Bonne Louise.

Synonymer. Bonne Louise d'Avranches, Louise bonne of Jersey, Gute Louise von Avranches.

Historie. Modertræet stod i en Have i Avranches i Normandiet i Frankrig, da denne Have i 1788 købtes af en Adelsmand de Longueval. Sorten kaldtes til at begynde med Bonne de Longueval, men opkaldtes senere efter Ejerens Hustru. Da der var flere Pæresorter af lignende Navn, føjedes Bynavnet Avranches til. Ingen af disse andre Sorter er kendt i Danmark, hvorfor der ingen Fare for Forveksling kan være ved at afkorte Navnet. Til England er Sorten sandsynligvis kommet over Øen Jersey, deraf det engelske Navn. Bunyard anser dog ikke Bonne Louise d'Avranches og Louise bonne of Jersey for at være samme Sort, hvilket derimod Hedrick gør. Sorten er under det engelske Navn opført i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840; men den er åbenbart ikke faldet ud til J. A. Bentziens Tilfredshed, da han ikke har medtaget den i sin Bog i 1861. I »Den danske Frugthave« beskrives den af Ditlev Eltzhoitz som Louise bonne d'Avranches. Bredsted kalder den Louise fra Avranches. I 1875 var der i København udstillet 40 Numre af den, deraf 4 fra Sverige. Bonne Louise er ofte blevet anbefalet til Plantning her i Landet. Omkring 1920 udgjorde den ca. 3,6 pCt. af Landets Pæretræer. I 193739 var den Nr. 2 i Planteskolerne med over 13000 Træer årligt i Tiltrækning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med, den giver kraftige, oprette og smukke Træer. Kan blive plantetjenlig på et år.

Grundstamme. Trives udmærket både på Vildstamme og Kvæde. Den førstnævnte er nok den bedste for fritstående Træer, og Kvæde for Espaliertræer. Ønskes kraftige og længelevende Dværgtræer, kan der anvendes Mellempodning. Dværgtræer giver ofte de største Frugter.

Beskrivelse af Træet. Bonne Louise danner et smukt, højt og rankt kegleformet, ofte enstammet Træ. årsskuddene er lange og kraftige, tynde foroven. Barken er rødbrun (senere gråbrun) og forsynet med talrige og iøjnefaldende Porer. Bladene er små og sidder med ret stor Afstand, de er ovale til elliptiske og ofte rendeformede. Oversiden er glinsende grøn, Undersiden er blågrøn. Randen er grovt rundtakket. Bladstilken er kort til middellang, rødlig ved Basis. Akselbladene er smalle, veludviklede, ligesom der er mange og veludviklede Knopskæls-blade. Bladknopperne er brede og regelmæssigt tilspidsede; Frugtknop-perne er ægformede med tildels lyserøde Knopskæl. Blomstringen er sildig. Blomsterknopperne er rosa, Blomsterne er store og kønne, Kronbladene er brede og sluttede. Støvknapperne er rosa. Kromosomtallet er 34, og Sorten sætter meget villigt Frugt. Er noget tilbøjelig til at udvikle slanke Frugter uden Kærner (Parthenocarpi).

Bonne L1.jpg

Dyrkningsforhold. Sunde og gode Træer er tilfredsstillende hårdføre, medens svækkede Træer kan tage Skade af meget streng Frost. Kan som Vildstammetræ opnå en høj Leve alder. På Kvæde er Levealde ren ikke altid lang, selv om der kendes 5060-årige Dværgtræer. Slutafstanden for Vildstammetræer kan være ca. 8 m og for Dværgtræer det halve. Voksepladsen bør være lun, men dog ikke for indelukket. På udsatte Steder må der være et godt Læbælte, som dog vanskeligt bliver højt nok; i Landets luneste Egne bruges Vildstammetræer af Sorten undertiden til Læ for Frugttræer. Kræver varm Jord, som godt må være let. På svær, kold Jord tilbøjelig til at få Kræft og på mager Jord for ringe Vækst. Bærende Træer, især Dværgtræer, må gødes godt. Tåler udmærket Beskæring, men kan efter Formningsperioden klare sig uden. Dværgtræer må ofte beskæres for at holde Væksten i Gang. Tidligere er mange Træer af Sorten blevet ompodet, nu er det mere almindeligt at bruge Bonne Louise til Ind podning, hvortil den er velegnet. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og god samt temmelig regelmæssig. Frugtudtynding, der ikke ofte kommer i Betragtning for Pære, er sjældnere strengt påkrævet, men dog ofte nyttig for denne Sort.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Desværre er Sorten meget modtagelig for Angreb af Skurv, hvorfor den kun kan dyrkes med Held, når denne Svamp holdes nede. Angreb på Skuddene baner Vej for Kræft og Toptørhed. Angreb på Bladene går bl. a. ud over Ansætningen af Frugtknopper for næste års Bæring, og Angreb på Frugterne kan gøre disse vanskabte, revnede og værdiløse. Monilia angriber den også. Af Skadedyr er der noteret om generende Angreb af Bladhveps, Spindemider, Skjoldlus, Galmyg og Hvepse. Må ofte sprøjtes talrige Gange, også sent på Sommeren. Er det vanskeligt at sætte Vædsken op i høje Træer, kan disse kappes noget ned af denne og andre Grunde. Tåler godt Kemikalier, selv om Skade efter Sprøjtning med Svovlkalk og Bordeauxvædske kan forekomme.

