Charlamowsky.

Synonymer. Borovitsky, Borowicki, Duchess of Oldenburgh, Oldenburg Charlamovsky.

Historie. Stammer fra Guvermentet Tula i Rusland. Er beskrevet af den tyske Pomolog Diel i 1823. Til England kom den i 1824 og til U. S. A. omkring 1835. Til Danmark er den rimeligvis indført i 1838, da den nævnes i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840. J. A. Bentzien omtaler den i »Dansk Havetidende« 1850. I 1870 beskrev Overgartner I. L. F. David, Valdemar Slot, den i »Den danske Frugthave«. J. A. Dybdahl skriver om den i »Tidsskrift for Havevæsen« i 1874 og bringer en i Gent fremstillet smuk Farvetavle af Frugter og Blade. Her anvendes Navnet Borawinskji-Æblet. Det jydske Haveselskab uddelte i 1899 Træer af Sorten til Plantning under tarveligere Lokalforhold. Østifternes Haveselskab anbefalede også Charlamowsky. Den er ligeledes med på Alm. dansk Gartnerforenings Sortsliste af 1888 samt som en Hovedsort på Organisationernes Fællesliste af 1914. Efter Frugtsortsundersøgelserne i 191822 blev den anbefalet til Plantning i Holstebro og Præstø Distrikter. Omkring 1920 var den Nr. 21 i Planteskolerne efter Antal Æbletræer under Tiltrækning. Ved Undersøgelsen i 193437 noteredes der om 264, mest ældre Træer af Sorten. Ved Planteskoletællingen i 193739 kom den ikke med på Listen. Charlamowsky er i afgjort Tilbagegang her i Landet. Det samme er Tilfældet i Sverige. I »Norsk Pomologi«, frarådes Plantning i større Stil. Det fremhæves her, at Sorten spiller den største Rolle i Indlandsbygderne, hvor den er meget modstandsdygtig mod Svampesygdomme; men plantes den i Kystklima, får den meget Skurv og Kræft. Det er altså en Fastlandssort, og her har vi måske Forklaringen på, at den i Danmark er mindre tilfredsstillende. O. Meuman kalder Sorten Harlamovski i sin finske Pomologi, en Skrivemåde, der kommer den russiske nærmest.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, men den giver noget spinkle Træer med få og lange Grene.

Grundstamme. Vildstamme vil passe bedst for denne svagtvoksende og rigtbærende Sort. Podet på Dværgstamme bliver Træet kun lille og egner sig da bedst til Mellemplantning.

Beskrivelse af Træet. Unge Træer har en høj, smal Krone, hvis. tynde, svajende Grene Frugtvægten efterhånden bøjer ud og nedad, så Kronen i Sommertiden kan være stærkt overhængende. Årsskuddene er middellange, knæbøjede og har brunrød Bark med talrige hvidgrå, på Grenene store og iøjnefaldende Barkporer. Bladene sidder med stor Afstand, de er store, ovale eller ægformede og med kort, bred

Charlamowsky1.jpg

Spids. Bladoversiden er mørkegrøn og glinsende, Undersiden lys og gråfiltet. Bladranden er bølget og forsynet med stumpe Takker. Bladstilken er meget lang og tynd samt stærkt rødfarvet, hvor den er udsat for Lyset. Akselbladene er små. Frugtknopperne, der sidder på korte Sporer, er middelstore, kegleformede og næsten glatte, de er lige- som bladknopperne brunrøde eller i våd Tilstand livlig røde. Blomstringen finder Sted først på Sæsonen. Blomsterne er karakteristiske, store, åbne med smalle, lysrosa, krusede Kronblade; de sidder i store Stande og kommer næsten samtidigt, hvorfor Træet forholdsvis hurtigt blomstrer af. Sorten har 34 Kromosomer, den danner ret godt Blomster-støv og sætter meget villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Træerne er tilbøjelige til at standse i Væksten, når Frugtbæringen rigtig sætter ind. Dværgtræerne kan nøjes med en Afstand af 4 x 4 m, medens Vildstammetræer efterhånden kan udnytte en Plads på 8 X 8 m. Er meget hårdfør mod Kulde og kan for den Sags Skyld dyrkes næsten overalt her i Landet og langt op i Skandinavien. Trives på al Slags Jord; nogle anfører, at Træet under dårlige Forhold bliver for svagt. Træet bøjer af for Vinden, og da Frugten plukkes tidligt, er særlig meget Læ ikke påkrævet, selv om Frugten sidder noget løst. Frugtbærende Træer må gødes godt, da Frugten er tilbøjelig til at blive for lille. I Ungdommen må Træerne skæres tilbage for at få Form og Stivhed, ældre Træer må måske beskæres for at holdes i vegetativ Vækst. Mange Træer af Charlamowsky er i de senere år blevet ompodet, »hos os bliver den ryddet eller ompodet, hvor den antræffes«. Den egner sig godt til Ompodning. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og stor til meget stor, af nogle karakteriseret

