60. Oberdieck's Reinet.



ApiB2.jpg      ApiB3.jpg

Literatur og Synonymer:

Oberdiecks Reinette (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, Nr. 491).  - id. (Ed. Lucas, Illustrirte Monatshefte fur Obst und Weinbau, 1865, p. 66, og 1866, p. 5). - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 90).

Historie. Denne Reinet fandt Ed. Lucas omtrent ved Året 1865 i en Have ved Cannstatt i Württemberg som uforædlet Frøstamme stående imellem Buske og opvoxet uden Pleje. Han erhvervede Oberdiecks Tilladelse til at give den hans Navn. Lucas satte den allerede i Handelen i 1866. Her i Planteskolen blev den indført for c. 20 År siden.

Beskrivelse af Træet. Træet er meget hårdført, gror godt både på lettere og sværere Jord, går med sine Grene temmelig opad og synes at ville blive stort. Årsskud: temmelig talrige, noget oprette, temmelig lange, ikke meget tykke, i Spidsen uldede, knæede, brunlig-røde, meget sølvgråhudede; Lenticeller fåtallige, temmelig store, langagtige. Bladknopper: middelstore, spidse, ikke helt tilliggende, med meget uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene langt ovale eller langt ægformede, med lang skarp Spids, stumpt savtakket Rand, lang kraftig Bladstilk med vedføjede tynde, linjeformede Axeblade; om Frugtknopperne ere Bladene langstrakt elliptisk-lancetformede. Frugtknopper: små, stumpt kegleformede, med brune, lidt hårede Knopskjæl. Blomster: middelstore, middeltidlige, med meget adskilte, langovale, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor og årlig.

Kultur. Træet voxer i Planteskolen meget kraftig og lader sig hurtig opelske til smukke stammede Træer. Under almindelig gode Forhold vil det kunne dyrkes i vore Frugthaver som halvstammet og lavstammet Træ samt som Pyramidetræ og give godt Udbytte. Det trives godt på Doucin og giver store og kraftige Dværgtræer, der temmelig tidlig begynde at bære Frugter og i en senere Alder bære rigt.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor størrelse, i bedste Udvikling 75 mm. bred, 67 mm. eller over Middelhøj, almindelig 65 mm. bred, 58 mm. høj. Form: temmelig regelmæssig, afstumpet kegleformet, ofte temmelig fladrund; Bugen sidder lidt under Midten imod Stilken; fra Bugen aftager den på en og samme Måde til begge Ender, men altid mere imod Bægeret; den er både omkring Bæger og Stilk ikke så lidt flad. Begge Halvdele lige. Tværsnit rundt. Frugtstilk: 1520 mm. lang, ofte kortere, middeltyk eller tyk, træagtig, grøn og brunrød, håret, indleddet i en middeldyb, bred, temmelig jævn, ofte rustbeklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent eller åbent, grønt, kortuldet; Bladene lange, langt tilspidsede, middelbrede, i Bunden oftest lidt adskilte, lidt indadbøjede, oprette og udadbøjede; anbragt i en oftest dyb, bred Nedsænkning, omgiven af fine Folder, som ikke eller næsten ikke overskride Bægerhvælvingen. Bægerhulen kort kegleformet. Støvdragerne midtstillede. Hud: formedelst Punktering lidt ru, mat glinsende, grønliggul på Lageret, senere næsten lysegul, på Solsiden let brunligrødt flammet; Punkterne ere meget talrige, ofte temmelig store og kantede, på Solsiden omkransede med rødt; Spor af let Rustovertræk findes af og til. Lugt svag. Kjød: lyst gullighvidt, næsten fint, fast, senere skjørt, tilstrækkelig saftigt, vinsyrligt, mindre sødt, med en ikke kraftig Reinetaroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret oftest afrundede, opridsede, temmelig rummelige, lukkede eller mere eller mindre åbne, indeholdende hvert 2 temmelig store, ægformede, kort tilspidsede, velnærede, lysebrune Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. Plukkes sædvanlig i 2den Uge af Oktober og bliver tjenlig til at nydes i Begyndelsen af Januar. Den kan opbevares til i Marts.

Kvalitet og Brug: brugelig som Bordfrugt, men finder især Anvendelse i Kjøkkenet og til Most.