Superfin.

Synonymer. Beurré superfin, Hochfeine Butterbirne.

Historie. I The pears of New York« siges, at Modertræet fremkom i et Bed med Pærefrøplanter i Mille-Pieds ved Angers i Frankrig. Udsæden var foretaget af en Planteskoleejer ved Navn Goubault, som også tiltrak andre Pæresorter. H. C. Bredsted, der kalder Sorten Beurré superfin, modtog den omkring 1860 fra den tyske Pomolog, Oberdieck. Bredsted anfører efter André Leroy, at der i pågældende Bed var sået Frø af Angouleme, Gros-Blanquet og Doyenné, hvorfor Superfin må stamme fra en af disse. Frøet blev sået i 1837, og Træet bar første Gang Frugt i 1844. Haveselskabet i Maine-et-Loire foretog en Bedømmelse af Sorten, og da man fandt denne god, blev den på Forslag af Selskabets Præsident, Millet, kaldt Beurré superfin; i Handelen kom den i 1846, På Frugtudstillingen i København i 1875 var der udstillet 7 Numre af S., alle fra de danske Øer. På Det jydske Haveselskabs Liste i 1895 findes S mellem de Sorter, der med Forbehold anbefales for jydske Forhold. På Alm. dansk Gartnerforenings Liste fra 1888 finder vi den anbefalet til Plantning i hele Landet; for Øerne anbefales den som Dværgtræ dyrket i mindre Haver og til Handelskultur. På Organisationernes Fællesliste fra 1918 er den opført mellem de Sorter, der bør plantes mere forsøgsvis. Nogen stor Udbredelse har Superfin dog ikke fået her i Landet; som Eksempel kan anføres, at der ved Frugtsortsundersøgelsen i Århus-Distriktet i 191622 kun noteredes om 10 Træer af den. Ved Planteskoletællingen i 1920 var den meget svagt repræsenteret. I de senere år, hvor Planteskolerne har indskrænket deres Sortimenter, er den mange Steder gledet helt ud af Formeringen.

Træet.

I Planteskolen vokser Træet kraftigt til.

Grundstamme. Trives godt på Vildstamme, men bør vel oftest dyrkes som Dværgtræ og da helst med Mellempodning.

Beskrivelse af Træet. Superfin danner et kraftigt, tæt og bladrigt Træ af opret Vækst og med få Sideforgreninger. Årsskuddene er på unge Træer lange og kraftige, undertiden buede og knæede. Barken er lysebrun til rødligbrun, dens Porer ses ikke meget. Bladene er store, ovale til elliptiske, lidt buede; Bladfladen næsten fladt udbredt. Farven er skinnende grøn på Oversiden og hvidliggrøn på Undersiden. Bladranden har store afrundede Takker. Bladstilken er middellang til lang, kraftig, rødlig ved Basis. Aksebladene ses meget lidt. Bladknopperne er små, tilliggende. Frugtsporerne er lange og forgrenede. Frugtknopperne er middelstore, ægformede, butte, brune med gullig Filt i Spidsen. Blomsterne er middelstore, let rosa til hvide, næsten helt udbredte og stjerneformede. Blomstrer sent, hvorfor der er mange Blade fremme i Blomstringstiden. Sorten er diploid, men noget utilbøjelig til at sætte Frugt. Bør dyrkes sammen med flere rigt- og sentblomstrende Pæresorter f. Eks.Pierre Corneille, Clapps Favorite, Soldat Laboureur og Nelis.