Charlamowsky2.jpg Gammelt Træ af Charlamowsky, 4,5 m højt og 5 m bredt.

som umådelig, men af andre som mere sparsom. Som Regel bærer Træerne hvert år. Frugtudtynding kan være nyttig i mange Tilfælde, »tredie Tynding kan være første Plukning«. Træerne har Evne til selv at regulere Frugtmængden, ligesom Skadedyr er virksomme her. Afstivning af de i Veddet noget skøre Træer kan være nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten angribes meget af Sygdomme; værst er vel Skurv, »har af den Grund været dødsdømt her, men bruges nu til Mellemplantning«. Grå Frugtskimmel mishandler ofte Træet i Forsommertiden. og Gul Frugtskimmel angriber og ødelægger Frugterne både på Træet og på Lageret. Kræft er ikke sjælden, ligesom Angreb af Meldug forekommer. Af Skadedyr optræder Bladhvepse- og Viklerlarver ofte i rigt Mål. Angreb af Tæger, Lus og Spindemider er også noteret. Sorten er dog ikke særlig vanskelig at holde sund, når de fornødne Sprøjtninger udføres. Tåler Kemikalierne godt, dårligst Svovlmidler.

Frugten.

Størrelsen. Lille eller middelstor, på unge Træer stor. 56 cm høj og 5,56,5 cm bred.

Formen. Rundagtigt Æble med Bugen på Midten, hvorfra Frugter aftager temmelig jævnt mod begge Ender. Nogle Frugter er mere højtbyggede, nærmest tøndeformede. Er et velformet, regelmæssigt og S Tværsnit næsten rundt Æble.

Farven. Den grønne Grundfarve bliver efterhånden lysegrøn til hvidgrøn og gulgrøn. På Solsiden findes der afbrudte, uregelmæssige, smallere eller bredere Striber af Dækfarve, der, medens Frugterne hænger på Træerne, er brunligrød, men senere bliver karminrosenrød. Efter lang Tids Lagring og ved for tidlig Plukning bliver Dækfarven undertiden noget mat og mørk. Nogle Frugter er stribede over det hele, medens andre kan være næsten uden Dækfarve og nogle med gulligrosa Skyggeside. Huden er tynd og meget fedtet på Lageret. Hudpunkterne ses mest på Skyggesiden; de er der omgivet af grønt og gult.

Bægeret er middelstort til stort og lukket og har store, lange og spidse Blade; det sidder i en bred og temmelig flad, regelmæssig Hule, der er omgivet af små Folder. Støvdragerne sidder højt i det tragtformede Bægerrør. Griflerne er stærkt filtede.

Stilken er middellang og tynd. Den sidder i en dyb og meget regelmæssig Grube, i hvilken Dækfarvens Striber ofte samler sig

Kødet er grønlighvidt til gult, løst og ret saftigt. Smagen er syrlig-sød, uden Aroma. Lugten syrlig.

Kærnehuset er højt løgformet. De små Kamre indeholder mange store, brede og afrundede, lysebrune Kærner.

Modningstid. Plukkes i September, men kan dog godt bruges til Gele HL m. allerede fra Midten af Juli. Tidlig Plukning er mest rentabel. Dens egentlige Sæson er Oktober-November, men som Regel foretrækkes hurtigt Salg, også fordi der let bliver mange »Negeræbler« på Lageret. Nogen egentlig Opbevaring bliver der sjældnere Tale om

Anvendelse. Er et meget godt Madæble og kan anvendes som Spiseæble af Yndere af syrlig Frugt.

Handelsværdien er ikke særlig stor og i hvert Fald kun tilfredsstillende tidligt på Sæsonen. Er næsten for smuk i Forhold til Kvaliteten. Er meget let at sortere og pakke, men kan dog let få Trykpletter.

Dyrkningsværdi.



Charlamowsky3.jpg Charlamowsky. 50-årigt Vildstammetræ i Gl. Hestehauge ved Svendborg, 5x5 m.

Charlamowsky kan ikke anbefales til almindelig Plantning og måske slet ikke til Erhverv. Men da Sorten er meget nøjsom og letdyrkelig samt rigtbærende og har meget anvendelige Frugter, har den en vis Værdi til Privathaver under udsatte Forhold, vel mest i Midtjylland. Kræver kun ringe Plads og kan dyrkes som Mellemplantning og i kort Omdrift. Kræver dog megen Sprøjtning. Har en uheldig Sæson.