Æbler AP  *   Æbler AP+HCB+CM  *  Pærer *  Blomme  * Kirsebær *  Frugtsorter forside


Matthiesen 1913. I: 7

FORORD

FORELIGGENDE Arbejde udsender jeg herved som Hovedsummen af de Undersøgelser og Erfaringer, jeg i ca. 40 År har indvundet vedrørende danske Frugtsorter.

Disse Sorter har jeg — på nogle Undtagelser nær — alle undersøgt personligt og selv udført de Tegninger, som ledsager hver enkelt Beskrivelse.

Sorterne er dels fundne på mine mange Rejser rundt om i Landet, dels er de sendte til mig fra Frugtavlere og Frugtvenner, oftest med Forespørgsel om vedkommende Sorts Navn og Egenskaber. En stedlig Frøsort har selvfølgelig intet Navn ud over et måske af Tiltrækkeren eller andre givet, i langt de Heste Tilfælde har det været overladt til mig at foreslå eller give Navn. I så Henseende har Grundregelen fra min Side været denne, at knytte Hjemstedsnavnet til Frugtens, man véd da straks, hvor den har hjemme. Når et Personnavn er knyttet til en Sort, da er dette på ganske få Undtagelser nær ikke sket fra min men fra Finderens eller Tiltrækkernes Side. En Del gamle Sorter er velkendte under sådanne Personnavne, disse har jeg ikke rørt ved, da vedkommende Persons Navn enten nok er værd at huske, eller Frugten er kun kendt under dette Navn. Ligeledes er en Del af sådanne Sorter kun kendte under mere tilfældige, undertiden ret uforståelige Navne, således de tåsingske og fejøske Sorter, disse Navne er der heller ikke rørt ved.

I Årenes Løb blev Antallet af danske Sorter så overvældende stort, at det var nødvendigt selv i en mere udførlig Skildring at indskrænke Tallet, og det er da, som rimeligt var, gået ud over de mindst værdifulde nyere Frøsorter, om end Tiltrækkeren måske har ment, at det »var noget af det bedste«. Selv efter et skønsomt og omhyggeligt Udvalg synes Sorternes Antal navnlig af Æbler stort nok endda, måske for stort, men det har dog utvivlsomt sin Betydning at få alle mere væsentlige danske Sorter samlede i ét enkelt Værk, da det altid i ret egentlig Grad må blive danske Sorter, som skal og bør være afgørende for dansk Frugtavl. Gamle Sorter, som længe har været dyrkede i en bestemt Egn, f. Eks. det sydsællandske Brøndæble, er tagne med, selv om deres Værd kun er ringere, thi Udeladelserne vilde give et urigtigt og ufuldstændigt Billede af dansk Frugtavl.

I min afdøde Ven Pastor Wøldikes efterladte Optegnelser og Frugtbeskrivelser, som er i mit Eje, findes en Del mere eller mindre kortfatttede Beskrivelser af danske Sorter. En ikke ringe Del af disse Sorter har jeg selv dyrket og undersøgt, og Henvisning til Wøldikes Optegnelser er da anført ved min Beskrivelse af dem, men i Tilfælde af, at jeg ikke har ejet dem, har jeg fundet det mest hensynsfuldt mod den skarpe Iagttagers Minde at medtage disse Sorter med Wøldikes egne Ord, måske de så atter kan blive fundne og prøvede. Hvorfra Wøldike havde Sorterne, kan ikke altid oplyses, da han kun undtagelsesvis noterede noget herom. Ligeledes beklagede han sig ofte over, at han ikke kunde tegne, han har dog vedføj et hver Beskrivelse et Rids af Frugten, hvorefter det som oftest har været muligt at rekonstruere en nogenlunde ordentlig Figur blot ved at lægge lidt Skygge på og trække Linierne rent op, og dette har jeg tilladt mig at gøre.

