Nouveau Poiteau.

Synonymer. Den nye Poiteau, Neue Poiteau, Poiteau.

Historie. Sorten er tiltrukket af Belgieren van Mons ved Frøudsæd i 1827; Modertræet bar Frugt første Gang i 1843. Navnet blev givet til Ære for den franske Pomolog A. Poiteau, men da der allerede var opkaldt en Pæresort efter ham, fik denne Tilnavnet Ny. Sorten er nu almindelig udbredt i de pæredyrkende Lande. Sorten er formentlig første Gang omtalt her i Landet af (Hof) Jægermester A. Brun i Tidsskrift for Frugttrædyrkere (185556). Slotsgartner David beskrev den i »Den danske Frugthave« i 1870. Den må hurtigt have vundet Udbredelse her i Landet; thi på Udstillingen i 1875 var der 19 Numre af den samt 2 fra Sverige og l fra Norge. H. C. Bredsted, der beskrev den i 1890 under det fordanskede Navn, anfører om Kvaliteten, at den er første. I 1888 blev den anbefalet til Plantning i de i klimatisk Henseende bedre stillede Egne, podet på Dværgstamme. I 1914 anbefaledes den også. Det samme skete efter den første Frugtsortsundersøgelse. Omkring 1920 udgjorde den 2,3 % af de dyrkede Pæretræer, og i Planteskolerne var den Nr. 12 med 5000 Træer årlig, deraf ca. 2/5 på Dværg. I 1937 var den også Nr. 12 og ligeledes med ca. 5000 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den danner udpræget oprette, kraftige Træer med få Grene.

Grundstamme. Trives lige godt på Vildstamme og Kvæde. Nogle foretrækker den ene Slags Grundstamme, andre den anden.

Beskrivelse af Træet. Nouveau Poiteau danner et højt, stift opret, kegledannet Træ med forholdsvis få, tykke og tætsiddende Grene. Årsskuddene er middellange og tykke til meget tykke. Barken er rødbrun, senere grå; den er forsynet med små, langstrakte Porer. Bladene er store, ovale med kort Spids, på Langskuddene udpræget rendeformede, på Dværgskuddene mere fladt udbredte. Randen med mange, fine Takker. Bladene er tykke, læderagtige og dybgrønne. Bladstilken er lang og kraftig med tyk Fod, undertiden lidt rødlig. Akselbladene er lange og smalle. Bladknopperne er korte, brede og tilliggende. Frugtknopperne tilspidsede, mørkebrune, lidt hårede. Blomstrer sidst på Sæsonen. Blomsterknopperne er af uren rosa Farve. Blomsterne store med brede, krøllede Kronblade med lang Negl. Sorten har normal Kromosombesætning, den danner godt Blomsterstøv og bærer villigt Frugt. Kan også danne Frugt uden Befrugtning (parthenokarp).

Nouveau1.jpg
Dyrkningsforhold. Meget gamle Træer af Nouveau Poiteau eksisterer naturligvis ikke; her i Landet findes 60-årige, sunde og gode Træer, som sikkert kan blive meget ældre. Og-så Dværgtræer kan blive gamle. Det meget højt voksende Træ bliver ikke bredt; mere end 8 m i Diameter bliver det næppe på Vildstamme, på Dværg ca. det halve. Kan plantes allevegne, men bliver bedst på frugtbar Jord. Anvendes undertiden til Allétræ og egner sig godt hertil. Sorten er robust og hårdfør, og-så mod Frost i Blomstringstiden. I de strenge Vintre var der her og der nogen Frostskade på Frugtsporerne. Det stive Træ står godt for Vinden og kan på ikke for udsatte Steder anvendes som Lætræ for Frugthaven. En Del Frugt blæser naturligvis let af sådanne Træer. Skal Frugterne hænge længe på Træet, er Læ dog at anbefale, og det er altid nødvendigt i udsatte Egne. Gamle Træer må gødes godt for at bære de ofte rigt ansatte Frugter frem til den ønskede Størrelse. Kan helt undvære Beskæring, men som Regel skæres på yngre Træer en Del Kviste bort for at få Kronen mere åben. Bliver Træerne for høje, kan Toppen kappes af. Dværgtræer bærer tidligt og regelmæssigt, Vildstammetræer lader vente længere på sig og er ikke helt så årssikre, men periodisk kan de bære meget, »har været oppe på ca. 26 Tons pr. ha for 19-årige Træer«. Udtynding af Frugten kan være fordelagtig, men er for store Træer meget vanskelig at udføre. Der dannes ofte en Del vanskabte Frugter, som må fjernes. Er god at pode andre Sorter ind i.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Den eneste, alvorlige Plage er Skurv, hvorfor Beskyttelsessprøjtning er nødvendig. Sprøjteskade er sjælden, men set efter Brugen af 2 % Svovlkalk. Er hyppigt angrebet af Bladpletsyge, som dog ikke synes at gøre større Skade.

