Williams.

Synonymer. Bon Chrétien Williams, Williams (eller Williams's) Bon Chrétien, Williams Christbirne, Bartlett.

Historie. Sorten er fremkommet i England omkring 1770. Nyere engelske og amerikanske Pomologer anfører, at Tiltrækkeren var Skolelærer Stair i Aldermaston. Sorten blev udbredt af en Planteskoleejer Williams i Turnham Green, efter hvem den fik Navn. I Amerika, hvortil den kom sidst i 1770erne, kaldes den Bartlett efter Importøren, og den er her den vigtigste Pæresort. Også i andre Lande spiller den en stor Rolle. Frugten er ret holdbar og egnet til Forsendelse, hvorfor den er velkendt i den internationale Frugthandel. Williams er optaget på Haveselskabets Liste fra 1840 og er indført her til Landet fra England kort Tid forinden. J. A. Bentzien beskrev den efter Frugter avlet i Selskabets Have i 1857. D. Eltzholtz beskrev den i »Den danske Frugthave« 1870 og anbefalede den til alm. Plantning. I 1875 var der da også udstillet 42 Prøver af den; 2 af disse var fra Sverige. Er meget ofte blevet anbefalet til Plantning. På Gartnerforeningens Liste af 1888 anbefales den til Handel og Eksport. Ved Frugtsortsundersøgelsen 191822 kom den mellem Hovedsorterne, den repræsenterede 5,4 % af de undersøgte Pæretræer. I Planteskolerne var den i 1920 Nr. 5 efter Antal Træer under Tiltrækning, ialt ca. 6000 Træer. I 1937 var den Nr. 10 med omtrent samme Antal Træer, deraf ca. 1/3 på Dværgrod.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med, og den giver smukke Træer.

Grundstamme. Trives bedst på Vildstamme, men dog ret godt på Kvæde. Vil man dyrke Dværgtræer af den, bør de helst være mellempodede.

Beskrivelse af Træet. Williams danner et middelstort, løvrigt Træ, først opretstående, senere med noget hængende Grene. Årsskuddene er talrige, middellange, kraftige og med gulbrun Bark, der er forsynet med mange Porer. Bladene er tætsiddende, ægformede eller omvendt ægformede til ovale og med som Regel lang Spids. De er stærkt rendeformede og glinsende grønne. Randen er fintakket. Stilken er kort til middellang, kraftig og med rødlig Basis. Akselbladene er smalle, og der er en Del veludviklede Knopskælsblade. Bladknopperne er små, brede og tilliggende. Frugtknopperne rundagtige. Blomsterknopperne er rosa, Blomsterne middelstore og hvide. Blomsterne sidder ujævnt fordelt på Træet, som ikke er særlig smukt i Blomstringstiden. Blom-strer middeltidligt til sent. Kromosombesætningen er normal, og Befrugtningen volder ingen Vanskelighed. Som Bestøvningssorter nævnes bl. a. Clapps Favorite, André Desportes og Juli Dekan.

Williams1.jpg
Dyrkningsforhold. Vildstammetræer af Williams kan blive gamle, der nævnes 60 75 år. Det ret høje, men ikke brede Træ kan nøjes med en Slutafstand af 8 m, for Dværgtræer ca. 5 m. Sorten er hårdfør og da også alm. dyrket i alle Landets Egne. I de strenge Vintre viste Planteskoletræer nogen Frostømfindtlighed. Grenene på stærkt bærende Træer er meget tilbøjelige til at knække, og Frugten blæser let ned, umiddelbart før den er plukket j enlig, hvorfor godt Læ er ønskeligt. I Landets mildeste Egne og hvor man, som det ret ofte sker, afplukker Frugten forholdsvis tidligt, har det mindre at sige med Læet. Kan trives på al Slags Jord, men varm Jord bør foretrækkes for denne for Skurv modtagelige Sort. Gødskningen og Beskæringen volder ingen Vanskeligheder. De unge Træer er noget tyndgrenede og bliver uden Tilbageskæring i de første år noget ranglede; senere kan Træerne, der villigt danner Sporer, omtrent helt undvære Beskæring. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, rig og som oftest regelmæssig. Ønskes store og ensartede Frugter, vil Frugtudtynding ofte være formålstjenlig. I Privathaver, hvor man ikke kan holde Sorten sund, bør Ompodning overvejes.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Williams er meget modtagelig for Skurvangreb, der kan ødelægge Skud, Blade og Frugter, hvorfor gennemført Sprøjtning er nødvendig. Kræft og Toptørhed kan forekomme, Frugtskimmel ligeledes. Af Skadedyr er noteret Galmyg, Bladhveps m. fl. Sorten tåler godt Sprøjtning, hvorfor Sprøjteskade er sjælden. Sten i Frugten kan forekomme.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, fra unge Træer stor. 89 cm høj og 67 cm bred.