Endvidere har jeg medtaget en Del Sorter fra den dansktalende Del af Sønderjylland, forsåvidt de har været kendte før 1864, medens Landet også i ydre Henseende tilhørte Danmark; jeg tror at. have gjort rigtigt heri, da de fleste af disse Sorter også har fundet Udbredelse hos os og er velkendte her i Landet.

Et vanskeligt Punkt ved Beskrivelsen af en Frugt er at finde dækkende Ord for Smagen. Jeg har gjort mig Umage for i det Stykke at se så nøgternt på Sagen som muligt, søgt at finde så passende Betegnelser, som jeg kunde, og endelig ikke at bruge stærkere Udtryk, end jeg kunde stå ved. Det samme gælder om Værdangivelserne, dem har jeg søgt at gøre så retledende som muligt.

Et Punkt i den enkelte Beskrivelse, som jeg har lagt særlig Vægt på, er Bægerrøret og dets Egenskaber. Allerede så tidlig som sidst i Halvfjerdserne, altså få År efter at jeg havde begyndt mit Arbejde med Frugt, blev jeg klar over, at vi her havde noget konstant at holde os til, en fast botanisk Egenskab, og jeg er gennem de mange og gentagne Undersøgelser af de samme Sorter bleven overbevist om, at dette er rigtigt. Støvtrådenes Stilling og Støvvejens Egenskaber, om kort eller dybtkløvet, dens Behåring osv. er altid éns hos de enkelte Sorter, medens Frugtens øvrige Egenskaber, Form, Farve, Smag m. m. kan variere endog betydeligt efter Årets Vejrlig, Stedets Jordbundsforhold, Træets Alder o. lign.

Med Hensyn til enkelte af mig benyttede Udtryk, skal jeg nævne Ordet »Hov« omkring Punkterne på Æblefrugtens Hud. I min Hjemegn på Als sagde man, når der var Krans om Månen, at der var Hov omkring den. Jeg fandt Udtrykket betegnende og anvendeligt i her givne Tilfælde og har derfor brugt det om det mere eller mindre klare Skær omkring de nævnte Punkter. Med Hensyn til Kærnehusrummenes Form, da vil de benyttede Udtryk tydeligt fremgå af Tegningerne, idet tilspidset, rundt tilspidset, but tilspidset, afrundet og udrandet forklarer sig selv. Om Stilkens Tykkelse er Ordet »kraftig« brugt, når den er middeltyk. Ved Udtrykkene »jævnt udløbende« og »påsat« om Træernes Blade betegner det første, at Spidsen uden nævneværdig kendelig Overgang er en Fortsættelse af Bladpladen, medens der ved det sidste forstås, at Spidsen er smal i omtrent hele sin Længde og derfor ligesom er sat til Bladpladen.

Beskrivelserne har Jeg opført i Bogstavorden uden at lade mig friste til at ordne dem efter Modningstid, System eller lignende, og jeg har troet derved at have lettet Brugen af Bogen. For ikke at gøre denne for omfangsrig og uhandlig i ét Bind, har jeg med Forlæggerens Samtykke delt den i to.

Med Hensyn til Træet og dets Egenskaber har jeg anført, hvad der herom har været mig muligt at få oplyst, i mange Tilfælde har jeg dog ikke været i Stand til at meddele noget.

De enkelte Sorters Historie og hvad dermed står i Forbindelse har jeg gjort mig al Flid for at få klaret, dog ikke med så godt Resultat, som jeg meget kunde ønske. For de nyere Sorters vedkommende har der sjældent frembudt sig Vanskeligheder, desto flere har der været, når Talen er om ældre og gamle Sorter, idet disses Oprindelse og Historie oftest taber sig i fuldstændigt Mørke. Såvidt muligt har jeg overalt vedføj et, fra hvem jeg har modtaget de enkelte Sorter, man véd da, hvor de er at finde.

