Giant.

Synonymer. Giant Prune.

Historie. Giant er tiltrukket af den kendte Planteforædler Luther Burbank, Santa Rosa, Californien. Modersorten er Rød Cathrineblomme (Agen) og Fadersorten Ponds Seedling. Den blev sat i Handelen i 1895. I 1897 kom den til England. Den blev første Gang udbudt til Salg fra Mathiesens Planteskole i Korsør i 1919. Det er derfor forståeligt, at den ikke gjorde sig meget bemærket ved Frugtsortsundersøgelsen 1918 22. Der er noteret om den i Sorø Amt (Mathiesens Planteskole) og i »Lagesminde« Frugtplantage. Omkring 1938 blev der i Planteskolerne årligt tiltrukket 280 Træer af Sorten. Den har hidtil ikke fået nogen større Udbredelse i Danmark.

Her skal omtales en anden Blommesort, nemlig Coates, der er blevet forvekslet og sammenblandet med Giant. Coates skal være en Forbedring af den ovennævnte, i Californien meget dyrkede franske Sveskesort, Agen. For en Snes år siden blev den indført til Danmark. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole, Korsør, 1937, udbydes Coates som Nyhed for 4 Kr. pr. Træ. Det viste sig, at den på en eller anden Måde var blevet blandet sammen med en anden Sort. Til at begynde med troede man, at der var to Slags Coates, en småfrugtet og en storfrugtet, og det anbefaledes at kassere den småfrugtede. Den tilbageblevne storfrugtede viste sig at være Giant. Coates ligner Giant, men har meget mindre Frugter, der modner sent, er ofte dårligt farvede, men kan være orangerøde; revner let. Coates er værdiløs for danske Forhold.

Træet.

I Planteskolen er Giant meget let at have med at gøre, og den giver et kraftigt Træ med opret Krone.

Grundstamme. Trives godt på Myrobalan.

Beskrivelse af Træet. Unge Træer har en kraftig, opret Vækst og lange Grene, der hurtigt tynges ud og nedad af Frugtvægten. De ældre Træer har opadstræbende Kroner med mange Grene, hvis yderste Del er hængende og tilbøjelige til at knække. Årsskuddene er kraftige, oprette, har brunrød Bark med let Dug og mange gule Porer, der stedvis flyder helt sammen. Bladene er middelstore, omvendt ægformede og med meget bred, kort Spids; de er friskgrønne, tykke, ru og grovt rundtakkede; på Undersiden er Bladribberne rødlige. Bladstilken er kort, tyk, brunrød og har en bred Fure. Akselbladene lange og smalle. Der er to gule Kirtler, oftest siddende på Bladet og forskudt for hinanden. Bladknopperne er små og Spidse, Frugtknopperne er små, rundagtige. Sorten blomstrer sent på Sæsonen med store, 3 cm brede, hvide Blomster, der har smalle, skeformede, uregelmæssige og lidt krøllede Kronblade. Er selvfertil og skal være en god Bestøversort.

Giant1.jpg

Dyrkningsforhold. Giant er en meget letdyrkelig Sort, som med Held kan plantes overalt, dog helst i en frugtbar, velgødet Jord. Gamle Træer af Sorten findes naturligvis ikke her i Landet. Formentlig vil det ikke være lønnende at lade Træerne blive gamle; kortvarig Omdrift med en Afstand af 6 X 6 m synes mest fordelagtigt. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, årlig og stor; Træerne præsenterer Frugterne godt og bærer måske ikke så mange Kilo, som man er tilbøjelig til at mene. Frugtudtynding vil ofte være nødvendig, hvis man vil avle veludviklet Frugt af antagelig Kvalitet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Giant er gennemgående sund. Den angives dog at være ret modtagelig for Bakteriekræft. Endvidere er noteret om Monilia, Lus og Blommehvepse. Rødt Spind kan hærge den slemt.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 6,5 cm lang, 4,5 cm bred og 4,5 cm tyk.

Formen. Langoval med udpræget Bug på Midten, hvorfra Frugten aftager jævnt mod den brede Griffelende og stærkere imod Stilkenden, hvor den ofte er noget indsnøret. Kan også kaldes dråbeformet. Er noget uregelmæssig, skæv og bulet. Furen bred og flad, men kan her og der gå dybt ind i Frugten.

