Flamentiner

Synonymer. Flamentine. I Deutschlands Obstsorten anvendes Navnet Türkine, som ved en Fejltagelse i sin Tid er blevet overført til denne Sort, men tilhører en anden og dårligere Sort.

Historie. Bredsted anfører, at Sorten menes at stamme fra Holland. Den dyrkedes i Paris i 1804 under Navnet Flamentin. Bredsted fik Sorten fra Oberdieck i 1859. Flamentiner synes ikke, trods Bredsteds Anbefaling, at have vundet Udbredelse i Danmark. I de senere År har vi interesseret os for Kunze. Handelsgartner R. J. West i Svendborg fik omkring 1930 et Træ under Navn af Kunzes Kirsche fra L. Späths Planteskole i Berlin. Deutschlands-Obstsorten har også Kunzes Kirsche. Beskrivelsen og Afbildningen af de to Sorter falder så nøje sammen, at der må være Tale om samme Sort. Om Kunze anføres der, at Navnet er givet efter en Frugtavler i Wollhausen i Kreds Sangerhausen i Provins Sachsen. Er beskrevet i 1903; om det er en Lokalsort eller en allerede benævnt tysk eller udenlandsk Sort, er uvist, siges der. Her i Landet har der været Interesse for Flamentiner (Kunze) i de sidste år, men der foreligger dog kun sparsomme Oplysninger om Sorten.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder. Tilsvarende gælder for de fleste andre Kirsebærsorter, når Jordbundsforhold m. v. egner sig for Kirsebær; i modsat Fald får Træerne let Bakteriekræft allerede i Planteskolen.

Grundstamme. For denne som for andre Sødkirsebær anvendes i Praksis mest Fuglekirsebær.

Beskrivelse af Træet. Væksten er meget kraftig, Træet bliver stort og danner en høj rundagtig Krone. Årsskuddene er stærke, furede. Barken er rødbrun, den har grågule Porer og langstrakte Korktegninger. De meget tætsiddende, lysegrønne, tynde Blade er ovale til elliptiske, de er næsten glatte, på Oversiden er de friskgrønne; grovttakkede med butspidse Takker. Bladstilken er middellang og af brunrød Farve, der kan fortsætte op i Hovedribben. Stilkfuren er afrundet. Der kan være indtil fire Kirtler, forskelligt placeret på Stilken. Bladknopperne er store, lange og spidse. Frugtknopperne er rundagtige, meget tykke og lysebrune. Sorten blomstrer i Midtsæsonen.

Dyrkningsforhold. Flamentiner kræver en Slutafstand af 1012 m. Erfaringerne om Sorten er endnu sparsomme. Fra Tyskland angives, at Træet stiller ret store Krav til Voksestedet, og tilsvarende synes at gælde hos os. Frugtbarheden karakteriseres som almindelig og god.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er noget modtagelig for Bakteriekræft, men ellers meldes ikke om særlige Plager.

Frugten.

Størrelsen. Stor til middelstor. 21 mm lang, 23 mm bred, 19 mm tyk.

Formen. Rundagtig, hjerteformet, afstumpet, lidt kantet og uregelmæssig. Bugsiden med tydelig Fure, Rygsiden med Antydning af en Fure. Er et meget anseligt Kirsebær.

Farven. Grundfarven er hvidgul, fuldt belyste Frugter har ofte Solsiden helt dækket af en først rosenrød, senere strålende ildrød til lidt brunrød Farve, i hvilken der ses meget talrige små Streger og Pletter af gulligrosa Farve. Huden er ret tyk og stærkt glinsende.

Griffelpunktet er lille og sidder i en lille, men dyb Nedsænkning.

Stilken er ca. 4 cm lang, tyk og grøn. Den sidder i en dyb og bred Grube.

Kødet er hvidgult med gråt Skær, Saften ufarvet. Er fast, moderat saftigt og af en sød, let syrlig, meget behagelig og forfriskende Smag.

Stenen, der er lille i Forhold til Frugtens Størrelse, er oval, glat og velformet, 10 mm lang, 8 mm bred og 6 mm tyk. Bugsiden er bred mod Griffelenden og har 3 fremstående Kanter. Lys af Farve. Løsner let fra Kødet.

Modningstiden er 2.3. Uge af Kirsebærtiden. Frugten holder sig forholdsvis længe på Træet og efter Afplukning.