Bonne L2.jpg
8-årigt Vildstammetræ, 3,5 m højt og 2 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tendens til at blive lille. 89 cm høj og 56 cm bred.

Formen. Kegleform. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten temmelig jævnt af runder mod Bægeret; mod Stilken er den mere eller mindre tilspidset, den er lidt skæv og konkav i den ene Side. Er temmelig jævn og glat. Stilkenden er undertiden lidt fladtrykt. Er en slank Pære af regelmæssig, men ikke meget ædel Form.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve bliver efterhånden lysegrøn til gulliggrøn og mat citrongul. Solbeskinnede Frugter har på Træet en karakteristisk mørk brunrød sammenhængende Dækfarve, medens Skyggefrugter er helt uden rødt. Den modne Frugt kan have en smuk lakrød Dækfarve. Huden er glat, tynd, skør og noget glinsende samt forsynet med et stort Antal brungrå Punkter, der især er meget synlige på Solsiden, hvor de er omgivet af rødt, så Frugten får et forelleagtigt Udseende. Større eller mindre Rustfigurer er ikke sjældne.

Bægeret er lille, lukket eller halvåbent, dets Blade er små og spidse. Bægerhulen er lille og flad, den er forsynet med enkelte Ribber, der kan fortsætte op ad Frugten og gøre den lidt kantet. Bægerrøret er lille, skålformet og med højtstillede Støvtråde.

Stilken er middellang og tynd, den kan sidde næsten helt oven på Frugten, men som Regel er der en lille Stilkgrube, der oftest sidder på Frugtens ene Side, og Stilken er da skråtstillet.

Kødet er hvidt, fint og skørt, det er ikke meget saftigt, men af en behagelig sød Smag og fin Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er lille. Stencellevævet kun lidt udviklet. Kærnerne, der ikke altid er veludviklede, er store, ægformede, med lang Spids og gulbrune.

Modningstid. Plukkes sidst i September eller først i Oktober. Er tjenlig til Brug ca. 14 Dage efter Plukningen og kan holde sig til først i November. Er let at opbevare i den Tid, Holdbarheden strækker sig over. Rådner indvendig fra ved Overmodenhed. Egner sig fortrinligt til Kølelagring og skal kunne holde sig til l. Marts.

Anvendelse. Er en udmærket Spisepære, der er almindeligt kendt og skattet. Huden har en noget ram og snerpende Smag, hvorfor Frugten helst bør skrælles. Udmærket til Henkogning og anden Anvendelse i Køkkenet, »men er for fin at bruge hertil«.

Dyrkningsværdi.

Bonne Louise er en af vore allerværdifuldeste Pæresorter. Den bør dyrkes i Plantagedrift i så stor Udstrækning, som Sæsonen tillader. Kan bruges til Mellemplantning. Der må være Mulighed for Eksport af en førsteklasses Vare. En Forudsætning for rentabel Dyrkning er, at Træ og Frugt holdes fri for Skurv. Af den Grund må Sorten anbefales med Forbehold til Privathaver; for mange af disse vil den egne sig bedst til Espaliering, hvortil den er fortrinlig.

Bonne L3.jpg
Bonne Louise. 75-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens Have i København. 15 m højt og 10 m bredt.