I en Fortegnelse over Synonymere har jeg medtaget nogle danske Frugtnavne, som ofte forekommer. En Del af disse hører til fremmede Sorter, men jeg har taget dem med netop for at vise, at de intet har at gøre med danske Sorter.

Tilbage har jeg så den kære Pligt at bringe det høje Landbrugsministerium og Rigsdagen min varmeste Tak, fordi jeg ved deres Hjælp er bleven sat i Stand til at få dette mit Arbejde udgivet. Ligeledes retter jeg en hjertelig Tak til alle de mange Frugtavlere og Frugtvenner, som har været mig behjælpelig med at samle det store Materiale, at samle dette alene, vilde have oversteget mine Kræfter.

De samvirkende Haveselskaber har velvilligst lånt mig Clicheerne til de Sorter, som tidligere af mig har været beskrevne i »Haven«, herfor min bedste Tak.


Danske Sorter.

VED danske Sorter forstår jeg sådånne, som er komne frem af Frø her i Landet.

Man kan skelne mellem Sorter, som man har fuld Vished for, at de er danske, og andre, om hvilke dette formodes, uden at Bevis herfor kan føres.

Blandt de første findes en Del, som er såede i en ganske bestemt Hensigt, medens den langt overvejende Del er kommen tilfældigt frem.

I første Tilfælde har Forsøgene haft forskelligt Mål. Man har prøvet på at ændre Modningstiden, enten ved at få denne flyttet tidligere frem eller skudt længere tilbage, i den Retning gik særlig de Brunske Pæreforsøg. Andre har villet frembringe mere fuldkomne og bedre Varieteter af en bestemt Sort, således som Bredsted og andre har forsøgt det. En stor Mængde er komne frem på den Måde, at man har sået Kærner i den Tro, at man fik samme Sort igen som den, Kærnen var taget af, noget der aldrig finder Sted hos dyrkede Sorter.

Derimod vides der, mig bekendt intet om, at der er falden Sorter efter Krydsbefrugtninger, foretagne mellem to bestemte Sorter, således som man kender den Slags Forsøg fra Udlandet.

Der er kun få, som her i Landet har givet sig af med at tiltrække nye Sorter med et bestemt Mål for Øje. Kammerherre Riegels på Snoghøj ved Lille Belt over for Middelfart skal have foretaget sådånne Såninger omkring ved eller lidt før Midten af forrige Århundrede Om han tilsigtede noget bestemt hermed, vides ikke, påviselige Resulfater af dem foreligger næppe, måske stammer den i foreliggende Bog beskrevne Snoghøj Kalvil herfra, men bevises kan det ikke. En Del Træer hidrørende fra disse Såninger, stod i sin Tid langs med Landevejen og i Haven ved Apotheket i Gråstén, men de er senere forsvundne allesammen, hvilket kunde tyde på, at Frugten har været mindre værdifuld.

Den Udsæd af Kærner, som en Gang blev foretaget efter Initiativ af Selskabet til Havedyrkningens Fremme, medens Bentzien var dettes Gartner, førte og kunde ikke føre til noget, de nævnes kun her for Fuldstændighedens Skyld. Der fortælles, at Kærnerne blev indkøbte i Pundevis i Frankrig og derpå fordelte til hvem, der vilde ofre Tid og Jord på Forsøgene. Af de unge Planter, som voksede op efter disse Såninger, fremkom der, såvidt vides, ikke en eneste Sort, som var Opmærksomhed værd. I Holsteinborg Have har jeg for mange År siden fundet et Sødæble, som skal stamme herfra.

