Napoleon.

Se billede http://www.pometet.kvl.dk/Paerehistorier/Napoleon.htm

Synonymer. Napoleon I, Napoleons Butterbirne.

Historie. Sorten er tiltrukket af Gartner Liart i Mons i Belgien omkring 1808. Modertræet blev købt af Abbed Duquesne for 33 Franc og af ham døbt Beurré Napoleon. Den franske Pomolog André Leroy kalder den i sin Dictionnaire de pomologie fra 1869 for Napoleon I til Adskillelse fra Sorten Napoleon III, der fremkom i 1864. Da denne Sort ikke er kendt i Danmark, og her heller ingen andre Napoleon-Pærer dyrkes, kan Navnet uden Fare for Forveksling forkortes. Her til Landet er Sorten sandsynligvis indført af Haveselskabet, i hvis Fortegnelse fra 1840 den findes. J. A. Bentzien beskriver den i 1861 under Navnet Napoleons Smørpære og bemærker, at den bedst dyrkes som Pyramide på Kvæde- eller Pærestamme. I »Den danske Frugthave« beskrives Sorten af Planteskoleejer C. W. L. Bruun, Høje Bøge ved Svendborg. H. C. Bredsted har den som Napoleon I. I 1856 anbefaledes Sorten til Plantning af Selskabet til Havedyrkningens Fremme (det nuværende Det kgl. danske Haveselskab), og senere er den ofte blevet anbefalet til Dyrkning. Den kom dog ikke på Listen over anbefalede Sorter efter Frugtsortsundersøgelsen i 191822. Den var dengang Nr. 28 efter Antal Træer under Tiltrækning i Planteskolerne. Sorten synes at være blevet mindre populær efterhånden; i Henhold til den sidste Planteskoletælling blev der kun tiltrukket 130 Træer af den om året i 193739, ligelig fordelt på Vildstamme og Dværg.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver dog et noget spinkelt og sparsomt forgrenet Træ.

Grundstamme. Kan trives på såvel Pærestamme som Kvæde, men bliver som Dværgtræ kun lille og af ringe Livskraft, hvorfor denne Form kun egner sig under særlige Forhold. På Vilstamme er Træet kraftigt, men noget utilbøjeligt til at bære Frugt.

Beskrivelse af Træet. Væksten er til at begynde med temmelig kraftig, men sagtner snart af, og Træet bliver kun lille; det har en åben, sparsomt forgrenet, uregelmæssig og noget hængende Krone. Årsskuddene er på unge Træer kraftige. Barken er gulbrun med mange Porer, Bladene er store og karakteristiske ved deres glinsende grønne Farve, de er ægformede til ovale, næsten fladt udbredte; Undersiden er blålig grøn. Bladranden er næsten hel, men kan være forsynet med grove Takker. Bladstilken kort til lang og i sidste Tilfælde tynd og bøjelig. Der er ingen eller hurtigt affaldende Akselblade. Bladknopperne er store, kortspidsede og askegrå; Frugtknopperne er langt ægformede og spidse. Blomstrer sent på Sæsonen. Knopperne er hvide med rosa Tegning. Blomsterne er store med brede Kronblade og violette Støvknapper, kønne. Sorten har 34 Kromosomer, Blomsterstøvet er normalt udviklet, men da Napoleon er noget uvillig til at sætte Frugt, bør den plantes sammen med gode Bestøvningssorter.

