35. Beauty of Kent.

BeautyKentB1.jpg      BeautyKentB2.jpg

Literatur og Synonymer.

1. Beauty of Kent (G. Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1833, Nr, 47). - id. (Hogg, The fruit-manual, 1884, p. 17). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, Side 89).
2. Beauté de Kent (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 30).
3. Schöner aus Kent (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obst-kunde, Nr. 41).

Historie. André Leroy skriver, at dette Æble i 1729 meget nøjagtig blev afbildet af Batty Langley i den 78de graverede Plade i hans »Pomone britannique«, hvilket synes at være første Gang, at det er bleven omtalt; derefter beskrev William Forsyth det 1802 og G. Lindley det i 1831, men om dets Oprindelse ere alle tavse, endogså Haveselskabet i London, hvis »Transaction« dog siger os, at det i 1818 blev forelagt Medlemmerne af dette Selskab til Undersøgelse.

Heller ikke R. Hogg giver nærmere Oplysninger om dets Fremkomst. Det er først omtalt af Forsyth i hans »Treatise on fruit-trees«, men er ikke nævnt i nogen Planteskole-Katalog hverken i forrige eller i Begyndelsen af dette Århundrede Det var indført i Brompton Parks Planteskoler i 1820 og er derfra bleven udbredt.

Endskjønt dér således intet med Sikkerhed vides om dette Æbles Fremkomst, betragtes det dog af alle som stammende fra England og fra Grevskabet Kent; hvis Navn det bærer, så meget mere, som det allerede havde dette Navn, da det i 1729 blev afbildet af Langley. Her til Planteskolen er det i 1850 kommen fra Selskabet til Havedyrkningens Fremme i Kjøbenhavn, der vistnok har modtaget det fra det londonske Haveselskab.

Beskrivelse af Træet. Det er hårdført, gror meget kraftigt, bliver bredt og opnår en betydelig Størrelse. Sommerskud: talrige, middellange, temmelig tykke, lidt buede, knæede, opefter uldede, rødbrune og skiferfarvede, punkterede med temmelig talrige, næsten følelige, langagtige Lenticeller. Bladknopper: middelstore, afstumpet kegleformede, helt tilliggende. Blade: på Sommerskuddene store, bredt ovale, sjældnere ægrunde, med tilføjet Spids, ved Stilken lidt hjærteformede. Overfladen mørkegrøn med uregelmæssig, dybt indskåren, savtakket Rand og korte eller middellange, tykke, dybt riflede Bladstilke. Om Frugtknopperne ere Bladene af meget langstrakt oval Form, med fint savtakket Rand og temmelig tykke Bladstilke. Frugtknopper: store, ægformede, stumpt spidse, med brune og røde uldede Knopskjæl. Blomster: middelstore, middelsildige, udvendig violetrosenrøde, indvendig hvide; Kronbladene ovale.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. På Æblestamme bliver dette Træ stort, og det bør derfor i Frugthaven have rigelig Plads. Hvor Plantestedet ikke er beskyttet imod Vinden, er det heldigst at plante det i lavstammede Former, da de store Frugter let blæses ned. Det trives og bærer ikke alene godt på Doucin, men Træerne opnå herpå en god Størrelse og Alder og lade sig forme til smukke Bæger- og Busktræer.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: meget stor, 91 mm. bred, 80 mm. høj. Form: fladrund, afstumpet kegleformet; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, under den er den afrundet imod den ikke meget flade Stilkende; over Bugen aftager den stærkt imod den mere eller mindre afstumpede Bægerende. Den ene Side er ofte meget højere end den anden. Tværsnit ikke rundt. Frugtstilk: træagtig, 2025 mm. lang, middeltyk, ofte krum, grøn og rødbrun, uldet, lige eller skråt indleddet i en moderat dyb, bred, med en stor Ruststjærne beklædt, næsten jævn Stilkgrube. Bæger: lukket, middelstort, grønt, uldet; Bægerbladene temmelig lange, middelbrede, i Bunden ikke altid sluttende, indadbøjede, oprette, foroven ofte lidt udadbøjede; anbragt i en moderat dyb og bred Nedsænkning imellem mindre Folder og uregelmæssig høje og brede Rygge eller Ribber, der løbe ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet; Støvtrådene midtstillede. Hud: glat, lidt glinsende, grønliggul, senere ofte gul; på Solsiden punkteret, spættet og stribet med livligt rødt; fine brune. Punkter findes spredte overalt. Lugt svag. Kjød: gullighvidt, ikke fint, lidt fast, skjørt, saftigt, næsten uden Aroma, kraftig men behagelig vinsyrligt, mindre sødt. Kjærnehus: uregelmæssig; formet, nærmest løgformet; Kamrene imod Spidsen langt tilspidsede, imod Bægeret runde eller afrundede, lidt opridsede, nogle helt lukkede, andre åbne, svagt besatte med langt ægformede, tilspidsede, mørkebrune, temmelig store Kjærner, som undertiden alle ere anbragte i Axehulen med Spidserne ned imod Stilkens Karbundter. Axehulen snart smal, snart temmelig bred.

Modenhed. Det plukkes i Almindelighed i sidste Halvdel af September, skrumper ikke og er tjenligt til Brug fra i Oktober til i December. I fugtige Eftersomre får det undertiden ligesom jordslåede Pletter, der hen i Efteråret gå over til Råd.

Kvalitet og Brug: Meget god Kjøkkenfrugt, der også vil have Værdi til Tørring og til Vine, samt formedelst sin Størrelse og sit smukke Udseende til Torvehandel.