Victoria.

Synonymer. Dronning Victoria, Queen Victoria, Königin Viktoria, Reine Victoria.

Historie. Der er Enighed om, at Sorten er af engelsk Oprindelse, men hvor og hvornår den er fremkommet, er ikke sikkert oplyst. I det nyeste engelske Kildeskrift: »The Plums of England« af H. V. Taylor anføres efter Bunyard, at Sorten fremkom som et tilfældigt Frøtræ i en Have i Alderdon, Sussex, og at den blev sat i Handelen af Planteskoleejer Denyer i Brixton ved London i 1840. Carl G. Dahl anfører i sin Pomologi II, 1943, at Sorten blev sat i Handelen i 1843 under Navn af Denyer's Victoria. Der har været nogen Forvirring om Navnet og selve Sorten. Bredsted og Dahl anfører, at Franskmændenes Victoria skulde være en anden Sort med kortere Frugter. I »La determination rapide des varietés de fruits« af J. Vercier, Paris 1941, sættes V. lig med Reine V. og Queen V. De afbildede Frugter er ganske vist kortere end vore Victoria sædvanligvis er, men det kan skyldes Klimaforholdene. Hos os er Frugterne af forskellig Form. I den amerikanske »The Plums of New York« er de afbildede Frugter af Sorten også korte og mere runde end vore. Hvornår Sorten er kommet til Danmark kan ikke oplyses. Bredsted skriver i 1896, at den er blevet udbredt meget fra hans Planteskole. Sandsynligvis er Victoria kommet til Danmark i 1850erne; J. Bentzien nævner den i 1861 og bemærker, at den kun kan dyrkes som espalieret. I 1888 blev den anbefalet til almindelig Plantning. Omkring 1920 var den den dominerende Blommesort her i Landet, idet den udgjorde 26 pCt. af samtlige Blommetræer. Den var da Nr. l i Planteskolerne med over 20,000 Træer under Tiltrækning om Året Også i 1938 var den Nr. l og med 34,000 Træer, medens Nr. 2 havde 17,000 Træer. Ved Statistisk Departements Tælling i 1939 i erhvervsmæssige Bedrifter fandt man, at der var 25,019 Træer af Victoria i hele Landet eller 10 pCt. af alle Blommetræer. Som det fremgår af ovenstående, er Victoria plantet forholdsvis mest i Privathaver.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at tiltrække; den giver i første År et over meterlangt Skud, der har overhængende Vækstspids og som Regel vokser skævt, hvorfor Opbinding er tilrådelig. Skyder let Sideskud.

Grundstammer. Myrobalan anvendes overvejende og passer formentlig godt til denne som Helhed ret svagtvoksende og kortlevende Sort.

Beskrivelse af Træet. Unge Træer vokser som anført meget kraftigt til; senere, når Frugtbarheden bliver rig, sagtner Væksten. Sorten danner lave, brede, hængende Træer, der er let kendelige på Formen. Som så mange andre Træer med hængende Vækst danner Victoria enkelte mere opretvoksende, strittende Grene. Årsskuddene er meget stærkt hå-rede; deres Bark er brunlig, rødviolet, medens den ældre Bark er grå. Bladene er talrige og store, hvorfor Frugterne ofte sidder godt skjulte. Bladene er ægformede, tilspidsede, tykke, ru og stærkt hå-rede, de er mellemgrønne af Farve. Bladstilken er meget tyk, kraftig, lidt vredet, rødlig og med bred Fure. Akselbladene er lange, smalle, ofte hurtigt affaldende. Der er to gule Kirtler. Bladknopperne er korte og tykke, der er mange Dobbeltknopper, Frugtknopperne er små, ægformede og spidse. Blomsterne kommer tidligt til middeltidligt på Sæsonen, l3 sammen; de er renhvide og store, 2,8 cm i Diameter. Kronbladene er langt ægformede, ofte med Indskæring. Blomstrer sædvanligvis rigt. Er selvfertil og danner godt Pollen; er en udmærket Befrugtningssort.

