Roosevelt.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten er tiltrukket af den franske Pomolog Charles Baltet i Troyes og bragt i Handelen i året 1905, i hvilket år den er omtalt i udenlandske Havebrugstidsskrifter. Den er opkaldt efter den amerikanske Præsident Theodore Roosevelt. Blev til at begynde med stærkt anbefalet og derfor hurtigt spredt viden om. Må være kommet her til Landet senest 1910, da Mathiesens Planteskole i Korsør udbyder 3—4-årige Træer af Sorten i 1913. Til Haven ved Orebygård kom den i 1910—12 fra Tyskland. Har hidtil ikke vundet større Udbredelse. Ved Frugtsortsundersøgelserne 1918—22 noteredes der om 7 Træer i 4 Haver i Sorø Distrikt; den var da Nr. 33 i Planteskolerne efter Antal Pæretræer under Tiltrækning. I 1937 formeredes der 180 Træer af den i danske Planteskoler. Når Sorten medtages her, er det ikke på Grund af dens Dyrkningsværdi, men for at få den beskrevet på Dansk og få dens Egenskaber belyst.

Træet.

I Planteskolen er Tiltrækningen let. Sorten giver smukke og kraftige Træer med mange tynde Krongrene og noget hængende Vækst.

Grundstamme. Trives godt både på Vild- og Dværgstamme. Flere Medarbejdere anser Dværg for at være bedst, selv om der kan være Fare for, at Træerne knækker i Podestedet.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner en mangegrenet, opret og åben Krone, hvis tynde Grene under Frugtvægten bøjes ud- og nedad. De ret fåtallige årsskud er middellange og tykke. Barken er rødbrunlig og er forsynet med mange og store Porer. Bladene er små, talrige, elliptiske og på Oversiden matgrønne, medens Undersiden er grågrøn. Bladet er kun svagt rendeformet, dets Rand er lidt bølget og forsynet med fine Takker. Bladstilken er middellang til lang og tynd, hvorfor Bladene meget let bevæges af Vinden. Akselbladene er middellange og meget smalle. Bladenes Høstfarve er brunlig. Bladknopperne er middelstore, spidse og udstående; Frugtknopperne er ægformede og med kort Spids. Blomstringen finder Sted midt på Sæsonen. Blomsterknopperne er hvide med lidt violetrosa. Blomsterne er middelstore, halvt åbne og med mange overtallige Kronblade, så de næsten er halvfyldte; præsenterer sig godt med de stærkt farvede Støvknapper. Kromosombesætningen er normal, og der er intet i Vejen med Befrugtningen.

Dyrkningsforhold. Roosevelt danner formentlig ikke noget stort Træ og kan til Slut næppe fylde mere end 6—8 m, på Dværg kan den nøjes med 4—5 m. Om Levealderen kan der intet oplyses; »har set 30-årige Dværgtræer af den«. Trives bedst på en god, varm og næringsrig Jord og må have Læ for de svajende Grene med yderligt siddende og meget tunge Frugter, der er tilbøjelige til at blæse ned. Da Træet former sig selv og villigt sætter korte Frugtsporer, kan Beskæringen indskrænkes til Indkortning af Kronkvistene i de første år og senere årligt Eftersyn. Om Hårdførheden oplyser Medarbejderne, at »35 % af Blomsterne frøs i 1938«, og at »et større Antal skrå Snortræer døde i 1940«, men i det store og hele synes Sorten dog at være hårdfør; for den Sags Skyld kan den dyrkes overalt i Landet. Blomstrer som Regel rigt, men har ringe Løvmængde og kan derfor ikke ernære nogen stor Frugtafgrøde. Frugtbarheden er noget sent indtrædende og som Helhed for ringe. Nogle karakteriserer den som middelmådig eller uhyre ringe, medens andre kalder den god. Frugtudtynding kommer derfor ikke ofte på Tale. Da Frugten kun har nogen Værdi i Særlig fin Udvikling, bør Træerne ernæres godt, og eventuelle vanskabte Frugter fjernes tidligst muligt. Sorten er ikke værdifuld nok til at kunne anbefales til Indpodning i andre Sorter, meget snarere podes Roosevelt om.