Mere rationelt gik afdøde Hofjægermester A. Brun til »Louisiana« ved Humlebæk i Nordsælland til Værks. Blandt de mange Pæresorter, som han havde plantet til Forsøg i sin Have, viste det sig, at der var en Del, som han satte Pris på, men som kun modnedes i særlig gunstige år, eller når Træet espalieredes. Dette gav Anledning til, at han prøvede på at reproducere disse Sorter gennem Frøudsæd for muligvis ad denne Vej at få nye, som altid kunde modnes. Endvidere forsøgte han af gode Efterårspærer at tiltrække nye Sorter, som modnedes senere, f. Eks. af Louise bonne. Som man véd, lykkedes hans Forsøg over Forventning godt. Desværre tillod Pladsen ikke at plante flere end ca. 70 af de unge Frøplanter på Blivested, men deriblandt fandtes Dansk Nelis og Alexander Brun, samt desuden flere andre gode, som dog næppe kan stå Mål med de her nævnte. De Brunske Forsøg omfattede kun Pærer.

Bredsted prøvede også at tiltrække nye Sorter, men havde ikke Held med sig. Et Par Frøpærer, som endnu findes i: Resterne af den Bredstedske Have ved Skibhusvejen i Odense, er af mindre Værd, og de Forsøg, han i de sidste år, han levede, foretog med Udsæd af Kærner af Filippaæblet, faldt meget dårligt ud, Bredsted var meget indtaget i dette Æble og vilde prøve, om det ikke gennem Frøudsæd efter van Mons Theori kunde lykkes at fremelske endnu fuldkomnere Varieteter af Sorten. Hans Valg af Frugter og Kærner blev, som man kan sige sig selv, foretaget med den største Omhyggelighed, og ligeledes blev de unge Planter plejede på det allerbedste. For hurtigt at se et Resultat, blev de podede over på Dværgunderlag, såsnart de havde opnået fornøden Tykkelse. Ved sin Død efterlod han sig 54 sådanne unge Formeringer, af hvilke dog ingen havde båret Frugt. Efter Bredsteds Død fik jeg Kviste af alle 54 Sorter og podede dem over på et yngere kraftigt Træ af Williams favorite, og her bar de fleste af dem få år efter. Resultatet blev imidlertid dette, at en Del gav værdiløse små Sødæbler, andre gav Frugter, som mere lignede et Skovæble, kun et Par gav reinetagtige små Æbler uden synderligt Værd, ikke en eneste Sort mindede om Moderfrugten. De Kviste, som jeg ikke nåde at se Frugt på, kan muligvis have givet bedre Resultat, men derom véd jeg intet. Man lærer imidlertid heraf, at den van Monske Theori ikke altid holder Stik, samt hvor ringe Udsigterne er for et godt Udfald, når man vil tiltrække nye Sorter ved Frøudsæd. Mine egne Forsøg med at tiltrække nye Pærer og Æbler er endte på samme Måde som de Bredstedske.

En anden Mand, som skal -nævnes i denne Forbindelse, og hvis Navn ofte træffes i denne Bog, er den bekendte Frugtavler R. H. Rasmussen i Rifbjerg på Langeland. Både han og hans Fader P. Rasmussen har i en lang Årrække givet sig af med Tiltrækning af nye Æbler, og som det synes, med ikke ringe Held. Blandt disse er også en Frøsort af Filippaæblet, som har fået Navnet H. C. Bredsteds Æble.

Pastor Wøldike har aldrig gjort Forsøg i den Retning.

