

De øverste af de tilbageværende knopper vil give kraftig skudvækst. De nederste knopper på et årsskud er meget små og svage og vil normalt slet ikke vokse ud. På grund af det naturligt svage vækstniveau i disse knopper kan den kraftige tilbageskæring her tænkes at have en så tilpas vækststimulerende virkning, at nodieudviklingen i knopperne fremmes så meget, at det for blomsterknopdannelsen kritiske nodieantal netop nås (afsnit 2.1.1).

Ved et generelt set svagt vækstniveau skal den vækststimulerende virkning være særlig kraftig; der skæres tilbage over fire til fem knopper (kortsporebeskæring). Ved et generelt set højere vækstniveau skal stimulansen være svagere, der langsporebeskæres, dvs. der tilbageskæres over syv til otte knopper.

Sporebeskæring er meget arbejdskrævende og kan lokalt give kraftig skyggeeffekt (bilag 14-15). Den har været brugt meget tidligere, især i forbindelse med espaliersystemer (14.5.1.).

14.4.4. Beskæring i relation til skud- eller grentype og til position i træet

Ved i særlig grad at fjerne bestemte kategorier af skud eller grene eller i særlig grad at beskære i bestemte områder af træet er det muligt at få følgende virkninger frem:

- at graduere den vækstfremmende virkning, som kommer efter beskæring

- at påvirke vækstbalancen inden for træet

- at påvirke træformen, herunder træets højde og bredde

- at påvirke lysfordelingen i træet

- at påvirke forholdet mellem blomsterknopper og vegetative knopper

De tre førstnævnte virkninger knytter sig til følgende vækstregler:

Oprette skud og grene har størst vækstkraft (bilag 14-25a). Dette er en vigtig regel. Ved at fjerne de mere oprette skud eller grene fremfor de mere skrå eller vandrette fås, foruden en højdebegrænsning, en mere jævn fordeling af tilvækstvirkningen og en vis relativ begrænsning af denne. Tilbageskæring til en skrå eller vandret gren eller til en nedadvendende knop vil også give en relativ begrænsning af tilvækstvirkningen.

Bilag 14-25. Vækstregler. De stiplede dele udtrykker skudtilvæksten. Efter Christensen (1962).

Højere siddende skud og grene har, alt andet lige, større vækstkraft end lavere siddende (bilag 14-25b). Ved især at fjerne de øverstsiddende skud og grene fås en mere jævn fordeling og en relativ begrænsning af tilvækstvirkningen. Omvendt kan det være farligt at fjerne grene langt nede i træet, idet det kan være svært at få nyvækst her.

Tykke (kraftige) skud og grene har, alt andet lige, en større vækstkraft end tyndere skud og grene (bilag 14-25c). Ved at fjerne særligt tykke skud eller grene fås en mere jævn fordeling af tilvækstvirkningen, og det vil være med til at give et mere harmonisk træ. Omvendt kan det i vækstsvage træer, hvor væksten skal styrkes, være en fordel især at fjerne svage skud samt udtynde blandt sporerne.

Der vil ofte være sammenfald på den måde, at de øverste skud samtidig er de tykkeste og de mest oprette.

Nedbøjning af skud eller grene hæmmer væksten i disse. Nedbøjning er et meget vigtigt middel til at påvirke træformen, hæmme væksten og fremme blomsterknopdannelsen og dermed fremme bæringen, især i unge træer, hvor det ofte kan være formålstjenligt næsten at erstatte beskæringen med nedbøjning. Nedbøjning omtales i kapitel 15.4.

14.4.5. Virkning på lysforholdene i træet

Som omtalt i afsnit 14.2.8 kan skyggevirkning på grund af den stimulerede skudvækst efter beskæring medføre, at en forbedring af farven på frugten udebliver eller evt. bliver til en forværring. Et vigtigt mål med selektive beskæringsindbreb er at give en god lysfordeling på og i træet. Et kegleformet træ (spindel) giver bedre lys på træets nederste dele end et hækformet eller kugleformet træ (bilag 14-26).

Bilag 14-26. Lysmodtagelse på forskellige kronedele samt total lysabsorption i afhængighed af træform og relativ træhøjde. Pct. af fuldt dagslys. Efter Jackson & Palmer (1975).

Som omtalt (afsnit 13.2) bør LAI på hektarbasis næppe være højere end 1,5 - 3, hvis der skal komme rimeligt med lys ind i træerne. Beregnet direkte over det areal, som trækronen dækker, kan LAI være højere, men hvis LAI for dele af træet bliver særlig høje, fx i større træer, fås uheldige virkninger for frugtens udvikling, især farveudvikling (bilag 14-27). Beskæringen skal derfor tilstræbe at fjerne skyggende grene eller skud i et sådant omfang, at der kommer lys ind i træets forskellige dele.

Bilag 14-27. Løvarealindeks (LAI) beregnet direkte på underliggende jord i forskellige dele af trækronen. A = kronetræ; B = "dværgtræ" af 'Cox's Orange'. Kun uden for de stiplede linjer får frugterne mere end 25% rød farvedækning. Efter Jackson (1975).

Oftest vil de indgreb, som fremmer skudtilvæksten mindst, og som bedrer vækstbalancen inden for træet (afsnit 14.4.4), også give den bedste lysfordeling. 

