Colorée de Juillet.

Synonymer. Bunte Julibirne. Koloreret Julipære hos Bredsted sidestillet med C. d. J.

Historie. Sorten er tiltrukket ved Frøudsæd af Planteskoleejer Boisbunel jun. i Rouen i Frankrig. Modertræet bar første Gang Frugt i 1857, og samme år blev Sorten sat i Handelen. Er forholdsvis sent blevet udbredt her i Landet. Den nævnes ikke fra Udstillingen i 1875. Det jydske Haveselskab har den i sin Fortegnelse fra 1895 under Sorter, »som ikke kan frakendes enkelte gode Egenskaber«. På Organisationernes Fællesliste fra 1914 anbefales den med noget Forbehold til alm. Plantning. Efter den første Frugtsortsundersøgelse anbefaledes Sorten til Plantning både på Øerne og i Jylland. Den var omkring 1920 Nr. 12 i Planteskolerne efter Antal Pæretræer under Tiltrækning med ialt 2860 Træer, deraf ca. en Fjerdedel på Dværgstamme. Ved Tællingen i 1937 40 blev den Nr. 6 med 10000 Træer. Sortens Udbredelse er altså stigende, hvilket især skyldes Dyrkning i Erhvervsøjemed. Dens Værdi blev bl. a. indset af Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjert ved Kolding, hvor der fandtes en lille Plantning af den i 1920. Carl G. Dahl anfører, at Sorten synes at trives bedre og være mere udbredt i de nordiske Lande end længere sydpå.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække. På Vildstamme giver den kraftige Træer; på Dværg er den svagere.

Grundstamme. Sorten er svagtvoksende og passer bedst til Vild stamme. Kun til små Haver og til små Espalierformer bør Dværgtræer foretrækkes.

Beskrivelse af Træet. Sorten har en åben, noget uregelmæssig Vækst med fåtallige, korte, men tykke Skud og blødt Ved. Barken er chokoladebrun og har talrige, let synlige Porer. Bladene, der er tæt siddende, er store, ægformede til ovale, rendeformede og tilbagebøjede; Oversiden er dybgrøn. Undersiden grågrøn, Bladranden lidt bølget og med små Takker. Stilken kort til middellang, kraftig, rødlig ved Basis. Akselbladene få og små. Bladknopperne er store, butte og askegrå; Frugtknopperne er ægformede. Sorten blomstrer midt i Sæsonen. Knopperne er rosa, Blomsterne er små, lidt rosafarvede, halvtudfol-dede og med krøllede Kronblade. Støvknapperne er stærkt rosafarvede. Kromosomtallet er normalt, Befrugtningsforholdene også normale. Nogle Dyrkere karakteriserer dog Befrugtningen som vanskelig.

Coloree1.jpg
Dyrkningsforhold. Colorée de Juillet må betegnes som hård før, selvom nogle Træer her og der tog Skade i de strenge Vintre. I Blomstringstiden er der gentagne Gange konstateret Skade af Nattefrost. Der findes ingen egentlig gamle Træer af Sorten her i Landet; men den alm. Mening er, at Træerne kan blive gamle. Det middelkraftige, let hængende Træ kræver kun ringe Plads; Vildstammetræer kan nøjes med en Slutafstand af 68 m, Dværgtræer ca. 4 m. Synes at vokse godt på al Slags Jord, er nøjsom og trives godt på Jyllands magre Jorder. Er Jorden for svær og våd, kan det knibe med Vækstafslutningen om Efteråret. Da Frugten plukkes tidligt, er stærkt Læ mindre påkrævet. I Landets mildeste Egne bruger man endog Vildstammetræer af Sorten til Læplantning. Træet kræver megen Næring, når først Frugtbarheden er indtrådt. Der anbefales Kunstgødning hvert og Staldgødning hvert andet år. Sneglebælg er med Held brugt som Dækafgrøde og Grøngødning. Træerne er tilbøjelige til at blive ranglede og danne Vandskud, hvorfor nogen Beskæring er nødvendigt, for Dværgtræers Vedkommende også for at holde Væksten i Gang. Egner sig godt til Indpodning i andre Sorter. Da Væksten er svag direkte på Kvæde og Sammenvoksningen usolid, kan Mellempodning anbefales. Frugtbarheden er stor, tidligt indtrædende og som Regel årlig; den samlede Frugtvægt dog ikke særlig stor. Frugten plukkes efterhånden som den modner; egentlig Udtynding ikke ofte påkrævet, når der ikke ønskes meget stor Frugt.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og let at dyrke. Skurv og Gul Monilia kan dog forekomme, hvorfor der må sprøjtes. Sprøjteskade sjælden, men Sorten tåler dog bedst Bordeauxvædske. Er modtagelig for Angreb af Spindemider; taber ofte en Del Blade efter Oliesprøjtning. Af andre Skadedyr er der noteret om Galmider, Trips, Løvsnudebiller og Galmyg.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på unge Træer noget større, men kan også blive lille. 77,5 cm høj og 5,56 cm bred.