Vore fleste danske Sorter er imidlertid komne frem ad Tilfældighedens Vej, om end mange af dem er såede af deres Tiltrækker, men om noget særligt Udvalg af Kærner har der næppe været Tale. Man har spist et godt Æble eller i hvert Fald et Æble, som har smagt vedkommende, og så har man lagt Kærnen i en Urtepotte, senere plantet Træet ud i Haven, og så har man tilfældigt fået en god Frugt, kun ikke samme Sort som den, Kærnen var taget af. Et stort Antal af de Sorter, som både Wøldike og jeg har fundet, er komne frem ad denne Vej, og mange, som fører Personnavne, har fået dette efter deres Tiltrækker. Mange flere af sådanne Frøsorter har dog været værdiløse og er derfor heldigvis forblevne ukendte. Sorter som Nonnetitte, Gråstener og Pigeon har vist ofte måttet yde Såsæden, og da navnlig de to sidste og i noget mindre Grad den første har nogen Tilbøjelighed til at lade sig reproducere tilnærmelsesvis i Slægt med Moderfrugten, må man sikkert heri søge Grunden til, at der findes så mange Varieteter af disse Sorter. Langt de fleste danske Sorter er komne frem ad denne Vej, de er så forblevne ukendte udenfor deres snævreste Hjemegn, indtil en eller anden Frugtven tilfældigt er falden over dem og har fået dem udbredt og kendt. At der ere flere af dem endnu, erfarer jeg hvert År gennem de mange Sendinger, jeg modtager til Undersøgelse.

Andre er komne endnu mere tilfældigt frem. Man har kastet et Kærnehus i Vejgrøften, eller hvor man nu passerede, da man spiste et Æble, en Kærne er så spiret, og et Træ med en ny Sort er vokset frem. Den Slags Frøtræer træffer man ofte i Landevejsgrøfter. På den Måde har man fået Tranekæræblet og det fortrinlige Vejløæble. I en Hegnsplantning fandt man et af vore fineste og fortrinligste sildigmodne Æbler Bodil Neergård, der må altså have været en Æblevildling blandt de Planter, som i sin Tid blev plantet på nævnte Grøftevold, og som så tilfældigt har givet nævnte Æble.

Derimod kender jeg ingen Eksempler på, at man ved Krydsning mellem to bestemte Sorter har prøvet på at få en ny Sort. De eneste Sorter, som jeg kunde tænke mig at være komne frem ad denne Vej, er Fru Glahns Æble og Vridsløse Sommeræble, men her har Mennesker ikke medvirket, kun Tilfældet har rådet og intet andet.

Et ikke ringe Antal Sorter går nu for at være danske, men det kan ikke afgøres, om dette virkelig forholder sig således, uagtet Sandsynligheden herfor grænser til Vished. Dette gælder om de fleste af de såkaldte Bøghske Sorter i Horsensegnen, om det lollandske Maglemeræble, Pæren Clara Frijs o. m. fl. Er nogle af disse Sorter imidlertid langt tilbage i Tiden indførte til os fra Udlandet, så må de i Tidernes Løb være blevne glemte i deres oprindelige Hjemland. Mærkeligt vilde det dog være, ifald en så værdifuld Frugt som Maglemeræblet skulde være bleven glemt, hvor den først er kommen frem. Frugter af denne Sort og flere andre er i hvert Fald ikke blevne genkendte af fremragende tyske Frugtkendere som f. Eks. Oberdieck, hvis Kendskab til gamle og nye Sorter dog ellers var fænomenalt. Noget lignende gælder om det i sin Tid så omstridte Skovfogedæble fra Lov. Dermed er imidlertid ikke sagt, at en formentlig hjemlig Sort dog ikke kan vise sig at stamme anden Steds fra. Således gik det med det svenske Sténkyrkeæble, som Eneroth antog var hjemmehørende på Gotland, og så opdagedes det en skønne Dag, at Sorten rimeligvis stammer fra Skotland.

Blandt vore danske Sorter udgør Æblerne langt den overvejende Del, og det er ret naturligt, da Æblefrugten er den, der i økonomisk Henseende spiller den vigtigste Rolle for os både som Bord- Husholdnings- og Handelsfrugt, og den Frugt, som vi kan have til Brug omtrent hele Året rundt. Anderledes forholder det sig med Pærefrugten. Vore Sommere er for korte og ofte for kølige til, at de sildige Høstpærer og egentlige Vinterpærer kan opnå fuld Udvikling, og vore Husvægge er desværre for lidt benyttede. Endnu mindre er Tallet på Frøkirsebær og Blommer, det er sikkert rent undtagelsesvis, at nogen herhjemme har forsøgt at tiltrække nye Varieteter af disse Frugter, og de få påviselige danske Sorter, vi har, skyldes sikkert også her Tilfældet. Hvorvidt Eltzholtz's Reine Claude er tiltrukken i nogen bestemt Hensigt, vides ikke, og de Varieteter af Almindelig grøn Reine Claude, som man så ofte træffer, er sikkert også Tilfældets Børn og findes næppe andre Steder end i de Haver, hvor de er komne frem. Det kan endvidere forudsættes, at der i Kirsebæregnene kan træffes Frøvarieteter af Syltekirsebær, men de er ligeledes antagelig uden Betydning.

