KAPITEL 23. Læ og læplantning
Index
Det lokale klima kan forbedres ved læplantning. I Danmark er der megen vind, og læplantning er derfor en almindelig foranstaltning ved plantedyrkning i al almindelighed, især i de vestlige egne af landet. For en mere detaljeret gennemgang af lævirkning og læplantning henvises til speciallitteratur (bl.a. Olesen 1987); her gives kun en oversigt med særlig relation til frugtdyrkning.
Læ påvirker først og fremmest klimaet. Samtidig med at vindhastigheden reduceres, reduceres også fordampningen. Jordens vandreserver bevares bedre, og jord- og lufttemperatur øges, i det mindste om dagen. Lævirkningen er størst i kort afstand fra læhegnet i vindretningen, derpå aftager den glidende og er næsten væk i en afstand af ca. 10 gange læhegnets højde.
Læ giver nogle mekaniske fordele. Mængden af nedfaldsfrugt mindskes. Det er især af betydning hos sorter, som let danner løsningslag, og som bærer frugter på tynde grene, som let kommer i bevægelse (eksempelvis 'Filippa'). Risikoen for egentlig vindslid på blade og frugter, for rodskade (kap. 15) og for egentlig stormfald af træer mindskes.
De bedrede fugtigheds- og temperaturforhold giver en række vækst- og udbyttemæssige fordele. Plantning af læ har i Vestjylland øget æbletræers vækst og i endnu højere grad blomstermængde og udbytte, dvs. både blomsterknopdannelse og bestøvning/frugtsætning har også været påvirket direkte i positiv retning (bilag 23-1)
Bilag 23-1. Virkning af vest-læ på æbler (relative værdier). Esbjerg 1918-1922 (Anon. 1923)
Afstand, antal gange hegnshøjde: |
2 |
4 |
5 |
7 |
9 |
10 |
Tilvækst |
100 |
99 |
91 |
90 |
90 |
91 |
Stammetykkelsetilvækst |
100 |
90 |
68 |
72 |
72 |
73 |
Blomsterrigdom |
100 |
69 |
51 |
44 |
42 |
31 |
Udbytte |
100 |
50 |
22 |
17 |
14 |
17 |
Også på det mildere Fyn har læ øget udbyttet hos æbler (bilag 23-2); virkningen er størst hos unge træer, ældre og større træer vil efterhånden læ for hinanden.
Bilag 23-2. Virkning af SV-læ på relativt udbytte hos æbler. Odense (Anon. 1936)
Afstand (m) fra SV-læ:. |
10-50 |
51-86 |
87-122 |
123-158 |
159-194 |
195-230 |
År 1922-31 |
100 |
92 |
82 |
82 |
79 |
77 |
År 1932-35 |
100 |
99 |
95 |
95 |
89 |
90 |
.
Hos jordbær øger læ især det tidlige udbytte (bilag
23-3).
Bilag 23-3. Virkning af vest-læ på relativt udbytte hos jordbær. Efter Anon. (1923).
Læhegn kan, afhængigt af omstændighederne, både mindske og øge risikoen for nattefrostskade (kap. 24).
Biernes aktivitet øges af læ på grund af mindre vind og højere temperatur; dermed bedres bestøvning og frugtsætning (bilag 3-4).
Læhegn kan være tilholdssted for andre organismer; det kan være såvel i positiv retning, fx for nytteinsekter, som i negativ retning, som fx ved, at tjørn kan være smittekilde for ildsotangreb i frugttræer.
Udover det nævnte er ulemperne ved læ især omkostninger ved anlæg og vedligeholdelse, direkte tab af dyrkningsareal, uheldig nabovirkning med hensyn til lys, vand og næring; det gælder især trærækken nærmest læhegnet. Grådige lætræer kan foranledige stop af dræn på grund af rodindtrængen, og læ kan give snelæg med ødelagte træer til følge.
Læ etableres først og fremmest i nord-sydgående retning, da vestlige vinde er de fremherskende. God lævirkning kræver en afstand mellem hegnene på højst 10 gange læhegnets højde. Det vil ofte sige 50-60 m afstand mellem læhegnene. Læhegn er mest effektive med 35-50% hulareal. I frugtplantager bruges ofte seljerøn, evt. rødel. Hvidel og balsampoppel eller andre mindre grådige poppelarter giver hurtigere tilvækst, men på længere sigt er grenstrukturen mindre god. Se i øvrigt speciallitteratur, det gælder også den særlige lovgivning vedrørende læ og hegn ("Hegnsloven").
Olesen, F. 1987. Læ og hegn. I: J. Vittrup Christensen et al. (ed.). Frugt- og bærdyrkning. København, pp. 24-29.
Anon. 1923. Læets Indflydelse på Frugttræernes Trivsel og Ydeevne. Tidsskr. Planteavl 29:640-641.
Anon. 1936. Læets Virkning på Æbletræer. Tidsskr. Planteavl 41:664-668.
Anon. 1923. Læets Indflydelse på Jordbærrenes Ydeevne og Modningstid. Tidsskr. Planteavl 29:648-649.