Farven. På den modne Frugt ses den bleggule Grundfarve kun på Skyggesiden. På Solsiden er Frugten karminrød, hvilken Farve, men i en lysere Tone, også findes på Skyggesiden. I det røde findes der mørkere, brunrøde Partier og Tegninger. Huden, der er tyk, sejg og uden egentlig Afsmag, er dækket af en fin, lys Dug. Der er talrige, grågule Hudpunkter af forskellig Størrelse og med en violet Ring omkring.

Giant2.jpg

Griffelpunktet er stort og sidder i en lille Fordybning, som ikke sjældent er revnet.

Stilken er ca. 1,5 cm lang, den er meget tyk, lidt krum, ofte skævt indsat i den dybe Stilkgrube, hvis ene Side er noget højere end den anden. Stilken sidder meget fast i Frugten.

Kødet er af en klar lysegul Farve, fast, meget saftigt og af en sødlig Smag uden Aroma. Er for fast til at være en behagelig Spiseblomme. Kødet løsner ikke fra Stenen.

Stenen er en meget stor, tynd og typisk Sveskesten, med temmelig glat Overflade, bredt afskåret ved Stilkenden og med en kort Spids i Griffelenden. Rygsiden er smal og med en bred Fure. Bugsiden er forholdsvis jævn. Midt på Stenen er der ofte en eller flere Kanter. Stenen har Tilbøjelighed til at revne.

Modningstiden er fra Slutningen af September til et godt Stykke ind i Oktober; af Hensyn til Frugtens Kvalitet er det noget for sent under vore Klimaforhold.

Anvendelse. Giant er for tarvelig af Kvalitet til at være en Spiseblomme, derimod kan den med Fordel bruges i Køkkenet og er anvendelig til Syltning og Marmelade. Kødets smukke Farve er her et Plus. Som Sveske er den uanvendelig.

Dyrkningsværdi.

Giant må nærmest betragtes som en Reservesort. Til Privathaver kan den ikke anbefales, selv om Synet af det i Frugtmodningstiden smukke Træ må skrives Sorten til Gode. Der er ringe Grund til at dyrke Kogeblommer i private Haver, thi Spiseblommesorterne kan lige så godt og med større Fordel levere Køkkenfrugterne, og Victoria har man jo som Regel i Forvejen. Til Erhvervsdyrkning har Giant en lille Plads at fylde på Grund af den sene Modningstid og Frugtens smukke Farve. Der må dog regnes med små Priser og ustabil Afsætning, idet den ikke kan konkurrere med værdifuldere Sorter, som f. Eks. Italiensk Sveske.

RØD CATHRINEBLOMME er den foran omtalte Agen, den ene af Forældresorterne til Giant. H. C. Bredsted beskriver Sorten under Navnet Rød eller Blå Catharineblomme og anfører, at det er denne Blomme, der som tørret bliver indført hertil over Bordeaux fra Agen i det sydvestlige Frankrig og her i Norden bliver kaldt Cathrineblomme eller Prunelle, under hvilke Navne den er meget søgt og derfor en fortræffelig Handelsvare. Navnet Cathrineblomme er nu en Handelsbetegnelse, der gives til fine Sveskeblommer, enten de er friske eller tørrede; Italiensk Sveske kaldes i Butikkerne ikke så sjældent Cathrineblomme. Frugten er oval eller ægformet, middelstor. Farven er mørk purpurrød, spættet med sortebrunt. Der er fine gullighvide Hudpunkter og en fin, blå Dug. Kødet er fint, gult med grønligt Skær, saftigt og af en sød, ret behagelig Smag (Bredsted). Modner omkring l. Oktober. Træet er noget sart og må dyrkes under gode Forhold. Om denne Sort bør tages op til Dyrkning i Erhverv, står hen i det uvisse.

I Californien dyrkes Agen i stor Stil og tørres til Svesker, »Californian Prunes« eller »French Prunes«. Den foran under Giants Historie nævnte »Coates« skal være en Form af den, og det samme gælder for »Sugar«. For Fuldstændigheds Skyld skal nævnes, at den rigtige Cathrineblomme, Franskmændenes Sainte-Catherine, har gule Frugter.