Charneu.

Synonymer. Fondante de Charneu, Den kostelige fra Charneu, Köstlicher von Charneu.

Historie. Sorten har sit Navn efter Byen Charneu i den belgiske Provins Liege. En Godsejer Légipont fandt Modertræet her omkring 1800 og flyttede det ind i sin Have. Til at begynde med kaldtes den Légipont eller Merveille de Charneu. Den tyske Pomolog A. F. A. Diel beskrev den i 1825. Sorten er nu almindeligt dyrket, og Frugten er godt kendt i den internationale Handel. Her i Landet beskrives den af Bentzien i 1861 under ovennævnte fordanskede Navn. Den nævnes i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 og er rimeligvis indført hertil fra Tyskland. I »Den danske Frugthave« beskrives den af Slotsgartner David under Navnet Delice de Charneu. På Udstillingen i København 1875 var der 4 Prøver af Kostlige fra Charneaux, den ene fra Norge, 10 af Fondante de Charneaux og l af Delices de Charneaux. H. C. Bredsted har den som Charneu. Anbefalet i 1888 af Gartnerforeningen som Eksportpære. I 1914 anbefalet til almindelig Plantning. Efter den første Frugtsortsundersøgelse anbefalet som en Hovedsort. Den repræsenterede omkring 1920 1,5 % af Landets Pæretræer og var Nr. 10 i Planteskolerne efter Antal Træer i Formering; i 1937 var den Nr. 2, og der formeredes da 16000 Træer af den, deraf 5000 på Dværgstamme.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver smukke, mangegrenede Træer af noget hængende Vækst.

Grundstamme. Charneu er bedst på Vildstamme. Allerede i Planteskolen mærkes det, at den trives mindre godt på Kvæde, hvorfor Mellempodning undertiden praktiseres. Kan dog godt vokse på Kvæde, men er noget upålidelig, idet den kan sygne bort, ligesom den er tilbøjelig til at knække over i Podestedet. Kun til Plantning ved Espalier og på lille Plads er Dværgtræer at foretrække.

Beskrivelse af Træet. På Vildstamme udvikler Charneu sig til et højt, ofte enstammet, meget karakteristisk Træ med sparsom og uregelmæssig Forgrening. Årsskuddene er lange og kraftige. Barken lysebrun med talrige, langstrakte, ikke meget iøjnefaldende Porer. Bladene er ovale til elliptiske, langt tilspidsede, tætsiddende, de er lidt hjerteformede ved Grunden, udpræget rendeformede og tilbagebøjede i en stor Bue, de er tykke, glatte og glinsende, meget mørkegrønne, på Undersiden bleggrønne. Akselbladene lange, meget smalle og placerede lidt oppe på Bladstilken; denne er kort, tyk og rødlig ved Basis. Der er mange, elliptiske, undertiden store Knopskælsblade, som bidrager til at gøre Træet løvrigt. Bladknopperne er små, brede og tilliggende, Frugtknopperne store, spidse, mørkebrune. Blomstringen finder Sted midt i Sæsonen. Blomsterknopperne er næsten hvide, Blomsterne middelstore og halvåbne. Kromosomtallet er 34. Blomsterstøvet er godt, og der er intet i Vejen med Befrugtningen.

Charneu1.jpg .

Dyrkningsforhold. Træerne kan blive gamle, »70-årige Træer er sunde og fuldt bæredygtige«. »Her er der 4050-årige Dværgtræer og 6075-årige Vildstammetræer«. Træerne bliver ret smalle og kan nøjes med en Slutafstand af 810 m. »9-årige Træer er her 4 m høje og 1,52 m brede«. Ældre Træer har vist sig hårdføre i de sidste strenge Vintre, hvorimod unge Træer har lidt Skade ved Nedfrysning og Bortdøen af Frugtsporer og store Barkpartier. Selv om Træerne er temmelig vindføre og på ikke for udsat Plads kan bruges til Alléer og til Læ for Frugthaver, er godt Læ dog at anbefale, da Frugterne er tilbøjelige til at blæse ned og desuden modner sent. Bliver Træerne for høje, kan man med Fordel save Toppen af dem. Trives på forskelligartet Jord. En god, varm og næringsrig Jord er bedst. Er Jorden for fugtig, kan Væksten blive for yppig til Skade for Skudmodningen, Til unge Træer gødes der sparsomt, men rigeligt til ældre, stærkt bærende Træer. Må skæres moderat tilbage i de unge år for at få Form og Stivhed, senere er Beskæring kun lidt påkrævet. Kan dog godt tåle gennemført Sporebeskæring, som den praktiseres over for Espaliertræer. Unge Træer er sparsomt bærende, hvorimod ældre Træer i god Kultur bærer tilfredsstillende og regelmæssigt. Da Frugten sidder godt fordelt og udvikles godt, selv om der er mange, er Frugtudtynding sjældnere påkrævet; den er desuden vanskelig at gennemføre for store Træer. Lykkes godt ved Ompodning og giver hurtigt Resultat.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Charneu er en sund Sort, men den kan dog blive en Del angrebet af Skurv og lidt af Kræft. Solskoldning af Bladene er også noteret. Endvidere angribes den af Galmyg og i højere Grad end de fleste andre Pæresorter af Rødt Spind. Løvsnudebiller har optrådt generende. Er forholdsvis let at holde ren og tåler Sprøjtningerne godt.

