Rivers Early

Synonymer. Rivers' tidlige, Early Rivers.

Historie. Tiltrukket af Planteskoleejer Thomas Rivers i Sawbridgeworth i England gennem Udsæd af Frø af Early Purple. Th. Rivers tiltrak mange nye Frugtsorter og lagde især Vægt på at få dem tidligtmodne. Træet bar første Gang Frugt i 1869, og Sorten, der fik l. Klasses Certifikat af det engelske Haveselskab, blev sat i Handelen i 1872. Bredsted skriver, at han har fået den direkte fra Thomas Rivers & Son. E. A. Bunyard anfører, at der synes at være tre Typer af Sorten. Om dette er Tilfældet, eller Variationerne skyldes ydre Forhold, står hen. Her i Landet har vi formentlig Rivers Early, sådan som Bredsted i sin Tid har fået den hjem fra Tiltrækkeren. N. H. Grubb skriver i »Cherries« 1949, at den måske er den hyppigst plantede Erhvervssort i England. I »Deutschlands Obstsorten« er den ikke omtalt. Rivers Early er hos os første Gang medtaget på en Liste over anbefalede Sorter i 1914. Ved Planteskoletællingen omkring 1920 var Sorten Nr. 21 med 314 Træer under Tiltrækning om Året I 1938 var den Nr. 15 med 770 Træer. Nogen Hovedsort er den altså ikke blevet i Danmark. Det er derimod Tilfældet i Holland.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at have med at gøre, den giver middelkraftige Træer med tykke, oprette Skud.

Grundstamme. Fuglekirsebær passer antageligt godt til denne Sort. »Her har vi nogle Træer på hjemmelavede Stiklingplanter, der er tydeligt bedre end tilsvarende Træer på alm. Fuglekirsebær«. Sammenlign hermed, at F 2/1 og F 12/1 er bedre end alm. Fuglekirsebær, se Side 382 (se KIRSEB?RSORTERNE, Dyrkningsforhold)

Beskrivelse af Træet. Vokser meget kraftigt og danner en høj, stor og bred, noget hængende Krone. Årsskuddene er meget kraftige, buede og tilbøjelige til at bøjes ud og nedad. På Kvistene sprækker Yderbarken undertiden, så at den gullige Inderbark ses. Bladene, der på Undersiden er stærkt hårede og med rødlig Midternerve, er elliptiske til langt omvendt ægformede med lang, ofte skæv Spids. I Randen er de grovt, delvis dobbelt takkede med butte Takker af forskellig Størrelse. Akselbladene er lange, smalle og indskårne. Bladstilken er lang, rødbrun, stærkt håret og med dyb og snæver Fure. Kirtlerne er som Regel små, karminrøde til rødbrune. Bladknopperne er store, ovale og udstående. Frugtknopperne er ægformede, butte og lysebrune. Blomsterne, der fremkommer tidligt i Midtsæsonen, er middelstore, 2,5 cm i Diameter og med skeformede, lidt uregelmæssigt indskårne Kronblade; Støvknapperne er orange. Skal kunne befrugtes af Annonay, Dønissen, Hedelfinger, Hvid: Spansk og Napoleon m. fl. Selv er Rivers Early en udmærket Befrugtningssort overfor de fleste Sorter af Sødkirsebær, af hvilken Grund den synes selvskrevet til Plantning i Privathaver, hvor man kun vil plante ganske få Træer af Sødkirsebær.

Dyrkningsforhold. Træet danner en stor, bred og åben Krone med buede Skud og senere med hængende Grene. Bør fortrinsvis dyrkes på varm Jord. Medarbejderne angiver Slutafstanden fra 616 m. Vi har hidtil ikke haft Lejlighed til at konstatere, hvor stor Plads Kirsebær lægger Beslag på i Løbet af deres Udvikling; derudaf kan Uenigheden forklares, men Kirsebær kan jo iøvrigt dyrkes på flere Måder. Træets Levealder er næppe særlig lang. Frugtbarheden ikke overvældende stor, men »den kan være frugtbar under gode Befrugtningsbetingelser og godt Vejr«. Englænderne sætter Rivers Early meget højt, hvorfor den er meget plantet derovre. Grubb skriver, at Sorten måske har flere gode og færre dårlige Egenskaber end nogen anden Kirsebærsort. Han anfører også, at Rivers Early kræver mere Ledeskudsbeskæring end andre Sorter, da Træerne ellers kommer til at hænge for meget.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Rivers Early er en sund Sort, modstandsdygtig mod Bakteriekræft. Og Frugterne er ikke tilbøjelige til at revne.