Formen er Ægform. Frugten ofte ligesom skævt afskåret i begge Ender. Bugen sidder på Midten eller lidt under; Frugten afstumpet mod Bæger og Stilk. Som Regel lidt indbuet på den øvre Del og temmelig fyldig ved Stilken.

Coloree2.jpg 7-årigt Træ af Colorée de Juillet, 3 m højt og 3 m bredt.

Farven. Den grønne Grundfarve går ved Modenhed over i Empire- eller Kanariegult med grønligt Skær. Den brunrøde, senere rødorange Dækfarve er på Bæger-partiet afbrudt af smalle Striber af Grundfarven, medens den på Stilkpartiet mere fremtræder i Pletter og Marmorering. Huden er tynd. De talrige små Hudpunkter er brungrå. Huden kan være forsynet med Rustfigurer. Som umoden er Frugten noget mat af Farve, som moden kan den være meget smuk, men holder sig i denne Tilstand kun kort.

Bægeret er åbent eller halvåbent. Bægerbladene smalle og spidse, rosafarvede ved Grunden. Bægerhulen er stor, ret dyb og bred, dens lidet fremtrædende Ribber kan forfølges op over Frugten og gør denne lidt kantet og bulet. Støvtrådene er højtstillede i det lille, keglefor mede, rosafarvede Bægerrør. Griflerne sorte og tynde.

Stilken er ret kort, l2 cm, tyk, krum, fortykket ved Basis. Den er lys nøddebrun og olivengrøn; samme Farve findes i den kraftige Rustudvikling omkring Stilken. Stilkgruben er lille, temmelig dyb og regelmæssig.

Kødet er hvidligt, noget grovt og løst, ret saftigt og med en behagelig, sødlig, lidt krydret Smag. Lugten lidt ram og krydret.

Kærnehuset er omgivet af stærkt udviklede Stenceller. Kamrene små. Kærnerne som Regel veludviklede, lange, spidse, brune og gullige.

Modningstid. Kan i gode år plukkes sidst i Juli; men i dårlige år kan Plukningen udstrækkes til midt ind i September. Plukkes ad flere Gange og sælges og bruges hurtigt, da Holdbarheden er ringe; Frugten bliver melet og smagløs under Opbevaring.

Anvendelse. Colorée de Juillet må betegnes som en god Spisepære, når den er veludviklet og bruges på det rette Tidspunkt. Det er dog ingen førsteklasses Pære, især ikke når den, som det ofte sker, sælges i helt grøn Tilstand.

Handelsværdien er god, især i år hvor der ingen udenlandske Pærer tilføres Markedet; men grundet på den korte Sæson kan der kun afsættes ret begrænsede Mængder. De Handlende kan let tabe Penge på denne Sort og er derfor ikke så glade for den. Sorteringen og Pakningen er let.

Dyrkningsværdi.

Colorée de Juillet er den tidligste af de egentlige Handelspærer, og da den er let at dyrke og Frugten er tiltalende, bør Sorten plantes allevegne. I Privathaver er den Kvaliteten til Trods selvskrevet til at være repræsenteret; for Småhaver er dens ringe Krav til Plads en stor Fordel. Er meget alm. og for Tiden meget rentabel i Erhvervsdyrkning, »har i mange år været en af de mest lønnende her, men i enkelte år med tidlig Pæreimport har den næsten været usælgelig«. Kan naturligvis kun dyrkes i ret begrænset Omfang. Kan meget let espalieres ved Væg og frit. Man kan på den Måde få særlig tidligmoden Frugt. Er egnet til Mellemplantning og hurtig Afdrift.

Coloree3.jpg
Colorée de Juillet. 32-årigt Vildstammetræ hos Handelsgartner Johs. Hansen, »Nordlund«, Avedøre. 5 m højt og 4 m bredt.