Derimod er vor Pomona i de senere år bleven beriget med en Mængde nye store og værdifulde Hasselnødder, tiltrukne af Handelsgartner V. Larsen i Rislund ved Aarhus. En af Tysklands Specialister på Nødde- og Bærfrugtens Område har udtalt sig meget smigrende om dem. At medtage dem i dette Skrift vilde dog gøre dette for omfangsrigt, muligvis kan en Beskrivelse af dem senere komme frem som selvstændigt Arbejde.

Mange af de danske Sorter er ofte ganske lokale, en Del findes endnu kun som et enkelt Træ, og andre træffes kun indenfor et meget begrænset Område men findes så til Gengæld her i næsten alle Haver. At en Frugtsort således som i sidste Tilfælde har formået at gøre sig gældende, viser at den passer for de stedlige Forhold, for Egnens Jordbund m. m. Kvaliteten er langt fra altid det afgørende, ofte er det temmelig tarvelige Sorter, Talen er om, men det har vist sig, at de har haft særligt Værd for Egnen i en eller anden Retning, det være sig nu som Handelsfrugt, til Mostning eller Tørring osv. Sydsællands Brøndæble og Lærkepære er i Virkeligheden tarvelige Sorter, som nu ikke fortjener Udbredelse, men de er ældgamle på Egnen og skattes stadig til økonomisk Brug. De såkaldte »møske« og »krigske« Æbler gælder det samme om.

Sådanne stedlige Sorter udvikler ofte deres særlige Egenskaber bedst i Hjemegnen, dyrkes de udenfor denne, kan Forholdet blive anderledes, mest fremtrædende viser dette sig, jo. større Afstanden er fra Hjemstedet, mindst eller slet ikke, når den er kort. Ligeledes vil Jordbundsforhold eller Grundstamme ofte have Indflydelse på en Sorts Egenskaber. Herpå er der Eksempler nok, vi behøver blot at tænke på Æblet Dronning Louise, som mange Steder ikke svarer til det gode Omdømme, det fik til at begynde med, medens det fremdeles roses andre Steder, her er det foruden Plukketid og Opbevaringsmåde sikkert ganske særligt Jordbunden der spiller ind. Tranekæræblet, hvis Frugter på Modertræet skal have været meget sure, tabte for en Del denne Egenskab ved at podes over på anden Grundstamme.

Spørger vi nu, om der i Virkeligheden er nogen Anledning til at vise vore danske Sorter nogen særlig Opmærksomhed, da må dette Spørgsmål, selv bortset fra rent nationale Hensyn, afgjort besvares bekræftende. Der er da navnlig to Forhold, som begrunder dette Det første er, at de danske Sorter som Regel i langt højere Grad udmærker sig ved Træernes Sundhed, Modstandsdygtighed mod Sygdomme, mod Angreb af Insekter, kørt sagt ved deres gode Trivsel fremfor så mange af de fremmede Sorter, navnlig dem, som hører hjemme under sydligere Breddegrader. Endvidere er de næsten altid meget rigtbærende, ofte hvert, i al Fald hvertandet År Flere end jeg vil have lagt Mærke til, at uforædlede Frøtræer næsten aldrig svigter, selv om alle andre også ellers rigtbærende Sorter gør det i frugtfattige år.