Frugten.

Størrelsen. Stor. 20 mm lang, 23 mm bred og 17 mm tyk.

Formen. Afstumpet bredt hjerteformet, lidt ujævn og kantet. Bugfuren kan være markeret ved en fin grålig Linie, der sidder i en bred og meget flad Fure.

Farven skifter under Modningen fra rosenrød til karminrød og brunrød til mørkbrun med violet Skær. På den umodne Frugt ses et større Antal gule Striber og Stænk, som også findes på den modne Frugt, men her er lidet iøjnefaldende. Den modne Frugt er noget mørk af Udseende, og Handelsvaren er ofte noget »broget«. Huden, der er ret tyk og sej g, er meget glinsende.

Griffelpunktet er fremtrædende, det sidder i en tydelig Nedsænkning på det noget uregelmæssige og kantede Endeparti.

Stilken er 4,5 cm lang, grøn, tyk og ofte stiv, så Frugten »stritter« ud til Siden, medens Reglen er, at Sødkirsebær er hængende.

Kødet er blødt og meget saftigt; det er sortrødt med lyse Årer, er meget stærkt farvende. Smagen er sød og frisk med nogen Aroma.

Stenen er lille i Forhold til Frugtens Størrelse. 8 mm lang, 10 mm bred og 7 mm tyk. Er glat, rund og med et lille Næb. Har den samme ubestemmelige gulgrå Lerfarve som de fleste andre Sten af Kirsebær.

Modningstid. Rivers Early modner i Kirsebærtidens l. til 2. Uge. Den er altså meget tidlig, men ikke den tidligste, idet Annonay, Früheste der Mark m. fl. kommer tidligere.

Anvendelse. Er et sortviolet Hjertekirsebær af meget god Kvalitet, selv om Smagen ikke er meget karakterfuld. Grubb siger, at den, der kun kender den sædvanlige Markedsvare, ikke har nogen Idé om Frugtens virkelige Kvalitet, d. v. s. at Frugten gerne plukkes for tidligt, noget der desværre ikke gælder for denne Sort alene, men for mange andre, især tidligt modnende Sorter.

Handelsværdien. Er på Grund af den tidlige Modning en meget værdifuld Sort, selv om den fremkommer i ikke helt moden Tilstand. Som fuldmoden er den for blød til at kunne tåle Transport.

Dyrkningsværdi.

Også i Danmark har Rivers Early så mange gode Egenskaber, at den fortjener Kirsebærdyrkernes Interesse. I Privathaver bør den plantes på Grund af dens store Evne til at befrugte andre Kisebærsorter; den fylder dog meget i Forhold til Udbyttet. I Erhverv er den egnet til at indlede Sæsonen med; men nogen Hovedsort kan den ikke blive. Skal helst plukkes ad flere Gange og er derfor også sen at plukke. »Bærer for uens, og Frugterne er for små til, at man kan anbefale Sorten«.

ERIANNE er en svensk Sort, tiltrukket af Handelsgartner C. A. Johansson i Gränna. Fremkommet af Frø af Sort Spansk i 1896. Frugten er stor, rundoval, sort og af god Kvalitet. Er et Bruskkirsebær, som modner i 3. Uge. Træet, der skal være meget hårdført, er sundt og kraftigt, men for lidt frugtbart (Engsbro). Kan befrugtes af Rivers Early, Frogmore, Elton, Napoleon og Dønissen. Efterstræbt af Fugle og tilbøjelig til at revne. Var god i Karleby.

