61. Millett's Baratte

ApiB4.jpg          ApiB5.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Pomme de baratte (Baron v. Bose, Monatsschrift fur Pomologie und prachtischen Obstbau, Achter Jahrgang, p. 336).
2. Millett's Schlotter-Apfel (Jahn, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, p. 397).
3. Millett's Schlotterapfel (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 85).

Historie. Dette Æble synes at være af belgisk Oprindelse; det var udstillet i Namur i 1862 af Millet fra Tirlemont under Navn af Pomme de baratte; om Millet selv har tiltrukket det af Frø, eller hvem der har tiltrukket det, er ikke notorisk. I Tyskland har man givet det Navnet Millet's Schlotterapfel, motiveret med, at det folmedelst sit store åbne Kjærnehus og porøse Kjød hører til Rasle- eller Klapreæblerne (Diel-Lucas System II. Klasse). Det har intet tilfælles med det i det belgiske Værk, Annales de pomologie, VI, 1858, afbildede og beskrevne Calville Barré.

Beskrivelse af Træet. Såvidt som det kan skjønnes efter den korte Tid, hvori Træet har været dyrket her, er det af moderat kraftig Væxt og synes ikke at ville opnå nogen betydelig Størrelse. Årsskud: temmelig talrige, mere eller mindre oprette, middeltykke og middellange, knæede, foroven lidt uldede, rødbrune, på Skyggesiden grønligbrune, sølvgråhudede, med middeltalrige, små, ovale og rundagtige Lenticeller. Bladknopper: små, korte, spidse, næsten helt tilliggende, med meget uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ægformede eller ovale, med temmelig lang, skarp Spids, skarpt savtakket Rand, lang, meget uldet Bladstilk, vedføjede middelstore, lancetformede Axeblade; om Frugtknopperne ere Bladene langstrakt ovale eller elliptiske med tilføjet kort Spids. Frugtknopper: middelstore eller små, langt kegleformede, spidse, med mørkerøde og mørkebrune, hårede Knopskjæl. Blomster: små, sildige, med udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: på Dværgtræer stor og temmelig tidlig,

Kultur. Træet har her endnu tildels kun været dyrket på Doucin. På dette Underlag gror det godt, opnår en passende Dværgtræ-Størrelse og bærer rigt og tidlig.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 112 mm. høj, 83 mm. bred, almindelig 73 mm. høj og 68 mm. bred. Form: ofte afstumpet kegleformet, især mindre Frugter ægformede eller afstumpet ægformede, Bugen sidder ofte meget under Midten, imod Stilkenden afrundes og aftager den ofte mindre og er bredere i Stilkenden end de afbildede Frugter, over Bugen aftager den jævnt imod Bægerenden, men er på den ene Side undertiden lidt indbuet. Begge Halvdele omtrent lige. Tværsnit næsten rundt. Frugtstilk: c. 16 mm. lang, tynd eller middeltyk, grøn og brunlig, håret, indleddet i en middeldyb, snæver, formedelst en Stilkbulk (Kjødsvulst) ofte uregelmæssig, ikke altid rustbeklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent, grønt og brunt, kortuldet; Bægerbladene middellange og middelbrede, i Bunden sluttende, indadbøjede, oprette og svagl udadbøjede; anbragt i en ofte næppe middeldyb, snæver Nedsænkning imellem kraftige Ribber, der efter at have passeret Bægerhvælvingen i Almindelighed tabe sig før de nå Bugen. Hud: glat, glinsende, gulliggrøn, på Lageret grønliggult; Solsiden overtrukken, Skyggesiden flammet og stribet med en lysere eller mørkere matrød Farve, der ofte går over til mørkt karminrødt; gråligbrune Hudpunkter ere ofte meget talrige. Lugt næsten svag. Kjød: lidt grønlig hvidt, temmelig grovt, fast, saftigt, noget vinagtigt, næsten lige så sødt og ikke ganske uden Aroma. Kjærnehus: bredt på Midten, aftagende til begge Ender, undertiden næsten ægformet; Kamrene imod Stilken langt tilspidsede, imod Bægeret afrundede, middelrummelige, åbne, Væggene meget opridsede, indeholdende hvert indtil 4 små, ægformede, spidse, brune Kjæmer.

Modenhed. Plukkes henimod Midten af Oktober, tjenlig til Forbrug fra November til i Februar. Jahn angiver Modningstiden til Oktober; her har den vist sig bedre i Januar og Februar og har på denne Tid ikke vist Spor af at være overmoden eller skrumpen.

Kvalitet og Brug: God Husholdningsfrugt.