Victoria1.jpg .

Dyrkningsforhold. De unge Træer danner kun få Årsskud, hvorfor Kronen til at begynde med kan være noget uregelmæssig. Det ret svage Træ kan nøjes med en Slutafstand af ca. 6 X 6 m. Kræver en frugtbar, sund og ikke for tør Jord, trives iøvrigt under alle Forhold. På tør og næringsfattig Jord bliver Træet og Frugterne af for ringe Udvikling; her vil Vanding og rigelig Gødning være på sin Plads. Victoria er hårdfør og kan plantes i alle Landets Egne som fritstå-ende; under meget ugunstige Forhold som espalieret. I de strenge Vintre i 1940erne tog en Del Træer, især sådanne, der var svækkede af for stor Frugtbarhed, nogen Skade. Træet er skørt i Veddet, hvorfor det er tilbøjeligt til at knække, især Grenene, når disse er tunge af Frugt. Afstivning og Opbinding kan være nødvendig, ligesom godt Læ er en Fordel. Beskæringen må tage Sigte på at bringe og holde Træet i Form. Træets Levealder ansættes af Medarbejderne til 2040 År. Da unge Træer hurtigt kan betale deres Plads, er der ingen Grund til at beholde gamle, udlevede Træer. Ved passende Gødskning kan Træerne dog holdes kraftige og produktive i en lang Årrække Frugtbarheden er tidligt indtrædende; den er tit overordentlig stor. Frugtudtynding er i de fleste år en Nødvendighed for at få veludviklet og værdifuld Frugt; ofte må der fjernes 75 pCt. eller derover af de ansatte Frugter. Forsømmes Frugtudtyndingen, får man let en temmelig værdiløs Høst af Blommer og ingen eller kun få Frugter næste år.

Victoria2.jpg

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Victoria kan angribes slemt af Bakteriekræft, der kan medføre hele Træers Bortdøen. Sølvglans er ikke sjælden, men spiller vel dog her en forholdsvis ringe Rolle i Sammenligning med England, hvor denne Svamp er i »Karantæne«. Poresvamp kan findes på ældre Træer. Monilia, især Grå Monilia, angriber både Skud og Frugter. Af Skadedyr nævnes Lus og Blommebladhvepse. Sorten tåler godt Sprøjtning og er ikke vanskelig at holde sund.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor, men kan dog også være lille på for rigt bærende Træer. 45,5 cm lang, 4 cm bred og 3,5 cm tyk. På Blangstedgård vejede 100 Frugter 2,7 kg.

Formen. Oval til rundagtig oval. Furen kan næsten mangle, men kan også være bred og temmelig dyb. Er en velformet og ensartet Blomme.

Farven. Grundfarven bliver grålig bleggul med en orange Tone. Dækfarven, der kan være udbredt over hele Frugten, er rødorange. Huden er overtrukket af en tynd, hvidlig Dug, som let gnides af, hvorefter Frugten er glinsende. Der er talrige små, grå Hudpunkter omgivet af en rødviolet Ring; Punkterne kan flyde sammen til større eller mindre Partier og Tegninger. Huden er tynd og lader sig let trække af; kan spises med Frugten.

Griffelpunktet er lille og sidder i en meget lille Nedsænkning.

Stilken er 1,52 cm lang, den sidder i en lille, oftest flad Nedsænkning.

Kødet er guldgult til hvidliggult, det er blødt og moderat saftigt. Smagen er behagelig uden at være hverken udpræget syrlig eller sød og med ringe Aroma, men Frugten kan også smage flovt og vandet. Kødet slipper ikke helt Stenen.

Stenen er meget stor, oval, uregelmæssig, ujævn og poret, forneden med skarpe Takker, tilspidset foroven. Bred og flad. Rygfuren er dyb og smal, Bugsidens Midterkant er stærkt fremstående og har en høj skarp Kam mod Stilkenden. Farven lys gulgrå.

