Früheste der Mark

Synonymer. Ingen.

Historie. Navnet refererer til Mark Brandenburg i Tyskland, hvor Planteskoleejer Klipper i Guben førte Sorten i Handelen. Om den er tiltrukket af ham, eller den er hjemført fra Frankrig under den fransk-tyske Krig i 187071, er der Uenighed om. Er første Gang omtalt i 1888. Her i Landet er den nu alm. udbredt. I 1905 anbefaledes den til Plantning af Det jydske Haveselskab. I 1920 var den Nr. 7 i Planteskolerne med 3407 Træer under Tiltrækning. I 1938 var den Nr. 10 med 1800 Træer. Sorten har altså været i Tilbagegang; man har foretrukket mere storfrugtede og mere velsmagende Kirsebær.

Træet.

I Planteskolen er Sorten ikke altid tilfredsstillende; Træerne kan standse i Væksten ved Angreb af Gummiflåd og blive for små. Englændernes Metode med Podning i Grundstammens Hovedgrene burde måske forsøges.

Grundstamme. Fuglekirsebær anvendes til denne som til så godt som alle andre Kirsebær.

Beskrivelse af Træet. Væksten er opret med kraftige Grene. Årsskuddene er middellange, de har gulligbrun Bark med mange, ikke meget iøjnefaldende Porer og Korkstriber. Bladene er tætsiddende, middelstore, elliptiske til langt omvendt ægformede. Bladene, der er svagt hårede, er lidt rendeformede, tykke og faste, nærmest mørkegrønne, i Udspring rødbrunlige. Randen har brede, uregelmæssige, afstumpede Takker. Bladstilken er middellang, ret kraftig, mørk rødbrun og har dyb, snæver Fure. Kirtlerne er små, rødbrune, sidder ved Bladpladen eller undertiden på denne. Bladknoperne er lange, ret tynde og brune. Frugtknopperne er små, karakteristisk rundagtige og med en kort Stilk. Knopskællene og Bægerbladene iøjnefaldende og rødlige; de låner rødt Skær til Kronbladene. Blomsterne kommer meget tidligt, før nogen anden Kirsebærsort; i 1953 var den i Blomst den 25. April. Blomsterne er små, hvide, dybt skålformede, 3 cm i Diameter. Kronbladene er lidt bølgede, takkede og udrandede. Skudspidserne rødbrunlige. Som Befrugtningssorter angives Annonay, Flamentiner, Napoleon, Rivers Early m. f l.

Dyrkningsforhold. Früheste der Mark danner et højtvoksende Træ, der i Habitus minder om Fuglekirsebær. Da den tidlige Frugtmodning er Sortens eneste Fordel, bør den plantes på varm, letmuldet Jord, gerne på en Sydskråning, så Modningen fremskyndes. Kan udnytte en Afstand af ca. 8 m. Træet er noget sart, og man kan ikke regne med nogen lang Levealder for det; en Medarbejder siger 20 År Frugtbarheden betegnes som middel til god. En Medarbejder anbefaler Sorten til Plantning i Nordsjælland.

Flamentiner1.jpg

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Früheste der Mark er ikke nogen særlig sund Sort. Der er noteret om Bakteriekræft, Gummiflåd, Lus, Frostmålere og Gul Monilia på Frugten samt Fortræd fra Grå-spurve og Skovduers Side. De sorte Fugle efterstræber Frugten slemt; også de er Yndere af tidlige Kirsebær og har det som Menneskene så-dan, at de ofte »høster«, før Frugten er moden.

Frugten.

Størrelsen. Lille. 17 mm høj, 20 mm bred og 17 mm tyk.

Formen. Hjerteformet til oval, noget uregelmæssig.

Farven. Går fra lyserød over til klarrød og brunrød, som fuldt moden kan den blive meget mørk. Handelsvaren ofte noget »broget« af Udseende.

Griffelpunktet er ret markeret og sidder i en afrundet Nedsænkning. Kødet er lyserødt til brunrødt efter Modenhedsstadiet.

Stenen er rundagtig, bredt afskåret forneden, 9 X 10 X 7 mm.

Modningstid. Fruheste der Mark modner i Kirsebærtidens l. Uge (i gode År først i Juni Måned) sammen med Annonay og få Dage før Rivers Early.

Anvendelse. Er et mørkerødt til næsten sort Hjertekirsebær, der formedelst sin Tidlighed er søgt som Spisefrugt.

Handelsværdien er, så længe Sorten er uden Konkurrence, god, men stærkt aftagende, når Rivers Early kommer på Markedet. Grunden hertil er, at F. d. M. har for små Frugter, og at Kvaliteten er ret middelmådig.

Dyrkningsværdi.

Fruheste der Mark har kun Værdi for sin Tidlighed, og da dens Salgssæson kun strækker sig over få Dage, bør den plantes med Mådehold og kun under Forhold, hvor dens tidlige Modning fuldt ud kommer til sin Ret. I Privathaver bør man plante Rivers Early, der er en god Befrugtningssort for andre Sødkirsebærsorter, og så vente nogle Dage længere på de første Kirsebær.

 

MAJKIRSEBÆR. Som omtalt under KIRSEBÆRSORTERNE hører Majkirsebærrene til Hybridgruppens sødkirsebærlignende Sorter. I den pomologiske Litteratur opføres der flere Slags Majkirsebær. Bredsted beskriver et Rødt eller Almindeligt Majkirsebær, som formentlig er den Sort, der allevegne kendes som Majkirsebær, i Sverige: Majkörsbär, i Tyskland:  Rote Maikirsche, i Holland: Dubbele Meikers, i England: May Duke, i Frankrig ligeså eller Anglaise hative. Når der tales om flere Typer af Majkirsebær, kan det hænge sammen med, at Sorten muterer. Bredsted skriver, at der flere Gange hos ham på bæredygtige Træer er kommet Grene af en anden Type, overensstemmende med Oberdiecks Folgerkirsche. Majkirsebær er en meget gammel Sort, måske af engelsk Oprindelse. Det er omtalt 1688. Det formeredes i Planteskolen i Odense i 1795 under Navn af Stor dobbelt Majkirsebær. Er ofte anbefalet til Plantning i Danmark. I Planteskolerne var Sorten i 1920 Nr. 8 med 3344 Tærer under Tiltrækning. »Dobbelt Majkirsebær« er opført med 177 Træer. I 1938 var Sorten Nr. 11 med 1730 Træer. Dens Popularitet er i stærk Tilbagegang her og andre Steder. Var før Favorit i Kent, men plantes i Henhold til Grubb ikke så meget mere. I Holland er den derimod meget dyrket og synes at trives særlig godt på den fugtige, græsklædte Bund, men den bærer dog lovlig lidt. Også der kender man Mutanter (»Volgers«), der har senere modne og surere Frugter (= Folger). Majkirsebær er karakteristisk ved sin stive, oprette Vækst og sine om Fuglekirsebær mindende Blade. Kirtlerne, der er små, sidder på Bladpladerne. Træerne kan blive store og gamle.