Roosevelt1.jpg
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten har hidtil vist sig sund og letdyrkelig. Frugterne kan blive skurvede, hvorfor der kræves nogen Sprøjtning. Tåler godt Sprøjtevædsker og Pudder.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor, fra ældre Træer sandsynligvis kun af Middelstørrelse. 8—11 cm høj og 7—9 cm bred. Frugten kan blive meget tung; på en Udstilling i »Forum« i 1933 var der fremlagt en Roosevelt fra Guldborghave på 760 Gram.

Formen er oval eller bredt ægformet til tøndeformet. Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra Frugten afrundes jævnt mod begge Ender; disse er skæve, ligesom skråt af-skårne. Er en jævn og glat Pære af noget klumpet Form og karakteristisk Farve.

Roosevelt2.jpg
Roosevelt, 7-årigt Vildstammetræ, 3 m højt og 1,5 m bredt.

Farven. Den matgrønne Grundfarve går ved fuld Modenhed over i en strågul eller varmt gul Tone. Solsiden er mere eller mindre dækket af en brunrød, som Regel i Striber og Stænk forekommende Farve, som dog også kan være sammenhængende og lakrød. På den helt umodne Frugt er Dækfarven mat og noget grålig, hvortil bidrager, at Frugten er overtrukket med en lys Dug. Ved Afplukningen er Farven noget liv ligere rød, og ved Frugtens fulde Modenhed kan den være violetrosa som vist på Farvetavlen (den pågældende Frugt var næsten overmoden). Huden er ru, tyk, sej g, lidt glinsende samt oversået med Hudpunkter, der især er iøjnefaldende på Solsiden.

Bægeret er stort og åbent, dets Blade er brede, korte og rødfarvede ved Grunden. Bægerhulen er en flad Nedsænkning, som Regel forsynet med nogle grove, afrundede Ribber. Bægerrøret er en kort og bred Kegle med Griflerne, der er lidt hårede, siddende i et smalt Rør. Støv-trådene er meget højtsiddende.

Stilken er ca. 3—4 cm lang, krum, fortykket ved Basis, brun, den sidder i en temmelig dyb og snæver, lidt rustklædt Hule.

Kødet er snehvidt med grønne årer, senere hvidliggråt til gulligt, det er grovt og kornet, temmelig saftigt og af sød Smag og med svag Aroma, ved fuld Modenhed med Tilbøjelighed til at blive noget tørt.

Kærnehuset er elliptisk og omgivet af et bredt Stencellebånd. Kærnerne er meget store, langt ægformede og tilspidsede, mørkebrune. Der er mange golde imellem, og nogle Frugter er helt uden Kærner.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September eller først i Oktober og har Sæson til først i December. Der bliver således ikke Tale om nogen lang Opbevaring. Frugterne må bruges i Tide, da de er tilbøjelige til at rådne indvendig fra. Kølelagring er forsøgt med vekslende Held.

Anvendelse. Roosevelt er en meget grov, roeagtig Pære, der kun kan sættes til 3. Kvalitet. Den er hverken egnet til Spise- eller Køkkenfrugt. En Medarbejder anbefaler den til Tørring.

Handelsværdien er ret god for de begrænsede Partier, der hidtil har været fremme. »I fin Udvikling var denne skønne Frugt god at sælge i Nov.—Dec. til Frugtkurve og Vinduespyntning«. Bliver Sorten bedre kendt, vil Prisen sikkert dale. Er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Roosevelt er en Udstillingspære, men har ellers ringe Værdi. Dyrkningen kan derfor ikke anbefales undtagen netop med dette Formål for Øje. Kan udmærket espalieres, men behøver og fortjener ikke en så god Plads.

Roosevelt3.jpg
Roosevelt. 8-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Have. 2,5 m højt og 3 m bredt.