14.4.6. Regulering af forholdet mellem blomsterknopper og vegetative knopper

De forannævnte selektive beskæringsindbreb påvirker som nævnt skudtilvæksten og vil derfor også kunne påvirke blomsterknopdannelsen. Men derudover kan man også direkte påvirke det eksisterende forhold mellem blomsterknopper og bladknopper (se også afsnit 14.2.9). Hvis andelen af blomsterknopper er beskeden, bør beskæringen have til sigte at lade mange af dem tilbage. Den omvendte situation er vækstsvage træer med mange blomsterknopper, evt. sporer. En egentlig sporeudtynding kan her være på sin plads.

14.5. Træformnings- og beskæringssystemer

Kunsten ved beskæring er at få dens forskellige elementer nævnt i de foregående afsnit sat sammen til en helhed, der bedst muligt tilgodeser de formål, man gerne vil have opfyldt med beskæringen. En historisk oversigt over de forskellige træformnings- og beskæringssystemer, som har været udviklet i tidens løb, ville kunne blive omfattende. Udviklingen hænger nøje sammen med planteafstands-problematikken (kap. 13), idet der er sket en udvikling såvel fra adelens intensive og arbejdskrævende espaliersystem som fra bondestandens meget ekstensive systemer (bilag 14-28, Werthein 1980).| |

Bilag 14-28. Udvikling af træformerings- og beskæringssystemer. Efter Wertheim (1980).

I det følgende gives en oversigt over de systemer, som har en vis betydning i dag. Med hensyn til mere detaljerede anvisninger henvises til speciallitteratur.

14.5.1. Espaliersystemer

Espalier kommer af italiensk "spalliera" (latin: spathula) og betyder skulderblad, rygstød og hermed antydes, at espaliertræer støtter sig til noget.

Espalierplantninger er intensive plantninger, som kræver en stor arbejdsindsats, og hvor stor gartnerisk snilde er nødvendig i forbindelse med træformning i mange sindrige mønstre (bilag 14-29). Espalierplantninger var tidligere almindelige ved slotte og herregårde. I dag findes espaliertræer især opad husmure.

Bilag 14-29. Eksempler på espalier-systemer

Espaliertræer kan plantes med stammen i skrå eller anden retning (snortræer), eller træets formes fx med sidegrenene i vandret retning (fx "palmette", dvs. form som palmeblad). Formålet er i alle tilfælde at opnå en væksthæmning (tidligere havde man ikke de svage grundstammer). Skuddene på grenen beskæres med sporebeskæring som omtalt foran.Eventuelt foretages om sommeren en tilbageskæring (knibning) af skud, eller nogle skud fjernes, da skudvæksten ofte vil være meget kraftig ved dette system. Derved kan opnås en relativ væksthæmning og bedre frugtudvikling, idet der kommer mere lys til frugten, evt. hæmmes konkurrencen fra voksende skudspidser.

Espaliersystemer kan opfylde et æstetisk såvel som et dyrkningsmæssigt formål.

14.5.2. Kronetræer

Kronetræets bærende struktur er en ca. 0,5 m stamme med fire til seks hovedgrene fordelt ud til træets sider, og hvor kronen især søges holdt åben ved hjælp af grenudtynding. Kronetræet er en efterkommer af det egentlige højstammetræ (bilag 14-28) og har gennem en længere årrække været den dominerende træform i Danmark, såvel i erhverv som i have. Nedenfor omtales de vigtigste elementer ved tiltrækning og beskæring af kronetræer:

14.5.2.1. Tilbageskæring af det 1-årige træ

Dette punkt har også relevans til andre træformer. Det 1-årige træ er i virkeligheden at betragte som et lodret årsskud, med eller uden sommersideskud (afsnit 10.2.2.). Er der ingen sommersideskud, vil kun knopperne på de øverste dele af "stammen" bryde næste år, og det kan betyde, at sidegrenene kommer i en forkert højde. Ved at tilbageskære vil knopperne på de øverste 15-20 cm af den tilbageskårne stamme bryde, med kraftig vækstaktivitet til følge, da rod/top-forholdet samtidig øges. De øverste skud får en stejl grenvinkel mod stammen.

En eventuel tilbageskæring af stammen vil derfor være afhængig af træets udseende og den ønskede træform og vil have til formål, a) enten at udnytte allerede tilstedeværende sideskud, b) eventuelt også at stimulere tilvæksten i disse, eller c) at fremprovokere dannelsen af sideskud på en bestemt stammeregion. Tilbageskæringen vil derfor være afhængig af træets udseende:

Kraftige træer med god sideskudsdannelse (sommersideskud). I afsnit 10.2.1 er det vist, at jo flere og kraftigere sideskud (sommersideskud) et træ har, desto tidligere kommer træet i bæring. Man bør derfor udnytte så mange af disse sideskud som muligt. Der bør også skæres mindst muligt i kraftige træer med anlæg til sideskudsdannelse. En tilbageskæring vil ganske vist give en øget vækstintensitet i de tilbageværende skud, men som følge af de normale beskæringsvirkninger vil den samlede skudtilvækst (skudlængde) og dermed træstørrelse mindskes og bæringen eventuelt forsinkes (bilag 14-30). Sådanne træer bør derfor principielt skæres mindst muligt tilbage. Ønsker man kronetræer med fem til seks hovedgrene, bør man skære tilbage, så man har fem til seks gode skud uden for stejle grenvinkler.

Bilag 14-30. Virkning af forskellig tilbageskæringshøjde af kraftige, 1-årige 'Golden Delicious' (Christensen 1975).

