91. Frogmore prolific.


ArreskovG.B9.jpg ArreskovG.B10.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Frogmore prolific (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 83).
2. Fruchtbarer von Frogmore (Lauche, Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, p. 77).

Historie. Det er opelsket af Frø af en Mr. Ingram, der var Direktør for de kongelige Haver i Frogmore i England. Del har her i Planteskolen været dyrket i ca. 20 År og findes nu i de fleste større Samlinger her i Landet.

Beskrivelse af Træet. Træet voxer i Ungdommen godt, men det bliver formedelst tidlig og stor Frugtbarhed ikke ret stort. Årsskud: næsten fåtallige, ikke meget oprette, middellange og middeltykke, knæede, for oven meget uldede, rødbrune, på Solsiden sølvgråhudede; Lenticellerne ikke talrige, lange og middelstore. Bladknopper: middelstore, brede, spidse, tilliggende, med mørkerøde, uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene langt ovale, med tilføjet kort Spids, fint savtakket Rand, lange kraftige Bladstilke og små linjeformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene små, snart lange og smalle, snart korte og brede, elliptiske. Frugtknopper: temmelig store, stumpt kegleformede, med kastaniebrune og mørkebrune, uldede Knopskjæl. Blomster: temmelig store, middeltidlige, med udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. Træet lader sig i Planteskolen opelske til meget gode halvstammede Træer, som kunne dyrkes her i Landet under almindelig gode Læforhold. Det gror både på lettere og på sværere Jord, når denne er næringsholdig og tilstrækkelig fugtig. Især på Doucin giver det smukke, middelstore, overordentlig frugtbare små Træer, og det egner sig ligeledes godt for horizontale Snortræer. For at Træet uden at svækkes i en alt for tidlig Alder kan vedblive at bære Frugt, bør det forsynes rigelig med Næringsmidler.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 87 mm. bred, 70 mm. høj, almindelig 69 mm. bred og 61 mm. høj. Form: temmelig regelmæssig eller afstumpet kegleformet, altid mere bred end høj; Bugen sidder lidt under Midten; under Bugen er den almindelig afrundet og ikke meget bred i Stilkenden. Begge Halvdele oftest ens. Tværsnit temmelig rundt. Frugtstilk: 2022 mm. lang, tynd og træagtig, sjældnere tyk og kjødet, grøn og brunlig, dunet, indleddet i en dyb og temmelig bred, regelmæssig formet, med fine Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: temmelig lille, lukket eller næsten lukket, grønt og brunt, lidt uldet; Bladene temmelig lange, middeibrede, i Bunden ofte lidt adskilte, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en temmelig flad og snæver Nedsænkning omgiven af mindre Folder, som ofte gå over Bægerhvælvingen, men sjældent kunne forfølges ned til Bugen. Hud: glat, mat glinsende, lys grønliggul, senere næsten gul; meget solbeskinnede Frugter have ofte på en Del af Solsiden et let Anstrøg af rødt i Form af Striber eller svage Flammer, som dog ikke noget Sted helt eller tildels dække Grundfarven; fine brune Punkter findes uregelmæssig spredte. Lugt kjendelig. Kjød: næsten hvidt, halvfint, meget mørt, saftrigt, mildt vinagtigt, tilstrækkelig sødt, tildels uden Aroma. Kjærnehus: løgformet, Kamrene i begge Ender spidse, imod Bægeret undertiden lidt afrundede, flade, åbne, hvert indeholdende 12 ægrunde eller ægformede, kort tilspidsede, brune, velnærede Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. Plukkes i Midten af September og er tjenlig til Forbrug i Oktober og November, undertiden også i December.

Kvalitet og Brug: Kjøkkenfrugt af første Rang. Hogg meddeler, at den i sin Tid betragtedes som et af de fineste Æbler, der blev leveret til det kongelige Kjøkken i Windsor.