Danziger Kantæble.

Synonymer. Af Sortens talrige Synonymer er ingen kendt eller brugt her i Landet, hvorfor de udelades her, da Målet må være, at Dobbeltnavnene efterhånden helt forsvinder.

Historie. Efter Navnet at dømme skulde Sorten stamme fra Danzig, men herom findes dog intet sikkert oplyst. H. C. Bredsted, der beskriver Sorten i sin Håndbog i dansk Pomologi, formoder, at den hører hjemme i Vestpreussen. D. K. er første Gang beskrevet af den hollandske Pomolog Herman Knoop i 1760. C. C. L. Hirschfeld i Kiel beskrev den i 1788, hvorfor man må formode, at den dengang var eller hurtigt blev kendt her i Landet; Bredsted bekræfter dette ved at omtale meget gamle Træer af Sorten plantet på Fyn i den sidste Del af det 18. årh. I Haveselskabets Sortsliste fra 1865 er D. K. medtaget mellem .de forholdsvis få Sorter, der må antages at passe for mindre Haver. I 1895 anbefaler Det jydske Haveselskab Sorten som godt egnet for Jylland. Også på Gartnerforeningens Sortsliste af 1888 er Sorten medtaget, ligesom den var med på Organisationernes Fællesliste i 1914; på Fællesudvalgets Sortsliste fra 1925 er den ikke med.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskelighed; den er let at formere, men danner noget spinkle Træer.

Grundstamme. En kraftigt voksende Grundstamme bør foretrækkes til denne lidt svagtvoksende og længelevende Sort, men den trives dog også på Dværgunderlag.

Beskrivelse af Træet. Danziger Kantæble vokser i Ungdommen noget langsomt, men danner efterhånden anselige Træer med en flad, bred, åben og karakteristisk Krone. Et særdeles smukt Træ af Sorten findes i Fredensborg Slotshave. årsskuddene er middellange og ret tynde, de er udadrettede og ikke meget talrige. Barken er chokoladebrun til rødbrun, senere grønlig og grå. Barkporerne er ret talrige, men ikke meget fremtrædende på de filtede årsskud. Bladene er som unge beklædt med en hvidgrå Filt på Undersiden; de er først gulgrønne, senere mørkegrønne og glinsende; de er ovale til langovale og elliptiske, i Randen er de forsynet med runde Takker; de kan være rendeformede og med opadbøjet Rand. Bladstilken er kraftig og rødlig ved Basis; Akselbladene er små. Frugtknopperne sidder på korte Dværggrene; de er middelstore, mørktfarvede og med gråf iltet Spids. Blomstringen falder sidt på Sæsonen og er kortvarig. Blomsterne er middelstore, rosafarvede, indvendig hvide. Om Befrugtningsforholdene foreligger der intet oplyst, men da Kromosomtallet er normalt, og Blomsterstøvet er godt, skulde der ingen Vanskeligheder være i så Henseende.


Danziger Kantæble1.jpg
Dyrkningsforhold. Et fritstående Træ af D. K. i Fredensborg Slotshave målte i 1940 ca. 15 m i Diameter; dets Alder kan vel anslås til 200 år. 1012 m er antagelig en passende Slutafstand at regne med i Gennemsnit, men det varer meget længe, inden Træet kan udnytte så stor Plads. Af Hensyn til Frugtens gode Farvning bør Afstanden i alle Tilfælde være rigelig. Gamle Træer af Sorten er meget hårdføre, men bør dog have godt Læ, selv om Frugterne sidder ret godt fast. Sorten synes at trives i enhver Jordbund, dog bedst i en varm Jord, der må være næringsrig og ikke for tør, da Frugterne er tilbøjelige til at blive noget små. Af sidstnævnte årsag bør der gødes gods og helst med rigelig Kaligødning, for at Frugten kan blive godt farvet. For denne moderat- og åbentvoksende Sort kan Beskæringen indskrænkes til et Minimum. Ønsker man hurtigt at få et større Træ af Sorten, nås det bedst ved at pode den ind i et ikke for ungt, kraftigt Træ af en anden Sort. Ompodning af Sorten vil dog nok hyppigere forekomme. Danziger Kantæble kan være meget rigtbærende, men er så til Gengæld tilbøjelig til kun at bære hvert andet år. I de yngre år er Frugtbarheden kun middelstor. Frugtudtynding kan være nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Unge Træer kan blive angrebet af Kræft og sygne hen; ældre Træer er som Regel sunde og lette at passe. Skurv og Frugtskimmel er hyppig, men sjældnere ondartet. Spindemider og Priksyge forekommer også. Fra Fredensborg Slotshave meddeles, at Træet dér klarer sig godt uden større Foranstaltninger, og at Sorten er ømfindtlig overfor både Sprøjtning og Pudring; Erfaringer i modsat Retning foreligger også.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, dog oftest temmelig lille og kun undtagelsesvis stor. 5,5 cm høj og 6,5 cm bred. De afbildede Frugter er noget over Gennemsnitsstørrelse.

