4. Red Juneating.

GladstoneB1.jpg     GladstoneB2.jpg

Literatur og Synonymer:

1. American red Juneating (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 157).
2. Red Juneating (id. ibid.).

3. Early Strawberry (id. ibid.).
4. Margaret-Rea (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 132).

Historie. Se under Rødt Margretheæble, som det står meget nær og hvoraf det.mulig kun er en mer eller mindre konstant Form.

Beskrivelse af Træet. Træet er hårdført, viser i Planteskolen en kraftig Væxt, men synes ikke at ville opnå nogen betydelig Størrelse. Årsskud: ikke talrige, oprette, lange og tykke, meget lidt knæede, uldede, mørk olivenbrune med sølvgråt Anstrøg, punkterede med talrige, tildels runde Lenticeller. Bladknopper; små, brede, uldede, tæt tilliggende. Blade: på Årsskuddene middelstore, bredtovale og svagt hjærteformede, med grovt savtakket Rand, bårne af middeltykke, temmelig lange, uldede Bladstilke med lancetformede Axelblade. På Frugtknoppeme ere Bladene elliptiske med fintakket Rand og meget lang Bladstilk. Frugtknopper: små, lange, spidse, med mørkebrune .grådunede Knopskæl. Blomster: over Middelstørrelse, middeltidlige; Kronbladene udvendig lyserøde, indvendig hvide. '

Frugtbarhed: stor.

Kultur. Træet har her kun været dyrket som Dværgtræ på Doucin, som Busk- og som Snortræ, i hvilke Former det har givet godt Udbytte. Da det heller ikke i Væxt har vist sig synderlig forskjelligt fra Margrethaæblet, vil det sikkert qgså kunne dyrkes i alle for dette passende Former.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: lille eller under Middelstørrelse (55 mm. bred og 59 mm. høj, eller af lige Højde og Brede). Form: oval, sjældnere ægformet; Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten aftager temmelig ligelig til begge Ender og er sjældent bredere i Stilkenden end i Bægerenden. Tværsnittet rundt Frugtstilk: 1416 mm. lang, tynd og træagtig, undertiden lidt kjødet og tyk, grøn og rødlig, lidt uldet, indleddet i en ikke meget dyb, temmelig bred, lidt håret, ofte rustfri, temmelig jævn Stilkgrube. Bæger: lukket, stort, uldet, grønt; Bladene meget lange og brede, sluttende i, Bunden eller liggende over hinanden, indadbøjede, oprette og med tilbagebøjede Spidser, anbragte ovenpå Frugten eller i en meget lille Nedsænkning imellem høje Folder eller korte Ribber, der ikke gå meget ud over Bægerhvælvningens Rand. Bægerhulen kegleformet. Støvtrådene lavtstillede. Hud: glat, på Lageret lidt smattet, grønliggul; Solsiden overdækket eller flammet med lyst karminrødt, hvori sees mørkerøde Striber og Spætter; på Skyggesiden ere Striberne ofte meget sparsomme, men sjældent mangle de ganske, overalt punkteret med fine brune Prikker, omgivne med en hvid eller hvidgrå Rand, hvorved de ofte temmelig iøjefaldende hvide Punkter fremkomme. Kjød: grønlig-hvidt, fint, saftigt, forfriskende vinsyrligt, lidt sødt og med en behagelig Aroma. Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene små, imod Stilken spidse, imod Bægeret oftest afrundede eller svagt tilspidsede, meget flade, lukkede, indeholdende 24 små eller middelstore, oftest godt udviklede, halvt hvide og halvt brune Kjærner. Axehule middelbred eller smal.

Modenhed. Sædvanlig i anden Uge af .Avgust, ofte senere, samtidig med Margretheæblet.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, når den nydes fra Træet, i passende Modenhedsgrad.