Grev Moltke.

Synonymer. Greve A. V. Moltke, Grev Mokkes Pære, Moltke, Graf Moltke, Roi Christian.

Historie. J. A. Bentzien omtaler Sorten i Dansk Havetidende 1860 under Navnet Grev A. V. Moltkes Pære. Om dens Historie meddeler H. C. Bredsted, at Gartner P. J. Galthen i 1850 i et lille Lystanlæg, »Iskjælderen«, der hørte til Turebyholms Have, fandt Modertræet, som blev flyttet hen på et bedre Sted. I Forstassistentens Have i Turebyholm står et gammelt, udlevet Træ, som man har ment var Modertræet, men det synes dog ikke at være gammelt nok dertil. Galthen beskrev Sorten i »Den danske Frugthave« i 1871 under Navnet Grev A. W. Moltkes Pære. Sorten blev i 1860 tilkendt Haveselskabets Sølvmedalje og opkaldt efter Lensgreve A. V. Moltke til Bregentved, Besidderen af Turebyholm. Denne fortrinlige Sort, der efter alt at dømme er fremkommet tilfældigt, blev hurtigt spredt ud over Landet og til Nabolandene og spiller nu en meget stor Rolle for Pæredyrkningen i Danmark, Norge og Sverige. Mod Syd synes den ikke at være så værdifuld og findes da heller ikke omtalt i de nyeste tyske og engelske Pomologier. I 1875 var der i København udstillet 27 Prøver af Sorten, deraf 3 fra Sverige. 1865 anbefalede Haveselskabet Grev Moltke til alm. Dyrkning i mindre Haver. Siden er den meget ofte blevet anbefalet til Plantning. Ved Frugtsortsundersøgelsen 191822 udgjorde den 20 % af de undersøgte Pæretræer. Den var dengang Nr. l i Planteskolerne med over 7000 Træer under Tiltrækning, deraf ca. 1/3 på Kvæderod. I 1937 blev der i Planteskolerne tiltrukket ca. 24000 Træer af Sorten, deraf ca. 1/6 på Kvæde.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere; den har en kroget, noget hængende Vækst og må bindes op. Dværgtræer ret svage.

Grundstamme. Sorten trives bedst på Vildstamme, og den bør i Almindelighed dyrkes på dette Underlag. Kan dog godt vokse direkte på Kvæde, men såvel Træernes Størrelse som deres Levealder er meget variabel. Til Dværgtræer bør anvendes Mellempodning.

Beskrivelse af Træet. Grev Moltke er af middelkraftig Vækst. De unge Træer er tilbøjelige til at danne Grentorne og har i det hele taget et noget »vildt« Udseende. Kronen er løvrig, bred, rundagtig, dog undertiden høj og kegleformet og har noget hængende Grene. Årsskuddene er middelkraftige, noget knæede, buede og hængende. Barken er gulligbrun, glinsende og med små Porer. Bladene middelstore, ovale med kort og bred Spids; de er kun lidt rendeformede, men noget bølgede og tilbagebuede. Oversiden friskgrøn og glinsende. Undersiden matgrøn. Bladene er, især mod Spidsen, forsynede med fine Takker. Bladstilkene middellange, temmelig tynde; danner ofte en stor, indtil ret Vinkel med Bladpladen. Akselbladene er lange og snoede. Bladknopperne er mørkebrune, spidse og udstående. Frugtknopperne er små, ægformede, mørkebrune, lidt åbne i Spidsen. Blomstringen finder Sted midt i Sæsonen. Blomsterknopperne let rosa. Blomsterne middelstore, skålformede og med stærkt farvede Støvknapper; de præsenterer sig ikke særlig godt sammen med de unge, gråfiltede Blade. Sorten har 51 Kromosomer og danner dårligt Pollen; den kræver gode Befrugtningssorter i Nærheden. Under alm. Dyrkningsforhold volder Befrugtningen dog ingen Vanskelighed, men Grev Moltke er uegnet som eneste Pæretræ i isolerede Haver. Herrepære, Bonne Louise og Williams angives som gode Befrugtningssorter.

