Flemish Beauty.

Synonymer. Belle des bois, Holzfarbige Butterbirne.

Historie. Modertræet skal være fundet af en Mand ved Navn Chatillon i en Skov ved Alost i Flandern. Blev formeret under det flamske Navn Bosch Peer. Den belgiske Pomolog van Mons tog den i Formering omkring 1810 og introducerede den i 1818 under Navnet Fondante des bois. Den er også blevet kaldet Belle de Flandres, der oversat er blevet til det af Bredsted og også her benyttede engelske Navn. Bredsted siger, at Sortens mange Navne skyldes, at den har været gjort til Genstand for Spekulation. Sorten er indført hertil af Haveselskabet fra England og findes på Listen fra 1840. J. A. Bentzien beskrev den i 1861. Den er beskrevet i Den danske Frugthave af Slotsgartner Ditlev Eltzholtz, Glorup; i Registret oversættes det tyske Navn til Træf arvet Smørpære. Det jydske Haveselskab anbefalede den i 1895 til Espaliering. Ellers synes den ikke at have været anbefalet til Plantning her i Landet. Nogen større Udbredelse har den da heller aldrig fundet. Ved den første Frugtsortsundersøgelse noteredes der om 12 Træer af den i Sorø-Distriktet. I Planteskolerne tiltrækkes den næsten ikke mere. Flemish Beauty har altså ikke kunnet erobre sig nogen større Plads i den danske Frugtavl. Nogen egentlig forsøgsmæssig Afgørelse af Spørgsmålet foreligger ikke, og det er vel ikke udelukket, at Sorten kan blive mere værdsat i Fremtiden.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at have med at gøre, den giver kraftige og pæne, lidt tyndgrenede Træer.

Grundstamme. Sorten trives godt både på Vildstamme og Kvæde. I alle Tilfælde bør Træerne være lave, så de er lette at passe med den fornødne Sprøjtning og kan få så varmt og lunt et Mikroklima som muligt.

Beskrivelse af Træet. Træet vokser til at begynde med i Højden, men bliver snart bredt og noget hængende i Kronen. Årsskuddene er lange og tynde, buede og knasede. Barken er glinsende rødbrun og forsynet med mange, men ikke meget iøjnefaldende Porer. Bladene er middelstore, ægformede til ovale og med lang Spids, de er rendeformede, tilbagebøjede og hængende. Randen har mange små, afrundede Takker. Stilken er middellang til lang, rødlig. Akselbladene er smalle. Der kan være nogle små lancetformede Knopskælsblade. Bladknopperne er store og tilspidsede; Frugtknopperne er store og langt ægformede. Blomsterne fremkommer tidligt til middeltidligt, de skal være ømfindtlige for Kulde og Væde. Knopperne er rosa. Blomsterne er store og smukke med brede Kronblade og stærktfarvede Støvknapper. Kromosomtallet er normalt og Frugtansætningen god.

Flemish1.jpg
Dyrkningsforhold. Træerne af Sorten kan blive gamle, der nævnes indtil 100 år for Vildstamme- og 60 år for Dværgtræer. De brede Træer kræver god Afstand, vel ca. 10 m til Slut. Sorten er hårdfør, men skal dog dyrkes under gode Forhold og med godt Læ, også fordi Frugten let blæser ned. Må helst holdes i kraftig Vækst ved Gødskning og Beskæring. Dværgtræer i Højkultur og med forholdsvis kort Levealder vil nok være fordelagtigst. Er tidligbærende og meget frugtbar; Frugtudtynding kan blive nødvendig, og i alle Tilfælde bør syge og ikke veludviklede Frugter fjernes hurtigst muligt. Ønsker man at prøve Sorten, kan den med Fordel bruges til Ompodning.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Flemish Beauty er desværre meget udsat for Angreb af Skurv på Skud, Blade og Frugter, hvorfor den må stå på lys og solåben Plads samt passes med gennemført Sprøjtning. Andre Sygdomme er ikke slemme. Tåler godt Kemikalierne, hvorfor det under normale Forhold ikke skulde volde uovervindelige Vanskeligheder at holde Træerne sunde.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på unge Træer kan den være stor, men på ældre Træer kan den falde noget lille ud. 7,59 cm høj og 6,58 cm bred.

Formen er Ægform. Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra Frugten tilspidses regelmæssigt mod Bægerenden, mod Stilken er den ofte indbuet. Er jævn og glat, karakteristisk og tiltalende af Form og Farve. Kan minde noget om Roosevelt.

Flemish2.jpg
8-årigt Træ af Flemish Beauty, 3 m højt og 4 m bredt.

Farven. Det matgrønne Grundfarve går under Modningen over til citron- eller guldgult. Nogle Frugter har en kraftig brunrød sammenhængende Dækfarve, andre har en lysere rød Farve i uregelmæssige Striber og Stænk. På den modne Frugt er Dækfarven lyserød. Huden er tyk og lidt ru, ofte er den forsynet med en grågul, sprængt Rust. Frugten, der er meget karakteristisk, er oversået med talrige små, brune Hudpunkter.

Bægeret er middelstort og halvåbent, dets Blade er smalle og korte. Bægerhulen er lille og flad; den er næsten helt jævn. Bægerrøret er en kort og bred Kegle med højtstillede Støvtråde.

Stilken er ca. 2 cm lang, som Regel skævt indsat i Frugten, den er tynd, elegant buet og sidder i en dyb og snæver Grube, der er rustklædt og som Regel forsynet med en eller to afrundede Kødbulke ved Siden.

Kødet er hvidt til svagt gulligt, tæt og fint, meget saftrigt og af en sød, lidt syrlig Smag med en fremtrædende Aroma.

Kærnehuset er forholdsvis stort, æg- til tenformet og omgivet af en moderat Stencelledannelse. Kærnerne, der som Regel er veludviklede, er ægformede med kort Spids, gulbrune.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September og har Sæson i Oktober til først i November. Er ikke vanskelig at opbevare i denne korte Periode. Kølelagring ved 24° er forsøgt med Held. Forsøg hermed bør fortsættes.

Anvendelse. Kan være en fin og velsmagende Spisefrugt, men er det ikke altid. Antagelig god til Henkogning m. m. Frugtens regelmæssige Form er her en Fordel.

Handelsværdien er god, men Sorten er dog kun lidt kendt. Vil sikkert kunne sælges i større Partier, selv om den ikke kan blive nogen Hovedsort, og det må erindres, at den skal konkurrere med mange andre Pæresorter. Er meget let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Flemish Beauty hører til de Sorter, der kan undværes, idet andre Sorter kan træde i Stedet for. Den har dog så gode Egenskaber, at den ikke helt bør forsvinde ud af Sortimentet, men fortsat dyrkes og iagttages. Pæresorternes Sæson er som Regel kort, hvorfor der er Brug for ret mange af dem til at afløse hinanden. En sådan Afveksling vil desuden oftest være velset af Forbrugerne. Bliver Sorten angrebet af Skurv, kan Frugterne blive helt misdannede, revnede og værdiløse. En Forudsætning for Dyrkningen er derfor en effektiv Bekæmpelse af Svampen. Dette kan næppe gennemføres i ret mange Privathaver. I Erhvervsfrugtavlen fortjener Sorten Dyrkning i begrænset Omfang, eventuelt espalieret ved Væg eller fritstående Espalier.

Flemish3.jpg
Flemish Beauty. 52-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens Have i København. 10 m højt og 5,5 m bredt.