For lavtsiddende sideskud fjernes ofte ved den første beskæring, men det diskuteres, om det kan være en fordel at lade dem sidde i første omgang, da deres blade kan bidrage med assimilater til det unge træ. Omvendt kan afskæring give en vis vækststimulering i den øvrige del.

  Svage træer med sideskud. Sådanne træer vil som regel have et ugunstigt rod/top-forhold (svage rødder og/eller dårlig rodaktivitet). Længdetilvæksten ved de enkelte sideskud vil blive ringe, evt. dannes der blomsterknopper, så væksten mere eller mindre går i stå (bilag 14-7), ligesom den fortsatte sideskudsudvikling vil ske øverst på stammen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, også af hensyn til træformen, at stimulere sideskudstilvæksten ved en tilbageskæring, idet de enkelte skud så fortsætter væksten langt hen på sommeren. Tilbageskæringen bør ske 20-30 cm over den position, hvor det nederste sideskud ønskes.

Træer uden sideskud. Nogle sorter danner ikke, eller kun meget vanskeligt, sommersideskud. Det er her nødvendigt, afhængigt af træform, sort mv., med en tilbageskæring til 20-40 cm over den position, hvor det nederste sideskud ønskes. En ulempe er, at sideskud fremkommet efter en tilbageskæring får stejlere vinkler end sommersideskud. Ved almindelige kronetræer skæres ofte tilbage til ca. 60 cm over jorden.

14.5.2.2. Tilbageskæring af sideskud (ved plantning)

Dette er et omdiskuteret spørgsmål, som næppe heller kan besvares entydigt, idet det igen vil afhænge af træets udseende (vækstkraft), vækstbetingelserne og den ønskede tilvækst/bæring (se også afsnit 10.3.). Der kan her nævnes to yderpunkter:

Det ene yderpunkt er et kraftigt træ med god sideskudsudvikling, plantet relativt tæt, så at der ikke ønskes en meget stor tilvækst, men tværtimod tidlig bæring. I dette tilfælde bør der næppe ske nogen tilbageskæring af sideskuddene ved plantningen, specielt ikke ved relativt gode vækstbetingelser (fx vanding). Dette er den ønskelige situation.

Det andet yderpunkt er svage træer med tynde sideskud (som generelt må siges at være dårlig trækvalitet), eller træer med særligt beskadigede rødder, eller træer, hvor rodaktiviteten efter plantning vil være dårlig (fx vandmangel). Dette er en parallel til det midterste punkt ovenfor, og en tilbageskæring af sideskuddene i forbindelse med plantningen kan være tilrådelig. Ved tilbageskæring bør der skæres over en knop, som giver skud af den ønskede vækstretning.

14.5.2.3. Bortskæring af sideskud hos helt unge træer (fx ved plantning)

Dette kan være nødvendigt af hensyn til træformen og bør vurderes sammen med afsnit 14.5.2.2. Af hensyn til grenstyrken senere hen bør de tilbageværende skud have en vis afstand og have så gode grenvinkler som muligt. De mere øverligt siddende, de mest oprette og de kraftigste skud vil have de største vækstpotentialer. Disse kategorier vil normalt være sammenfaldende hos helt unge træer. Vækstbalancen i træet kan bedres ved bortskæring blandt disse skud.

14.5.2.4. Beskæring i unge træer

Bedring af vækstbalancen, relativ væksthæmning. Medmindre det drejer sig om træer i meget svag vækst, eller medmindre man af særlige grunde ønsker kraftig vegetativ vækst, bør beskæringen i unge træer principielt set være mindst mulig, da beskæringen øger vækst og forsinker bæring, og vækstintensiteten i yngre træer vil normalt være relativ kraftig. Er en vis beskæring nødvendig af hensyn til træformningen, bør den udføres sådan, at vækstbalancen i træet bedres, og således at der fås en relativ væksthæmning. Det vil sige, at der først og fremmest bør fjernes oprette og kraftige skud eller grene, der som nævnt har det største vækstpotentiale. Tilbageskæring af skud/grene bør undgås, da den som nævnt giver en kraftig lokal forøgelse af skudvækstintensiteten, som modvirker (hæmmer) blomsterknopdannelsen. Bortskæring af hele skud eller grene giver en mere jævnt fordelt vækstvirkning. Er en tilbageskæring nødvendig, bør den ske over et vandret eller nedadgående skud.

Nedbøjning af skud/grene. Dette er det bedste middel til i yngre træer at bedre vækstbalancen og give en relativ væksthæmning i træet samt påvirke træformen. Her tvinger man kunstigt de mere oprette skud over i vandret eller skråt nedadgående retning og opnår herved en væksthæmning, og at blomsterknopdannelsen fremmes. Nedbøjning omtales nærmere senere (15.4.); den anvendes især i spindeltræer.

 14.5.2.5. Beskæring i ældre træer

Vedligeholdelse af åbenhed i træet. Især med hensyn til farveudvikling på frugten er det vigtigt, at der kommer lys ind i træets indre dele. I større træer kan det også være vigtigt at regulere træets åbenhed med hensyn til at lette plukningen. Hvis der stadig er en rimelig god vækstkraft i træet, bør beskæringen udføres efter samme hovedretningslinjer som i forrige punkt. Ellers bør der udføres en grenudtynding.