Frugten.

Størrelsen. Stor, 810 cm høj og 5,56,5 cm bred. Formen. Nærmest kegleformet. Den meget fremtrædende Bug sidder omtrent på Midten, mod Bægeret er Frugten noget tilspidset, men dog mere mod Stilken. Nogle Frugter er jævnt aftagende, andre er mere skarpt indsnørede og har en Hals. Frugten er ofte skæv. Lidt kantet og nubret på Overfladen; nogle Frugter har en mere eller mindre tydelig Længdefure. Er en meget karakteristisk, men uregelmæssigt og ikke smukt formet Pære.

Nouveau2.jpg
8-årigt Dværgtræ, 3 m, højt og 2,5 m bredt.

Farven. Grundfarven er bleggrøn og forandrer sig ikke ret meget under Modningen. På Solsiden kan der være Antydning af lidt Rødt, men som Regel er der kun et åbent Rustovertræk, der giver Frugten en noget grågrøn Farve. Huden er mat, tyk og sejg; må skrælles af.

Bægeret er temmelig stort, åbent eller halvåbent, dets Blade er brede. Bægerhulen er dyb og kløftet ind mellem kraftige Ribber. Som Regel rigelig Rustdannelse omkring Bægeret. Bægerrøret er stort, tragtformet eller bredt kegleformet.

Stilken er 23 cm lang, undertiden ret tynd og med fortykket Basis, men den kan også være meget tyk, knortet og kødklædt, oftest er den lidt krum; den sidder oven på Frugten omgivet af Kødbulker.

Kødet er hvidt med grønligt Skær, især under Huden; det er fint og lidt dejgagtigt, moderat saftigt, undertiden smeltende. Smagen er syrlig sød uden Aroma.

Kærnehuset er tenformet. Der er næsten ingen Stenceller. Kærnerne er store, lange og spidse, glinsende sorte.

Modningstid. Det er lidt vanskeligt at se, når denne grønne Pære bør plukkes, men det må helst være sent. Plukkes sædvanligt i Oktober. Har Sæson fra Oktober til lidt ind i December. Er let at opbevare på ventileret Lager, eventuelt ude i fri Luft. Er dog tilbøjelig til at rynke, ligesom den kan blive melet og let blområdner. Om Frugtens Egnethed for Kølelagring er Meningerne delte.

Anvendelse. Er ingen fin Pære, men kan dog i nogle år være ganske god, når den plukkes og spises på det rigtige Tidspunkt. »Langt bedre end sit Rygte«, skriver en Medarbejder. Er udmærket til Brug i Køkkenet og især til Henkogning. Skal også være god til Tørring.

Handelsværdien. Er kun efterspurgt i dårlige Pæreår. Prisen lav, men Produktionsudgifterne også små. Har sit Udseende imod sig. Nogle Steder finder man den for lidt rentabel og poder den om. Den mangeformede Frugt kan være noget vanskelig at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Nouveau Poiteau har sin Frugtbarhed og sin Sundhed for sig, men Frugtens Udseende og Kvalitet imod sig. Den er ikke i Besiddelse af stor Konkurrenceevne og kan kun anbefales til Plantning i begrænset Udstrækning. I Privathaver vil man foretrække finere Sorter, men med N. P. »har man Frugt i et dårligt Pæreår«. I Plantager vil Grev Moltke, Bonne Louise og andre Sorter være fordelagtigere. Den synes at trives særlig godt på temmelig stiv, varm Jord. Kan bruges til Espaliering, men er ikke værdifuld nok dertil.

Nouveau3.jpg
Nouveau Poiteau. 32-årigt Vildstammetræ hos Handelsgartner Johs. Hansen, »Nordlund«, Avedøre. 8,5 m højt og 5 m bredt.