Hardy.

Synonymer. Beurré Hardy, Gellerts Butterbirne.

Historie. Sorten stammer fra den franske By Boulogne-sur-Mer, hvor den omkring året 1820 blev tiltrukket af en Mand ved Navn Bonnet. Planteskoleejer J. L. Jamin i Boug-la-Reine erhvervede den i 1830 og satte den i Handelen i Tiden mellem 1840 og 1845 efter at have opkaldt den efter Professor A. J. Hardy, der var Direktør for Luxembourg-Haverne ved Paris. Til Tyskland kom den fra van Mons i Louvain i 1838. Den tyske Pomolog J. G. C. Oberdieck beskrev den i 1852 og opkaldte den efter den tyske Digter Gellert. Det amerikanske pomologiske Selskab optog den på sin Liste over anbefalede Sorter i 1862. H. C. Bredsted beskriver Sorten, men nævner intet om, hvornår den er kommet her til Landet. På den store Frugtudstilling i København i 1875 var der udstillet 8 Numre af den. På Alm. dansk Gartnerforenings Frugtsortsliste fra 1888 er den medtaget som velegnet til Dyrkning på Dværgrod. Den findes også i Det jydske Haveselskabs Fortegnelse fra 1895. I 1914 anbefaledes den til almindelig Plantning, hvorimod den ikke er medtaget mellem de anbefalede Sorter efter Afslutningen af den første Frugtsortsundersøgelse. Ved Planteskoletællingen i 1920 var den Nr. 47 i Rækkefølgen, medens den i 1937 var Nr. 18, og den synes således at vinde øget Udbredelse; det samlede Antal Træer i sidstnævnte år var dog kun 350, hvoraf ca. 60 % var Vildstammetræer. I Sverige anbefales den hovedsagelig til Privathaver i Zone I og på godt beskyttet Voksested.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver kraftige Træer med få tykke og oprette Grene. Gror meget villigt på Kvæde og kan bruges som Mellemstamme for Sorter, som ikke trives godt direkte på denne Grundstamme.

Grundstamme. Sorten trives godt både på Vildstamme og Kvæde. Egner sig måske bedst for Kvæde, da Vildstammetræer kan blive generende høje og ikke altid er tilstrækkelig frugtbare.

Beskrivelse af Træet. Hardy danner et meget højt og stærkt Træ. Årsskuddene er meget lange og kraftige, men fåtallige. Barken er chokoladebrun og har ikke meget iøjnefaldende Porer. Bladene er store til middelstore, ovale med hjerteformet Grund, de er udpræget rende formede, noget bølgede og stærkt tilbagebøjede, næsten tilbagerullede og hængende. Oversiden er dybgrøn, Undersiden matgrøn. Randen fint savtakket. Bladstilken er middellang til lang og af vekslende Tykkelse. Akselbladene er smalle og spidse, bøjet til Siden. Om Efteråret antager Bladene en gulgrøn Farve. Bladknopperne er mørkebrune, små, spidse og udstående, Knopskællene med aske- eller sølvgrå Tegninger. Frugtsporerne er korte, og Frugtknopperne er store, ægformede og spidse. Blomstrer lidt over Midtsæsonen. Blomsterknopperne hvide, Blomsterne små, sidder i mangeblomstrede og tætte, godt adskilte Stande. Støvknapperne livligt rosa. Sorten har 34 Kromosomer og sætter ret villigt Frugt.