Regulering af bredde og højde. Træets størrelse må efterhånden reguleres efter den plads, som træet er tildelt. Ved kraftigt vækstniveau, ofte i forbindelse med ringe bæring, kan dette kun opnås ved en relativ kraftig beskæring, som så til gengæld giver kraftig skudvækst den kommende sommer, dårlig blomsterknopdannelse etc., så man er inde i en ond cirkel. I sådanne tilfælde er det bedre at rydde hvert andet træ eller forsøge med væksthæmmende metoder (bilag 14-31).

Bilag 14-31. Virkning af rydning (1980) og arring (1980, 1981, 1982) på udbytte og frugtudvikling hos 'Cox's Orange', som nåede sammen i trærækken og var i god vækst.

Ved højderegulering er det vigtigt at skære over vandrette eller nedadgående skud eller grene.

Lavtsiddende grene, som hindrer jordbehandling og giver dårligt udviklet frugt, fjernes efterhånden.

Opretholdelse af vækstaktivitet i træet (fornyelse). Normalt falder træets vækstniveau med alderen, og frugterne bliver mindre. En beskæring er derfor nødvendig med henblik på bedre frugtstørrelse.

Den kan ske som såkaldt fornyelsesbeskæring. Herved skæres større eller mindre grendele væk med det formål at få dem erstattet med nye. Der kan skæres ind på en sidegren med den ønskede retning, som så vokser ud. Der kan også som nævnt skæres ind til stammen på en trekantet stab, så at nye skud kommer ud fra stabbens nedre del og dermed får en mere skrå eller vandret retning. Ved svagt vækstniveau skal en sådan fornyelse iværksættes fra træets 4.-5. år.

Ældre træer kan have en meget tæt sporebesætning praktisk taget uden skudvækst. Skal vækstniveauet øges her, kan det være nødvendigt at afklippe (afbrække) mange af sporerne og skære kraftigt tilbage.

Forøgelse (opretholdelse) af vækstniveauet kan også ske ved at afklippe årsskud. Her må man imidlertid regne med, at de nye skud, som kommer, giver en vis skyggevirkning.

Grenudtynding omfatter bortskæring af større grene i større træer med henblik på at opnå alle formål nævnt under nærværende afsnit.

Beskæring af gamle havetræer. Man kan komme ud for tætte og høje havetræer med små og dårligt farvede frugter. Man bør begrænse træets højde ved at skære væk af de øverste grendele, så at der så vidt muligt skæres over en vandret til skrå, udadrettet gren (ofte ser man, at der er skåret væk af de nederste grene, så træerne bliver høje, og det er svært eller umuligt at plukke frugten). Derudover vil der være brug for en kraftig grenudtynding for at få lys ind i træet. Skæres der meget væk på én gang, bliver der en kraftig genvækst, bl.a. mange vandskud. Blomsterknopdannelsen de følgende somre bliver dårlig, så at vi risikerer at få træet ind i en tilstand med ringe bæring og kraftig skudvækst, som giver anledning til ny bortskæring næste vinter. Det kan da være hensigtsmæssigt at fordele grenudtyndingen over 2-3 år, så at der opretholdes en vis bæring, og skudtilvækstintensiteten bliver mindre kraftig. Desuden kan der suppleres med en sommerbeskæring, hvor især vandskuddene fjernes.

Vandskud. Især ved afsavning af større grene kommer der ofte såkaldte vandskud. Disse skud har ingen betydning for frugternes forsyning og generer ved at skygge og gøre træerne tætte.

Forsøg har vist, at behandling af større beskæringssår med NAA kan hæmme fremkomsten af sådanne vandskud (bilag 14-32). Er der meget kraftig vækst i træet, sker der dog i et vist omfang det, at vandskuddene "flytter" fra området nær beskæringssåret til området længere nede på stammen.

Bilag 14-32. Virkning af NAA-tilførsen (1%) til beskæringssår på forekomsten af vandskud efter kraftig beskæring (Grauslund 1977).

Vandskud klippes normalt af under beskæringen om vinteren. Dette har dog ofte til følge, at der blot kommer nye skud næste sommer. En afrivning af vandskuddene om sommeren synes at være mere effektiv med henblik på at modvirke, at der kommer nye skud.

14.5.3. Spindel

I flere ældre træformningssystemer er træerne bygget om en midterakse ("central leader", delvis "italiensk palmette", bilag 14-28). Men det egentlige gennembrud for kegleform og midterakse (tysk: Spindel; engelsk: spindle; hollandsk: spil) kom med det tyske "Spindelbusch", som nærmest opstod ved en tilfældighed i 1930'erne. Imellem permanente "blivetræer" blev mellemplantede "ryddetræer" på M 9 tiltrukket med midterakse og horisontal grenbygning. I stedet for at blive ryddet blev disse træer imidlertid omplantet i et tætplantningssystem, det første egentlige Spindelbusch-system, som blev en stor succes. Systemet blev videreudviklet i Holland, hvor man talte om "fri" (rund) og "flad" spindel. Senere igen opstod det mindre og slankere spindeltræ (hollandsk: slanke spil; engelsk: slender spindle). Spindeltræets store fortrin ligger især i en god lysfordeling på grund af kegleformen og i tidlige bæring og stor frugtbarhed på grund af horisontal grenopbygning og svag grundstamme.

