Gladstone.

Synonymer. Mr. Gladstone, Monsieur Gladstone. Er opkaldt efter den kendte engelske Statsmand.

Historie. Det tilfældigt fremkomne Modertræ blev fundet ved Kidderminster i England, og Sorten blev bragt i Handelen af Planteskoleejer Jackson, Blakedown, i 1868. I 1883 fik Sorten det kongelige engelske Haveselskabs Certifikat af l. Klasse. I Moderlandet er den alm. dyrket. H. C. Bredsted omtaler den i sin Pomologi fra 1893 og anfører, at han har fået Sorten fra Planteskolefirmaet Thomas Rivers & Son, Sawbridgeworth. Rimeligvis omkring 1880. I 1895 er G. opført i Fortegnelsen mellem de ikke stærkt anbefalede Sorter fra Det jydske Haveselskab. På Organisationernes Fællesliste fra 1914 anbefales Sorten til alm. Plantning. I 1917 anbefaledes den til Plantning på Fyn under det hjemmelavede Navn, Skarlagen Pippin, hvorunder den formeredes i stort Tal i Planteskolerne. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 var den kun sparsomt forekommende i Frugthaverne og blev kun anbefalet til Plantning på Viborgegnen. Er mest plantet på Sjælland. I 1920 var den i Planteskolerne Nr. 58 efter Antal Træer under Tiltrækning; i 1937 var den Nr. 45 med 810 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, men den giver lidt spinkle Træer, som helst må bindes op første år.

Grundstamme. Trives godt både på Vildstamme og Dværg.

Beskrivelse af Træet. Gladstone danner en bred, noget flad Krone med mange tynde, stive Grene. årsskuddene er ret svage, korte og tynde; de er ligesom Bladundersiden og Knopperne dækket af en tæt, hvidgrå Filt af Hår. Barken er rødbrun, og Barkporerne er få og lidet iøjnefaldende. Bladene er opadrettede, små, langt ægformede, rendeformede med Randen indadbøjet. Undersiden af Bladene ses mest, og hele Træet får derved et grågrønt Udseende. Bladranden er fint indskåret og forsynet med tilspidsede Takker. Bladstilken ret lang og tynd, rødlig. Akselbladene er lange, smalle og stilkede. Frugtknopperne er store, ægformede og hviduldede. Blomstrer i Midtsæso-nen, og før Bladene er helt udviklede. Blomsterknopperne mørkrosa og langstilkede. Sorten har normalt Antal Kromosomer, og Blomsterstøvet er godt. Den kan bestøves af en Række andre Sorten og sætter villigt Frugt.

Gladstone1.jpg

Dyrkningsforhold. Mange gamle Træer af Sorten findes der ikke her i Landet; den synes at udvikle sig til et middelstort Træ, der på Vildstamme kan nøjes med en Slutafstand af 810 m. Sorten er hårdfør og kan dyrkes overalt i Danmark. Den synes at trives på forskelligartet Jordbund og kræver ikke særlig meget Læ. En Forudsætning for at avle gode Frugter er naturligvis, at Træerne ikke savner Næring, og da Frugterne er tilbøjelige til at blive små, må frugtbærende Træer gødes godt. Beskæringen kan indskrænkes til Formning og Udtynding, men kan også være stærkere, hvorved Frugtstørrelsen kan påvirkes i gunstig Retning. I små Haver, hvor der ikke godt kan afses Plads til et helt Træ, kan der være Anledning til at pode nogle Grene ind i et andet Træ. Frugtbarheden indtræder efter få års Forløb og kan blive meget stor, men Træet bliver da let hvert andet års Bærer. Frugtudtynding er otte nødvendig for at få mere jævn Bæring og større Frugter. En Afplukning af Frugten ad flere Gange kan i nogen Grad træde i Stedet for egentlig Frugtudtynding.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og letdyrkelig, men Træerne angribes dog af Meldug, Kræft og Skurv. Sprøjtningen må ske med en vis Forsigtighed, da Bladene kan svides af Svovlkalk, og Bordeauxvædske kan gøre Skade på Frugterne.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til lidt derunder. 56,5 cm høj og 57 cm bred.