Grev Moltke1.jpg

Dyrkningsforhold. Vildstammetræer kan formentlig blive gamle; Træer over 6075 år er endnu sjældne. Dværgtræer lever undertiden kun et kortere åremål, men kan også blive 50 år og mere. Træerne bliver ikke meget store, selv om de kan blive både brede og høje. For Vildstammetræer vil en Slutafstand af 10 m være passende; for Dværgtræer det halve. Sorten er hårdfør; tog kun ringe Skade i de strenge Vintre. Kan på lune Steder dyrkes uden eller med ringe Læ; i udsatte Egne må der naturligvis Læ til for at beskytte Træet mod Vindslid og Frugten mod mekanisk Beskadigelse og Nedblæsning. Grev Moltke trives på al Slags Jord, dårligst på let Jord; den synes at kræve megen Fugtighed. Ældre, frugtbærende Træer må ernæres godt for hvert år at give en Høst af veludviklet Frugt. Træernes uregelmæssige Vækst vanskeliggør Beskæringen til at begynde med; senere bygger Træet sig regelmæssigt op og behøver ingen årlig Beskæring. Kan godt sporebeskæres; Sporene er korte. Frugtbarheden er ikke stor de første år, men bliver senere god; ofte er Træerne stærkt behængte med Frugt, men hviler da tit året efter. »21-årige Træer har givet ca. 20 Tons Frugt pr. ha, 13 Tons er det almindelige« (Fejø). Frugtudtynding er ikke sjældent ønskelig og udføres enkelte Steder. Sorten kan udmærket bruges til Indpodning i andre, mindre kurante Sorter, men som Regel vil man her foretrække finere Sorter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Grev Moltke er en sund Sort og kan til Nød klare sig uden egentlig Pleje. Skurv angriber ikke sjældent Skud, Blade og Frugter de sidste kan revne og blive helt ubrugelige. Kræft og Frugtskimmel optræder også. I Varmeperioder er Solskoldning på Bladene ret almindelig. Endvidere er Sten i Frugten en hyppigt forekommende Skavank. Er årsagen ikke Tægestik, skyldes den måske Vandmangel og dårlig Vækst. Den dårlige Vækst kan undertiden føres tilbage til Kvæderoden. I sådanne Tilfælde vil stærk Beskæring og rigelig Gødskning ofte kunne hjælpe. Undersøgelse af Jordbundsforholdene kan også anbefales. Af Skadedyr er noteret Trips, Spindemider og Tæger. God Sundhedspleje betaler sig. Sprøjteskade sjældent forekommende.

Grev Moltke2.jpg
8-årigt Vildstammetræ af Grev Moltke, 3 m bredt og 3,5 m højt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på unge Træer stor, men på gamle og rigtbærende Træer lille. 6,58 cm høj og 67,5 cm bred.

Formen. Uregelmæssig, noget klumpet, buklet og kantet. Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten aftager mest mod Stilken. Bægerenden lige afskåret, bred, femkantet; Stilkenden lidt indbuet. Frugten skæv.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve bliver efterhånden oliven grøn til gulliggrøn og varm citrongul. Mange Frugter helt uden Dækfarve, andre har på Solsiden en grålig brunrød, senere rødbrun Farve, der især kommer frem efter Afpudsning af Frugten. Så strålende Frugter som den ene på Farvetavlen er ikke almindelige. Huden er meget tyk og sejg, den har talrige små Hudpunkter og meget ofte Korkdannelser.

Bægeret er middelstort og lukket. Bægerbladene er tykke, brede og korte. Bægerhulen er ret dyb og snæver, forsynet med små Folder og ulige store, kraftige Ribber, der fortsætter ned over Frugten til Bugen. Bægeret er en bred Kegle med dybtsiddende Grifler og højtsiddende Støvdragere.

Stilken er 1,52 cm lang, tyk, især forneden, noget furet, grå. Den sidder i en lille, temmelig regelmæssig Grube, der er beklædt med olivengrøn eller gulgrøn Rust. Den ene Side af Gruben er højere end den anden.

Kødet er hvidt med grågult Skær, det er temmelig fint og meget saftigt, næsten smeltende. Smagen sød med en ikke stærk, men karakteristisk Aroma. Svag Lugt. Frugten skal helst skrælles.

Kærnehuset er tenformet og omgivet af en moderat Stencelledannelse. Kærnerne ret veludviklede, meget lange og smalle, mørkebrune.

Modningstid. Plukkes som Regel i sidste Halvdel af September. Plukning ad flere Gange anbefales. Plukkes ikke sjældent for tidligt til Salg i Byerne, der så får »møre Mokker«, der er vandede og uden Aroma. Brugstiden er fra umiddelbart efter Plukningen og Oktober Måned ud. Anvendes Nedkøling, kan Sæsonen udstrækkes til ind i November og senere. Om Frugtens Egnethed for Nedkøling er Meningerne delte: »Glimrende«, »anvendelig«, »mister den gode Smag«.

Anvendelse. Grev Moltke er en god og velsmagende Pære af ikke allerfineste Kvalitet. Er god til Brug i Køkkenet. Velegnet til Henkogning, Syltning, Tørring m. m. og bruges da også meget hertil i Hjemmene og på Konservesfabrikkerne.

Handelsværdien er god til meget god. Er billig at producere og kan derfor sælges billigt og i store Mængder. Er kendt af alle og kan fremfor andre Sorter siges at være en »Folkepære«. Er let at sortere og pakke, »fylder godt og vejer meget«.

Dyrkningsværdi.

Grev Moltke er ubestridt Danmarks Hovedsort af Pærer. Den kan anbefales til Plantning i alle Privathaver samt til Erhverv. Dog må dens korte Sæson tages i Betragtning. Til Eksport er den hverken holdbar eller fin nok. Mindre gode Egenskaber er Tilbøjeligheden til Skurv og Stendannelse, den korte Holdbarhed med Rådnen indvendig fra. Bruges ofte til Espaliering; Vildstammetræer må have stor Plads og bærer sent, men kan være særdeles tilfredsstillende, dog helst i Landets mindre gunstige Frugtegne og ikke gerne ved Sydvæg, da Frugten her kan blive kornet i Kødet og af ringere Smag.