90. Hvid Vinter Pigeon.


ArreskovG.B7.jpg        ArreskovG.B8.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Pigeon blanc (Merlet, l'Abrégé des bons fruits, 1667, p. 151).
2. Der weisse Taubenapfel (Sickler, Der teutsche Obstgärtner, 1800 XIII, p. 351).
3. Der weisse Wintertaübling (Diel, Kernnobstsorten, 1805, p. 61).
4. Pigeonnet blanc d'hiver (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, logie, Nr. 336).
5. Weisser Winter-Taubenapfel Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 207).

6. Pigeon blanc med Synonymerne: Coeur de pigeon blanc; Pigeon rayé; Pigeon blanc d' hiver (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 314).
7. Hvid Vinler-Pigeon (Bentzien, Haandbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 196).

Historie. Som den almindelige Pigeon har denne været dyrket i Frankrig siden Midten af det 17de Århundrede, og det antages, at også denne stammer fra Normandiet, hvor den endnu dyrkes meget. I Slutningen af forrige Århundrede er også denne bleven beskreven af flere tyske Pomologer og den var til Stede i den kgl. Frugttræplanteskole i Odense i Året 1795, hvoraf tør sluttes, at den i Tyskland og her allerede er bleven udbredt samtidig med den almindelige Pigeon; dog har den ikke på noget Tidspunkt, i det mindste ikke her i Landet, været dyrket i et nær så stort Antal som denne.

Beskrivelse af Træet. Træet gror i Ungdommen godt og på god lermuldet ikke for tør Jord opnår det næsten Middelstørrelse, danner en rund Krone og er i det hele taget kun lidet afvigende fra den almindelige eller røde Pigeon. Årsskud: talrige, senere meget uregelmæssig voxende, middellange, middeltykke, kortleddede, lidt knæede, meget uldede undtagen for neden, lyst rødbrune, for neden sølvgråhudede: Lenticeller små, runde, spredtsiddende. Bladknopper: store, lange, ofte ikke helt tilliggende, med mørkerøde og sortebrune, svagt uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene små, ægformede eller ovale, med tilføjet temmelig lang, skarp Spids, savtakket Rand, middellang, kraftig Bladstilk og meget små Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene elliptiske eller lancetformede. Frugtknopper: temmelig store, langstrakt kegleformede, næsten spidse, med kastaniebrune, meget uldede Knopskjæl. Blomster: middelstore og middeltidlige, udvendig lyst chamoisrosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: god

Kultur. I god Jord og i godt beliggende Haver kan dette Træ dyrkes som Halvstamme; på mindre beskyttede Steder vælges helst Lavstamme eller Pyramide; også fortjener det at dyrkes som Espaliertræ ved Mur eller Plankeværk i Vifte- eller Palmetteform. På Doucin tager det godt fat og giver smukke, små, meget frugtbare Dværgtræer, og Frugten opnår på disse lave Træer ofte den Sarthed og Finhed i Kjødet, for hvilken den i sin Tid var så afholdt. Træet behøver den samme omhyggelige Pleje, som er angivet for den almindelige Pigeon.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: middelstor eller under Middelstørrelse, i bedste Udvikling 65 mm. bred, 63 mm. høj, almindelig 50 mm. høj og bred. Form: omtrent som den almindelige eller røde Pigeon, Bredden lig med eller lidt større end Højden, afstumpet kegleformet, undertiden næsten ægformet; Bugen sidder lidt under Midten, derfra afrundes den almindeligt imod Stilkenden, i hvilken den er lidt flad; over Bugen aftager den i Bredde imod Bægeret og er på den ene Side ofte lidt affladet eller ligesom lidt mangelfuldt udviklet. Den ene Side er ofte mere udviklet end den anden. Tværsnit næsten rundt. Frugtstilk: c.15 mm. lang, tynd og træagtig, sjældnere tyk og kjødet, grøn og brunlig, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn og med svage brune Ruststråler beklædt Stilkgrube. Bæger: lukket eller halvt åbent, uldet; Bægerbladene lange eller middellange, for neden oftest sluttende, indadbøjede, oprette; anbragt i en temmelig flad og snæver Nedsænkning, omgiven af Kjødpukler og svage Ribber, som dog sjældnere gå over Bægerhvælvingen og ned imod Bugen; Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne højtstillede. Hud: glat, glinsende, grønlig eller grøngullig-hvid, voxagtig, på Lageret senere ofte næsten lysegul; på Solsiden er den ofte uden rødt, men lige så ofte er den i mindre Udstrækning dér svagt flammet med lyserødt og hist og her lidt spættet med kort afbrudte Striber af karminrødt; fine brune Punkter forekomme i snart mindre snart større Antal og ere ofte på Solsiden omkransede med karminrødt. Lugt behagelig aromatisk. Kjød: hvidt, ofte svagt grønligt, meget fint, lidt fast, ved fuld Modenhed skjørt, meget saftfuldt, med en fin Bittermandelaroma, behagelig vinagtigt og sødt; Smagen synes ofte lidt stærkere vinagtig end hos den røde Pigeon. Kjærnehus: næsten ægformet, ofte 4-kamret; Kamrene af bredere eller smallere Form, imod Stilken tilspidsede, imod Bægeret mere eller mindre afrundede, ofte temmelig rummelige, lukkede eller lidt åbne, indeholdende hvert 23 små, ægformede, tilspidsede, velnærede, mørkebrune Kjærner.

Modenhed. Plukkes i Begyndelsen af Oktober og er tjenlig til at nydes fra November til i December.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang.

Hvad der som Efterskrift er sagt om den røde Vinterpigeon, turde også være gjældende for denne. At den hvide Pigeon i Finhed og Velsmag står over den røde, som det tidligere har været antaget, tør ikke fastslås. Med Hensyn til Træet, da synes den hvide Vinterpigeons Træ at være en Smule mere ømtåligt.