Experimentalfältets Sveske.

Synonymer. Experimentalfältets sviskon.

Historie. Carl G.Dahl meddeler i sin »Pomologi« Del II, Stockholm 1943, om Sortens Herkomst følgende: Ved Experimentalfältet (Havebrugsskole ved Stockholm) udsåede Direktør Erik Lindgren omkring 1865 en Del Kerner, bl. a. af Tidlig engelsk Sveske, og det er formodentlig denne Sort, der er Ophavet til Experimentalfältets Sveske. Man lagde særlig Mærke til en bestemt Frøplante. Da denne gav Frugt, fandt man den til at begynde med mindre god, men senere vurderede man den dog som værdifuld nok til Udbredelse. Man begyndte derefter at formere den i Planteskolerne og solgte den som »Sviskon tidiga blå« (s. k. Experimentalfältets). Den er nu alm. dyrket i Sverige; af 63 Planteskoler formeredes den i 194142 i de 50. I Danmark er den ikke stærkt udbredt. Omkring 1920 var den Nr. 18 med 865 Træer i vore Planteskoler. I 1938 var den Nr, 14 med 2230 Træer. Den udviser altså Fremgang.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder. Træerne forgrener sig villigt og danner en solid Stamme. Opbinding kan være nødvendig.

Grundstamme. En Medarbejder bemærker, at Træer på Sct. Julien er meget rigtbærende; iøvrigt vokser den godt på Myrobalan.

Beskrivelse af Træet. Er et noget svagtvoksende Træ, der til at begynde med danner en høj og smal Krone, men når Frugtbæringen bliver rig, tynges Kronen udad. Træet er karakteristisk, løstbygget og spinkelt, det bliver ikke stort. Årsskuddene, der i Planteskolen kan være meget lange og med forholdsvis få Blade, bliver efterhånden middelkraftige til svage. Barken er mat brunrød med lidt Dug. Barkporerne ses næsten ikke. Bladene er små, runde til omvendt ægformede, de er rendeformede, tykke, hårede og ru, mørkegrønne på Oversiden og matgrønne på Undersiden. Bladspidsen kort, Takkerne er store, uregelmæssige, spidse eller afrundede. Bladstilken er middellang, tynd, grøn og næsten uden Fure. Akselbladene er små. Der er to små, grøngule Kirtler, som Regel siddende på Bladpladen. Skudspidsen er brunrød. Bladknopperne er små og spidse, Frugtknopperne er rundagtige til ægformede. Blomstrer tidligt til middeltidligt. Blomsterne er små, 2 cm i Diameter, gullige og har runde Kronblade. Blomsterstøvet er godt. Er selvfertil og kan derfor plantes alene i store Blokke.

Dyrkningsforhold. Experimentalfältets Sveske, der i Sverige dyrkes helt op i Zone IV (Nord for Stockholm) synes ikke at føle sig rigtig hjemme i Danmark. I de strenge Vintre tog Træerne, især de ældre, mange Steder Skade, som de siden har haft svært ved at forvinde. »60 pCt. af Træerne frøs væk i den strenge Vinter 194647«. Trives bedst på en frugtbar og varm, ikke for tør Jord. Lykkes bedst i Landets sydlige Egne. Træet er skørt i Grenvinklerne og må understøttes i frugtrige år. Kravene til Plads er beskedne, 5 X 5 m vil under de fleste Forhold være en passende Slutafstand. Der kan ikke regnes med, at Træerne bliver gamle, mere end 2025 år kan det næppe betale sig at bevare dem. Må passes med Gødning og Beskæring for at få en ordentlig Størrelse på Frugten. Frugtbarheden bliver efterhånden stor til meget stor. Frugtudtynding er ofte en Forudsætning for Avl af Handelsfrugt.

ExpSveske1.jpg

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Experimentalfältets Sveske angribes ikke i særlig Grad af de sædvanlige Fjender, men efterhånden som Træerne bliver ældre og svækkes af for rig Frugtbæring, sætter Plagerne ind. Der er noteret Bakteriekræft, Lus, Rødt Spind m. m. For denne som for de fleste andre Blommesorter gælder det, at Sundhedsplejen ikke volder større Vanskeligheder, når der gribes ind i Tide,

Frugten.

Størrelsen. Lille til middelstor. 4 cm lang, 3 cm bred og 2,5 cm tyk. På Blangstedgård vejede 100 Frugter 1,5 kg.