Anvendelse. Flamentiner er et broget Bruskkirsebær af god Kvalitet; udmærket Spisefrugt. God Konserveringsfrugt.

Handelsværdien er stor for denne tidligtmodne, store og smukke Frugt. Tåler godt Forsendelse, overgår i så Henseende den samtidigt modnende Ohio Beauty. Ikke slem til at revne.

Dyrkningsværdi.

Flamentiner (Kunze) anbefales af Medarbejderne som en værdifuld Kirsebærsort, som formentlig vil trives godt i alle Landets Egne. Bør plantes i Privathaver og Plantager. Skal ikke være særlig eftertragtet af Fuglene.

COBURG (Coburger Mai-Herzkirsche) er omtalt og afbildet i »Deutschlands Obstsorten«. Angående Herkomst og Navn er der stor Usikkerhed. Den Sort, der nu bærer Navnet, er vilkårligt valgt og refererer til en i Kirsebærdistriktet Sahlis-Koren dyrket Sort. Efter Afbildningen er der Tale om et stort, langt hjerteformet Kirsebær, der er sortfarvet og meget glinsende. Det er et sort Hjertekirsebær af god Kvalitet og moden i 2.3. Uge af Kirsebærtiden. Om Sorten findes i Danmark er uvist. Det er nærliggende at tro, at en Del af den Forvirring, der råder angående tidligtmodne, mørktfarvede Kirsebær, kan henføres til, at Tyskerne ikke synes at kende Rivers Early, men dog sikkert dyrker Sorten, blot under et eller flere andre Navne. I Landbohøjskolens Samling er Stenene af Coburg og Rivers Early ganske ens. Spørgsmålet trænger til nærmere Undersøgelse.

ORLEANS (Belle d'Orléans). Efter Navnet at dømme en fransk Sort; men der er også fremsat den Formening, at Tiltrækkeren er Englænderen Thomas Rivers. Er beskrevet i 1850. I 1900 anbefaledes Sorten af det jydske Haveselskab til Plantning under mindre gode Forhold. Er beskrevet af Bredsted som et broget Hjertekirsebær moden i l. Uge af Kirsebærtiden. Træet er af middelkraftig Vækst, tidligt og rigtbærende- Frugten middelstor, hvidgul med lyserødt, der ved fuld Modenhed bliver mørkere, får en violet Tone og dækker hele Frugten. Kødet lyserødt med hvidlige Partier. Smagen er sød og behagelig. Er efter Modningstiden et både smukt og godt Kirsebær. Var før alm. her i Landet, men synes nu at være ved at glide ud af Sortimentet. Bunyard anfører: En meget god, tidlig Sort for Hjemmeforsyning, for sart til Handelsbrug; glimrende til Dyrkning under Glas. Er meget efterstræbt af Fugle.

FROGMORE (Tidlig Frogmore, Frogmore Early). Tiltrukket af Gartner Thomas Ingram, Frogmore Slotshave, England, omkring 1864. Sorten er beskrevet af Bredsted i 1896, og den er med på Det Jydske Haveselskabs Liste År 1900. Er et broget Hjertekirsebær, moden i Kirsebærtidens 3. Uge. Kommer nogle Dage senere end Govenor Wood, som det ligner i Farve. Træet er kraftigt, som ungt opret, senere bredt og af uregelmæssig Vækst. Frugten er over Middelstørrelse, afstumpet hjerteformet, glinsende voksgul med lakrød Dækfarve, hvori Grundfarven ses som fine gule Spætter og Punkter. Er tidligt og rigt bærende, selvfertil (Bunyard) og hårdfør. Kødet er hvidgult, meget blødt, saftigt og af god Kvalitet.

HILDESHEIM. Her i Landet træffer man undertiden på et sildigt Sødkirsebær, der kaldes Belle de Septembre. Dette Navn er ikke fundet i den pomologiske Litteratur, men derimod Merveille de Septembre og Belle Agathe de Novembre, hvilke Navne begge skal være Synonymer til Hildesheim, som er beskrevet i tysk og amerikansk Litteratur. Der kan næppe være Tvivl om, at det er den, vi kalder for B. de S. Træet er af svag, opret Vækst og bærer sparsomt. Frugterne er små, rundagtige, gule og røde, temmelig sure. Modningstiden er 7.8. Uge eller så sent som eller senere end de sildigste Surkirsebær, hvorfor Navnet September passer meget godt. Har kun Interesse for Samlere.