16. Grand Richard, Hirschfeld.

GrandB1.jpg

Literatur og Synonymer.

I. Grand Richard (C. C. L. Hirschfeld, Handbuch der Fnichtbaumzucht, 1788, p. 193). -  id. (Haand-Protecol over Frugttræe-Sorterne, som befindes i den Kongelige Frugttræe-Planteskoele i Odense, 1795, Nr. 9). -  id. (Bentzien, Haandbog for Frugttrædyrkere 1861, p. 168). id. (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, 1873, Nr. 187).
2. Hallonäple (O. Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p, 38).
3. Grosser Richard (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, 1875, Nr. 643).

Historie. Den første Beskrivelse af dette meget fine Æble skyldes C. C. L. Hirschfeld, der foruden ved sine Skrifter også på anden Måde har gjort sig fortjent af Frugttrædyrkningen i Danmark. Det antages at være fremkommen i Danmark eller Holsten i Midten af forrige århundrede, og det synes først at være bleven udbredt i Danmark og Hertugdømmerne samt Egnen omkring Lübeck.. Først senere synes det at være kommen til Sverrig. I den kgl. Frugttræplanteskole i Odense var det allerede i 1895 i stor Formering, og det fandtes i første Halvdel af dette Århundrede i alle de bedre Frugthaver her på Fyn i Reglen under Navn af Hindbæræble; det var, som alle de fineste Æbler dengang meget skattet. Hirschfeld meddeler intet om, hvorfor han kaldte dette Æble Grand Richard; at Navnet var heldig valgt fremgår deraf, at det overalt er kjendt, og at det har så at sige ingen Synonymer. Gul Richard er et ganske andet Æble, som ikke kan forvexles med det heromhandlede.

Beskrivelse af Træet. Træet er til en vis Grad hårdført og lider ikke ofte af Kræft, men det er meget svagtvoxende, lille og har ofte et trevent, næsten sygeligt Udseende. Eneroth skriver træffende om det: »Hela trädet förråder den ohelsa, som uppträder inom den vegetative verlden der hvarest kulturen nått sin hojd i en viss rigtning«. Det har en udbredt Krone og ofte delvis afdøende Grene. Årsskud: ikke fåtallige, af uregelmæssig Størrelse eller middellange, temmelig tykke, knæede, oliven- og brunrøde, oversåede med talrige langstrakte, gullig lysebrune, meget følelige Lenticeller. Bladknopper: middelstore, ægformede, lidt uldede, tæt tilliggende. Blade: på Årsskuddene temmelig store, ægformede med næsten udløbende, lang, skalp Spids og fint savtakket Rand; Undersiden meget uldet. Oversiden lidt håret, Bladstilken er lang og temmelig tyk, meget uldet og svagt riflet. På Frugtknoppeme ere Bladene af elliptisk Form. Frugtknopper: store, langægformede stump spidse med røde og brunlige, meget uldede Knopskjæl. Blomster: middelstore, temmelig tidlige, Kronbladene udvendig rosenrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. Endskjønt dette Træ også som Halvstamme er meget frugtbart og giver godt udviklede Frugter, er det dog at foretrække at dyrke det med Stamme af kun 12 Fods Højde, og ved at lede og forme Træets uregelmæssige Væxt søge at undgå for stærk Beskjæring. De enkelte meget kraftige Årsskud, som af og til fremkomme, kniber man allerede om Sommeren over det 57de Blad. På Vildstamme har Træet her på god og ikke for tør Jord givet de smukkeste Frugter. Træer, som ere podede på Doucin, bære tidligere og give godt Udbytte, når de dyrkes på god, lidt fugtig Jord.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i god Udvikling 80 mm. høj og bred, ofte mere bred end høj, sædvanlig 63 mm. bred og 60 mm. høj. Form: ofte uregelmæssig, rundagtig afstumpet Kegleform, undertiden ægformet; Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra den aftager eller afrundes stærkere imod Bægeret, hvorimod den ofte er temmelig flad i Stilkenden; den ene Side er ofte mere udviklet end den anden. Tværsnit kantet. Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, temmelig tyk, træagtig, grøn og brun, håret, indleddet i en middeldyb og middelbred, lidt foldet og ofte rustfri Stilkgrube. Bæger: stort, lukket eller tildels lukket, uldet, grønt og brunt; Bladene lange, temmelig brede, sluttende i Bunden, indad-skrånende, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en moderat dyb og bred Nedsænkning omgiven af talrige Folder og Ribber, hvoraf l Almindelighed 5, oftest ulige store eller brede, løbe ned over Frugten til ind i Stilkgruben; af disse fem Ribber er en enkelt oftest skarpkantet. Bægerrøret kegleformet. Hud: glat, mat glinsende, lysegrøn, ved Modenheden grønlig-gul, på Solsiden og ofte på største Delen af Frugten punkteret og let overdækket med lyst karmoisinrødt, marmoreret, stribet og punkteret med mørkkarmoisin eller mørkerødt, undertiden brunlig-mørkerødt; også på Skyggesiden findes afbrudte Striber og Punkter af rødt; grå og brune Hudpunkter findes hyppig, sorte Vandpletter ere ikke sjældne i fugtige Somre. Kjød; hvidt med grønlige Årer omkring Kjærnehuset, meget fint, saftrigt, mørt, behagelig vinsyriigt, mindre sødt og med en righoldig og fin Aroma, der minder om Hindbær og Skovjordbær. Kjærnehus: løgformet, snart bredere og snart højere; Kamrene imod Stilken spidse eller afrundede, opridsede, helt eller mindre åbne, undertiden lukkede, indeholdende 12 ikke ofte veludviklede og ægformede, ofte golde Kjærner. Axehule snart bred, snart middelbred, undertiden smal.

Modenhed. En Del Frugter kunne ofte spises fra Træet; sædvanlig plukkes den i Midten af September, senere eller tidligere efter Sommerens Beskaffenhed, og helst ad flere Gange; den er tjenlig til at nydes i September og Oktober, men kan i kolde År ofte opbevares betydelig længere.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang.

Det er utvivlsomt, at denne Frugtsort kun opnår sin fulde Velsmag her i Norden, og at den måske endogså i højere Grad end Gravenstenen taber i Velsmag, når den dyrkes lidt sydligere. I varme år som 1887 og 1889 bliver den stor og smuk, men ikke så aromatisk som i vore sædvanlige Somre.

På Grund af Træets Svaghed tør det ikke anbefales til almindelig Plantning.