Italiensk Sveske.

Synonymer. Blå italiensk Sveske, Italiensk sviskon, Italian Prune, Fellenberg (også stavet Fellemberg), Italienische Zwetsche, Quetsche d'Italie.

Historie. Sorten stammer fra Italien. En Person ved Navn Fellenberg skal over Schweiz have indført den til Tyskland. Kendt i Tyskland siden 1823 og i England siden 1830. Sveskesorternes, specielt denne Sorts, Navneforhold og Identifikation har voldt Vanskelighed. Her i Landet er Sorten gammelkendt. H. C. Bredsted skrev i 1896, at han for over 40 År siden har fået Sorten fra Travemünde Planteskole, og samtidigt fik han »Stor engelsk Sveske«, der dog viste sig at være identisk med Italiensk Sveske. I »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde«, 1864, skriver Oberdieck, at han ingen Forskel har kunnet konstatere mellem disse to Sorter. I Danmark har Sorten ofte været ført som Leipziger Sveske, der er et Synonym til Alm. Sveske, og endvidere har man kaldt den Cathrineblomme. Om denne værdifulde Sort kan det altså siges, at »kært Barn har mange Navne«. Sorten er ikke med på Haveselskabets Liste fra 1840. På Sortslisten fra 1888 er opført både Stor engelsk Sv. og Leipziger Sv.; på Listen fra 1914 er der foruden de to nævnte Navne også Italiensk Sveske. Gennem Frugtsortsundersøgelserne omkr. 1920 og senere er det klarlagt, at Stor engelsk Sveske og Italiensk Sveske er samme Sort. Om Leipziger Sveske se nærmere under Omtalen af Almindelig Sveske. I 1938 var Italiensk Sveske Nr. 3 i Planteskolerne med 11,530 Træer under Tiltrækning om Året

Træet.

I Planteskolen er Sorten overordentlig let at formere, men Hovedskuddet er ikke lige, hvorfor Opbinding er formålstjenlig. Krongrenene noget spinkle og udadrettede.

Grundstamme. Vokser godt på de sædvanligt anvendte. Beskrivelse af Træet. Unge Træer er brede og har bøjelige, overhængende Grene. Ældre Træer er som Regel lave, brede og med noget hængende Kroner, der er ligesom lagdelte. Årsskuddene er lange og kraftige, tynde i Spidsen; de har mørk, rødbrun Bark med lidt Dug, der giver Farven en violet Tone, endvidere er Farven isprængt gråt i Porer og Striber. Kvistens Bark kan om Vinteren have en karakteristisk gul Farve. Bladene, der er meget talrige, hvorved Kronen bliver mørk, er elliptiske; den ene Side nedløbende. De er brede, rendeformede, friskgrønne, noget glinsende og har store, grove Takker, tildels dobbelttakkede. De er langt tilspidsede. Bladstilken er lang og kraftig, ofte drejet, rødbrun og med smal Fure. Akselbladene er lange og smalle. Skudspidsen er glinsende, gulligbronze. Der er 24 store, gule Kirtler på Bladplade og Stilk. Bladknopperne er udstående, tynde og spidse, men med bred Fod, Frugtknopperne er lange og spidse. Sorten blomstrer sent på Sæsonen. Blomsterne er store, 3 cm i Diameter, stjerneformede med smalle Kronblade, der er fint takkede. Danner godt Blomsterstøv og er selvfertil. Måske det dog er sikrest at plante den sammen med andre Sorter.

Dyrkningsforhold. Sorten er hårdfør og trives overalt her i Landet, men vil man fremstille Svesker af dens Frugter, må Dyrkningen finde Sted på varm Jord og lune Steder, da det ellers kan knibe med at få Frugterne modne og med et lavt Syreindhold. Træerne kan blive gamle; 8 X 8 m er ikke for stor Slutafstand. Nogle Træer eller Dele af Træer kan vokse i Vejret og have mere fladt udbredte Blade, medens andre Træer eller Dele af sådanne har den typiske hængende Vækst og mere taglagte Blade. Frugtbæringen kan lade vente på sig. »Man skal ikke vente sig for meget, før Træerne er 10 År«, ældre Træer kan bære rigt, men gør det ikke hvert til år. Frugtudtynding kan være meget nødvendig.

Ital.Sv.1.jpg

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en sund Sort. Af Plager nævnes Hagelskudsyge, Blommerust, Bladlus og Rødt Spind.

Frugten.

Størrelsen. Stor til middelstor. 4,5 cm lang, 3,5 cm bred og indtil 4 cm tyk.

Formen. Oval, noget tilspidset mod begge Ender, stærkt udbuet på Bugsiden. Furen flad og bred, mod Griffelenden dyb og meget markeret. Er en velformet, ensartet og anselig Blomme.

Farven. På Skyggesiden rødbrun, helt modne Frugter er mørkt purpurrøde; de er overtrukket med en fin, lys Dug. De talrige grå Hudpunkter er for det meste trukket ud i fine Linier eller Streger, der er talrigst ved Stilkenden, hvor de kan være meget iøjnefaldende. Der kan findes større sammenhængende Rustfigurer på Frugten. Huden, der ret let trækkes af, er tynd, men sejg.

Ital.Sv.2.jpg

Griffelpunktet er lille, men meget markeret; det sidder næsten oven på Frugten, men med en Fordybning imod Furen.

Stilken er indtil 2,5 cm lang, middeltyk, lidt krum, stærkt fortykket mod Basis. Sidder godt fast i Frugten.

Kødet har en ejendommelig grønlig, gullig, brunlig Farve med rødlige Årer Det er meget tæt og fast, moderat saftigt og af en sød, krydret Smag. Løsner let fra Stenen. Frugten kan rynke ved Stilken, medens den sidder på Træet.

Stenen er en typisk Sveskesten. Den er stor, tilspidset oval, temmelig glat, har tynd og smal Stilkende og en lille, skarp Spids i Griffelenden. Rygsiden næsten lige og med stor Fure. Bugsiden stærkt krummet, bred og med forneden meget markeret Midterkant. Farven gulligbrun.

Modningstiden strækker sig fra sidst i September til Midten af Oktober. Må plukkes ad flere Gange og kan som andre Svesker hænge længe på Træerne uden at tage Skade. Også temmelig holdbar efter Afplukningen.

Anvendelse. Som fuldmoden en god til fin Spiseblomme. Fremragende Køkkenfrugt, især til Syltning, og l. Klasses til Tørring.

Handelsværdien er stor. Husmødrene vil nødigt undvære denne Blomme. Meget let at forsende.

Dyrkningsværdi.

Italiensk Sveske er en Hovedsort her i Landet, endskønt den her synes at være nær ved sin Nordgrænse. Den er lidt for sent moden efter vore Forhold. I Privathaver bør den plantes, »hvis man har Plads og Tålmodighed nok«. Til Erhverv bør den dyrkes i så stor Udstrækning, som Afsætningsforholdene tillader. Det store Spørgsmål er, om vi med Held kan lave Svesker af den. Plantagerne med tilsvarende Tørrerier må da placeres i Landets allergunstigste Egne.

Ital.Sv.3.jpg Italiensk Sveske. 32-årigt Træ på »Carlshøj«, 5 m højt og 5 m bredt.