Napoleon1.jpg

Dyrkningsforhold. Napoleon kræver kun ringe Plads, ca. 7 m for udvoksede Vildstammetræer og 4 m for Dværgtræer. Hårdførheden er ikke stor, »Sorten er en af de første, der fryser i Planteskolen«. Kan derfor kun dyrkes med Held i Landets mildeste Egne. Kræver varm, veldrænet Jord og godt Læ, men må af Hensyn til Faren for Skurvangreb dog stå på åben, sollys Plads. Frugten blæser ikke let af Træerne. Truer Træerne med at standse i Væksten, må de beskæres stærkt og gødes godt. Kan blive ret gammel, »her findes Espaliertræer på ca. 35 år, som endnu er godt ydende«. Lever længe på Vildstamme. »Har et enkelt Træ, det er 23 år, men kun lille og sparsomt bærende«. Frugtbarheden kan være god, men som Helhed er den ujævn og under middel; den er heller ikke særlig tidligt indtrædende, »her har 68-årige Snortræer endnu intet båret«. Egner sig formentlig godt til Indpodning i kraftige Sorter. Frugtudtynding kun sjældnere nødvendig udover Fjernelse af små og vanskabte Frugter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Skurv er Sortens værste Fjende; navnlig Frugterne kan blive slemt angrebne, revnede og helt værdiløse. Den angribes også af Frugtskimmel. Især fritstående Træer kræver megen og rettidig Sprøjtning. Sprøjteskade synes ikke at forekomme. Toptørhed hos fritstående Træer ikke sjælden.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 6,58 cm høj og 5,56,5 cm bred. Formen. Frugterne kort og bredt pæreformede. Bugen sidder under Midten, Bægerenden bredt afrundet, Stilkenden ofte noget flad. Frugten noget ujævn og buklet, Tværsnittet fladrundt. Er en i Formen forskelligartet og noget uelegant Pære

Napoleon2.jpg
10-årigt Dværgtræ, 2 m højt og 2 m bredt.

Farven. På Træet er Frugten intensiv grøn og meget glinsende. Senere bliver Grundfarven gulliggrøn til kanarie- eller koboltgul. Dækfarve mangler, men Grundfarven er varmest på Solsiden. Huden ret tyk, ru, uden Afsmag; tæt besat med større eller mindre, lidet synlige Punkter.

Bægeret er middelstort, dets Blade er smalle, ret lange og opretstå-ende, lukker halvvejs sammen. Bægerhulen er ret dyb og af vekslende Bredde, den er noget uregelmæssig og omgivet af enkelte Ribber, som stærkt afrundede fortsætter op over Frugten og gør denne lidt kantet. Bægerrøret er lille, skålformet og med højtstillede Støvtråde.

Stilken er indtil 2 cm lang, tyk og kraftig, undertiden fladtrykt, holder sig længe grøn. Stilkgruben kan helt mangle eller er meget lille. Stilken er ofte skævt indsat og med en kraftig Kødbulk eller Nakke ved den ene Side.

Kødet er hvidgult, meget fint og med stor Saftrigdom; Smagen er sød med fin og meget behagelig Aroma. Dårligt udviklede Frugter kan være uden Aroma og stenede i Kødet.

Kærnehuset er ovalt, afgrænset ved et smalt Bælte af fremtrædende Stenceller. Kærnerne store, ægformede, tilspidsede, kastaniebrune og velnærede.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af Oktober og har Sæson i November til ind i December Måned. Kan ved god Opbevaring og under heldige Forhold holde sig til Jul. Kan overraskende rådne indvendig fra. Sandsynligvis egnet til Kølelagring.

Anvendelse. Spisepære af l. Kvalitet, når den er veludviklet. Skal være god til Tørring.

Handelsværdien er god. Den modne Frugt noget sart, men ellers er der ingen Vanskeligheder ved Sortering og Pakning.

Dyrkningsværdi.

Napoleon er en her i Landet gammelkendt Sort, som ikke har vundet større Udbredelse. Grunden hertil er Sortens store Krav til Varme, dens for ringe Frugtafkastning og Modtageligheden for Skurv. På den anden Side har Frugten Sæson på en god Tid og er af så god Kvalitet, at Sorten stadig har Interesse. Bør kun plantes i de bedste Frugtegne og fortrinsvis espalieres ved varm Sydmur og bedst med så god Plads, at der kan anvendes Vildstammetræer. Bør plantes både i Privathaver og Plantager.

Napoleon3.jpg Napoleon. 8-årigt Vildstammetræ i Vipperød Frugtplantage. 3 m højt og 2 m bredt.