Almindelig Sveske.

Synonymer. Lang blå Svedske, Hauszwetsche, Gemeine Zwetsche, Leipziger Zwetsche, German Prune, Quetsche d'Allemagne, Altesse ordinaire og talrige andre.

Historie. Sorten er meget gammel. I Litteraturen anføres, at indvandrede slaviske Folk skal have bragt den til Europa fra Orienten, og videre, at tyske Soldater i venetiansk Krigstjeneste i Slutningen af det 17. århundrede skal have hjemført den fra Grækenland. Andetsteds angives det, at Magyarene i Folkevandringstiden skal have bragt den til Ungarn. En anden Version går ud på, at den er bragt til Europa af Korstogsfarerne. Den er nu alm. dyrket, især på Balkan og i Mellemeuropa. I Danmark er den gammelkendt. E. Fleischer omtaler i »Forsøg til en dansk Haugebog« i 1782 Den alm. blå Svedske-Blomme. Den fandtes i Planteskolen i Odense i 1795 som Lang blå Svedske. Bredsted modtog den i 1858 fra Tyskland; han skriver: »den har vist sig at være en stor og frugtbar Sort, men Svedskedyrkerne her i Landet er ikke fortrolige med Navnet Alm. Sv. og forlanger hellere Leipzigersvedske, der, således som den har været sendt hertil fra nordtyske Planteskoler, ofte er en mindre god Sort.« Alm. Sveske er ofte blevet formeret ved Frø, og selv om den er temmelig frøkonstant, giver den dog varierende Træer. På Morud-Egnen går den der dyrkede Form under Navnet Gundersø-Sveske. Man forstår derfor let Bredsteds ovenstående Bemærkning om Leipziger Sv. Alm. Sv. har før været meget almindeligt forekommende i danske Haver. Om dens Skæbne fortæller Planteskoleejer C. A. Ibsen, Nørre Alslev, i »Danmarks Frugtavl« 1925 bl. a. følgende: »Alm. Sv. har på Lolland-Falster været meget kendt før, endnu for 20 år siden blev der sendt mange Vognladninger Frugt af den til Nordjylland. I Tiden 18701900 stod Sveskedyrkningen på sit højeste. I Slutningen af århundredet fik Træerne deres Banesår, fordi man af Hensyn til Sukkeroedyrkningen ryddede Landevejspoplerne, hvorved Frugttræerne blev for stærkt udsat for Vinden, og i Løbet af få år var de ødelagt af Vindslid. Til Nyplantning anvendtes ikke mange Træer af Sveskesorterne.« Der tiltrækkes næppe mange Træer af Sorten i Nutidens Planteskoler; i 1938 var den ikke medindbefattet i Tællingen.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med; den danner smukke Træer.

Grundstamme. Sct. Julien kan anvendes. Kun få Planteskoler fører Sorten. Enkelte Dyrkere formerer den ved Rodskud, sådan som man gjorde det før i Tiden, men det forudsætter naturligvis, at man har rodægte Træer. I Tyskland frarådes Myrobalan som Grundstamme.

Beskrivelse af Træet. I Ungdommen vokser Træet godt til, det kan være noget tornet og af »vildt« Udseende. Det bliver efterhånden stort med en rund, åben Krone. Har en mere opret Vækst end Italiensk Sveske, som Sorten iøvrigt er meget let at kende fra, når det ikke drejer sig om dårligt udviklede Frugter. Årsskuddene er lange og kraftige, kortleddede, opadrettede. Barken er rødlig og dækket af en sølvgrå Hud. Bladene er små, elliptiske, tynde, ru, matgrønne på Oversiden og lysegrønne på Undersiden. De er noget rendeformede, samt buede og lidt bølgede, de er grovt, delvis rundtakkede. Bladstilken er kort. Akselbladene er lange, smalle og dybt takkede. Der er to mere eller mindre tydelige gulgrønne Kirtler ved Bladpladens Grund. Bladknopperne er små og spidse. Frugtknopperne er små, let rosafarvede. Blomstrer tidligt på Sæsonen. Blomsterne er små, 1,5 cm i Diameter; de er grønlighvide og har meget lange Støvdragere. Danner godt Blomsterstøv og er selvfertil, hvilket passer godt med, at man i gamle Haver har kunnet dyrke den som Enestesort.

Dyrkningsforhold. Alm. Sveske kan trives overalt, men skal man gøre sig Håb om at få Frugterne modne og af god Kvalitet, bør den kun plantes, hvor også Italiensk Sveske kan lykkes. Træer formeret ved Rodskud kan blive gamle, kniber det med Væksten og Frugtstørrelsen, kan de forynges ved Tilbageskæring. Fra Tyskland anføres, at Træerne kan fryse ihjel i strenge Vintre; her i Landet regnes den for at være fuldt hårdfør. Planteafstanden kan være ca. 6 X 6 m. Bør plantes i en frugtbar og ikke for tør Jord. Når først Frugtbarheden sætter ind, er den stor, tit for stor, hvorfor Frugtudtynding ofte burde praktiseres, »men er uoverkommelig; vilde dog nok kunne betale sig«. Sorten bliver på den Måde en Slags Reserve, hvis Frugter kun i blommefattige år kan afhændes til lønnende Priser og let kan komme til at trykke Priserne nedad på f. Eks. Italiensk Sveske.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en sund Sort, der ikke kræver mange Sprøjtninger.

Frugten.

Størrelsen. Lille til middelstor. 3,54 cm lang, 2,5 cm bred og lige-så tyk. På Blangstedgård vejede 100 Frugter 1,5 kg.

Formen. Tilspidset oval, på den ene Side svagt udbuet. Minder om Italiensk Sveske, men er: mindre, mere regelmæssig og med mindre Grundfarvetegning. Furen er meget flad. Er en velformet og pæn Blomme, men for lille.

