Kejserinde.

Synonymer. Espargne, Sparbirne, Jargonelle, Kejseinnne. Historie. Sorten er meget gammel og af fransk Oprindelse. Den er omtalt af Le Lectier i 1628. Den har i Tidens Løb fået mange Navne, det franske Navn Epargne bruges også i Sverige, Tyskerne kalder den Sparbirne, og i den engelsktalende Verden hedder den Jargonelle. Her i Landet er Sorten også gammel, den findes således i Fortegnelsen fra Planteskolen i Odense fra 1795 og under Navnet Kejserinde. H. C. Bredsted siger, at dette Navn først trængte igennem i 183040erne; tidligerer kaldes den ofte Cuisse Madame. I Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 findes den både som Kejserinde og Jargonelle. I »Den danske Frugthave«, hvor Sorten beskrives af Slotsgartner J. C. Eltzholtz, kaldes den Keiserinde Pære, og det anbefales at nøjes med at plante et enkelt Træ i en større Frugthave. Den er gentagne Gange anbefalet til Plantning her i Landet. Blev ikke direkte anbefalet efter Frugtsortsundersøgelsen i 191822. Udgjorde da 0,8 pCt. af de undersøgte Pæretræer. Var omkring 1920 Nr. 20 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning med ialt ca. 1600 Træer, deraf ca. en Fjerdedel på Dværgstamme. I 193740 var den Nr. 22 med 520 Træer. Det skønnes heraf, at Sorten er på Retur. I Sverige fandtes Kejserinde dyrket først i det 18. årh. Carl G. Dahl anbefaler den ikke til fortsat Plantning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, men vanskelig at forme på Grund af den hængende og uregelmæssige Vækst.

Grundstamme. Bedst er Vildstamme, men Kvæde kan dog også anvendes. I Norge har det været brugt at pode den ind i selvsåede Røn.

Beskrivelse af Træet. Danner efterhånden en bred kegleformet, noget uregelmæssig Krone med hængende Grene. Af Hensyn til Færdslen saves de nedre Grene ofte af, og Træet bliver højstammet; ofte er det hældende. årsskuddene er fåtallige, meget lange og tykke, bulede og knasede. Barken er brunsort, senere hvidliggrå, forsynet med mange små Porer. Bladene er talrige, bredt rendeformede, store og tykke, ægformede med lang Spids; de er mørkegrønne og skinnende på Oversiden og lysegrønne på Undersiden. Randen er skarpt savtakket. Stilken middellang til lang og ret kraftig. Ingen eller hurtigt affaldende Akselblade. Bladknopperne er middelstore, brede og afrundede. Frugtknopperne er ægformede. Blomstrer midt i Sæsonen. Knopperne med markeret rosa Tegning, Blomsterne talrige, store og meget smukke; de er halvåbne. Sorten har 51 Kromosomer, men sætter dog meget villigt Frugt.

Kejserinde1.jpg

Dyrkningsforhold. Sorten er meget hårdfør og dyrkes da også en hel Del i Norge og noget i Sverige. Den er imidlertid noget modtagelig for Sygdomsangreb, hvilket medfører, at den kan skades af Kulde og anden Modgang. Træerne kan blive gamle, sikkert mere end 100 år. Bliver kun middelstore og kan på Vildstamme nøjes med en Slutafstand af 8 10 m; Dværgtræer kan blive 6 8 m i Diameter. Bør kun dyrkes under gode Forhold i varm, ikke for fugtig Jord. Læ ønskeligt, selv om Frugthøsten sker tidligt. Af Hensyn til Faren for Kræftangreb og Toptørhed bør der gødes med særlig Omtanke. Må beskæres for at få Form og Stivhed; senere ingen eller kun lidt Beskæring. Utilfredsstillende Træer af Sorten kan udmærket godt ompodes, »hvilken er den eneste Fordel ved Sorten«, bemærker en Medarbejder. Dværgtræer bærer tidligt Frugt, medens Vildstammetræer lader vente på sig. Er som ældre Træ frugtbar, omend noget ustabil. Frugtudtynding undertiden fordelagtig, kan også praktiseres ved at høste Frugten ad flere Gange.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en af de Pæresorter, der angribes mest af Kræft; store Kræftsår findes således ofte på Stamme og Hovedgrene, hvormed kan følge en kraftig Udvikling af Vandskud. Skurv og Gul Monilia kan også være meget generende. Skurvangreb giver ofte Anledning til, at Frugten revner. Gennemført Sprøjtning nødvendig. Tåler godt Kemikalierne. Af Skadedyr er der noteret om Galmyg og Hvepse. Ormstukne Frugter, angrebne af Æbleviklerens Larve, er ikke helt sjældne.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 78,5 cm høj og 55,5 cm bred. På unge Træer kan Frugten være af anselig Størrelse.