Hardy1.jpg
Dyrkningsforhold. Træerne kan blive gamle, »her har vi et Træ på over 60 år, som er i fuld Bæring«. »Her er et Vildstammetræ, der er over 70 år, og som både vokser og bærer godt«. Til at begynde med kræver Træerne kun ringe Plads; men med Tiden breder de sig også til Siderne. 4 m for Dværg- og 8 m for Vildstammetræer er måske passende Slutafstand. Sorten er meget hårdfør, men -da den er meget lækrævende, hører den fortrinsvis hjemme i de mindre vindudsatte Egne og på Steder med godt og højt Læ. Synes at trives på al Slags Jord, men kræver på let Jord megen Gødning. Kan sporebeskæres, men kan også næsten helt undvære Beskæring. Kommer Træerne op i Vindzonen, kan det anbefales at save Toppen af dem. Frugtbarheden lader noget tilbage at ønske, selv om den kan være år-lig og god. »Her dårlig og uregelmæssig«, »som ældre udmærket, bærer hvert andet år«, »ældre Træer kan svigte flere år i Træk«. Frugtudtynding bliver under disse Omstændigheder ikke meget påkrævet; små og meget uregelmæssige Frugter bør dog altid fjernes. Som Middel til at standse den vegetative Vækst og fremme Frugtsætningen ses. Rodbeskæring anbefalet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Hardy angribes ikke meget af Sygdomme. Skurv kan dog forekomme på Frugten. Sprøjteskade er ikke noteret.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tendens til at blive lille. 68 cm høj og 5,56,5 cm bred.

Hardy2.jpg
8-årigt Vildstammetræ, 4 m højt og 2 m bredt.

Formen. Æg- eller Topform, nogle Frugter rundagtige, andre nærmest kegleformede. Frugterne skæve, nogle lidt indbuede på Stilkpartiet, Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten er regelmæssigt afrundet mod Bægeret. Stilkenden bred. Er en karakteristisk, noget klumpet Frugt.

Farven. Grundfarven på Solsiden grågrøn og på Skyggesiden græsgrøn; ved Modenhed er den grågul eller gyldengrå. Nogle Frugter har Striber og Tegninger af rødt på Solsiden, og enkelte bar en mere sammenhængende brunrød

Farve, hvorigennem Grundfarven ses, men på de fleste Frugter er der kun Antydning af Dækfarve. Huden er lidt ru, temmelig tyk og tæt oversået med gråbrune, især på Solsiden fremtrædende Hudpunkter.

Bægeret er stort og åbent, dets Blade er smalle og spidse, ofte fladt udbredte. Bægerhulen er flad og meget bred og regelmæssig; enkelte Frugter har dog kraftige Ribber, der fortsætter noget op ad Frugten og gør dennes Bægerparti lidt kantet. Bægerrøret er en bred Skål med midtstillede Støvtråde.

Stilken er 1,52 cm lang, kraftig og fortykket ved Basis, næsten lige, men ofte skævt indsat i Frugten. Nogle Frugter er helt uden Stilkgrube, men har så en Kødbulk ved den ene Side af Stilken, andre har en lille, flad, rustklædt Grube.

Kødet er hvidt med gulligt og grønligt Skær, det er fint og skørt, meget saftigt og smeltende, sødt og med fin Aroma.

Kærnehuset er lille. Stendannelsen er ikke meget fremtrædende. Kærnerne ofte golde, men ellers sortebrune, ægformede med lang Spids og tydeligt Næb.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September og helst ad flere Gange, da den modnende Frugt meget let blæser ned. Har Sæson i Oktober til lidt ind i November. Holdbarheden er ret god, og Hardy sælges da også i den internationale Frugthandel. Frugten rådner undertiden indvendig fra. Skal være velegnet til Kølelagring.

Anvendelse. Er en fin Spisepære, som dog ikke allevegne udvikles tilfredsstillende, »her er den dårlig, lidt grov«. God til Køkkenbrug.

Handelsværdien er god til særdeles god. Meget let at sortere og pakke, men må behandles med Varsomhed.

Dyrkningsværdi.

Hardy kan anbefales til Plantning i Privathaver og Plantager, men kun i de gode Frugtegne og hvor der er Læ. Dyrkes bedst som Dværgtræ eller Vildstammetræ med meget lav Stamme. Er let at holde sund. Frugtbarheden lader vente noget på sig og er som Helhed ikke stor. Dværgtræer af Sorten egner sig til Espaliering, hvor der er god Plads, og kan i denne Form dyrkes overalt i Landet.

Hardy3.jpg
Hardy. 64-årigt Vildstammetræ i Frugthaven ved Bregentved. 6 m højt og 5 m bredt.