Forel.

Synonymer. Forellepære, Forellpäron, Forellenbirne.

Historie. I 1670 nævner den franske Forfatter Claude St. Estienne Pæren Truite (det franske Navn på Bækørreden eller Forellen, der på Tysk hedder Forelle). Om dette er vor Forelpære er dog usikkert. Den tyske Pomolog J. V. Sickler beskrev den i 1803. I »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« fra 1875 angives, at Sorten sandsynligvis er tiltrukket i Sachsen. Til Sverige skal den være kommet i 1860erne. H. C. Bredsted omtaler Sorten i sin Pomologi fra 1890 og siger: »Her i Landet findes den, eller fandtes den tidligere, i ældre Frugthaver, men der er kun få, som kjende den«. I Det jydske Haveselskabs Liste fra 1873 nævnes Forellepære som en Sort med enkelte gode Egenskaber. På Organisationernes Fællesliste fra 1914 anbefales den til begrænset Dyrkning og helst ved Espalier. At Sorten har ringe Udbredelse i Danmark fremgår af, at den så godt som ikke nævnes i Beretningen fra den første Frugtsortsundersøgelse og slet ikke findes på Listen fra Planteskoletællingen i 193739.

Træet.

I Planteskolen er Formeringen og Tiltrækningen meget let. Sorten vokser fortrinligt på Kvæde og kan formentlig med Held bruges som Mellemstamme.

Grundstamme. Vildstamme og Kvæde synes at være lige velegnede. Da Træerne bør være lave, er Dværgstamme at foretrække.

Beskrivelse af Træet. Forel danner et højt og undertiden mangegrenet Træ, der har Form af en Kæmpebusk. De enkelte Grenpartier er sparsomt forgrenede. Årsskuddene er oprette, lange og kraftige. Barken er rødbrun, forsynet med en lys Dug og mange små, ret iøjnefaldende, gule Barkporer. Bladene er små til middelstore, ægformede med bred bred og kort Spids; Bladgrunden er ofte hjerteformet. Bladene er som unge gråfiltede på Oversiden, senere er de matgrønne, medens Undersiden er hvidliggrøn. Bladranden er forsynet med afrundede Takker. Bladstilken er kort til middellang, tyk, rødlig ved Basis. Akselbladene er smalle og spidse. Kraftige Skud hos denne og adskillige andre Pæresorter bærer foruden de normale Løvblade og Akselblade tillige en tredie Slags Blade, der ser ud som ekstraordinære Akselblade. De er udviklet af Knopskæl, hvis Opgave det normalt er at beskytte den hvilende Knop. Disse Knopskælsblade, som de her kaldes, er hos Forel af meget forskellig Størrelse; de største er som små, normale Blade. Bladknopperne er små, brede og tilliggende; Frugtknopperne er store, kegleformede. Blomstringen finder Sted sidst på Sæsonen. Knopperne er hvide, Blomsterne er små, Kronbladene med tydelig Negl. Sorten har normal Kromosombesætning, og der er ingen Vanskelighed med dens Befrugtning.

Forelp.1.jpg
Dyrkningsforhold. På Vildstamme kan Sorten opnå en betydelig Alder og Størrelse, en Slutafstand af 8 m vil næppe være for meget. Sorten synes at være hårdfør. Den bør dog kun plantes under gode Forhold og på varm Jord. Da Frugterne er meget tilbøjelige til at blæse af, bør Træerne være lave og have godt Læ. I de første år, da Træet vokser stærkt og er utilbøjeligt til at bære, bør der gødes sparsomt, senere må der gødes godt, da Frugterne er tilbøjelige til at blive for små. Sorten danner korte Frugtsporer og er let at forme og beskære. Er Træerne rigt besatte med Frugt, må denne udtyndes.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Forel er meget modtagelig for Skurv, især på Frugterne. I vanskelige år kan Pærerne blive slemt plettede, misdannede og revnede. Den må derfor sprøjtes grundigt; Sprøjteskade er ikke almindelig. Andre Sygdomme synes ikke at være slemme, ej heller Skadedyr.

Frugten.

Størrelsen. Fra gamle Træer kun middelstor, fra unge Træer kan den være større. 5,58 cm høj og 5 cm bred.

Formen er meget varierende, idet nogle Frugter er korte og topformede, andre er middellange og pæreformede, og atter andre er meget lange og næsten flaskeformede. Bugen sidder under Midten. Nogle Frugter er slanke mod Stilken, andre er tykke og brede og forsynet med en Fure i hele Frugtens Længde.

Farven. Den friskgrønne Grundfarve bliver efterhånden gulliggrøn til hvidliggul og ofte overtrukket med en lys olivengrøn Farve, der fremkommer i Skjolder og Partier af forskellig Størrelse. Nogle Frugter er næsten helt uden Dækfarve, andre har på Solsiden et stort Antal regelmæssigt fordelte, rosenrøde eller rødbrune Prikker, og hos nogle Frugter er disse Prikker mere fremtrædende og bundet sammen af en smuk lakrød eller ildrød Underfarve. Endelig kan Solsiden være brunlig rød og mat af Farve. Huden er glat, fedtet og glinsende. Dens talrige små Hudpunkter er på Solsiden omgivet af den ovennævnte karakteristiske Farvetegning og på Skyggesiden af grønt eller olivenbrunt.

Forelp.2.jpg
7-årigt Dværgtræ, 2 m højt og 1,25 m bredt.

Bægeret er middelstort, lukket eller halvåbent; dets Blade er temmelig lange og tynde, i Spidsen tilbagebøjede. Bægerhulen er flad og bred, den er noget uregelmæssig og forsynet med afrundede Ribber, der fortsætter lidt op ad Frugten. Støv-trådene sidder på Overkanten af det korte, grydeformede Bægerrør, som kan fortsætte nedad i et smalt Rør, hvori Griflerne sidder.

Stilken er lang og tynd, den sidder næsten oven på Frugten, men der kan også være en lille Grube med afrundede Folder eller en Kødbulk, som trykker Stilken skæv.

Kødet er hvidt, marvagtigt og ikke helt smeltende, det er saftigt og har en behagelig sød og fin, syrlig Smag med en god Aroma.

Kærnehuset er forneden begrænset af et bredt Bælte med Stenceller, som dog ikke er generende hårde. Kamrene er små og afrundede;de indeholder et Fåtal af store, veludviklede Kærner, der er lysebrune, bredt ægformede med kort Spids.

Modningstid. Plukkes først i Oktober og har Brugstid i November -December. Er noget tilbøjelig til at falde af og må derfor plukkes i Tide. Kan i nogen Grad eftermodne. Sandsynligvis velegnet til Kølelagring.

Anvendelse. Forel er en Spisepære, der hos os ikke bliver helt smeltende og står på Overgangen mellem l. og 2. Kvalitet. Formentlig velegnet til Køkkenbrug.

Handelsværdien er for veludviklede Frugter stor, da vi næppe har nogen mere farvestrålende Pære. Sorteringen er noget vanskelig på Grund af Frugtens varierende Form og Størrelse.

Dyrkningsværdi.

Forelpære kræver gode Voksevilkår og bør derfor kun plantes på beskyttede Steder og i Landets gode Frugtegne. Til Privatfrugtavl kan den på Grund af dens store Skurvmodtagelighed ikke anbefales. Derimod bør den forsøges erhvervsmæssigt, eventult ved Espalier. Frugten er så smuk og værdifuld, at Sorten ikke bør udgå af Sortimentet.

Forelp.3.jpg
Forel. 60-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens Have. 9 m højt og 6 m bredt.