14.5.3.1. Tiltrækning af spindeltræer

Her gælder i princippet de samme forhold som nævnt under kronetræer (afsnittene 14.5.2.1-14.5.2.3) med de modifikationer, som midteraksen med etager af sidegrene medfører. Det vil bl.a. sige, at et træ med veludviklede sommersideskud (afsnit 10.2) bl.a. på grund af disses næsten vandrette stilling og store vinkler mod stammen, er det helt ideelle udgangspunkt for et spindeltræ. Et ét-årigt træ uden sommersideskud tilbageskæres i en større højde end for et kronetræ, nemlig i 80-90 cm's højde, for at fremprovokere den første etage af sideskud fra 50-60 cm's højde og opad. Hos sorter (fx 'Gloster'), som vanskeligt danner sideskud, kan det undertiden være svært at få sideskuddene ud i den ønskede højde. Senere tilbageskæringer for at råde bod på dette betaler sig næppe, da skudlængden og den tidligere bæring reduceres (afsnit 14.2).

Midteraksen etableres ved, at topskuddet bindes til pælen. Hvis topskuddet er kraftigt med en stejl vinkel til konkurrenten (næstøverste skud), kan det være en fordel at fjerne topskuddet og bruge konkurrenten for derved at få en relativ væksthæmning af toppen. Bedre er det dog tidligt om sommeren at udspærre sideskuddene, så at alle opnår gode vinkler mod midteraksen. Det kan være nødvendigt at tilbageskære eller ombøje kraftige topskud for at sikre, at der fortsat kommer sideskud ud de ønskede steder på midteraksen, idet man ellers kan risikere bare områder på denne. Måske er sådanne behandlinger dog ikke så afgørende, som man tidligere har troet (Wagenmakers 1986).

Derudover er nedbøjning den vigtigste behandling i unge spindeltræer, idet der herved etableres vandrette eller nedadrettede etager af sideskud, som dels giver tidlig bæring og dels sikrer gode lysforhold i træet. En moderat beskæring kan være nødvendig for at holde kegleformen og sikre vækstbalancen i træet, dvs. at der især kan være tale om at fjerne oprette og kraftige skud eller grene (sammenlign afsnit 14.5.2.4).

14.5.3.2. Beskæring i ældre spindeltræer

Når træerne har nået den ønskede højde, standses højdetilvæksten ved, at der skæres over en vandret sidegren. Det kan være et problem fortsat at holde toppen i ave, idet der vil være en naturlig tilbøjelighed til kraftig vækst. Undertiden forsøger man at hæmme væksten her ved at vride eller bøje topskud.

Derudover består det væsentlige i løbende at forny grenmassen for at holde en vis vækstaktivitet i træet, især for at undgå at frugterne bliver for små. Der skæres ind på nedadrettede sidegrene, eller der skæres evt. ind til stammen på en nedadrettet stab. Svage og for lave grene fjernes. Det kan være svært at etablere nye grene i træets underste dele, så man skal være varsom med at fjerne større grene her. Ved beskæringen skal man stadig søge at sikre gode lysforhold i træerne.

14.5.3.3. Forskellige spindelformer

Der findes flere varianter af spindelformen. Det foran beskrevne svarer nærmest til det, der i Holland kaldes slank spindel, og hvor der i ældre træer sker en grenfornyelse. En anden type er Noord-Holland-spindel. Den er endnu slankere og bruges især ved meget tæt plantning. Der bøjes meget kraftigt ned i unge træer. En regel er, at skuddet skal have retning mod nabotræets rod. Der opbygges på den måde et skelet svarende til træets tilmålte plads. Der sker ingen grenudtynding i dette skelet, men den senere beskæring består især i at fjerne årsskud, delvis ved sommerbeskæring (især hvis væksten er kraftig).

Sammenlignende forsøg tyder på, at denne form ved et givet træantal giver lavere udbytte end slank spindel (bilag 13-14). Der bliver også lettere problemer med farveudviklingen.

I Holland og Tyskland forsøger man med meget slanke superspindeltræer, hvor der kan plantes flere tusinde pr. ha. (afsnit 13.4.). Fordelen er en god lysudnyttelse og -fordeling og derfor også god frugtkvalitet. Men etableringsomkostningerne bliver større.

14.5.4. Andre træformningssystemer - mulig maskinel høst

I for eksempel Australien og New Zealand forsøges systemer som "Table Top" eller "Lincoln", der er et T-formet system, hvor grenen bindes ud til et vandret "tag" på lignende vis som det bruges i hindbær. Et andet system, "Tatura Trellis", er Y-formet. Systemerne er udarbejdet med maskinel høst for øje. Umiddelbart kan de ikke overføres til Danmark, fordi frugterne især kommer på "undersiden" og derfor sidder i kraftig skygge. Det kan være en fordel i Australien, hvor lysintensiteten er stor, og hvor solskoldninger kan forekomme. Y- og V-former i forbindelse med træplantning kan have fordele under vore forhold på grund af bedre lysudnyttelse (afsnit 13.5.).

14.6. Beskæringsarbejdet

Beskæringsarbejdet i danske æbleplantager (kronetræer) er ifølge "Driftsøkonomiske undersøgelser" af størrelsesordenen 50 timer/ha. Ifølge hollandske opgivelser bruges der i spindeltræer (2.500 træer/ha) i det 4. år 14 snit eller 1,1 minut pr. træ, i det 9. år 46 snit eller 2 minutter pr. træ (45-82 timer/ha). Dertil kommer ved spindeltræer et betydeligt nedbøjningsarbejde i de unge træer.