Farven. Som fuldmoden er Frugten brunrød til purpurrød, overtrukket med en hvidblå Dug, som helt dækker den uberørte Hud. Der findes en Del grå Hudpunkter og grå, smalle Linier, de sidste især på Stilkpartiet. Huden er sur, tyk og sej g; den løsner ikke fra Kødet.

Griffelpunktet sidder helt oven på den tilspidsede Frugt.

Stilken er indtil 2 cm lang og tynd, den sidder i en lille, regelmæssig Grube.

Kødet er fast og fibret, gult, ikke meget saftigt. Smagen er syrlig-sød og med en fyldig Aroma. Som moden slipper Kødet helt Stenen.

Stenen er lille, tynd og slank, uregelmæssig, ru og nubret. Er skråt afskåret ved Stilkenden og har en afrundet Spids i den anden Ende. Rygsiden er næsten lige; den er tynd og med flad Fure. Bugsiden er i nogle Tilfælde regelmæssigt afrundet, i andre har den en Pukkel på den nedre Del. Midterkanten kan være fremstående og skarp. Farven er gulgrå.

Modningstid. Plukkes fra Slutningen af September til Midten af Oktober, lovlig sent for danske Forhold. Kan opbevares temmelig længe, især i Kølerum.

Anvendelse. Er en udmærket Sveskeblomme, som blot har den Fejl at være for lille og modne sent. Den er udmærket til Anvendelse i Køkkenet og kan som velmoden også bruges som Spiseblomme. Til Sveskefremstilling kan den næppe konkurrere med Italiensk Sveske.

Handelsværdien er ikke særlig stor for denne småfaldne Frugt, men den kan sælges og være rentabel for Dyrkerne og fordelagtig for Køberne, da den kan skaffes til en moderat Pris. Er ikke ømfindtlig og derfor let at have med at gøre for Producent og Handlende.

Dyrkningsværdi.

Alm. Sveske hører hjemme i Landets bedste Frugtegne og under gode Læforhold: Lolland, Fyn, Als m. v. og dyrkes her stedvis med godt Resultat. Den er så frugtbar og let at have med at gøre, at den fortsat fortjener at plantes. I Privathaver må man naturligvis indstille sig på, at heller ikke denne Sort kan passe sig selv. Til Erhvervsplantning i større Stil kan den ikke anbefales, men den bør dog medtages i Plantninger, der omfatter Sveskesorter. En Medarbejder anbefaler at anvende den til Plantning mellem Italiensk Sveske, da den kommer tidligere i Bæring end sidstnævnte.

I Tyskland iværksattes der før den anden Verdenskrig en speciel Undersøgelse af Alm. Sveske, idet man på Lære- og Forsøgsanstalten Geisenheim i Rhinlandet tiltrak Træer af ca. 1200 Modertræer fra hele Landet i den Hensigt at finde de bedste Former frem. Arbejdet er desværre opgivet, og Træerne er ryddede. Det kunde også være blevet til Gavn for os her i Landet.

I Danmark er en særlig Sveskeundersøgelse i høj Grad tiltrængt. Den måtte foretages på forsøgsmæssig Basis og omfatte Dyrkningsforhold, Frugtens Egnethed for Sveskefremstilling m. m. I en sådan Undersøgelse skulde indgå de her i Værket omtalte Sveskesorter samt en Række andre, som muligvis kunde vise sig værdifulde under vore Forhold. Her skal ganske kort omtales nogle her i Landet lidet kendte Sveskesorter:

BORSSUMER SVESKE. Ligner Alm. Sveske, men har større og tidligere modne Frugter. Kødet fast, saftigt, sødt og aromatisk. Stenen er lille og løsner fra Kødet. Træet kraftigtvoksende og rigtbærende.

ESSLINGER. Om denne Sort skriver Bredsted, at dens væsentligste Fortrin er, at den er tidligt moden ca. 14 Dage før Italiensk Sveske. Behagelig Bordfrugt og Kompotblomme af ren Sveskesmag. Det er mindre heldigt, at dens Kød, der er grønlig-gult, er temmelig blødt, så at den ikke tåler synderlig Transport.

LUTZELSACHSER, der er en tysk Sort fra 1914, er formodentlig ligesom begge forannævnte en Form af Alm. Sveske, som den ligner i Størrelse og Udseende. Frugten modnede i 1951 samtidigt med Emma Leppermann, d. v. s. sidst i August. De tre Sveskesorter skulde altså alle kunne modnes sikkert her i Landet.

Også de efternævnte må indgå i en Forsøgsplantning af Sveskesorter, selv om de måske mere falder ind under Gruppen Spisesvesker og ikke egner sig særligt til Tørring. Endvidere bør medtages nogle Sorter fra Czechoslovakiet, Schweiz og Jugoslavien.

ERSINGER (Ahlbachs Sveske, Goldquelle). Har store, ovale, violetrøde Frugter med gult Kød af sød, aromatisk og behagelig Smag. Modner først i August. Skal være tidligt- og rigtbærende. Tysk Sort fra 1896.

KÖNIGSBACHER. Har stor ægformet, mørkeblå Frugt, moden i August. Kødet gult, saftigt, velsmagende, løsner fra Stenen.

STOR SUKKERSVESKE (Grosse Zuckerzwetsche). Har sorteblå, ægformede Frugter, der modner omkring l. September. Kødet lysegult, temmelig fast, saftigt, sødt og krydret.

ZIMMER. Har rundovale, sorteblå, stærkt duggede Frugter. Kødet grønliggult, fast, saftigt, meget sødt og løsner fra Stenen. Tidligt og rigt bærende. Modner midt i August. Tysk Sort fra 1900.