33. Tidlig gul Reinet.


GraaHReinetB1.jpg      GraaHReinetB2.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Reinette hative (Bonnefond, Le jardinier francais, 1658, p. 107).
2. Reinette jaune hative (Duhamel, Traité des arbres fruitiers, 1768, I, p. 294).
3. Goldgelbe Sommerreinette (Diel, 1806, VIII, p. 97).
4. Reinette jaune hative (André Leroy, Annales de pomologie, Nr. 413).
5. Goldgelbe Sommer-Reinette (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, Nr. 120).
6. Blekgult Høst-Renettäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 106).
7. Early yellow Reinette (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 158).

Historie. Efter Leroy er dette en temmelig gammel Frugt; den fandtes i le Lectier's Katalog i Orleans, 1628, p. 22 under Navn af Reinette prime, hos Bonnefond i le jardinier francais, 1653, som Reinette hative, og den blev beskreven første Gang under Navn af Reinette jaune hative af Duhamel i 1768. I Tyskland er den sikkert bleven udbredt allerede i sidste Halvdel af forrige Århundrede Med den af Hirschfeld 1788 omtalte Rambouillet synes den ikke at kunne være identisk, da den ikke som denne har røde Striber. Her til Planteskolen kom den i 1857 fra Oberdieck, men den har her ikke været stærkt formeret, da den vel er en smuk Frugt, men her synes at have noget vel fast Kjød til Bordfrugt.

Beskrivelse af Træet. Træet gror i Planteskolen kraftig og synes i sin senere Udvikling at ville opnå Middelstørrelse. Sommerskud: ikke ret talrige, middellange, tykke, enkelte meget kraftige, forneden buede, næsten ikke knæede, uldede, olivenbrune og rødbrune, med talrige, store, afrundede Lenticeller. Bladknopper: middelstore, flade, uldede, ikke ganske tilliggende. Blade: på Sommerskuddene store, ovale eller elliptiske, ofte langt tilspidsede, med grovt savtakket Rand og tykke, middellange, uldede, forneden karminrøde Bladstilke. Om Frugtknopperne ere Bladene lange og have den største Brede over Midten imod Spidsen. Frugtknopper: middelstore, kegleformede, uldede med dårlig lukkende Knopskjæl. Blomster: over Middelstørrelse, temmelig sildige, udvendig kjødfarvet rosenrøde, indvendig hvide; Kronbladene langt ovale.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. Når Træet podes på Æblevildling, må det helst dyrkes med ikke for høj Stamme og tildannes i Bæger- eller Kurveform; det passer ikke for Pyramideform. Det tør anbefales, ofte og navnlig hvor Jorden er god, at dyrke det på Doucin, på hvilket Underlag det udvikler sig til smukke, brede, lidt spredte Dværgtræer og tillige giver smukke, temmelig tidlig frugtbare Vifter. Når Træet gror på uheldig Jordbund eller bliver beskåret for stærkt, bliver det ofte angrebet af Kræft. De meget kraftige Sommerskud er det derfor rigtigst at knibe og studse allerede i Slutningen af Juni.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor eller middelstor, i bedste Udvikling 83 mm. bred og 73 mm. høj, almindelig 70 mm. bred og 64 mm. høj. Form: afstumpet kegleformet, næsten valseformet, ofte lidt tilspidset imod Bægeret, således som den her er afbildet; Bugen sidder under Midten, og er derfra sædvanlig afrundet imod Stilkenden, hvor den ikke er meget flad; over Midten aftager den imod Bægerenden, hvor den er mere eller mindre bred. Tværsnit rundt. Frugtstilk: c. 20 mm. lang, ofte tynd, træagtig, grøn, og brun, svagt dunet, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn, med tynd brun Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: lukket eller tildels lukket, grønt, dunet; Bladene temmelig lange, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser, anbragte i en middeldyb og middelbred Nedsænkning, omgiven af talrige Folder og undertiden med Spor af Ribber, som dog ikke forlænge sig meget ud over Nedsænkningens Rand. Bægerhule kegleformet. Hud: glat, glinsende, smattet, klar lysegul, på Solsiden guldgul og ofte med svage rødlige Flammer; fine brune, ikke talrige Punkter findes spredte; brune Rustfigurer sjældne, hvorimod der i kolde og fugtige År findes enkelte Pletter. Kjød: hvidt, næsten fint, fast, senere mere mørt, saftigt uden megen Aroma, behagelig vinsyrligt, tilstrækkelig sødt. Kjærnehus: lille, ofte næsten citronformet; Kamrene smalle, spidse imod Stilken, afrundede imod Bægeret, lukkede eller lidt åbne, rigt besatte med velnærede, ægrunde, kort tilspidsede, mørkebrune Kjæmer. Axehulen smal.

Modenhed. Plukkes i Slutningen af September og bliver tjenlig til Brug i November; den kan opbevares til i Februar.

Kvalitet og Brug: Særlig anvendelig til Frugtvin og til Tørring, samt en meget god Kjøkkenfrugt.