Sort Reine Claude.

Synonymer. Reine Claude noir.

Historie. Carl G. Dahl har i sin «Pomologi« II. Stockholm 1943, gjort Rede for sine Bestræbelser for at udrede Sortens Historie og slutter med at opstille det Spørgsmål, om ikke vor Sort Reine Claude er identisk med Angelina Burdett, så der kun er Tale om en Navneændring. Om Angelina Burdett siger Bunyard, at den er tiltrukket af en Hr. Dowling i Woolston ved Soupthampton omkring 1850. Hogg beskriver denne Sort, men desværre ikke Træet, som vel nok er den mest karakteristiske for Sort R. Claude. I »The Plums of New York« omtaler .Hedrick en Sort ved Navn Woolston og angiver som Synonym Reine-Claude Noir de Woolston efter Mas i »Le Verger«. Også denne Sort er tiltrukket af Dowling i Woolston. Den skal have for små Frugter til at være vor Sort Reine Claude. Fra The Royal Horticultural Society i England modtog Landbohøjskolens Have i 1953 Podekviste af Angelina Burdett. De fremkomne Træer er med Hensyn til Bladene meget forskellige fra Sort Reine Claude, hvorfor det ikke kan være samme Sort. Späths Planteskole i Berlin fik i 1906 Sort Reine Claude fra Frankrig. Mathiesens Planteskole i Korsør har den i sit Katalog for 192829 som en ny fransk Sort. Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 noteredes der om 3 Træer af Sorten, alle i een Plantning (Mathiesens). I 1938 var den blevet Nr. 20 i Planteskolerne med 600 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver dog let skæve Træer, som helst må bindes til Stok.

Grundstamme. Myrobalan eller anden kraftig Grundstamme vil sikkert passe bedst til denne noget svagtvoksende Sort.

Beskrivelse af Træet. Unge Træer er spinkle, fågrenede og med udstående eller hængende Grene. Ældre Træer danner en lav, bred, tæt og overhængende Krone. Årsskuddene er lange, tynde og buede, glatte og noget furede, rødbrune på Solsiden og grønne på Skyggesiden. Barkporerne er meget lidt synlige. Bladene sidder meget tæt sammen, de er mellemstore, omvendt ægformede, mørkegrønne på Oversiden og med stærkt fremstående Ribber på Undersiden. Spidsen er bred og kort. Randen dobbelt savtakket. Bladstilken er lang og tynd, hvorfor Bladene bliver hængende; den er brunlig og med svag Fure. Ingen Akselblade. Kirtlerne er meget lidt udviklede. Skudspidsen er gulliggrøn med lidt bronze. Bladknopperne er store, spidse og noget udstående. Frugtknopperne er meget lange og spidse. Blomstrer sent på Sæsonen. Blomsterne er store, 3 cm i Diameter. Kronbladene er ægformede og skedannede. Danner middelgodt Blomsterstøv og er selvsteril. Som Bestøvningssorter angives Victoria og Althans Reine Claude.

RuthG2.jpg

Dyrkningsforhold. Sort Reine Claude er en hård-før og letdyrkelig Sort. Kan måske nøjes med en Afstand af 6 X 6 m. I de strenge Vintre tog nogle Træer af Sorten Skade. Er en frugtbar Sort, der i hvert Fald i nogle År må udtyndes.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er meget lidt angrebet af Blommetræets Fjender.

Frugten.

Størrelsen. Indtil middelstor. 3,5 cm høj, 3,64,3 cm bred og 3,3 4 cm tyk.

Formen. Rund til lidt oval, lidt tilspidset mod begge Ender, skæv i Griffelenden. Furen er meget flad og mere eller mindre markeret. Velformet Blomme, let at sortere.

Farven. Grundfarven bliver bleggrøn, derefter grårød og tilsidst rødbrun og ses som sådan som større eller mindre Partier på den modne Frugts Skyggeside. Dækfarven er mørk brunrød til violet sortrød. De talrige, små, grå Hudpunkter er lidet iøjnefaldende. Huden, der har en fin Dug, som let gnides af, er tyk, se j g og sur; skiller fra Kødet.

Griffelpunktet er lille og sidder i en meget lille Nedsænkning. Frugtens Griffelende er noget ensidigt tilspidset og kan have en Fordybning samt lidt Korkdannelse.

Stilken er ca. 2,5 cm lang, kraftig, grøn, lidt krum; den sidder i en flad, ret bred Grube.

RuthG3.jpg

Kødet er gulligt, blødt, saftigt og af god Smag, dog uden megen Reine Claude-Aroma. Er meget vellugtende.

Stenen er forholdsvis stor, rundagtig, med kort og bred Stilkende, afrundet Griffelende med lille Spids. Rygfuren er bred og dyb. Bugsiden er temmelig glat, den nedre Del af Midterkanten dog ofte stærkt fremtrædende. Siderne nubrede. Farven mat gulbrun.

Modningstid. Plukkes omkring l. September. Kan holde sig længe på Træet. Kommer samtidigt med eller lidt efter Oullins Reine Claude.

Anvendelse. Er en fin Spiseblomme.

Handelsværdien er god for denne af Form og Kvalitet meget tiltalende Blomme, som kommer på Markedet før Kirke. Farven kunde være livligere.

Dyrkningsværdi.

Sort Reine Claude er endnu ikke gennemprøvet her i Landet. Den anbefales til Plantning i Privathaver, hvor man ønsker et lidt større Udvalg af fine Spiseblommer. Anbefales også til Erhvervsdyrkning. Nogle Medarbejdere anser den dog for at være noget sparsomt og uregelmæssigt bærende.

ESPERENS DRAP D'OR (Esperens Guldblomme). Sorten er tiltrukket af Major Esperen ved Frøudsæd i 1830. Sat i Handelen af L. van Houtte i 1847. Bredsted skriver i 1896, at Sorten hos ham har været dyrket i ca. 20 År Har været formeret af vore Planteskoler og er nævnt i Forbindelse med Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920. Træet bliver stort og højt; det er frugtbart. Kan befrugtes af Victoria m. fl. Sorter. Frugten er stor, oval, lysegul med grønt, på Solsiden kan der være lidt rødt. Kødet glinsende gult, meget saftigt, sødt og aromatisk. Er en god Spiseblomme, der modner i sidste Halvdel af September. Må sammenlignes med Jefferson med Hensyn til Dyrkningsværdi. Sorten er afbildet i Farve i »Deutsche Pomologie« af W. Lauche.

RuthG4.jpg Sort Reine Claude. 5-årigt, stærkt tilbageskåret Træ på Myrobalan-Grundstamme.