Formen. Æblet er noget uregelmæssigt i Form og Størrelse. Bugen sidder på Midten, hvorfra den skæve og kantede Frugt aftager temmelig ligeligt mod begge Ender. Ikke noget ædelt Æble af Ydre.

Farven. Gladstone er kimærisk, d. v. s. at den består af to forskellige Slags Væv, det ene rimeligvis opstået ved Mutation i det andet. (Mutation er en pludselig Ændring af Arveanlæg uden Krydsning). Som Følge heraf kan Gladstone på tilsyneladende ens Grene eller Træer bære Frugt af vidt forskellig Farve. Denne grønne Grundfarve, der længe holder sig uforandret, går ved fuld Modenhed over i gult. Solsiden er hos den sædvanlige Type helt dækket af en brunrød Farve, medens Skyggesiden og Bægerpartiet er helt grønt eller lidt lyserødt, plettet og flammet. Hos den anden Type er hele Frugten under alle Forhold grønliggul med lidt lyserødt, svagt plettet og flammet. Der indes også Frugter af den mørke Type med Bånd af den lyse Type (se Farvetavlen) såvel som Frugter af den lyse Type med mørke Bånd. Huden er meget tynd, lidt fedtet og overtrukket med en violet Dug, under hvilken Dækfarven er strålende gulrød til brunrød. Hudpunkterne er talrige, gule og af forskellig Størrelse.

Gladstone2.jpg 5-årigt Dværgtræ, 2 x 2 m.

Bægeret er halvåbent. Bægerbladene er brede og stærkt uldede. Bægerhulen er lille, uregelmæssig og omgivet af mindre Folder og Ribber, af hvilke nogle fortsætter ned over Frugten helt til Stilken som kraftige, noget affladede Kanter. Støvtrådene er højtstillede. Griflerne kun lidt sammenvoksede.

Stilken er middellang og middelkraftig; den sidder i en dyb, snæver og uregelmæssig Grube.

Kødet er hvidt med lidt grønligt Skær og undertiden med røde Tegningen og Anstrøg. Det er noget løst og tørt. Spist på det rette Tidspunkt har Æblet en behagelig, lidt sødlig og aromatisk Smag. Lugten er meget kraftig og fin. Engelske Forfattere foretrækker den lyse Type for den helt rødfarvede, både hvad Smagen og Kødets Konsistens angår.

Kærnehuset er højtbygget. Kamrene har opridsede Vægge, de indeholder ret talrige, lysebrune, afrundede og tilspidsede Kærner.

Modningstid. Frugten plukkes i August Måned og må helst spises direkte fra Træet. Til Handelsbrug må den plukkes tidligt, da den meget hurtigt bliver overmoden, tør og melet samt revner; tidlig Plukning giver dog mindre god Kvalitet. Om egentlig Opbevaring bliver der slet ikke Tale. Kødet kan blive brunfarvet, selvom Æblet udvendigt ser godt ud.

Anvendelse. Gladstone er et godt Spiseæble.

Handelsværdien er ikke særlig høj. Frugterne har for kort Holdbarhed, er for uens og ofte af en noget kedelig Farve. Kommer samtidig med Transparente blanche, som den supplerer godt; kan som Regel let sælges. Er vanskelig at sortere i ensartede Størrelser og tåler ikke godt Standardpakning med Lukning af Kasserne. Egner sig bedst til Lokalhandel. Den lyse Type har muligvis bedst Kvalitet, men dårligst Handelsværdi p. G. a. Farven. I fynske Planteskoler har man derfor ved Formeringen af Sorten foretrukket den mørke Type.

Dyrkningsværdi.

Gladstone er let at dyrke her i Landet og er en Del udbredt især ved København og på Sydfyn. Til Erhverv kan den kun dyrkes i ringe Udstrækning, da Sæsonen er så ekstraordinær kort. I større Privathaver bør der findes et Træ af Sorten. Alene for Frugtens Vellugt bør Gladstone optages i Sortimentet.


Gladstone3.jpg Gladstone. 21-årigt Dværgtræ på Lagesminde, 3 m højt og 5 m bredt.