Formen er slank Pæreform. Bægerenden er tyk, Stilkenden lang, tynd og slank. Enkelte Frugter er mere kegleformede. Er en elegant formet Pære.

Farven. Den grønne Grundfarve bliver efterhånden lysegrøn til hvidliggul eller gullig. Mange Frugter er helt uden Dækfarve, andre har en brunligrød, senere mere livlig rød Solside. Dækfarven uregelmæssigt fordelt i utydelige Striber og Stænk. Omkring Bægeret kan der være lidt rødt, og ved Stilken er der ofte en gråbrunlig Kystdannelse. Dette Parti er noget tilbøjeligt til at rådne, ligesom det er her, Frugten først begynder at skrumpe ind. Huden er tør og tyk; den er forsynet med mange Hudpunkter, der på den halvmodne Frugt er omgivet af grønt; på Solsiden er de gulgrønne.

Kejserinde2.jpg
8-årigt Træ af Kejserinde, 2,5 m højt og 2,5 m bredt.

Bægeret er lukket eller halvt åbent; dets Blade er lange og spidse, men som Regel afknækkede, ved Basis er de kødede og lidt rødlige. Bægeret sidder oven på Frugten eller i en flad Nedsænkning omgivet af mange og ulige store Folder. Bægerrøret stort.

Stilken er 45 cm lang, lige eller krum i en eller to Buer. Den er lidt violet ved Basis og sidder oven på Frugten og undertiden omgivet af en eller flere små Kødbulke.

Kødet er hvidt med gråligt Skær; det er noget løst, grovt og kornet; det er saftigt og sødt med lidt Aroma eller Vinsmag, lidt snerpende. Lugten er syrlig, krydret.

Kærnehuset er lille og omgivet af store, gule Stenceller. Kærnerne, der ofte er dårligt udviklede, er mørkebrune, lange og spidse.

Modningstid. Modner fra Midten af August til Midten af September efter Voksested og Vejrlig. Plukkes ad flere Gange. Holder sig kun indtil 14 Dage efter Plukningen, og nogen egentlig Opbevaring af Frugten kommer ikke på Tale. Kan hurtigt få Kærneråd.

Anvendelse. Er en saftig, velsmagende, let syrlig Spisepære. Kan også anvendes i Køkkenet og på Fabrikkerne.

Handelsværdien karakteriseres lige fra ingen til stor, men må vel siges at være jævnt god for begrænsede Partier. Til Storhandel er den uegnet, medmindre man vil plukke den, før den er helt udviklet, hvilket naturligvis går ud over Kvaliteten. Er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

På Fejø og andre Steder findes der en Del ældre Træer af Kejserinde, som leverer de undertiden ret store Frugtpartier, der kommer i Handelen. Disse Træer bør naturligvis plejes og passes. Nyplantning af Sorten er mere tvivlsom. Til Privathaver er den noget for sart og fordringsfuld samt af ikke helt tilfredsstillende Kvalitet; til Erhverv har man andre Sorter, der er mere rentable. Den konkurreres efterhånden ud af Colorée de Juillet og Clapps Favorite. Kan bruges til fritstående Espalier og måske også til Espaliering ved en Nordvæg.

Kejserinde3.jpg
Kejserinde. 65-årigt Vildstammetræ i Landbohøjskolens Have i København. 11 m højt og 7 m bredt.