Formen. Tyk Pæreform. Bugen sidder lige under Midten, hvorfra Frugten er afrundet mod det brede og skæve Bægerparti. Mod Stilken er den som Regel noget indbuet og fladtrykt. Frugten skæv og skråt afskåret i begge Ender, noget kantet og karakteristisk ujævn, buklet; ikke nogen særlig elegant Pære.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve bliver ved Modenhed citrongul. De fleste Frugter er helt uden Dækfarve, men under gunstige Forhold kan Solsiden have brunrøde, tilsidst gulorange Flammer. Huden ret tynd, men stærk, mat, efter Afpudsning glinsende. Der findes talrige, rundagtige, tildels udflydende Hudpunkter og omkring Stilken lidt Rustdannelse.

Williams2.jpg
8-årigt Dværgtræ, 4 m højt og 3,5 m bredt.

Bægeret er lille, halvåbent eller lukket. Bægerbladene er korte, udadbøjede, kødfulde, grønne. Bægerhulen er lille og flad eller helt manglende; den kan være omgivet af grove Ribber og små, lave Folder. Bægerrøret er kegleformet, undertiden med langt nedløbende Tragt. Støvtrådene er højtstillede.

Stilken er ca. 20 cm lang, veludviklet, gulgrå, ujævn og skævt indsat i Frugten, undertiden i næsten ret Vinkel på denne. Stilken kan være dyb og ret regelmæssig, men kan også være meget uregelmæssig med store Kødbulke, af hvilke den, der trykker Stilken skæv, er meget fremtrædende.

Kødet er hvidt, som umodent tørt og roeagtigt, men i moden Tilstand ret fint og saftigt, noget trevlet. Smagen sød og behagelig med en stærkt krydret, moskusagtig Aroma. Lugten er svag.

Kærnehuset er ret lille, omgivet af et bredt Bånd af små Stenceller, Kamrene små og med fåtallige, veludviklede Kærner, der er ægformede og med lang Spids; ved Frugtens Modenhed er de gullig chokoladebrune.

Modningstid. Plukkes fra sidst i August til ind i September. Kan plukkes temmelig tidligt og dog blive god; plukkes den for sent, bliver Moskussmagen for fremtrædende. Holdbarheden strækker sig kun over kort Tid; når Frugterne begynder at vise Farveforandring, bør de sælges. Der bliver derfor kun Tale om Lagring i 23 Uger. Skal ikke være god til Kølelagring. Er tilbøjelig til at blområdne.

Anvendelse. Williams er en Spisepære af ikke allerfineste Kvalitet. Afplukket og spist på det rette Tidspunkt kan den være fuldt tilfredsstillende. Kan også anvendes i Køkkenet.

Handelsværdien er ret god for denne almindeligt kendte Sort, men Omsætningen må foregå hurtigt. Priserne lave, men Sorten er dog rentabel, da Træet bærer rigeligt, og Frugten vejer godt til. Sortering og Pakning vanskelig.

Dyrkningsværdi.

Williams er ikke mere nogen Hovedsort her i Landet. For Privathaver er den for modtagelig for Skurv, og for Erhvervsdyrkning er den ikke fin nok og har for kort Sæson, som tilmed falder i en Periode, hvor der er rigeligt med Pærer. Sorten har dog så mange gode Egenskaber, at den med fuld Ret kan anbefales til moderat Plantning i alle Landets Egne. Er velegnet til Espaliering, men bliver bedst ved Øst-eller Vestmur, eventuelt som fritstående.

Af Sorten findes en stribet Form: Williams panachée, som dog næppe dyrkes i Danmark.

Den Williams meget lignende Sort, Dr. Jules Guyot, karakteriseres af en Pæredyrker således: Træet er mere opretvoksende, bærer tidligt og rigt, er modstandsdygtig mod Skurv og andre Sygdomme. Frugten har ikke Moskussmag og blområdner ikke, den er uden Aroma, nærmest vandet i Smag, men er dog let sælgelig. Begge har en hård Konkurrent i Clapps Favorite.

Af dette fremgår, at Dr. Jules Guyot er den letteste at dyrke, men at Frugten af Williams er den bedste af Kvalitet.

Williams3.jpg Williams. 50-årigt Vildstammetræ i Guldborghave. 10 m højt og 4 m bredt.