Formen. Oval til elliptisk; Stilkenden som Regel afrundet. Furen er noget uregelmæssig, bred og ikke meget dyb. Er en velformet, ensartet og pæn lille Blomme.

Farven. Den grønne Grundfarve ses ved Modenhed kun på Skyggesiden; på den øvrige Del af Frugten er den gulgrå. Dækfarven er først rosenrød, senere brun til sortrød. Huden er tæt dækket af en hvidlig Dug, som ikke let gnides af. Huden er iøvrigt tynd og se j g; den kan trækkes af. Er forsynet med store gulgrå Prikker og Streger, de sidste stråler ofte ud fra Stilken og giver Frugten et karakteristisk Udseende. Stilkpartiets Solside kan have en lys Tegning, der flyder sammen til et større Parti, hvori Grundfarven ses som krakelerede Linier.

ExpSveske2.jpg

Griffelpunktet, der kan træde frem som en Del af Griffelen, er som Regel lille og sidder ofte på en skævt udtrukket Spids; men det kan også sidde i en ganske lille Nedsænkning.

Stilken er l1,5 cm lang, grøn til brun. Den sidder i en lille regelmæssig Grube.

Kødet er gulgrønt, fast, saftigt, sødt og med en meget fyldig og behagelig Aroma. Det slipper Stenen.

Stenen er middelstor, i Forhold til Frugtens Størrelse er den meget stor. Den er elliptisk, regelmæssigt og smukt formet, stærkt tilspidset i den øverste Ende. Rygsiden er smal og med lille Fure. Bugsidens Sidekanter er meget lidt fremtrædende, Midterkanten som Regel takket. Stenens Overflade forholdsvis glat, Farven er gulgrå.

Modningstid. Plukkes i Tiden 15. August til 15. September og ad flere Gange. Sælges med det samme, men kan som andre Svesker holde sig i nogen Tid.

Anvendelse. Experimentalfältets Sveske er en udmærket Spiseblomme, af Typen Spisesvesker. Den er også en fortrinlig Husholdningsblomme, ligesom den er udmærket til Tørring; men den giver små Svesker. Begynder at »sveske« på Træet (tørre ind på Stilkpartiet).

Handelsværdien kan betegnes som god, men Frugten er noget for lille, hvorfor der må foretages en hård Udtynding, så Frugten når hen mod Maksimal-Udvikling og kommer til at syne noget. Det er den gode Kvalitet og ikke Udseendet, Frugten skal sælges på.

Dyrkningsværdi.

Under gode Dyrkningsforhold bør Experimentalfältets Sveske dyrkes i alle Privathaver. Dens ringe Krav til Plads, dens store Frugtbarhed, Letdyrkeligheden og Frugtens mange gode Egenskaber gør den fortjent hertil. Den er let at tørre til Husholdnings-Svesker. Om den iøvrigt egner sig til Sveskefremstilling, står hen i det uvisse; Færdigproduktet bliver formentlig af for ringe Størrelse til Handelsbrug. Den kan anbefales til begrænset Plantning i Erhvervsfrugtavlen i kortvarig Omdrift.

TIDLIG ENGELSK SVESKE. Det ligger nær at sammenligne denne Sort med Experimentalfältets Sveske. Tidlig engelsk Sveske menes at stamme fra Tyskland, hvor den omtales i 1854. Sorten er velkendt her i Landet. Den blev anbefalet til Plantning efter Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920. Træet har en karakteristisk høj, smal Vækst med mange Grene og en Rigdom af små Blade. Frugten er lille til middelstor, oval, sortpurpurrød og dækket af en tæt, lys Dug. Er moden først i September, kan bruges som Spisefrugt, men er ikke af fin Kvalitet; til Tørring egner den sig ikke. Frugtbarheden kan være meget stor, men er ofte ujævn. Passende Frugtudtynding vilde give en mere ensartet Bæring, men lønner sig vel ikke for denne anden Rangs Sort. Angribes ofte slemt af Lus og Mideskurv på Bladene. åbner ikke Støvknapperne og må derfor befrugtes af andre Sorter. Frugterne falder let af. Kan ikke anbefales til Plantning, idet den overgås af mange andre samtidigt modnende Sorter. At den kan dyrkes uden nogen egentlig Pasning, er ikke nu til Dags tilstrækkelig Anbefaling, heller ikke over for Privathaveejere. Experimentalfältets Sveske er langt fordelagtigere.