Graapære.

Synonymer. Grise bonne, Guté Graue; Gråpäron.

Historie. Sorten er meget gammel, og antagelig stammer den fra Frankrig, hvor Le Lectier i 1628 omtaler en Sort, som menes at være denne. I det 18. årh. kom den til Tyskland, hvorfra den måske er kommet til Danmark. Er dog også blevet stærkt udbredt fra Holland (den er blevet kaldt Beurré gris d'été de Hollande). Til England og Amerika kom den under Navnene Yat og Yutte (Hollandsk: Jut-peer). I de engelsktalende Lande synes den ikke at have vundet Udbredelse. H. C. Bredsted skriver, at Sorten må være kommet til Danmark i det 18. årh.. da der i 1830erne fandtes gamle Træer af den. Det er sandsynligvis Gråpære, der nævnes i Fortegnelsen fra Odense i 1795 under Navnet Sommer Beurré gris. J. A. Bentzien beskrev den i 1861 under Navnet Den gode Grå. I Fortegnelsen fra 1888 kaldes den Gråpære. Sorten er ofte blevet anbefalet til Plantning. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 191822 blev den anbefalet til Plantning i Østjylland. Den udgjorde da 3,8 pCt. af de undersøgte Pæretræer og var Nr. 3 i Planteskolerne med ca. 7300 Træer under Tiltrækning, deraf ca. en Trediedel Dværgtræer. I 193740 var den Nr. 15 med ca. 4000 Træer. Gråpære er ikke så populær som tidligere; måske fordi den ikke passer godt ind i Nutidens Erhvervsfrugtavl. I Sverige anbefales den til Plantning i Zone III.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med, den danner kraftige, velformede Træer.

Grundstamme. Trives godt på Vildstamme, men usikkert på Kvæde og er her desuden tilbøjelig til at knække i Podestedet. Da Dværgtræer af Sorten har mange Fordele, bør Mellempodning anvendes.

Beskrivelse af Træet. Gråpære danner på Vildstamme et imponerende stort, højstammet Træ med meget bred, hvælvet Krone, som det er vanskeligt og dyrt at plukke Frugten af. Årsskuddene, der ikke er meget talrige, er lange, kraftige og tynde i Spidsen. Barken er rødbrun og har få, men store Porer. Bladene sidder med temmelig stor Afstand, de er store til middelstore, mat mørkegrønne med grågrøn Underside, der hos de stærkt rendeformede Blade er meget synlig. Bladene er ægformede med lang Spids. Randen er fint savtakket. Bladstilken er middellang, kraftig, grøn. Ingen eller hurtigt affaldende Akselblade. Bladknopperne er store, brede og tilliggende. Frugtknopperne er store og ægformede. Blomstrer middeltidligt til sent. Knopperne let rosa. Blomsterne i store Stande, halvåbne, store og meget smukke. Sorten er triploid med 51 Kromosomer og har dårligt Blomsterstøv. Befrugtningen kan volde Vanskelighed.

Graapære1.jpg
Dyrkningsforhold. Er i Almindelighed hårdfør; men de strenge Vintre skadede dog både unge og gamle Træer. Nogle Træer af Sorten er så gamle nu, at der er Tale om Alderdomssvækkelse. Træerne kan blive meget gamle; Vildstammetræer let 100 år og Dværgtræer mindst 50. Kan plantes i alle Landets Egne, på vindudsatte Steder dog kun på Dværgrod. Træet er vindført, men Frugten blæser let af, hvorfor godt Læ er en Fordel. Vildstammetræer kræver en Slutafstand af indtil 12 m, Dværgtræer det halve. Er ikke fordringsfuld med Hensyn til Jordbunden; på mager og tør jord bliver Frugterne let for små. Må som ældre have megen Gødning. Beskæring kan indskrænkes til Formning og senere til Udtynding. Kan ompodes, men ikke altid med godt Resultat. Sorten er på Vildstamme sent bærende, »lader ofte vente 1216 år på sig«, til Gengæld kan gamle Træer bære meget rigt, men som Helhed er Frugtudbyttet ikke over Middel, og Bæringen er uregelmæssig. Dværgtræer bærer tidligere og mere jævnt, men giver heller ikke noget stort Vægtudbytte. Frugtudtynding kan være påkrævet, men er vanskelig at foretage på store Træer; på unge Træer betaler den sig, da. man derved får stor og fin Frugt.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er gennemgående en sund Sort, men hjemsøges dog af Skurv, Gul Monilia, Kræft i Grenvinklerne, Toptørhed, Solskoldning på Bladene samt undertiden af Pæregalmyg. Skurvede Frugter revner let og bliver helt værdiløse. Må passes med Sprøjtning. Svovlkalk kan give Sprøjteskade.