Modningstid. Plukkes og bruges i September Måned, varierende efter Årets Vejrlig. Må til Spisebrug hænge, til den er fuldmoden, til Industribrug plukkes den noget tidligere og tåler da udmærket Forsendelse.

Anvendelse. Victoria er en Spiseblomme af 2. Rang og kan i vanskelige År, og hvis Træerne bærer for meget, komme endnu længere ned. Er en fortrinlig Husholdnings- og Industriblomme.

Handelsværdien er god for en veludviklet Vare.

Dyrkningsværdi.

Victoria er den almindeligst plantede Blommesort her i Landet. Den findes i næsten alle Privathaver, og har man kun Plads til eet Blommetræ, bør Victoria foretrækkes. Man må dog ikke undlade at udtynde for rigt ansatte Frugter. Til Erhvervsdyrkning er Sorten også værdifuld, men bør dog plantes med Mådehold, da der naturligvis kan blive Overproduktion og dermed meget lave Priser. Bør måske nærmest betragtes som Bestøvningssort og en Slags Assurancesort: Man kan regne med, at den aldrig eller sjældent svigter.

DENNISTONS SUPERB. Tiltrukket af Isaac Denniston i Albany i Staten New" York omkring 183540. Hvornår Sorten er kommet til Danmark, kan ikke oplyses; der fandtes Træer af den hos Handelsgartner Åge Piper i Lyngby i 1923. Fra Mathiesens Planteskole i Korsør blev der udbudt Træer af den i 1935. Da Dennistons Superb efter alt at dømme er blevet forvekslet med og blandet sammen med Admiral Rigny, kan dens Historie og Udbredelse i Danmark næppe klarlægges. Takket være Træets store Frugtbarhed, Frugtens tidliger Modning og Lighed med Grøn Reine Claude er Dennistons Superb en Del dyrket, og der kommer hvert År Partier af den i Handelen. Træet er sundt og af kraftig Vækst. Fra England opgives Sorten at være selvfertil. Frugten er middelstor, rund til oval, grøn til gulliggrøn og med en tæt, lys Dug. Kødet er gulgrønt, ikke meget saftigt, men af en behagelig, ikke meget karakteristisk Smag. Er en Spiseblomme af anden Rang. Moden omkring l. September. Stenen er gulbrun, lille, oval, ret stærkt skulpteret og med bølgede Kanter. Dennistons Superb kan på ingen Måde træde i Stedet for Grøn Reine Claude. En god Farvetavle af Sorten findes i »The Plums of England«.

ADMIRAL RIGNY. Sorten er sandsynligvis af fransk Oprindelse, og dens rette Navn er da Amiral de Rigny. I 1837 kom Sorten til Tyskland fra Frankrig. Den har længe været kendt i Danmark, idet Carl G. Dahl oplyser, at Bredsteds Planteskole i Odense i 1878 leverede et Træ af den til Alnarp. Mathiesens Planteskole opfører Admiral Rigny som en Nyhed i Kataloget fra 1920. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 er der noteret om A. R. og Dennistons Superb, men meget sparsomt, og nogen stor Udbredelse har ingen af dem fået. Admiral Rignys Frugter er varierende i Form fra fladrunde til runde og ovale. Frugten er noget kantet og med skæv Griffelende. Den grønne Grundfarve bliver efterhånden gulgrøn til guldgul med grønne Tegninger og undertiden små rødlilla Prikker. Er ikke så tæt dugget som Dennistons Superb. Kødet er gult, meget saftigt og af sød Smag med nogen Aroma; slipper ikke Stenen. Moden omkring l. Oktober. Stenen er stor, lyse-grå og mere regelmæssig end Stenen hos Dennistons Superb. De to Sorter kan iøvrigt kendes fra hinanden på Bladene, idet A. R. har spidstakkede og D. S. rundtakkede Blade. Admiral Rigny er som Spiseblomme bedre end D. S.; men den modner sent.