Alfriston.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten skal være nævnt første Gang i 1819 i The Transactions of the Royal Horticultural Society, hvor det i Henhold til Taylor i »The Apples of England« bl. a. hedder: I 1819 modtog Selskabet et stort Æble fra Charles Brooker i Alfriston nær ved Lewes. Brooker havde fået Træet af Planteskoleejer Cameron i Uckfield i Sussex, som dyrkede Sorten under Navnet Shepherds Seedling i den Formodning, at det var en Frøsort tiltrukket af en Hr. Shepherd i Nærheden af Uckfield. Selskabet foreslog Navnet Alfriston, indtil Sortens Herkomst var nærmere fastslået. Taylor anfører, at Sorten før plantedes meget i England, hvor det i sin Tid var et af de bedste Køkkenæbler. Det er nu fortrængt af andre Madæble-Sorter med mere regelmæssige Frugter. Hvornår denne engelske Sort, der af Bunyard anslås til at være fremkommet i Slutningen af det 18. årh., er kommet her til Danmark vides ikke med Sikkerhed, men den er rimeligvis indført af Det kgl. danske Haveselskab, i hvis Fortegnelse fra 1840 den er optaget. Sorten synes ikke at have været medtaget på nogen Liste over anbefalede Sorter før i nyere Tid. Under den Frugtsortsundersøgelse, der foregik på Lolland-Falster i 191216, var man opmærksom på et stort, sundt Æbletræ, som stod i en Have i Nr. Alslev, og da man ikke kendte Sortens Navn, kaldtes den indtil videre Stor grøn fra Nr. Alslev. Sorten var mellem de 20, der plantedes i de i 1917-18 anlagte 7 lagttagelsesplant-ninger. Under den fortsatte Frugtsortsundersøgelse noteredes om Sorten Alfriston i Viborg Amt, og det hedder i Beretningen: »Tør man dømme efter 5 års Erfaringer om 35 Træer fordelte på 2 Haver, er det et værdifuldt Vinteræble for Viborgegnen«. Ved de som et Led i Undersøgelsesarbejdet afholdte Frugtudstillinger identificeredes Stor grøn fra Nr. Alslev som Alfriston. I Lollands Frugtplantage i Frejlev plantedes der i 1918 et større Antal Træer af Sorten, men ellers har denne ikke vundet videre Udbredelse. I Planteskolerne formeredes der i 1937 890 Træer af den; den var Nr. 44 i Rækkefølgen.

Træet.

I Planteskolen tiltrækkes Sorten let til ret pæne Træer, der dog har en kedelig Tilbøjelighed til at skyde årsskud af anden Orden 3: urteagtig Forgrening. .

Grundstamme. Alfriston trives godt både på Vild- og Dværgstamme.

Alfriston1.jpg

Beskrivelse af Træet. Træerne er temmelig opretvoksende med stive Grene. årsskuddene middelkraftige og meget stærkt filtede. Barken grønligbrun og med mange, delvis sammenflydende Barkporer. Bladene er tætsiddende, temmelig fladt udbredte, ovale til elliptiske. Oversiden friskgrøn til lysegrøn og meget glinsende, Undersiden hvidliggrå af tæt Behåring, Bladranden er forsynet med fine, spidse Takker. Bladstilken er lang og kraftig, stærkt håret. Akselbladene er lange og smalle; Frugtknopperne er middelstore, ægformede og i Udspring med rosenrøde Knopskæl. Blomstringen finder Sted i Midtsæsonen. Blomsterknopperne smukt rosa. Blomsterne store, næsten hvide, og kønne. Sorten har normalt Antal Kromosomer. Den sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Alfriston kræver ikke nogen stor Afstand, 8 m er måske passende som Slutafstand. Forstander C. Sass-Mielsen meddeler, at 20-årige Træer i Lollands Frugtplantage står med 5 m Afstand. Sorten lykkes kun godt i varme og gode år. I den vanskelige Periode i 1920erne blev Træerne toptørre og gik stærkt tilbage. Træerne kan blive høje og bør have Læ. Synes at være fordringsfuld med Hensyn til Jordbunden, »på let Jord vokser den for lidt, svær Jord synes heller ikke at passe, hvorimod den trives godt i den kalk- og stenrige Jord i Lollands Frugtplantage«. Har en åben Vækst og behøver ikke megen Beskæring. I de senere år er en Del Træer af Sorten podet om, den skal være noget vanskelig at få Podningerne til at lykkes på. Frugtbarheden kan være noget sparsom i de første år, senere er den god: Frugtudtynding kan være nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Alfriston er ikke meget plaget af Sygdomme. Skurv kan dog angribe Frugten, hvorfor der må sprøjtes omhyggeligt med Bordeauxvædske. Tåler ikke godt Svovl-midler. Frugten er tilbøjelig til at få Sprøjteskade.