FROMM. Skal være tiltrukket af en Mand ved Navn Fromm i det tidligere tyske, nu polske Kirsebærdistrikt ved Guben øst for Neisse-floden. Er første Gang beskrevet 1819. Fandtes i Haveselskabets Have i 1840 som Fromms sorte Hjertekirsebær, det samme Navn som Bredsted har i 1896. Frugten er stor, hjerteformet, dybsort og glinsende, meget blød og saftrig, af sød, lidt krydret Smag. Er et sort Hjertekirsebær i 3.4. Uge. Fra Tyskland angives, at Frugten mangler Syre, hvorfor man let kan blive træt af at spise den; kan vanskeligt konkurrere med andre Sorter. Er meget frugtbar, og Træerne er tilbøjelige til at forbære sig. Er god til Handelsbrug, selv om Frugterne kan være noget for små.

WERDER (Werdersche frühe Herzkirsch, Werder's early Black). Er formentlig fremkommet i Kirsebærbyen Werder ved Potsdam og altså ikke opkaldt efter en Person. Er omtalt af Christ i 1797. Der er også en Werdersche bunte Herzkirsche, som vel næppe findes i Danmark, hvorfor der ikke er større Fare for Forvekslinger ved den foretagne Navneforkortelse. Werder bærer store, stumpt hjerteformede, dybsorte, temmelig fastkødede, meget fibrede Frugter af sød, aromatisk Smag. Er et sort Hjertekirsebær, moden i 2.3. Uge. Træet er sundt og kraftigt, opret, bliver bredt og stort og er frugtbart. Blomstrer sent. Må plukkes i Tide, da Frugterne ellers kan falde af. Synes at fortjene Opmærksomhed, selv om den har svært ved at konkurrere med Kassin, hvis Frugter er større og af bedre Kvalitet. Skal være modtagelig for gul Monilia. Frugten løsner let fra Stilken.

TIDLIG FRANSK. I »Deutschlands Obstsorten« omtales og afbildes Frühe Französische. Den skal være kommet fra Frankrig og har sikkert et andet Navn. Frugten er middelstor, langstilket, glinsende, brunsort eller sort og har stærkt farvende Saft. Modner i Kirsebærtidens 2. Uge. Er af god Kvalitet, langt bedre end Früheste der Mark. Er noget ømfindtlig ved Forsendelse. I Gartner Svend Larsens Have i Stige står et Træ, som er bedømt til at være Tidlig Fransk. Sorten er nu under Formering her i Landet, og Planterne kan altså føres tilbage til nævnte Træ. Vegetativt adskiller den sig fra Rivers Early bl. a. ved stærk brunrød Farve, mindre og mere kortstilkede, glatte Blade og gulligorange Kirtler. De to Sorter bør dog nærmere sammenlignes.

SCHMIDT (S.'s sortebrune Bruskkirsebær, S.'s schwarzbraune Knorpelkirsche, Bigarreau noir de Schmidt). En tysk Sort fra omkring 1841. H. C. Bredsted fik den fra Frankrig. Frugten er meget stor, »det største af alle sorte Kirsebær«. Hjerteformet med snart afrundet, snart tilspidset Griffelende. Huden er meget glinsende, sortbrun med lidt lysere Tegninger. Kødet mørkerødt og af en fin, sød Smag. I »The Cherries of New York« omtales Sorten meget rosende. Modningstiden er 4.5. Uge. Forf. kender ikke Sorten. Hvor i Landet dyrkes den?

SCHRECKEN (Bigarreau de Schrecken). Er omtalt i et tysk Tidsskrift i 1868. Skal være fremkommet hos en Hr. Groth i Guben. Er ikke medtaget i Bredsteds Pomologi. Grubb omtaler den udførligt. Træet er kraftigt, opretvoksende og i den unge Alder noget modtageligt for Bakteriekræft. Frugten stor til meget stor men dog ikke så stor som Dattersorten Merton Heart. Er afrundet hjerteformet, ved Modenhed næsten sort. Kødet er mørkerødt, fast, saftigt og af meget god Kvalitet. Er moden lige efter Rivers Early, d. v. s. 3. Uge. Kan revne slemt og falder undertiden af Træet.

JABOULAY (Tidlig J., Bigarreau de Lyon, Frühe rote) er fremkommet hos en fransk Planteskoleejer Jaboulay omkring 1820. Er et sort Hjertekirsebær, moden i Kirsebærtidens 2. Uge. Bredsted beskriver Frugten som stor, bulet, hjerteformet, først rød, senere sortagtig og af god Kvalitet.