Graapære2.jpg 8-årigt Dværgtræ, 2,5 m højt og 2,5 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Lille, på unge Træer dog middelstor. 66,5 cm høj og 4,55 cm bred.

Formen. Som Regel typisk Pæreform med tyk Bægerende og indsnævret Stilkparti. Nogle Frugter er nærmest topformede.

Farven. Den grågrønne Grundfarve er for en stor Del dækket af Rustovertræk, især på Solsider, hvor Rusten kan være brunlig til kanelbrun og med lidt brunrødt og rosenrødt. Meget iøjnefaldende er de talrige, store lysegrå Hudpunkter. Huden er tyk og sejg, men ikke ubehagelig af Smag, hvorfor Skrælning er upåkrævet.

Bægeret er stort og åbent, dets Blade er lange og spidse, men oftest afknækkede; Bægerhulen er flad, dens Rand er uregelmæssigt foldet og ribbet. Støvtrådene sidder højt i det grydeformede Bægerrør.

Stilken er lang, 34 cm, lige eller krum, tyk og kraftig, den er fortykket i begge Ender og kødet forneden. Den sidder ovenpå Frugten eller i en Fordybning og er da trykket skæv af en Kødbulk.

Kødet er hvidt med gråligt eller gulligt Skær, det er noget grovt og kornet, men meget saftigt og har en sød, særdeles fin og stærkt krydret Smag. Lugten svag.

Kærnehuset er omgivet af Stenceller. Kamrene små. Kærnerne, der ofte er uudviklede, er skinnende sorte, lange og jævnt tilspidsede.

Modningstid. Plukkes fra Midten af September og ad flere Gange; på meget gunstige Steder kan den plukkes noget tidligere. Må plukkes i Tide og kan kun opbevares kort Tid; når den er moden, må den bruges, da den meget hurtigt rådner. Kølelagring er forsøgt med vekslende Held.

Anvendelse. Gråpære er en fin Spisefrugt, der er kendt og afholdt af alle. Er meget anvendt til Syltning sammen med Tyttebær og er fortrinlig til Henkogning og god til Tørring og Kandisering.

Handelsværdien er noget svingende. Pæren er efterspurgt, men ikke til nogen høj Pris. Den korte Sæson kan medføre en Overfyldning af Markedet. Kan være noget besværlig at sortere, da flere Frugter ofte sidder sammen, er ellers let nok at pakke. Tåler ikke noget Tryk og lægges som Regel løst i Emballagen.

Dyrkningsværdi.

Det er med Gråpære som med Æblesorten Gråsten, at de fleste har en velvillig Indstilling Overfor den helt fra Barndommens Dage. Sorten er derfor stadig efterspurgt, men Dyrkningen er i Tilbagegang. Træet bliver for stort og er for længe om at komme i Bæring. Den bør fremdeles plantes i store Privathaver og også i nogen Udstrækning i Frugtplantager, især som Dværgtræer. Er ikke egnet til Espaliering.

Graapære3.jpg Gråpære. 60-årigt Vildstammetræ i Guldborg på Lolland. 20 m højt og 13 m bredt.