Esperens Bergamot.

Synonymer. Bergamote Espéren, Bergamotte d'Esperen, Esperens Bergamotte. Bliver ikke sjældent forvekslet med Esperens Herrepære, Seigneur d'Esperen, hvilket er meget uheldigt, da de to ikke har meget tilfælles med hinanden.

Historie. Sorten er tiltrukket af Major Esperen i Malines i Belgien i 1830 og første Gang beskrevet af den belgiske Pomolog Bivort i 1847. Esperens Bergamot er nu almindeligt udbredt og skattet i pæredyrkende Lande med et gunstigt Klima. J. A. Bentzien beskriver Sorten i 1861; der fandtes da et fritstående Espaliertræ af den i Haveselskabets Have. Den anbefales til Espalier og beskyttede Voksesteder. H. C. Bredsted siger om den i 1890 i sin Håndbog i dansk Pomologi, at den for over 40 år siden er indført her til Landet. Ved den nordiske Udstilling i København i 1875 var der udstillet 18 Prøver af den. Den synes ikke at have været optaget på nogen af de opstillede Sortlister. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 191822 gjorde den sig ikke bemærket. Den har dog stadig været i Formering i Planteskolerne, i 1920 var den således med 34 Træer Nr. 65 efter Antal Pæretræer under Tiltrækning. Ved Tællingen i 1937 var den ikke medtaget.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ikke Vanskeligheder; men der foreligger kun Oplysninger om den fra få Planteskoler.

Grundstamme. Trives godt på Kvæde og bør dyrkes som Dværgtræ, eventuelt podet på en Mellemstamme.

Beskrivelse af Træet. Sorten er kraftigvoksende og kan danne store Træer med stiv, opret Krone. Årsskuddene er talrige og middellange. Den unge Bark er lys chokoladebrun, den har kun få og lidet synlige Porer. Den ældre Bark er askegrå. Bærer mange og store, ovale, jævnt tilspidsede Blade, hvis Overside er friskgrøn og glinsende, medens Undersiden er lysegrøn. Bladpladen er rendeformet og stærkt tilbagebøjet, Randen har meget afrundede Takker. Bladstilken er lang til meget lang, tynd på Midten. Akselbladene er korte og ret brede. Der forekommer en Del lancetformede Knopskælsblade, der kan være ret veludviklede. Bladknopperne er store og rundagtige, medens Frugtknopperne er store og ægformede; de sidder på korte, forgrenede Sporer. Blomstringen finder Sted middeltidligt og varer længe. Knopperne er let rosa. Blomsterne, der sidder i store Stande, er middelstore og har Kronblade med tydelig Negl. Kromosomtallet er 34, og Befrugtningen volder ingen Vanskeligheder.

Dyrkningsforhold. Træerne kan blive gamle, »her i Haven findes et ca. 60-årigt Espaliertræ«. Dværgtræer vil kunne nøjes med en Slutafstand af 45 m. Sorten er hårdfør, men ikke meget trivelig på ugunstig Plads, såle-des som det er konstateret i Nordjylland på Steder, hvor man har fået den i Stedet for Herrepære. Bør kun plantes på varm Jord, på lune, solåbne Steder med godt Læ. Må underkastes rationel Kultur hele Vejen igennem. Beskæringen kan hurtigt indskrænkes til Udtynding af Kronen; denne er tilbøjelig til at blive noget tæt. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, stor og temmelig regelmasssig. Der kan ansættes mange Frugter i en Stand, hvorfor Udtynding ofte kan være påkrævet.

EsperensBergamot1.jpg
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Esperens Bergamot er en sund Sort, der ikke behøver megen Sprøjtning. Kan dog blive angrebet af Skurv. Bredsted har da også karakteristisk nok gengivet en Frugt med »Vandpletter«. I ugunstige år kan Frugten revne.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til lille. 5,56,5 cm høj og 66,5 m bred.

Formen. Fladrund Bergamotform; nogle Frugter nærmer sig til Topformen. Bugen sidder på Midten. Bægerpartiet kan være regelmæssigt afrundet, men også noget ensidigt kantet. Stilkenden er snart fladt afrundet, snart mere tilspidset.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve er dækket af en lys Dug, som giver Frugten et blåligt Skær. Ved Modenhed bliver Grundfarven gulgrøn. Enkelte Frugter har på Solsiden en mat Kind af lyserød eller rødbrun Farve. Huden er tyk og ru. Meget karakteristisk er dens mange og store Hudpunkter, som ofte flyder sammen til større og mindre Rustfigurer. Omkring Bæger og Stilk er der ofte en olivengrøn Rust med Bronzeskær.

Bægeret er stort og åbent eller halvlukket, dets Blade er korte og spidse. Bægerhulen er meget bred og kan være dyb eller flad. Den er omgivet af to eller flere kraftige, afrundede Ribber. Bægerrøret er en flad Skål med dybtsiddende Grifler og højtstillede Støvtråde, således som de allerfleste Pæresorter har det.

EsperensBergamot2.jpg
8-årigt Dværgtræ, 2,5 m højt og 1,5 m bredt.

Stilken er lang og temmelig tyk, noget kroget og med Antydning af Knopper. Den sidder oven på Frugten eller i en lille Fordybning.

Kødet er hvidt, under Huden gulliggrønt, undertiden lidt rødligt, det er meget saftigt, sødt, svagt syrligt og med en behagelig Aroma. Under ugunstige Forhold bliver Kødet hårdt og af mindre god Smag.

Kærnehuset er lille og kun omgivet af få Stenceller. Kærnerne er lange, tykke og spidse, lysebrune og som Regel godt udviklede.

Modningstid. Plukkes så sent som muligt, kan godt tåle nogen Nattefrost og kan derfor blive siddende til henimod November. Frugterne blæser ikke let af, men kan af andre Grunde temmelig pludseligt falde af Træerne, før de er plukketjenlige. Brugssæsonen er Januar til Marts eller længere.

Anvendelse. I god Udvikling og i moden Stand er Esperens Bergamot en fin Spisepære. Hos os kan den kun blive sådan efter en varm Sommer. Er formentlig en god Kogepære.

Handelsværdien for l. Klasses Frugt er stor; men kommer Frugten frem i grøn og rynket Tilstand, er den ikke god at sælge. Er meget let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Af Vinterpærer til Afløsning af Josephine de Malines har vi ikke mange her i Landet. Esperens Bergamot er en af dem, der kan være Tale om. Den bør derfor forsøges. Man må dog være forberedt på, at den kvalitetsmæssigt kan svigte. Sorten bør især plantes ved Espalier i Privathaver og Plantager. Fritstående Dværgtræer kan også lykkes, når Jorden er varm og Pladsen meget lun.

EsperensBergamot3.jpg
Esperens Bergamot. 25-årigt Vildstammetræ i Vipperød Frugtplantage. 6 m højt og 7 m bredt.