Det andet Forhold er dette: Selv om man ikke vil knæsætte den engelske Pomolog Knights Theori om, at alle gamle Sorter er på Retour, lider af Alderdomssvækkelse og som Følge heraf er godt på Vej til at dø ud, så må man dog indrømme, at nye Sorter, som er komne frem af Frø, og som ikke i Århundrede har været formerede ad vegetativ Vej ved Podning eller Okulation, at de må være mere levedygtige og have en kraftigere Konstitution end de gamle Sorter. Også her gælder det, at Ungdommen er mere levedygtig og kraftigere end Alderdommen.

Man kan nu opkaste det Spørgsmål, om vi da også har lige så gode Sorter blandt vore hjemlige som blandt de fremmede fra Udlandet.

Hertil kan svares, at selv om man med ét Slag kunde fjerne alle de fremmede Sorter af vore Haver, så vil der dog ikke opstå noget Savn, vi vil være i Stand til at forsyne os hele Frugtsaisonen igennem såvel med fin Bordfrugt som med fortrinlig Køkken- og Handelsfrugt, ja, vi vil komme til at lide under det samme som nu, der vil være for meget at vælge imellem. Dette gælder selvfølgelig kun om Æbler.

Da Udvalget således ikke alene er stort men også godt, vilde det være en Skam, om vi ikke benyttede det. Vi vil gøre klogt i at følge Amerikanernes Eksempel og bruge vore hjemlige Sorter. Sålænge man i Amerika holdt sig til evropæiske Sorter, blev det ikke til noget med deres Frugtavl, tørst da man slog ind på at dyrke de hjemlige amerikanske Sorter, tog deres Frugtavl det forbavsende Opsving, hvortil den nu er nået. Den samme Regel burde vi anlægge for dansk Frugtavl. Jeg er overbevist om, at skal denne få virkelig økonomisk Betydning for vort Land, da skal den hvile på danske Sorter.

Nye Sorter bør prøves under forskellige Forhold. Som alt berørt har Jordbund, Underlag m. m. ofte Indflydelse på en Frugts Egenskaber. Et sådant Prøvearbejde vil dog oftest overstige den enkelte Mands Kræfter, han være så interesseret i Sagen, som han være vil. Det bør henvises til pomologiske Forsøgs- eller Moderhaver, som ikke står og falder med Manden, men hvor Arbejdet kan fortsættes, når vedkommende har nedlagt det og ikke kan mere. Det vilde være af største Betydning for vor danske Frugtavl, ifald vi her i Landet kunde få både Midlerne til Anlæg og Drift af en sådan Have for danske Sorter og tillige finde den rette Mand til at lede den. Her var Stedet til at samle og prøve ikke alene de Sorter, som allerede kendes, men også dem, som Fremtiden måtte bringe. Uden at komme ! nærmere ind på, hvorledes en sådan Haves Beliggenhed og dens Jordbundsforhold skulde være, skal her kun peges på, at det ikke måtte være en altfor lun eller altfor begunstiget Plads med Jord til Takst 24 men helst et Sted, hvor man vidste, at en Sort var god, når den her havde bestået Prøven. I en sådan Have vilde en Mængde Spørgsmål vedrørende Træernes Sundhedsforhold, deres Vækst, deres Ydeevne og meget andet kunne finde deres Løsning. Mangt og meget vilde kunne finde en Afgørelse gennem de såkaldte Prøvetræer, således som Oberdieck, Eneroth, Wøldike o.fl. har benyttet dem, og ved hvis Hjælp disse Mænd klarede mange Tvivlsspørgsmål.

Mon Opfyldelsen af Håbet om en sådan Have nogensinde skulde kunne ventes at blive Virkelighed her i vort for god Frugtavl i så mange Henseender begunstigede lille Danmark? Måtte dette Håb dog ikke blive gjort til Skamme!