117. Landsberger Reinet.


GulBellefleurB3.jpg         GulBellefleurB4.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Landsberger Reinette (Oberdieck, Anleitung zur Kentniss des besten Obstes, 1852, p. 191).   - id. (Jahn, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 328).  - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 38).  - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 543).
2. Reinette de Landsberg (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 416).
3. Landsberger-Renett (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 111).

Historie. Denne såkaldte Reinet er for henimod 50 År siden opelsket af Frø af Justizrathe Burchard i Landsberg an der Warthe. Den er meget udbredt og meget afholdt i det nordlige Tyskland formedelst Træets Hårdførhed, stærke Væxt, tidlige og store Frugtbarhed. Her i Landet synes den ikke at være meget udbredt.

Beskrivelse af Træet. Træet er sundt og hårdført, af meget stærk Væxt og synes at ville opnå en betydelig Størrelse. Årsskud: temmelig talrige, dels opad-, dels udadgående, lange og tykke, meget knæede, i øverste Halvdel uldede, lys rødbrune, på Skyggesiden grønlig-brune, meget sølvgråhudede; Lenticeller middeltalrige, runde eller afrundede. Bladknopper: store, ofte med tredelt stump Spids, ikke helt tilliggende, med brune, meget uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene meget store, bredt ovale, med kort Spids, grovt og stumpt savtakket Rand, middellang, tyk, riflet, rund Bladstilk og middelstore, lancetformede, lidt udspærrede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske og have lange, tynde Bladstilke. Frugtknopper: små eller middelstore, ægformede, med stump Spids, lyse- og mørkebrune, uldede Knopskjæl. Blomster: temmelig små, middeltidlige, med ovale, kun lidet overliggende, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor og tidlig.

Kultur. Det kraftige Træ lader sig i Planteskolen hurtig opelske til smukke halv- og højstammede Træer. Det stiller ikke særlige Fordringer med Hensyn til Jordbunden, og uden Tvivl vil det under almindelig gode Læforhold her i Landet kunne dyrkes som Halvstamme. Det tager godt fat på Doucin og danner på dette Underlag smukke, tidlig frugtbare Dværgtræer af god Varighed.

Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor, i god Udvikling 75 mm. bred, 66 mm. høj, almindelig 63 mm. bred og 56 mm. høj. Form: afstumpet fladrund, kegleformet; Bugen sidder lidt under Midten, nedad er den sædvanlig afrundet imod den dog ikke meget flade Stilkende, over Bugen aftager den mere eller mindre imod Bægeret; store og meget udviklede Frugter have ofte en lige så bred Bægerende som Stilkende. Den ene Side er ofte mere udviklet end den anden. Tværsnit næsten rundt. Frugtstilk: 22 mm. lang, tynd, træagtig, grøn og lidt brunlig, svagt uldet, indleddet i en dyb, middelbred, jævn, rustbeklædt Stilkgrube. Bæger: lidt åbent eller lukket, grønt og brunligt, uldet; Bladene middellange og middelbrede, spidse, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, oprette og svagt udadbøjede; anbragt i en middeldyb og middelbred Nedsænkning imellem flade Folder, der ofte gå ned over Bugen imod Stilkenden. Hud: glat, svagt smattet, glinsende, fra Træet gulgrøn, senere lysegul, på Solsiden ofte lyserødt flammet, hvorimod beskyggede Frugter ere uden rødt; fine brune Punkter, der ofte ere omkransede med hvidt, ere temmelig talrige. Lugt kjendelig. Kjød: svagt gullighvidt, temmelig fint, marvagtigt, senere mørt, saftigt, vinagtigt, tilstrækkelig sødt, uden megen Aroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede eller spidse, temmelig runde, delvis åbne, hvert indeholdende 1 2 middelstore, ægformede, spidse, brune Kjærner.

Modenhed. Plukkes i Begyndelsen af Oktober, bliver tjenlig til Forbrug i November og kan opbevares til i Januar.

Kvalitet og Brug: meget god Kjøkkenfrugt og Husholdningsfrugt.