Superfin1.jpg


Dyrkningsforhold. Superfin danner et mellemstort Træ, som på Vildstamme kan fylde en Plads af ca. 78 m, medens Dværgtræer kan nøjes med 45 m. Erfaringerne om Sorten er noget sparsomme. Overgartner L. Pallesen, Oreby, skriver, at 40-årige Vildstammetræer er fuldt ydende; det samme gælder 30-årige Dværgtræer, men disse er ikke ret store. Hårdførheden betegnes som god; i Frostvintrene 1939 42 tog Træerne ikke større Skade. Sorten hører til de mere krævende og bør kun dyrkes på lune Steder og på varm Jord og hvor Forholdene iøvrigt er gode for Avl af fine og fordringsfulde Pærer. Frugtbarheden er sent indtrædende og noget sparsom, men ret jævn. Beskæring bør for fritstående Træer indskrænkes til Formning og Udtynding. På Bregentved fandtes der for få år siden nogle stærkt sporebeskårne Træer plantet i 1878. Der er således ikke noget i Vejen for at underkaste espalierede Træer af Sorten den nødvendige Beskæring. Selv om Frugtudtynding i Almindelighed er upåkrævet, kan der være god Mening i på Espaliertræer at afplukke alle Frugter, der tegner til at blive små og misdannede.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr er der kun noteret lidt om. Skurv kan være generende. Synes at tåle Kemikalier godt og er ikke vanskelig at holde sund.

Superfin2.jpg 8-årigt Dværgtræ, 2,5 m højt og 2,5 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Stor til middelstor. 7,510 cm høj og 78 cm bred.

Formen. Karakteristisk Topform. Bugen sidder omtrent på Midten. Bægerenden er meget tyk og afrundet. Mod Stilken kan Frugten være brat indsnævret og ende med en lille kort, rundagtig Hals; nogle Frugter er højere og mere kegleformede; de er ofte skæve. Er en temmelig jævn, glat og velformet Pære.

Farven. Den grønne Grundfarve bliver efterhånden gulgrøn og ender med at være citron- til guldgul. Som Regel er der ingen Dækfarve, men enkelte Frugter kan i gode år få lidt rødbrunt på Solsiden. Huden er tyk, glat og lidt glinsende, den er tæt oversået med grå Hudpunkter og har her og der større eller mindre Rustfigurer, der kan være sammenflydende ved Bæger og Stilk.

Bægeret er middelstort og åbent, dets Blade er brede og spidse;

Bægerhulen er bred, temmelig dyb og meget regelmæssig samt næsten uden Folder og Ribber. Bægerrøret er en dyb Skål med højtstillede Støvtråde.

Stilken er 2,53,5 cm lang; den er kraftig og fortykket mod begge Ender, lidt krum og er anbragt helt oven på Frugten, men ofte med en Kødbulk ved den ene Side eller helt omkring dens Basis.

Kødet er hvidgult, under Huden stærkere gult. Det er fint og smeltende med en sød til lidt syrlig Smag, der kan være aromatisk, men også lidt bitter.

Kærnehuset er lille og omvendt ægformet. Stencellelaget er ikke meget mærkbart. Kærnerne er veludviklede, middelstore, langt ægformede og mørkebrune.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af Oktober Måned. Brugstiden er fra sidst i Oktober til November Måned ud.

Anvendelse. Spisefrugt. »En fin og god Pære, som dog kan variere meget stærkt; har her fået Betegnelsen fin, smeltende«. »Har hidtil selv spist, hvad der er avlet, hvilket turde være en Anbefaling«, skriver en kendt Pæredyrker. Er antageligt god til Henkogning. Fra England angives, at nogle foretrækker Superfin fremfor Comice. Her i Landet konkurrerer de to Sorter ikke.

Handelsværdien er god, men da Frugten ikke er meget holdbar, må den helst sælges straks efter Plukningen og i hvert Fald, medens Farven er grøn. Er tilbøjelig til hurtigt at rådne indvendig fra og må derfor bruges, når den er moden ved Kærnehuset, selv om det ydre af Kødet er fast. Som fuldmoden får Frugten let Trykpletter.

Dyrkningsværdi.

Superfin kan ikke anbefales til almindelig Dyrkning. Dertil bærer den for lidt og er for fordringsfuld. I store Privathaver i Landets gode Frugtegne kan den dyrkes med Fordel som fritstående Træ. Til Espaliering er den velanvendelig og brugbar i alle Landets Egne. Som fritstående Espalier trives den godt, og den kan på den Måde også komme i Betragtning til Erhvervsdyrkning. I Frugtplantagen »Lagesminde«, Brøndby Strand, dyrkes Superfin med Held i en Espalierhave.


Superfin3.jpg
Superfin. 28-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole. 5 m højt og 6 m bredt.