Charneu2.jpg
8-årigt Vildstammetræ, 4 m højt og 3 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor; kan på unge Træer være stor. 6,510 cm høj og 5,56,5 cm bred.

Formen er meget foranderlig. Nogle Frugter er korte og nærmest ægformede med kort og spids Stilkende, andre er meget lange og halsede, alle er de meget bulede og ujævne. Bugen sidder under Midten, herfra er Frugten som Regel temmelig stærkt tilspidset mod Bægeret, men dog langt stærkere imod Stilken. Frugten skæv og på den ene Side konkav. Er en karakteristisk, men ikke særlig smuk Pære, forskellig i Form og Farve.

Farven. Grundfarven er græsgrøn med blåligt Skær, senere bliver den gulgrøn til citrongul. Mange Frugter er helt uden Dækfarve, andre har en, dog ofte svag brunrød Stribning på Solsiden eller blot enkelte, rødflammede Partier. Nogle Frugter har en gulorange Kind (så stærkt farvede Frugter, som den ene på Tavlen viste, er sjældne). Huden lidt sej g, tynd og uden bitter Smag; efter Afpudsning skinnende. Hudpletterne talrige, store og grå. Rustpartier ikke sjældne, især på Stilkpartiet.

Bægeret er stort og åbent, dets Blade er tynde, lange og spidse. Bægerhulen er dyb og snæver, den er omgivet af Folder og kraftige, ulige store Ribber. Bægerrøret er en Kegle med dybtsiddende Grifler og lidt over midtstillede Støvdragere.

Stilken er indtil 3 cm lang, middeltyk, lidt krum og vreden, skævt indsat i Frugten. Stilkgrube mangler, men omkring Stilken kan der findes Kødbulke og ringformede Opsvulmninger.

Kødet er hvidgult, fint og saftigt, sødt og med fin Aroma.

Kærnehuset er lille og næsten uden Stenceller. Nogle af Kærnerne er golde, andre er meget store, langovale med lang Spids og mørkebrune.

Modningstid. Skal plukkes sent, helst ikke før omkring Midten af Oktober. Faren for Stormskade og Hensyn til Eksport kan dog gøre tidligere Afplukning nødvendig. Frugten har Sæson til ind i December Måned. Rådner ikke indvendig fra. Kan kølelagres og derved gemmes til Jul. Der er dog ikke Enighed om Sortens Egnethed til Nedkøling.

Anvendelse. Fin Spisefrugt. God til Henkogning og Husholdningsbrug.

Handelsværdien er stor. Sæsonen, Holdbarheden og Frugtens Kvalitet og Evne til længe at kunne holde sig i spisemoden Tilstand gør den til en efterspurgt og førsteklasses Vare til såvel Lokal- som Storhandel. Kiloudbyttet er vel ikke særlig stort, men til Gengæld er Prisen god. Er let at sortere og pakke, bør svøbes for ikke at få Trykskade.

Dyrkningsværdi.

Charneu er en meget værdifuld Pæresort, som kan anbefales til Plantning i Privathaver og Plantager i hele Landet; på udsatte Steder dog kun, hvor der er godt Læ. Kan også finde Plads i mindre Haver, hvori den kan indgå som et Prydtræ. Er glimrende egnet til Espaliering.

Charneu3.jpg
Charneu. 32-årigt Vildstammetræ hos Handelsgartner Johs. Hansen, »Nordlund«, Avedøre. 7,5 m højt og 5 m bredt.