Det er muligt at reducere beskæringsarbejdet i kronetræer ved kun at beskære hvert andet år, uden at det får væsentlige følger i forhold til beskæring hvert år (Christensen 1976). Men det vil nok ikke være foreneligt med at opretholde en passende vækstbalance og gode lysforhold i intensive systemer.

Beskæringsarbejdet i kronetræer kan ifølge tidligere undersøgelser reduceres betydeligt ved mekanisk beskæring. På grund af kraftig skudvækst går det voldsomt ud over frugtens farve. Denne kan ganske vist bedres igen ved samtidig behandling med SADH, men så går det til gengæld ud over frugtstørrelsen (bilag 14-33), så maskinel beskæring er næppe forenelig med produktion af kvalitetsfrugt.

Bilag 14-33. Virkning af maskinel beskæring til 150 cm og 100 cm "hæk" på frugtudviklingen hos 'Cortland' (Christensen & Grauslund 1978).

14.7. Beskæring og skadevoldere

Ved at gøre træerne åbne ved beskæring, tørrer træet hurtigere ud efter regn, og dette hæmmer svampeinfektion, ligesom sprøjtevæsken lettere trænger ind i træet.

Ved beskæring bør angrebne grene fjernes; dette gælder ikke mindst ved angreb af frugttrækræft. Tilbageblevne kræftsår bør renses og smøres. Afskæring af angrebne skudspidser hæmmer udbredelsen af meldug; sporebeskæring har her en god virkning (bilag 14-34).

Bilag 14-34. Virkning af beskæring på meldugsangreb (antal angrebne skudspidser pr. træ) (Christensen 1965).

Smøring af større beskæringssår med maling eller speciel pasta vil være en udmærket foranstaltning under haveforhold, men praktiseres normalt ikke i erhvervsplantager, hvor der sprøjtes regelmæssigt.

Kraftig beskæring kan som nævnt fremme forekomsten af lagersygdomme (bilag 14-14).

Som nævnt, kan beskæringstidspunktet have betydning for udbredelsen af visse sygdomme, fx bakteriekræft, såvel som for vinterfrostskader (afsnit 14.3). Observation bl.a. i den korte vinter 1984/85 viste store skader på træer, som var beskåret før vinterkulden, men ingen eller få på træer, som var beskåret om foråret. Det gælder nok i særlig grad unge træer (Callesen 1986).

14.8. Andre arter end æble

I princippet opnås de samme virkninger ved beskæring som hos æble. Dvs. skudtilvæksten stimuleres i de tilbageblevne dele, og det reducerer og forhaler blomsterknopdannelsen og bæring, især i unge pæretræer. Ligeledes bliver frugterne større og med et lavere tørstofindhold. Da farvedannelsen ikke er kritisk eller ikke er afhængig af lys som hos æble, kan kravene til lys i de indre dele sættes lavere end hos æble. Betimeligheden af selektive beskæringsindgreb afhænger af de forskellige arters vækstnatur. Arbejds- og høsttekniske hensyn kan også spille ind.

14.8.1. Pære

Udbyttet falder ved beskæring, i et dansk forsøg faldt udbyttet i det 4.-9. år efter plantningen med gns. 12% ved svag beskæring og med 21% ved kraftig beskæring i forhold til ubeskåret. Frugtstørrelsen steg især, når der var lavt udbytteniveau eller beskæringen nedsatte udbyttet kraftigt.

I pæresorten 'Comice' er bæringen ofte lav. En bortskæring af årsskuddene kan øge frugtsætning og udbytte (bilag 14-36), muligvis ved at forlænge æganlæggenes levetid (afsnit 4.2.2.).

Bilag 14-36. Virkning af afskæring af årsskud på frugtsætning og udbytte i to forsøg med pæresorten 'Comice' (Wertheim 1981).

På grund af pæretræers oprette vækst, er det vanskeligere at forme pæresorter til spindelform end for æble, selv om der også hos pære er sortsforskelle i så henseende.

 14.8.2. Blomme

Udbyttet falder ved beskæring, især i unge træer uanset om der beskæres (tilbageskæres) sommer eller vinter Det giver dog mere kompakte træer, som kan være lettere at frugtudtynde og at plukke. Muligheden for at tiltrække blommer som spindeltræer undersøges også. I ældre træer beskæres især af hensyn til frugtstørrelsen. Virkning via nedsat top/rod-forhold og øget sink-aktivitet synes også afgørende her; større frugter efter beskæring i blomme følges af et lavere tørstof- og sukkerindhold (bilag 14-35). Virkningen er størst ved et lavt frugt/blad-forhold (stor udtyndingsgrad), hvor størrelse og tørstofindhold er højest, (smlgn. afsnit 6.8.).

Bilag 14-35. Virkning af kraftig beskæring på frugtudviklingen hos blomme ('Victoria') i afhængighed af frugt-/bladforholdet (udtyndingsgraden). Toldam-Andersen og Hansen 1993.

14.8.3. Surkirsebær

Også i surkirsebær giver beskæring større frugter med et lavere tørstod- og farveindhold (bilag 14-37). Da surkirsebær høstes maskinelt og oftest forarbejdes, er frugtstørrelsen ikke en kritisk faktor. Da udbyttet i småfrugtede arter afhænger meget af frugtantallet og dermed af knopantallet, kan beskæring medføre betydelige udbyttetab. Der bør derfor beskæres mindst muligt i surkirsebær, da man samtidigt ønsker store træer af hensyn til den maskinelle høst. Træerne bør dog formes bl.a. af hensyn til høstprocessen. Der skal være et bart glat stammestykke, hvor rystekloen kan få fat. Grene med spidse vinkler fjernes, da de let brækker under rystningen. Efterhånden er det almindeligt at tiltrække stevnsbær som slags spindeltræ med en midterakse, men kronetræer med 3-4 hovedgrene ses også.