Frugten.

Størrelsen. Stor. 6,57 cm høj og 7,58 cm bred.

Formen. Er et tilsyneladende højtbygget og kantet Æble. Bugen sidder under Midten, Stilkenden er bred, medens Frugten tilspidser noget mod den ligeledes brede Bægerende. Er et noget skævt, temmelig ensartet og velformet Æble.

Farven. På Træet er Frugterne græsgrønne og holder sig længe således på Lageret, men efterhånden går Grundfarven over i gult. De fleste Frugter er uden Dækfarve, men solbeskinnede Frugter kan på Træet have et Anstrøg af rødgråt, der på Lageret hen på Vinteren kan gå over i en mat brunligrosa Farve. Karakteristisk for Frugten er dens mange lyse Hudpunkter, som ved Stilkenden helt kan flyde sammen og give ligesom en hvidlig Underfarve. Huden er stærk, svagt fedtet, glinsende og noget tilbøjelig til at rynke på Lageret.

Bægeret er middelstort og lukket, og Bægerbladene er middelstore. Bægerhulen er dyb og grov, stærkt foldet og ribbet. Støv-

Alfriston2.jpg Alfriston indpodet i en anden Sort for 10 år siden.

trådene sidder midtstillede i det snævre Bægerrør, og Griflerne, der er lidt filtede, er sammenvoksede på et langt Stykke.

Stilken er kort og tyk, den sidder i en snæver Grube, hvis Sider er uregelmæssigt foldede og i Bunden beklædt med lidt grålig Rust.

Kødet er gulligt med grønt Skær, det er løst og saftigt, Smagen er syrlig og uden Aroma. Selv efter lang Tids Opbevaring er Æblet helt uegnet som Bordfrugt.

Kærnehuset er højt løgformet. Uden for det egentlige Kærnehus kan findes fremtrædende, grønne og bugtede Karstrengslinier. Kamrene er smalle og spidse, de indeholder veludviklede, mørkebrune, lange og spidse Kærner.

Modningstid. Frugten plukkes i sidste Halvdel af Oktober, og Brugssæsonen er fra Jul til sidst i Marts. Er let at opbevare. Kan udmærket kølelagres, når Frugten ikke er for stor. Skold under Lagringen er konstateret flere Gange.

Anvendelse. Alfriston er et noget grovt Madæble, som uden Vanskelighed kan erstattes af andre Sorter. Frugterne kan være så store, at de er ubekvemme at arbejde med. Til Most er Æblet meget velegnet, medens det til andre Formål er mindre godt, og særlig er der Vanskeligheder med Konsistensen ved Kompottilberedning og Henkogning.

Handelsværdien betegnes som nogenlunde til god. Frugten er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Alfriston er en fordringsfuld Sort, som kun bør plantes i Landets gode Frugtegne, og selv her er dens Dyrkningsværdi tvivlsom. Den har i de sidste 20 år været plantet i så stor Udstrækning, at dens gode og dårlige Egenskaber er blevet kendt. Da de sidstnævnte har Overvægten, glider den af sig selv ud af Sortimentet. Som stort, grønt og holdbart Madæble har Alfriston en vis Værdi, men den kan dog let erstattes af andre, finere og taknemmeligere Sorter.

Alfriston3.jpg Alfriston. 19-årigt Træ i Lollands Frugtplantage, 4 m højt og 4 m bredt.