78. Dumelow's Seedling eller Wellington.


CallevileB3.jpg    CallevileB4.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Dumelow's Seedling (Hogg, The fruit manual, 1884, p, 65).
2. Wellington (id. ibid.).
3. Dumelow's Crab (id. ibid.).
4. Dumelows Seedling (Lindley, A guide to the orchard and kitchen gaarden, 1831, p. 81). - id. (J. A. Dybdahl, Tidsskrift for Havevæsen, 11te Årgang, ,1876, p. 190). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 151.
5. Wellington (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 522). - id. (Aug. Hennau, Annales de pomologie belge et etrangere, 1854. p. 37).  - id. (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der der Obstkunde I, Nr. 78.
6. Wellington's Reinette (Diel, Kernobstsorten, 1832, XXIIV, p. 55).

Historie. Dette Æble er. af engelsk Oprindelse og såvidt skjønnes fremkommen i Begyndelsen af det 2.det Decennium af dette Århundrede Efter Hogg er det opelsket af en Farmer ved Navn Dumelow ved Shakerston, en Landsby i Leicestershire, cirka 6 Mil fra Ashley-de-la-Zouch, og det dyrkes meget i dette og de tilstødende Grevskaber under Navn af Dumelow's Crab. Det blev først gjort bekjendt i London og Omegn af Richard Williams fra Turnham Green Planteskole, der modtog det fra Gobsal Hall, Earl of Howe's Bopæl. Williams præsenterede Frugter af det for Haveselskabet i 1820; det er også fra ham, at Navnet Wellington stammer, under hvilket Navn det nu er bekendt overalt på Londons Torve.

Her i Landet er Sorten, efter Dybdahl, indført og udbredt af det kongelige danske Haveselskab. Omtrent ved 1840 sendte afdøde botanisk Gartner Wejlbach en Podekvist hjem af det fra Haveselskabets Have i London, og uden Tvivl stammede det Træ, som stod i Haveselskabets gamle Have ved Frederiksberg Allee, fra denne Podekvist. En Meddelelse om dette Træ af Haveselskabets mangeårige Gartner Olsen turde her være på sin Plads:

»Hvad jeg af egen Erfaring ved om Æblet Dumelow's Seedling er, at et ældre lavstammet Krontræ, det største og smukkeste Æbletræ, der her i Haven, i Reglen hvert År bærer en Mængde godt udviklede Frugter; selv i dette (I876) usædvanlig dårlig Frugtår bar det dog omtrent 3 Skjæpper Æbler. Frugten er meget holdbar, selv på et dårligt Opbevaringssted og tåler godt Transport. Fra Nytår til Midtsommer er det et Kjøkkenæbte af allerførste Kvalitet, og det er tillige en smuk og pyntelig Frugt.«

Her i Planteskolen har det været dyrket i mere end 20 år; det kom hertil fra vort Haveselskab.

Beskrivelse af Træet. Det gror meget kraftig, går noget tilvejrs med sine Grene og danner en smuk Krone. Årsskud: talrige, forneden lidt udadgående, iøvrigt oprette, meget lange og temmelig tykke, knæede, foroven uldede, brunligrøde, på Skyggesiden grønligbrune, sølv-gråhudede; Lenticeller overordentlig talrige, temmelig store, runde eller lidt langagtige, hvidlige og meget iøjefaldende. Bladknopper: små, flade, meget tilliggende, ganske uldede. Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller omvendt ægformede, langsomt tilspidsede, på Overfladen mat grønne eller mørkegrønne Undersiden uldet, Randen regelmæssig savtakket, Bladstilken middellang, kraftig, meget uldet, Axelbladene spydformede; om Frugtknopperne ere Bladene dels omvendt ægformede, dels langstrakt elliptiske, med tilføjet kort Spids. Frugtknopper: små, kegleformede, med stump Spids og med rødlige og brune, hårede Knopskæl. Blomster: middelstore, sildige, hårdføre.

Frugtbarhed: meget god, men Træet begynder ikke tidlig at bære.

Kultur. På Vildling lader Træet sig hurtig optrække i Stammeform, og dets Hårdførhed tillader at dyrke det i halvstammet Form overalt, hvor der er nogen Beskyttelse for Vinden. Det er at foretrække at dyrke det på sværere Jord, hvor det bærer rigeligere. Det er lidt tilbøjeligt til at få Kræft, især på let Jord, men ikke i den Grad, at dets Frugtbarhed og Væxt derved væsentlig hæmmes; derfor søger man at undgå stærk Beskjæring og regulerer Træets Væxt ved Borttagning og Standsning af Sommerskud, som ikke passe i Træets Form; dernæst må Træets løvrige Grene ikke sidde for tæt, hvilket vil blive Resultatet, hvis man indstudser Ledegrenene stærkt. På Doucin \ gror det godt og danner kraftige Dværgtræer.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i bedste Udvikling 87 mm. bred, 76 mm. høj, almindelig 62 mm. bred og 51 mm. høj. Form; rundagtig eller afstumpet rund, altid mere bred end høj; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, fra Bugen aftager og afrundes den ligelig til begge Ender, dog undertiden lidt mere imod Bægeret. Begge Halvdele temmelig lige. Tværsnit ikke ganske rundt. Frugtstilk: kort, når ikke ofte Periferien, middeltyk, tyk eller kjødet imod Frugtgrenen, grøn og lidt brun, lidt håret, indleddet i en middeldyb og middelbred, næsten jævn, rustklædt Stilkgrube. Bæger: stort, åbent, brunt, lidt uldet; Bladene næsten store, brede, i Bunden mere eller mindre adskilte, sjældnere sluttende, lidt indadbøjede, oprette, med lidt tilbage- eller uregelmæssig bøjede Spidser; anbragt i en middeldyb, lidt snæver Nedsænkning imellem Folder eller svage, affladede Ribber, der ikke altid kunne forfølges helt ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet med Spor af Tragtform. Støvdragerne lavtstillede. Hud: glat, glinsende, grønliggul eller bleggul, på Lageret senere lysegul; Solsiden er stærkere gul og ofte let flammet med rødt, eller har en lille rød Kind; talrige, ofte store og meget iøjefaldende, mørkebrune Hudpunkter ere temmelig regelmæssig fordelte over Frugten; sorte Vandpletter ere ikke sjældne. Lugten temmelig kendelig. Kjød: gullighvidt, halvfint, fast, kraftig vinsyriigt, uden Sødme. Kjærnehus: løgformet, ofte næsten ægformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret også spidse, dog ofte lidt afrundede, middelrummelige, lidt åbne, eller nogle lukkede og andre åbne, hvert indeholdende 12 små, kort ægformede, spidse, velnærede Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. Plukkes henimod Midten af Oktober, ved Nytår bliver den tjenlig til Brug og kan ofte haves til Forbrug Vinteren og Foråret igjennem.

Kvalitet og Brug: Husholdningsfrugt af første Rang.

De fleste Kjøkkenæbler, som vi dyrke her i Landet, ere Sorter, som enten ikke eller kun i kortere Tid have en kraftig Smag og tilstrækkelig Syrlighed til at give en velsmagende Kompot; i Almindelighed blive de flove. Dette Æble beholder, godt opbevaret, i 56 Måneder en behagelig Syriighed.