Bilag 14-37. Virkning af beskæring på frugtudviklingen hos surkirsebær ('Stevnsbær'). Toldam-Andersen & Hansen 1993.

14.8.4. Sødkirsebær

Da sødkirsebær plukkes manuelt, er der stor interesse for at kunne etablere mindre træer af spindelform i modsætning til højere kronetræer, som har været mest almindeligt indtil nu. Med de svagere voksende grundstammer, som er undervejs, er der større muligheder for at etablere spindeltræer. Der arbejdes med spørgsmålet bl.a. i Tyskland, hvor der er to "skoler", en nordtysk, hvor man mener, at der ikke skal skæres tilbage på topskuddet, da der altid kommer sideskud nok, og hvor spindelformen etableres ved at de mest oprette skud skæres tilbage, så at man efterhånden får en træform med skråt nedadrettede grene. Der bindes ikke ned modsat den sydtyske "skole", hor nedbøjning er en vigtig del, også med henblik på at give brede grenvinkler. Der nedbøjes også efter tilbageskæring af topskuddet, som her indgår i metoden. Måske går nogle sorter bedst på den ene, andre på den anden måde. Hvis man ikke er sikker på at få en god forgrening, bør topskuddet skæres tilbage.

I fersken som har en kraftig skudvækst, bruger man ofte beskæring om sommeren, f.ex. ved at regulere træhøjde med en afklipning af skuddene i træets top med en hækklipper.

14.8.5. Solbær og andre Ribes

Også hos solbær (bilagene 6-19, 6-20) giver den øgede sink-aktivitet efter beskæring større frugter med et lavere tørstof- og farveindhold. Derimod synes syreindholdet øget, så at sukker/syre-forholdet altså mindskes ved beskæring (bærrene bliver lidt surere).

Men frugtstørrelsen hos solbær og ribs er normalt ikke en betydende faktor, hverken med hensyn til kvalitet eller plukkeeffektivitet; i al fald ikke hvor frugten høstes maskinelt og bruges industrielt. Her bliver det nedsatte udbytte efter beskæring derfor en dominerende faktor (bilag 14-38). Unge buske bør derfor ikke beskæres. Nogle anbefaler en delvis tilbageskæring af skuddene ved plantningen for at fremme vækstintensiteten det første år. I betragtning af at man også fjerne noget, er virkningen ofte tvivlsom og bør slet ikke bruges, hvis der etableres gode tilvækstforhold f.ex. ved drypvanding. Også senere bør beskæringen være moderat. En vis beskæring foretages dog ofte af høst- og arbejdstekniske grunde, bl.a. fjernes lave og nedliggende grene af hensyn til maskinel høst, dette kan evt. gøres maskinelt til en slags V-form. Evt. kan der ske en "renovering" ved at skære buskene helt ned til jorden efter 4-5 år. Hos ribs har man forsøgt med en sporebeskæring. Tidspunktet på året for beskæringer synes uden større betydning for udbyttet hos solbær.

Bilag 14-38. Virkning af grenudtynding på udbytte og bærudvikling hos solbær (Groven 1961; Anon. 1973).

14.8.6. Jordbær

Bærstørrelsen hos jordbær aftager med plantens alder. Det skyldes formentlig stigende konkurrence inden for planten, idet bærantal, og også i stort omfang bærstørrelse, bestemmes under blomsterinitiering og under blomsterudvikling fra september til næste forår (afsnittene 2.6, 6.12).

Man kunne tænkes sig, at en "beskæring", i og med at denne øger sink-aktiviteten, også ville kunne øge bærstørrelsen hos ældre jordbærplanter. Planteudtynding, enten ved at fjerne hver anden plante eller ved at fjerne dele af hver plante forud for blomsterinitieringen, synes dog især at øge bærantallet i de tilbageværende dele, ligesom den senere vegetative tilvækst øges. Derimod var der kun i to ud af fire forsøg en tydelig forøgelse af bærstørrelsen, i det ene tilfælde skete "beskæringen" først under blomstringen. Da hektarudbyttet falder på grund af, at der fjernes dele af planterne, og da behandlingen vil være arbejdskrævende, vil nyplantning være at foretrække.

14.9 Litteratur

Mansa, I.L. 1843. Have-Katechismus. Kjøbenhavn.

Abbott, D.L. 1977. Supply and demand in the apple tree. Scient. Hort. 29:19-22.

Grochowska, M.J., A. Karaszewska, B. Jankowska & J. Maksymiuk 1984. Dormant pruning influence on auxin, gibberellin, and cytokinin levels in apple trees. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 109:312-318.

Christensen, J.V. 1965a. Beskæringsforsøg med æbletræer. Tidsskr. Planteavl 69:105-125.

Christensen, J.V. 1965b. Beskæringens og frugtbæringens indflydelse på løvmængde og frugtstørrelse på æbler. Tidsskr. Planteavl 69:93-97.

Christensen, J.V. 1969. Beskæringens indflydelse på frugtkvaliteten hos 'Cortland'. Tidsskr. Planteavl 73:429-433.

Hansen, P. 1987. Source-sink relations in fruits. I. Effect of pruning in apple. Gartenbauwiss. 52:193-195.