Formen rundagtig, afstumpet Kegleform. Frugten er ofte skæv, som det ses i Tværsnittet på Farvetavlen, og har store, uregelmæssige Kanter. Bugen sidder omtrent på Midten, hvorfra Frugten aftager næsten lige meget mod Bæger og Stilk.

Farven. Den grønne Grundfarve går efterhånden over til at blive gulliggrøn, men den ses ikke meget på den fuldt udviklede Frugt, da den næsten skjules af Dækfarven, der på Solsiden er temmelig jævnt fordelt og er mørk rødbrun; under Modningen bliver


Danziger Kantæble2.jpg Danziger Kantæble i Slotsh. v. Fredensborg.

Farven lysere, og Grundfarven ses som gule Flammer og Pletter; på Skyggesiden er Dækfarven lysere rød,, og Frugten har et grågrønligt Skær. Huden er sej g, glinsende fedtet; den er lidt tilbøjelig til at rynke. Hudpunkterne ses kun lidt.

Bægeret er lille og lukket. Bægerbladene er korte, brede og tilspidsede. Bægerhulen er dyb og meget uregelmæssig. De fem Hovedribber, der er grove og ulige store, fortsætter ned over Frugten som brede, afrundede Kanter, der kan være forsynet med en Søm. Biribberne er ofte kraftigt udviklede. Støvtrådene er under midtstillede i det korte og brede Bægerrør. Griflerne er dybt adskilte og hårede.

Stilken er lang og brunrod; den sidder i en lidt dyb og kantet Grube, der kan være forsynet med en grågul, undertiden stråleformet Rust.

Kødet er hvidt med grønligt Skær, det er noget løst, temmelig tørt og uden fremtrædende Aroma. Mindre veludviklede Frugter kan være helt uden Aroma og Velsmag. Lugten svag.

Kærnehuset er rundagtigt. Kamrene er små og indeholder små, veludviklede, mørkebrune, runde, noget tilspidsede Kærner.

Modningstid. Danziger Kantæble plukkes i Begyndelsen af Oktober og er brugbar fra November til Marts. Opbevaringen volder ikke større Vanskelighed. Gemmes Frugterne længe, kan de rådne indvendig fra.

Anvendelse. Danziger Kantæble er et ret tarveligt Spiseæble, men i god Udvikling et fortrinligt Pynteæble. Det anbefales til Kompot, Most, Marmelade, Henkogning og Tørring. Til alm. Brug i Køkkenet er det noget for kantet og for lille.

Handelsværdien er ikke særlig stor, og Frugten er da heller ikke meget yndet af Forhandlerne. Kendere sætter dog Pris på Æblet til Kompottilberedning. Er bedst ved Juletid og finder også Købere i de første Vintermåneder på Grund af den smukke Farve. Frugten må sorteres omhyggeligt efter Størrelse og Farve. Pakningen er vanskelig på Grund af Formen, og fordi Frugten let får Trykpletter.

Dyrkningsværdi.

Bredsted anbefaler Landmændene at plante denne Sort. Adskillige har vel fulgt dette Råd, men nogen stor Udbredelse har Danziger Kantæble dog ikke fået, ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 udgjorde den kun 0,2 pCt. af Æbletræerne. I Planteskolerne var den dengang Nr. 59 af Æblesorterne efter Antal Træer under Tiltrækning, Sorten findes mest på Øerne og i store, gamle Haver. Til Erhvervsdyrkning kan D. K. næppe komme i Betragtning, i store Privathaver kan der fremdeles være Grund til at afse Plads til et Træ af Sorten; man kan da her betragte det halvvejs som Prydtræ, hvortil det er særdeles velegnet på Grund af dets smukke Grenbygning, dets Blomster og ofte særdeles pyntelige Frugter. I Småhaver bør D. K. næppe plantes. Vil man dyrke det under indskrænkede Pladsforhold, bør det være som fritstående Espalier.

Danziger Kantæble3.jpg Danziger Kantæble. Hundredårigt Træ i Haven ved Fuglsang. 7 m højt og 9 m bredt.