Mika, A., M.J. Grochowska & A. Karaszewska 1977. Studies on physiological aspects of pruning of apple tree. I. Fruit Science Reports 4, 3:1-5.

Lakso, A.N. 1984. Leaf area development patterns in young pruned and unpruned apple trees. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 109:861-865.

Hansen, P. & J.V. Christensen 1980. Virkning af kvælstof og beskæring på udbytte og frugtkvalitet hos 'Cortland' og 'McIntosh'. Tidsskr. Planteavl 84:491-498.

Christensen, J.V. 1970. Indflydelse af hvert andet års beskæring på bærerytme hos æblesorten 'Lobo'. Tidsskr. Planteavl 74:481-484.

Christensen, J.V. & P. Hansen 1969. Beskæringstidspunktets indflydelse på væksten af unge frugttræer. Tidsskr. Planteavl 73:326-330.

Hansen, P. 1989. Source/sink effects in fruits: An evaluation of various elements. I: C.J. Wright (ed.). Manipulation of fruiting. London, pp. 29-37.

Saure, M.C. 1987. Summer pruning effects in apple - A review. Scientia Hort. 30:253-282.

Nelgen, N. 1980. Sommerschnitt - was ist dabei zu beachten? Erw. Obstbau 22:200-203.

Link, H. 1984. Auswirkungen verschiedener Schnittmassnahmen auf das Wachsen und Fruchten von Apfelbäumen. Erw. Obstbau 26:28-34.

Lemmens, J.J. 1982. Zomerschnoei een hulpmiddel tot kwaliteitsverbetering. Fruitteelt 72:196-198.

Williams, R.F.V. 1984. Jonagold - improvement of fruit colour by summer pruning. Ann. Rev. Nat. Fruit Trials Brogdal Exp. Hort. Stn. 1984, pp. 10-12.

Link, H. 1993. Influence of pruning on fruit quality and storage potentials of apples. Acta. Hort. 326:29-38.

Christensen, J.V. 1962. Beskæring - i princip og virkning. Erhvervsfrugtavleren 28:127-130.

Jackson, J.E. & J.W. Palmer. Patterns of distribution of foliage and light. I: H.C. Pereira (ed.). Climate and the orchard. Effects of climatic factors on fruit tree growth and cropping in south-eastern England. A monograph by the staff of The East Malling Research Station. Research review No. 5, Commonwealth Bureau of Horticulture and Plantation Crops, East Malling, Maidstone, Kent. Slough, pp. 31-40.

Wertheim, S.J. 1980. High-density planting: Development and current achievements in the Netherlands, Belgium and West Germany. Acta Hort. 114:318-326.

Christensen, J.V. 1975. Formning af 2-års æbletræer til tætplantning. Tidsskr. Planteavl 79:405-412.

Grauslund, J. 1977. Midler til hæmning af skudvæksten efter beskæring af frugttræer. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1332.

Callesen, O. & V. Langer 1986. Beskæring af spindeltræer. Odense, 52 pp.

Wertheim, S.J. 1970. The training of the slender spindle. Proefstation voor de Fruitteelt, Wilhelminadorf, publ. no. 10, 158 pp.

Wagenmakers, P.S. 1986. Training of young apple trees. Ann. Rep. Res. Stn. for Fruit Growing, Wilhelminadorp 1986, pp. 42-43.

Hansen, P. 1988. Tilbageskæring af unge æbletræer. Frugtavleren 17:204-205.

Christensen, J.V. 1976. Forsøg med hvert andet års beskæring af 3 æblesorter. Tidsskr. Planteavl 80:400-404.

Christensen, J.V. 1974. Beskæring af æbletræer med hækklipper. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, 1163. meddelelse.

Christensen, J.V. & J. Grauslund 1978. Maskinel beskæring af æbletræer II. 'Cortland'. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1393.

Callesen, O. 1986. Beskæring og frostskade. Frugtavleren 15:324-325.

Christensen, J.V. 1978. Beskæring af pæretræer. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1386.

Wertheim, S.J. 1981. Pruning Doyenné du Comice. Ann. Rep. Res. Stn. for Fruit Growing, Wilhelminadorp 1981, p. 25.

Toldam-Andersen, T.B. & P. Hansen 1993. Source-sink relations in fruits VII Effects of pruning in sour cherry and plum. Gartenbauwiss. 58:205-208.

Christensen, J.V. 1973. A pruning trial with plums. Tidsskr. Planteavl 77:603-610.

Callesen, O. 1991. Spindeltræer of Stevnsbær. Frugt og Bær 21:200-202.

Callesen, O. 1992. Formering af sødkirsebær som spindeltræer. Frugt og Bær 22:306-308.

Groven, I. 1961. Forsøg med beskæring af solbær- og stikkelsbærbuske. Tidsskr. Planteavl 65:369-383.

Groven, I. 1965. Forsøg med beskæring af ribsbuske. Tidsskr. Planteavl 69:135-138.

Anon. 1973. Kulturforsøg med frugtbuske. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, 1076. meddelelse.

Vang-Petersen, O. 1987. Etablering og vanding af solbærplantage. Tidsskr. Planteavl 91:157-162.

Vang-Petersen, O. 1988. Beskæring af solbær. 75-77.

Hansen, P. Effects of plant and organ renovals and light reduction on flower and fruit development in strawberry. Manuskript.

 TIL ØVRIGE KAPITLER